Et Spørgsmål om Kultur

Jeg har læst bogen Et Spørgsmål om Kultur – Kulturpolitikken til debat, der er skrevet af museumsinspektør Merete Sanderhoff fra Statens Museum for Kunst. Hun har interviewet 42 kulturpersonligheder og stillet dem de samme fem spørgsmål. Herunder har jeg foretaget nogle nedslag i den – ikke systematisk eller i forhold til de fem spørgsmål, men baseret på min egen opfattelse af, hvad der er vigtigt.

Debatten er i hvert fald vigtig, selvom jeg desværre ikke tror, at en bog som denne får debatten ud over den usynlige rampe og ind i den brede offentlige debat. Som det også nævnes mange gange i bogen, er det desværre næsten kun Alex Arendtsen og visse socialdemokrater med rindalistiske synspunkter, der trænger gennem lydmuren. Folk med det modsatte synspunkt kommer sjældent til orde.

Stik mig en lineal

“Man skal måle det, der er væsentligt, frem for at gøre dét væsentligt, man er i stand til at måle.

Muligvis McNamara

Ovenstående citat er fra bogens indledning, og det sætter fingeren på et af de ømmeste punkter i det moderne samfund. For det er jo ikke kun kulturen, der hele tiden bliver målt og vejet i konkurrencesamfundet.

Danskerne får tit stillet spørgsmålet om kultur på en måde, så der kun er ét svar. Fx “vil du helst have hofteoperationer eller kunst på museer” – okay, skarpt trukket op, men spørgsmålet er formuleret efter den læst. Og det er jo den rene idioti, for hvad pokker skal man svare på det andet end det indlysende – jeg vil gerne kunne gå, ellers kan jeg jo slet ikke komme hen på museet!

Men Altinget/Mandag Morgen har stillet nogle lidt mere intelligente spørgsmål og, tadaaaa, blevet belønnet med mere intelligente svar: 55% af befolkningen mener faktisk, at den offentlige sektor skal finansiere en stor del af kulturlivet, og hele 80% af befolkningen mener, at kunst og kultur bidrager til børns læring i skolen. Så langt, så godt.

Stop med at kvantificere alting!

Olafur Eliasson siger: “Vi kan undvære de kvantificerbare succeskriterier, der sniger sig ind i definitionen af kulturel succes, såsom besøgstal.”

Charlotte SH Jensen fra Nationalmuseet stiller også spørgsmålstegn ved, hvad vi måler på: “Vi siger, at kulturen er vigtig for samfundet, men vi måler aldrig på det. I 2016 viste en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening, at et stort antal borgere med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at de lærer om dansk demokrati og kultur på biblioteket.” Som man spørger i skoven, får man svar!

Bogens forfatter Merete Sanderhoff foreslår, at vi sætter nye ord på, når vi taler om kulturen. Samfundet skal ikke “støtte” kulturen, nej, samfundet skal investere i kulturen. Læg lige mærke til, hvor helt anderledes det lyder! Og i øvrigt hænger langt bedre sammen med det kæmpe overskud samfundet har på kulturlivet bredt set. 248 mia kr. om året, faktisk.

Kasper Holten stiller det udmærkede spørgsmål: “hvorfor skal det hedde kulturstøtte, når vi ikke kalder det for hospitalsstøtte eller vejstøtte eller brostøtte?”

Intelligent analyse

Mange af de interviewede efterlyser et Kulturens Analyseinstitut, der kan udføre veldesignede studier og undersøgelser og som kan måle på andet end solgte postkort i museumsbutikken og antal høveder. Selvom jeg egentlig ikke synes, det burde være nødvendigt, så er det nok en meget god idé. Der skal være nogen til at råbe højt om kulturens vigtighed for samfund og sammenhængskraft.

Kulturpolitikeren

Alex Arendtsen er selvfølgelig en af de interviewede. Hans kultursyn kunne man faktisk skrive en hel bog om, men den ville simpelthen bare være så træls at læse!

