IT-kriminelle tager dine filer og fotos som gidsler

logo-nca

En usædvanlig kraftig advarsel fra det britiske National Crime Agency fortæller om en meget ubehagelig scam, som angiveligt breder sig som en løbeild på britiske computere. Man modtager en mail, angiveligt fra sin bank, og downloader man den vedhæftede fil, installerer man noget malware på computeren, der låser adgangen til alle filer og fotos, mv. Der kommer et ur op på skærmen, som tæller ned, og man har så et antal timer til at betale en løsesum, typisk 100-300£, hvorefter filerne så bliver låst op igen.

Så vidt jeg kan se på danske IT-hjemmesider, har denne trussel ikke nået danske kyster endnu, men det ville da være mærkeligt, hvis vi ikke snart ser den – især hvis de kriminelle har held med deres forehavende i England. Så pas godt på med mails fra din bank – husk at de aldrig sender vedhæftede filer og aldrig beder om dine personlige oplysninger i mails og på den “udvendige side” af NemID – som vi altså i denne sammenhæng må sætte pris på.

paypal

En anden scam, der forsøger at lokke penge ud af dig, er målrettet brugere af PayPal. Den hedder noget med “confirmation required” i overskriften, men det er altså fup. Den er ikke helt så farlig som den nævnt ovenfor, for der skal flere klik til, før malwaren havner på computeren. Klikker man linket i mailen, der altså ikke er fra PayPal, kommer man til en side, der IKKE er PayPals, og dér skal man så yderligere klikke på links, før malwaren downloades til computeren. Denne scam kan genkendes ved, at hvis man kigger nærmere på afsenderen, så står der PayPall, og ikke PayPal.

Share

Intet er så galt, etc. etc.

På denne blog tordner jeg imod delinger/videreformidling af forvrøvlede advarsler, fup-sider, phishing forsøg, osv. osv. Det har jeg ikke tænkt mig at holde op med. Alligevel blev jeg glad over at læse denne artikel fra Salon om, hvordan der kom noget godt ud af at klikke på et link, der viste sig at føre til et tilfælde af phishing.

Artiklen fik mig også til at tænke lidt ekstra over, hvor svært det er at finde den rette balance mellem at håne folk, fordi de er godtroende nok til at klikke på de her links, etc., og være forstående og tolerant over for det faktum, at ikke alle har sat sig ind i, hvad fx phishing er for noget. Jeg er jo klar over, at hån og spot sjældent fører til noget positivt, men samtidig vil jeg altså gerne fastholde, at det ikke kræver nogen som helst IT indsigt at skelne den store broderpart af al denne fup og svindel fra ordentlig hjemmesider og sande historier. Det, det kræver, er almindelig kritisk sans. Og sådan en er vi vel alle i besiddelse af (det meste af tiden)?

Jeg er selv faldet for fup og svindel flere gange. Fx klikkede jeg engang på et link i en Twitter DM (privatbesked) og genindtastede mit password, fordi jeg

  1. var meget søvnig
  2. for nylig havde kommunikeret med den person, linket kom fra
  3. teksten var plausibel

og jeg har delt en video på Facebook i den tro, der var tale om rigtige klip fra CCTV, skønt den viste sig at være en reklame. I øvrigt har Twitter nu fjernet muligheden for at indsætte links i DM’er. Så nu kan jeg igen ligge og tjekke min Twitterstrøm i halvsøvne uden risiko for andet end at skrive noget vrøvl.

Når det er sket for mig, har venlige folk gjort mig opmærksom på fadæsen, så jeg  hurtigt kunne rette op på skaden. Jeg bliver GLAD (og selvfølgelig flov) over at blive gjort opmærksom på mine faux pas, men jeg bemærker, at mange i stedet bliver fornærmede, også selvom man siger det virkelig pænt. Hvorfor?

Share

Kinesisk skilsmisse

Du har sikkert også hørt eller læst historien om den kinesiske mand, der konfronterede sin smukke kone med det mystiske i, at de fik så grimme børn. Og så erfarede, at hun havde gennemgået omfattende plastikkirurgi for at blive så yndig, som hun var. Og at han derefter anmodede om skilsmisse.

En ganske forskrækkelig historie på mange planer. Men er den sand?

plasticsurgery

Muligvis. Men det billede, der har illustreret historien i mange medier, hører ikke til – det er fra en (fotoshoppet) reklame. Hvilket jo sår tvivl om sandheden i resten af historien. Læs mere på Hoax-Slayer.

 

Share

Fjollet Facebook fup

Giraffes_wallpapers_142Altså, man skulle tro, at fup-kampagner på Facebook ville blive mere og mere raffinerede, efterhånden som folk finder ud af, at de ikke skal klikke på hvad som helst. Men det gør folk åbenbart ikke, for der er næsten ikke nogen snydekampagne, der er for dum til at folk klikker på den.

Se nu denne her, der kan opsummeres således: Først keder du dig nok til at deltage i noget gådehalløjsa, hvor du skal skifte dit profilbillede til en giraf (eller en zebra), hvis du ikke kan besvare gåden. Dernæst skifter du faktisk dit profilbillede, fordi du ikke kan svare på den tåbelige gåde. Hvorefter du så tror på, at nogen har inficeret alle giraf-billeder i Google Images med en virus. Jamen altså!

Tag jer nu sammen, folks, og tænk før i klikker og før I deltager i/deler konkurrencer m.m. på Facebook (og andre steder). Og lær lige jeres børn det ved samme lejlighed. Tak.

NB: Jeg ved godt, at sådan noget som det her er harmløst. Men det øger ikke ligefrem forståelsen af, hvad der rent faktisk ER farligt og KAN give virus/føre til phishing, etc.

Share

Like hunting

knækcancer

Denne side, med næsten 160.000 likes er fake. Den er på overfladen harmløs, fordi selvom der ikke gives 50 øre per klik til Kræftens Bekæmpelse, så er de links, hvor man kan støtte Knæk Cancer kampagnen ægte nok ligesom de SMS-numre, der angives, tilhører kampagnen.

Siden er angiveligt startet den 22/10 (dvs. i går) – men det kan vel ikke passe med så mange likes? Og hvorfor starter man sådan en side? Jeg har søgt højt og lavt på fænomenet like hunting, men finder ikke svar, der tilfredsstiller mig. Der findes et fænomen, der hedder like-jacking, men det virker ikke, som om det er det, der er tilfældet her. Og normal like hunting går jo ud på at skaffe en masse likes til sit firma eller kampagne, som man så drømmer om at kapitalisere på en eller anden måde. Men det er jo ikke tilfældet her.

Læs her, hvad Kræftens Bekæmpelse selv siger om siden.

Mange har indrapporteret den til Facebook, men den er altså ikke taget ned endnu.

Følgende spørgsmål melder sig:

  1. Hvordan kan siden være startet 22/10 2013 og have 159.000 likes?
  2. Hvad er pointen med at samle likes på sådan en side her?
  3. Kan man, efter at have høstet likes på denne måde, gå ind og ændre siden, så man pludselig har adgang til alle disse Facebookbrugere med et andet budskab?

Hvis nogen kan hjælpe med svar, så skriv endelig. Jeg vil publicere det her og reklamere for det på Facebook og Twitter.

Tak til Tobias Egmose for at pege på siden.

Tilføjet 23/10 kl. 15:50: Der er kommet en form for forklaring på nedenstående i form af en kommentar. Se herunder.

Share

Noget er FARLIGT for svage sjæle

Men hvad dette noget er, ændrer sig hele tiden. I dag er det computerspil og Facebook, der står for skud – der er faktisk næsten ingen ende på al den elendighed, vi angiveligt geråder ud i, når vi spiller og roder med smartphones.

Vi diskuterer det jævnligt på Twitter og en dag var der nogen, der fandt dette fantastiske klip fra 1987 frem. Bemærk, hvad der var farligt dengang – og bemærk så retorikken, der ligner en retorik vi kender…

I øvrigt er der ingen som helst dokumentation for, at computerspil eller Facebook er farligt. Det er dog heller ikke bevist, at det IKKE er farligt, men hvorfor automatisk antage, at noget er farligt? Voldeligheden blandt unge i den vestlige verden er dog bevisligt faldet drastisk i de seneste 20-25 år, og det diskuteres intenst, hvad årsagen (årsagerne) kan være.

Nogle mener, at det skyldes fremkomsten af computerspil, der har fået unge væk fra alkohol og væk fra gaderne, andre at aborten blev fri/mere legal og atter andre at det skyldes, at vi er ophørt med at bruge bly i benzinen

videogameviolencechart

Der er også de lidt mere spøjse forklaringer:

explorer

(mon ikke denne mest er lavet for at henlede opmærksomheden på forskellen mellem korrelation og årsagssammenhæng?)

Og apropos den megen snak om, at vi er blevet ligegyldige over for hinanden og vores børn, fordi vi hele tiden sidder begravede i vores smartphones:

TwomasCtweet

Tak til @matthiaspoulsen, @boab og @vullebalut for links.

 

 

 

Share

ADVARSEL!

Dette er en advarsel imod advarsler. Ret meta…

hackernekommer

Den ovenstående om hackerne er første gang spottet (på engelsk) i 2011. Jeg fik den i dag fra en Twitter-ven, der netop havde set den i sit Facebook-feed fra et ældre familiemedlem. Den har altså tumlet rundt fra Facebook-væg til Facebook-væg i mindst to år. Det bliver den ikke mere sand af. Læs på Snopes, der også beskriver, hvori de VIRKELIGE farer består.

Facebook privacy

Denne fandt jeg forleden i mit eget Facebook-feed. Den er også usand og faktisk enormt forvrøvlet, men spiller på nyheden om ændringer i Facebooks graph search. En grund til at disse historier spredes så nemt er nok, at der næsten altid er et gran af sandhed i dem og at det er “besværligt” at finde ud af, hvad der er op og ned i alle farerne, der lurer derude.

Tak til @amarorama for hacker-advarslen – jeg vil SÅ gerne have eksempler på al den slags fra jeres og jeres børns Facebook-strømme, så send meget gerne!

Share

Farlig småbørns app?

TalkingAngelapicMange steder på nettet advares mod småbørns-app’en Talking Angela, og forældre spreder advarslen via e-mail og Facebook uden et øjeblik at overveje, om historien mon er sand.

Det er den ikke, hvilket man kan sikre sig ved simpelthen at google *talking angela*. Så nemt er det. Det, den beskyldes for at gøre, nemlig at indsamle private fotos, film og data om de børn, der benytter den, er slet ikke lovligt. Og man kan jo mene meget om Apples ekstremt rigide politik for app-godkendelse, men den var næppe sluppet igennem, hvis den havde overtrådt så mange regler og bestemmelser så groft. Det er jo ikke NSA

Sådan her ser den advarsel ud, der florerer:

TalkingAngelaApp’en er angiveligt meget populær hos de små brugere, så mit gæt er, at en konkurrent har sendt denne her rundt i håb om at begrænse succes’en. Hvorfor ellers?

 

Share

Er din Iphone blevet vandtæt?

IOS7waterproof

 

Nej. Og du skal nok have fat i noget NeverWet for at opnå det. Personligt tror jeg dog, jeg vil nøjes med at bruge NeverWet på mine sko…

Annoncen herover er ikke nogen annonce, men fup og fidus og fremstillet med det ene formål at få folk til at ødelægge deres Iphones. Der er ikke nogen gevinst i det for afsenderne, så vidt jeg kan se. Andet end at genere Apple og Apple-brugere, hvilket åbenbart er et væsentligt motiv i sig selv. (Kilde: The Independent)

Desværre viser den også, at det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvad der er sandt og hvad der er løgn.

Så, pas på derude!

(Har du eksempler på fup, svindel og vildledning, især af børn, så send dem meget gerne til mig)

Share

En sand – og lykkelig – historie

artsteachers

Forleden faldt jeg over dette opslag på Facebook. Jeg skulle lige til at dele det, fordi det passer durk ned i mine egne forestillinger om, hvad der virker i en skole. Men så tænkte jeg mig heldigvis lige om – for det er jo præcis det, jeg forsøger at opdrage alle andre til ikke at gøre, altså at dele før vi tænker/checker. Når vi er lynhurtige på tasterne med likes og delinger, er det jo ofte for at sprede et budskab, som vi er enige i. Vores skepsis slår ofte først til, når der er tale om et budskab, vi IKKE er enige i.

Heldigvis viste det sig, at denne historie faktisk er ægte. Du kan læse mere om denne skønne og livsbekræftende historie hos MSN, Huffington Post, NBC og et longread i Boston Magazine. Men min pointe er, at det vidste jeg ikke, da min finger svævede over *del*-knappen!

Jeg efterlyser stadig historier, du falder over på Facebook eller andre steder, i din egen strøm eller i dit barns, som trænger til et kig i sømmene.

Share

Vanvittig video hitter på Facebook

eller – det påstår BT i hvert fald i denne artikel.

Jeg var til Wikipedia-dag for nylig, hvor jeg i et oplæg udbredte mig om fup og svindel på nettet og bl.a. viste den video, jeg også har omtalt her på bloggen. En af deltagerne fortalte om videoen, der hentydes til i overskriften, og spurgte om jeg vidste, om den var ægte. Det gjorde jeg ikke, for jeg havde ikke hørt om den. Men angiveligt har den været vist på både DR og TV2.

Jeg lovede at gå hjem og grave. Det har jeg imidlertid ikke fået meget ud af – dvs. jeg ved stadig ikke, om videoen er ægte. Den ser endog meget overbevisende ud, men alligevel er der nogle ting ved den, der pirrer min mistro.

  • Den findes KUN på BT. BT siger, at den “hitter” på Facebook, men jeg har ikke kunnet søge mig frem til den, og ingen af mine sønner eller andre, jeg har spurgt, har set den i deres Facebook-strøm. Dermed ikke sagt, at den ikke er der – det er bare mærkeligt, at den ikke dukker op i mine ret omfattende søgninger.
  • Den er ikke på YouTube og ikke på Vimeo. Mao den skulle være lagt direkte ud på Facebook. Det forekommer som mærkværdig adfærd for unge af Jackass-generationen (man får over 2 millioner hits, hvis man søger på Jackass på Youtube).
  • Hvis videoen er lavet med greenscreen (Chroma Key) teknologi, giver ovenstående nogenlunde mening. Det gør det ikke, hvis den er ægte.

Har du oplysninger, der kan føre til en opklaring af dette “mysterium”, så skriv endelig en kommentar eller ping mig på Twitter. Det gælder også, hvis du selv er stødt på noget, der har vakt din undren.

NB: Læs lige hele BTs artikel om videoen, inden du farer i tasterne.

Share

Social på mobilen

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig ind i den nære fremtid.

Som nævnt i et tidligere afsnit, er også de sociale medier for alvor flyttet til de mobile platforme. Det gælder naturligvis Facebook, Twitter, Google+, Pinterest, m.fl. Herunder gentager jeg lige mig selv fra tidligere med en lille gennemgang af de sociale medier, der er baseret på at være mobile.

Instagram – det første sociale medie, der er tilpasset den nye verden, hvor alle har en smartphone med et kamera. En billeddelingstjeneste, hvor billederne/videoerne kan behandles så de ser ekstra lækre eller sjove eller gammeldags ud. Voksne bruger det i udpræget grad til solnedgange og lækker mad. Det er, som det ses af statistikken, mest piger, der bruger Instagram.

instagram

Vine – Også en mobiltjeneste – denne gang med 15 sekunder lange videoer. Det er på mange måder lige så harmløst som Instagram, men også dette kan og vil selvfølgelig blive misbrugt. Igen – du kender dit barn og har nok en god fornemmelse for, om de optager hjemme-porno eller løbehjulsvideoer… Vine er i høj grad blev det medie, der bruges til sjov og ballade. Trænger man til en opmuntring, kan man altid finde hylesjove “vines“, som de allerede hedder, lavet af både børn og voksne.

Snapchat – en ret ny tjeneste, som, må jeg indrømme, giver mig kuldegysninger. Den er mobil ligesom Instagram og Vine, og ideen er, at beskeder og fotos er tidsbegrænsede. Afsenderen fastsætter det antal sekunder, modtageren har til at læse beskeden eller se billedet – derefter sletter det sig selv.
Det siger sig selv, at dette er et “genialt” mobbe-format, fordi beviserne er selvdestruerende. Dog – det bruges mest som et én-til-alle medie, hvor man fx sender et fjollet billede af sig selv til alle sine Snapchat-venner.

4square – også mobil. En tjeneste, hvor man “checker ind” dér, hvor man nu er. Nogle mennesker checker ind religiøst på alle steder, hjemme, på arbejde, i Netto, men de fleste bruger det til at fortælle, at de nu er et særligt sted, sammen med andre 4square brugere, for at anbefale/advare mod et sted, eller til at se, om der evt. skulle være nogen tilstede, som de kender. Det kan fx være til en stor koncert eller til en sportsbegivenhed. Facebook har også introduceret denne mulighed – du har måske lagt mærke til, at nogle af dine venner checker ind rundt omkring i din Facebook-strøm. Tal med børnene, om det nu er en god idé, at de bruger den tjeneste. Det afhænger i høj grad af deres vennekreds.

Get Glue – endnu en mobil tjeneste. Den er ikke slået rigtigt an i Danmark endnu, men den eller en lignende vil helt sikkert snart blive et hit. Man checker ind på den film eller det tv-program, man sidder og ser, og så kan man se, hvem af ens venner, der har set det/ser det og hvad de evt. synes ligesom man kan se, hvad alle mulige andre ser og synes om. Et ganske ufarligt socialt medie.

Endelig er stort set alle mobilspil, som børn og unge gider bruge tid på, også sociale – i større eller mindre udstrækning.

***

Dette var sidste afsnit i den serie om børn på nettet, som jeg mere eller mindre havde skrevet i forvejen. Men jeg fortsætter med at skrive om dette krydsfelt, nok i høj grad med fokus på dissekering af kædemails, fup, phishing, spam, løgn og latin – for både børn og voksne. Jeg vil derfor sætte pris på alle links I kan sende mig til historier af tvivlsom karakter, mærkelige mails og forunderlige videoer, som I får i trawlet på jeres vej gennem nettet.

Share

Apps til børn

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig ind i den nære fremtid.

Mange børn i den vestlige verden vokser nu op med en smartphone og/eller en tablet inden for rækkevidde. Af samme grund produceres der endeløse mængder af apps til børn – fra baby til teen. Hvis man interesserer sig for det, kan man finde steder rundt om på nettet, der tager området seriøst og forsøger at anmelde nye apps til børn – men det er en jungle! Mit råd i forhold til, hvad man skal downloade/købe er at dele opgaven med andre forældre til børn i samme aldersgruppe, så I deler erfaringer med de apps, jeres børn leger med. Men derudover? Ja, så må man ud og lede. Aviserne anmelder kun apps sporadisk – jeg tror fx Politiken anmelder tre apps om ugen – de burde jo anmelde tre apps om dagen!

Som jeg tidligere har nævnt i mine poster om computerspil, så er biblioteket normalt en god ressource. På Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside findes en folder (pdf) om bl.a. apps. Her er en del gode anbefalinger. Møg ærgerligt er det dog, at den findes i pdf-format på deres side i stedet for et mere fleksibelt format, så det ikke blev forældet på et halvt år! Hvis bibliotek.dk har en underside, der handler om apps, så har jeg ikke kunnet finde den. Og hvor nemt er det så for andre?

Bedre ser det ud hos en anden public service institution, nemlig DR. I denne artikel fortælles om apps til børn, og der henvises til forskellige hjemmesider, der anmelder børneapps. Tak DR!

in-app

I ovennævnte artikel nævnes kort et problem, som mange forældre øjensynligt døjer med – nemlig in-app køb og i det hele taget børnenes køb på Itunes eller i Google Play. Søde forældre, hør nu lige her, mindre børn skal IKKE have adgangskoden til Itunes, og I skal spærre for muligheden for in-app køb i deres spil. Så er det heller ikke sværere! Større børn kan man vælge at vise den tillid, at de har koden til Itunes/Google Play. Så skal der foreligge en krystalklar aftale om, hvad de må downloade og for hvor meget. Og I sørger naturligvis for, at der kommer en mail fra Itunes/Google Play, hver eneste gang, der er købt noget. Ja, ok, det fylder måske lidt op i indbakken, fordi der så også kommer mails hver gang I selv køber noget, men det er et beskedent problem i forhold til ekstraregninger i 10.000 kroners klassen.

Næste afsnit er lidt repetition om sociale medier på telefonen.

 

Share

Det mobile net

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig ind i den nære fremtid.

Hvis det er forbigået din opmærksomhed, at nettet lige så stille er på vej væk fra den støvede computer i hjørnet og på vej ind alle mulige andre steder, så lever du muligvis i en boble.

Næsten hver dag kommer der nye statistikker, der viser, at indhold i stigende grad bliver forbrugt på mobilen. Og det er ikke kun nyhedslæsning, men simpelthen alt. Bare for få år siden, var der ingen der redigerede dokumenter eller blogs fra mobile enheder, men tablets har ændret det fuldstændig. Man kan lave præsentationer i PowerPoint, Keynote eller Prezi direkte på sin tablet og med hjælp af et lille omformerkabel præsentere på storskærm, helt uden at en computer har været involveret. Smartphonen kan bruges som fjernbetjening.

Og børnene – ja, de, der er små i dag, når nok aldrig at få en computer i gammeldags forstand mellem hænderne! Efterhånden som vores lidt sløve politikere fatter vigtigheden af effektiv digital infrastruktur overalt i Danmark, vil vi i højere og højere grad se internettet blive fuldstændig integreret i alle afkroge af tilværelsen. Det kan man så vælge at begræde, men jeg synes ikke, der er nogen grund til det.

Ligesom vi i vores familie ikke har TV på hverken badeværelset eller i køkken og soveværelse, så kan vi også individuelt sætte grænser for, hvornår vi får nok af, at alle sidder med næsen i telefonen/tablet’en. Reglerne for almindelig god opførsel og høflighed behøver jo ikke blive sat ud af spillet, blot fordi der indføres nye genstande og tilstande i hverdagslivet. Men også her er det vigtigt, at vi ikke reagerer på rygmarven. Det er fx ikke holdbart at forbyde børnenes smartphone-brug ved morgenbordet, hvis man selv sidder begravet i en papiravis!

På min yngste søns gamle skole hadede de simpelthen mobiltelefoner, og brugen af dem var forbudt forbudt forbudt – i enhver sammenhæng, hvilket selvfølgelig ledte til gentagne sammenstød mellem børn og lærere. På hans nye skole beder klasselæreren dem lægge telefonen (som er på lydløs) ned i tasken i timerne, så de ikke bliver forstyrret af vibrationer i lommen. Men hvis de pludselig får brug for at google noget, så tager de dem bare op af tasken. I frikvartererne er der frit slag. Og vi hører ikke noget brok fra børnene over den regel – for de forstår jo fuldstændig, at sådan må det være!

Næste afsnit bl.a. om apps til børn og in-app køb.

Share

Helbredsråd og skjult mobning på sms

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig i krystalkuglen.

Der verserer til stadighed en lang række falske historier, advarsler, m.m., som kolporteres via e-mail, sms, Facebook, Twitter og andre medier. Et pinligt højt antal af dem er blevet gengivet i “de rigtige” medier – ofte uden efterfølgende berigtigelse – i hvert fald ikke en berigtigelse, der nåede ud til lige så mange.

Her kommer nogle eksempler:

Helbredsråd:

Dem er der uhyggeligt mange af. Fx så jeg for nylig et, der anbefaler, at man strøer mel på et brandsår. Det kunne godt være noget, unge læste og forsøgte sig med i en nødsituation. At det er et FARLIGT og forkert råd, behøver jeg forhåbentlig ikke at understrege.

Der er også hele tiden historier, der fortæller om et eller andet naturprodukt, som kan helbrede kræft, men som holdes ude af markedet af de grådige medicinalselskaber. Der er to væsentlige grunde til, at sådanne historier får så meget medvind. Den ene er selvfølgelig ønsketænkning – alle der selv har kæmpet med kræften eller som har haft nærtstående der har, ønsker sig så brændende en vej ud. Den anden er, at medicinalselskaberne selv så sørgeligt har dokumenteret, at penge ofte sættes højere end patienternes ve og vel, så det bliver nemt at hoppe på disse historier. Ikke desto mindre er der tale om falske håb eller – i bedste fald – om spæde positive forskningsresultater, der har et stykke vej at gå, før virkningen er solidt dokumenteret.killcancer

Virusadvarsler:

Som nævnt tidligere, så stol ikke på virusadvarsler fra dine venner på Facebook. Prøv at smide ordlyden ind i Google – du vil oftest se, at denne advarsel har cirkuleret på nettet i årevis. Det bliver den jo ikke mere sand af.

Fastfood-løgne:

Fordi der allerede findes mange sande historier om de ækle ting, producenterne putter i fastfood produkter, er vi – og børnene – særligt nemme ofre for historier om ækelt indhold i fastfood produkter. Jeg er ikke ude på at forsvare hverken McDonalds eller Coca Cola, men også disse historier er ofte løgn. Igen – smid historien ind i Google, og se, hvad der kommer frem.

Spektakulære historier der hænger en minoritet ud:

Når den slags historier er uden kildeangivelse, er det ofte grupperinger på de politiske yderfløje, der cirkulerer dem for at påvirke folkestemningen. Børn kan også her være lette ofre. I England cirkulerer fx på 10ende år en mail blandt pensionister om, at indvandrere får ti gange så meget i velfærdsydelser, som britiske pensionister. En løgn, der er så nem at tro på for økonomisk trængte ældre, at de uden skrupler sender den videre til alle i deres adressebog. Den sande afsender er BNP.

Indsamlinger – af penge, likes og underskrifter:

Mange af dem er selvfølgelig helt legitime. Men giv hverken et like eller penge til en internet-indsamling, før du har checket baggrunden, og lær dit barn det samme. Man kan sige, “hvad betyder et like”, men en falsk historie om fx et barn, der ligger for døden og skal inviteres i Disneyland, der spredes med lynets hast på internettet, blokerer altså for mindre spektakulære men sande historier om sultende flygtningebørn i Syrien. Det i sig selv er grund nok til at spare lidt på sine likes.

SMS-besked:

Hej… Advar alle du kender imod at svare på en sms fra 20(…) og 51(…) det kan koste dig 2500 kr. Det er lige sagt i P3 (Send videre).

Denne form for mobning – for det er det, det er – har fundet sted over det meste af kloden i en lang årrække, det ældste eksempel på denne besked, jeg fandt i Danmark, var fra 2006. Det eneste, der ændrer sig, er telefonnumrene. Det er nemlig numre på børn, der er mobbeofre. Får dit barn sådan en tekst, bør du se, om du kan finde ud af, hvem numrene tilhører, og hvis det er børn, der er kendt af jer, så sørg for, at deres forældre får besked, og at de børn, der har videresendt beskeden, får at vide, hvad de har gjort.

Når der står, “det er lige sagt i P3”, så er det jo noget, der kan tjekkes. Desværre er der næsten ingen, der gør det.

Næste afsnit bliver om det mobile net – smartphones og tablets.

 

Share