Grammatiknazi, stavepladeuddeler

Ja, på dansk deler vi ikke ordene. Det hedder derfor ikke grammatik nazi (grammar nazi) eller stave plade uddeler (okay, jeg har mere eller mindre selv opfundet de to ord, men reglen gælder alligevel). Og sådan fortsætter Susanne Staun over stok og sten på 112 morsomme, lærerige og letlæste sider. I modsætning til lære rige og let læste.

Nu vil jeg kækt påstå, at der ikke var så meget for mig at lære, da jeg allerede praler vidt og bredt af mine danskkundskaber og evner udi kommasætning. Men alle, der siger, at de ‘kun lige glemte nutids-r, fordi de skulle skynde sig‘, eller ‘ingen kan alligevel sætte komma, så hvorfor lære det?‘, kan godt skrubbe hen og købe bogen. Den kan læses på et par tog- eller busture, den koster tre kopper kaffe, og man kan faktisk (med mindre man reelt er ordblind) lære en hel del i en fart. Susanne Staun gør det i hvert fald m e g e t lettere end min Fru Håkansson gjorde i Folkeskolen.

Ordblinde mennesker skriver som Gudrun Hasle. De kan også glemme nutids-r, men det er ikke det, der definerer dem som ordblinde. Mange mennesker har simpelthen ikke lært at stave, og de kan jo ikke gøre for, at de har haft lærere, der ikke var opgaven voksen. Så er der bare ikke andet at gøre end at lære sig selv det – Staun giver alle grundene i forordet til bogen. De kan koges ned til: Vil du tages (helt) alvorligt af alle, så lær at stave.

Jeg kender og elsker en hel del mennesker, der staver temmelig dårligt. Nogle af dem bliver måske fornærmede over dette. Men det skal de ikke blive, for jeg elsker dem, selvom de ikke kan stave, og jeg læser det, de skriver. Men nøgleordet her er jo kender. Skulle jeg vurdere job- eller legatansøgninger, slap ingen igennem med stavefejl. Ingen. For kan man ikke selv, kan man søge hjælp. Den tilbyder Susanne Staun nu med denne bog. Så tag da imod den!

PS: Er der stave- eller kommafejl i ovenstående, giver jeg en kop kaffe.

Share

4 tanker om “Grammatiknazi, stavepladeuddeler”

  1. God anmeldelse og anbefaling, jeg må hellere få set nærmere på den bog.

    Sikke en udfordring, du kommer med i din PS! Jeg kunne ikke finde nogen kommafejl. Ej heller nogen deciderede stavefejl.

    Jeg vil dog hævde, at du burde have skrevet ‘Fru’ med lille f, jf. retskrivningsordbogens § 13, stk. 3:
    “Andre titulaturer
    Øvrige titulaturer, titler, stillingsbetegnelser og grader mv. skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav, både i tiltale og omtale:
    dronning Margrethe, grev Moltke, Ernst greve Moltke, dronningen, majestæten, excellencen, statsministeren, professoren, doktoren, direktøren, direktør Svane, pastor Nielsen, Til personalechefen, seniorforsker Skjern, psykolog Tanja Sørensen, ph.d. Peter Holm, datamanager Markus Nielsen, controller Anne Skov, fru Petersen, hr. Eriksen, onkel Harry, kusine Isabella.”

    Ligeledes bør folkeskolen skrives med lille f, da det ikke er et proprium, der fordrer stort begyndelsesbogstav, jf. retskrivningsordbogens § 12, stk. 7.

    Kærlig hilsen Anne, som ikke kunne modstå fristelsen (og som helt sikkert nu selv falder for Muphry’s Law) :-)

  2. Du har selvfølgelig ret, Anne. Men havde du kendt Fru Håkansson ville du vide, at jeg ikke KUNNE skrive hendes titel med lille ;-)
    I øvrigt har den falkeøjede Lotte Follin diskret påpeget, at medmindre er i et ord. (Og her må jeg faktisk ikke skrive ét, selvom det klør i fingrene for at gøre det og dermed lette læsningen).

    Så to kopper kaffe blev det til.

  3. Jeg erindrer svagt, det er meget længe siden, at man ikke må starte med ‘Og.’
    Det er selvfølgelig fordi, jeg gerne vil tjene en kop kaffe, men ikke kunne finde andet.
    Du har givet mig lyst til at læse bogen.

    1. Start af en sætning med Og kan godt henføres under “kunstnerisk frihed”. Men derfor giver jeg da gerne en kop kaffe. Det skal dog være i København, ellers bliver det for dyrt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *