På Internettet er der svar på alt

Det hører man tit, og lige bortset fra Livets Store Spørgsmål, som jeg nok tror, man skal have hjælp fra andre end Google til at besvare, så er det nok mere eller mindre rigtigt. Og det er jo skønt.

Problemet er bare at finde svarene. Man hører ofte, at “nu om dage kan enhver klare sig fint til eksamen, når de må have computere med Internet med ind til forberedelse“. Men det er jo ikke sandt, for også her vender den tunge ende nedad, og de svage elever klarer sig dårligst. Hvorfor? Fordi de ikke har lært, hvordan man stiller et spørgsmål. De svageste er stadig langt  bedre stillet ved at gå på biblioteket og spørge en bibliotekar, for rigtige levende mennesker forstår at spørge tilbage og få klargjort, hvad det egentlig er, spørgeren ønsker at vide. Og det argument bider sig selv i halen, for det har jo aldrig været de svage elever, der gik på biblioteket, vel? Nå men, den diskussion tager vi en anden dag.

Tilbage til, hvordan man får et ordentligt svar fra Google. Det gør man ved dels at have en betydelig baggrundsviden om det, man spørger om (have læst pensum, fx.). Hvorfor? Jo, for ellers kan man jo ikke vurdere, om svaret er rigtigt eller hvilket svar, der er det rigtigste. Og dels ved at stille computeren et intelligent spørgsmål, som den rent faktisk kan svare på.

Her er det vigtigt, at man tænker på, hvad Google egentlig er. Google er ikke en masse små panderynkende nisser, der styrter rundt nede i maskinrummet og slår ting op i store bøger. Google er nogle algoritmer (sorteringsmekanismer), som nogle begavede mennesker har programmeret.

Billede lånt fra Vejle bibliotekernes hjemmeside

Regel nr. ét, når man vil søge begavet, er først at tænke nøje over spørgsmålet. Overveje, om det kan deles op i underspørgsmål, eller om man måske først skal stille nogle andre spørgsmål, inden man – fx. ved hjælp af mere effektive søgeord, som man søger sig frem til – når frem til at stille sit egentlige spørgsmål.

Og, som nævnt oven for, hvis man ikke har nogen ANELSE om, hvad man leder efter, så er sandsynligheden for at man finder det, forsvindende lille.

Det svarer lidt til den diskussion, alle med skolesøgende børn vist har haft på ét eller andet tidspunkt: Jamen, mor, hvorfor skal jeg lære at gange, dividere og rode med brøker, når jeg har en regnemaskine i min telefon?

Og de kloge forældre svarer: Det er fordi, når du har forstået de grundlæggende regler om matematik, ved du, at resultatet når man ganger, er større end de tal, man ganger, og at det modsatte er tilfældet, når man dividerer. Og du ved, hvornår en brøk er større eller mindre end én. Etc. etc. Du har derfor altid en fornemmelse for, om du er på rette vej, når du jonglerer med regnemaskinen. Og kan lure, om du får rigtigt tilbage på din hundredkroneseddel i baren. Osv. osv.

Hvert år offentliggør Google dét, de kalder Zeitgeist (tidsånd). Det er lister over de mest anvendte søgeord, både i det hele taget og inden for specifikke felter. Egentlig finder jeg disse lister dybt deprimerende, fordi de afslører, hvor elendige mange mennesker er til at søge på nettet og hvor lidt forståelse de har for, hvordan man bruger en computer/en browser. Jeg bliver også deprimeret over, at så mange søger på celebrities og underholdningsprogrammer i stedet for efter al den dejlige viden derude, men det er en anden sag.

Se nu fx listen over de ti mest brugte søgeord på Google.dk.

  1. Facebook
  2. YouTube
  3. Google
  4. Hotmail
  5. Krak
  6. DBA
  7. TV2
  8. BT
  9. Gul og Gratis
  10. Ekstra Bladet

Altså, der søges i Google efter Google… Man kan selvfølgelig vælge at sige, at ovenstående blot er et udtryk for folks dovenskab, altså, at de ikke gider skrive dba.dk eller youtube.com, og at de ikke gider have bogmærker eller faste faneblade for de sider, de bruger mest (Facebook fx.). Så det siger vi bare.

Her er et lille udvalg af søgeord/sætninger, der har ført søgere til min blog. Jeg kan blot sige, at jeg må skuffe rigtig mange mennesker! Bumper Sticker, Dad, Sommersko 12, facebook retigheder postede billeder (bemærk stavefejlen), it my business.

Google er selv meget generøse med gode råd til søgning. Men det må være forsvindende få, der nogensinde læser dem. Her er Googles råd til simple søgninger og her tips til mere avanceret søgning. Læs dem og (for manges vedkommende) få dig nogle AHA-oplevelser. De danske biblioteker har også lavet en hjemmeside med hjælp til opgaveskrivning og materialefinding.

Du kan også gå til yderligheder og simpelthen rejse dig fra stolen og gå hen på biblioteket eller sende dine børn derhen og få hjælp til at blive en bedre søger. Bibliotekarer er Danmarksmestre i søgning.

Share

2 tanker om “På Internettet er der svar på alt”

  1. Fine pointer, og enig i at bibliotekarene fortjener KYS. Jeg synes at jeg er ret god til at bruge Google til at søge, og at det hele tiden bliver lettere, jeg har f.eks. efterhånden større og større succes med at søge på hele sætninger.

    En ting jeg har bemærket er at jeg sjældent vælger det øverste link, og at man ofte kan vurdere et links kvalitet på hvilken server det kommer fra.

    Har en gammel kæphest med at kildekritik og god søgeskik burde stå på skoleskemaet i de tidlige klasser, dette er ikke blevet mindre vigtigt.

    1. Det er også en af mine helt store kæpheste. Når jeg holder foredrag for forældre, er det en af de ting, jeg siger mere end én gang. Jeg forbereder et foredrag for lærere og regner med, at det kommer til at fylde endnu mere dér.

      I øvrigt overrasker det mig ikke det ringeste, at du er “ret god til at søge”. Faktisk tror jeg, du er VILDT god!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.