Fx påstår han gentagne gange, at det folkelige og det elitære er gået hver sin vej siden 2. verdenskrig. Det er simpelthen så skrigende historieløst at påstå det! Bare for at blive i konteksten af 2. verdenskrig, så kan man kaste et blik på nazisternes kamp mod den “entartete kunst”, som jo netop fandt sted før 2. verdenskrig. I den fantastiske tyske film Værk uden Skaber er der i begyndelsen en scene, hvor en nazist viser rundt i en udstilling af “Entartet kunst” og på bedste Arendtsensk vis vrænger ad bl.a. Paul Klee og Max Ernsts værker. Og hvornår var det nu, at Duchamp hængte et urinal op på hovedet? Jo, det var i 1917.

Bogens bidragydere giver mange eksempler på, hvordan nyskabende kunst altid er blevet beskyldt for at være elitær og uforståelig – indtil den pludselig en dag ikke var det mere.

Nutidens kunst

Arendtsen siger også “Meget kunst i dag er blevet litterær; den skal forklares. Der er ingen umiddelbar tilgang til den, fordi den glemmer at tale til øjet og til hjertet.” Jeg fatter helt enkelt ikke, hvordan han kan få lov til at sige sådan noget sludder igen og igen uden at blive modsagt højt og tydeligt! Hvad pokker er “nutidens kunst”? Er det John Kørner, Malene Landgreen, Julie Nord, Jørgen Haugen Sørensen eller Erik A. Frandsen?

Men – et stor men – Alex Arendtsen har været klogere end alle de andre kulturordførere i Folketinget i og med at han hele tiden mener noget højlydt om kunst og kultur. På den måde har han bemægtiget sig hele den politiske samtale om kultur, fordi de øvrige partier simpelthen har prioriteret det væk. Det er dumt, for det har givet DF en kæmpe bane at spille på. Mange af bogens bidragydere nævner dette, og lad os håbe, at politikerne i det nye folketing hører efter. Arendtsen er jo, som en af de få DF’ere, stadig i folketinget i den nye samling.

Hvad kan undværes?

Merete Sanderhoff stiller spørgsmålet om, hvad der kan undværes. Det har alle naturligvis en mening om, men langt de fleste er nogle kyllinger, og viger uden om spørgsmålet. Det gør formanden for Bikuben-fonden dog ikke; Søren Kaare-Andersen tøver ikke med at sige, at han er dødtræt af teaterkoncerter, som han synes er neither here nor there. Jeg er hverken enig eller uenig med ham, men finder det befriende, at han tør sige, hvad han ikke kan lide.

En anden, der tør sige noget om det, er Thore Davies, der er sådan en slags kulturaktivist. Han kan bl.a. undvære: “Mette Bocks erhvervsprogram for de kunstneriske uddannelser. Det får vi bare Jussi Adler-Olsen-lignende kunstnere ud af, der laver kunstværker som en del af en langsigtet karriereplan, i modsætning til at lave noget, fordi det bare laves, og man ikke kan lade være.”

Kunstens væsen

“Hvis vi tog kulturen ud af ligningen, ville vi ikke være andet end en kulstofbaseret aminosyrelivsform.”

Knud Romer

Der bliver sådan set sagt ganske mange kloge ting om kunstens væsen, og en af dem står Marianne Jelved for. Hun siger: Alle kan tale om kunst, uanset om de har faglige kompetencer eller ej. Den er ikke ekskluderende, sådan som det matematiske sprog er, hvis du skal lære matematik. Hvis du ikke kan det, er du ekskluderet fra fagets fællesskab. Det er du ikke på samme måde, når du går på museum. […] Derfor skaber kunst også en fælles forståelse.”

Det er også Jelved, der kommer med et ligefrem genialt input til, hvad man skal gøre med nogle af de mange ting, som de kulturhistoriske og især lokale museer har alt for mange af (og som det koster at opbevare). Jelved foreslår, at der sættes montrer op med udvalg af gamle ting på landets plejehjem til glæde for demente. Madam Blå, drejetelefoner, alt-i-et stereoanlæg, porcelæn fra 40’erne, keramik fra 70’erne, en avokadogrøn sæbeholder…

Simpelthen sådan en god ide!

Mentalt fitnesscenter

Aros’ norske direktør Erlend Høyersten har også noget klogt at sige om kulturmødet: “Når vi beskriver AROS som et mentalt fitnesscenter, er det, fordi du i mødet med kunst træner din kognitive fleksibilitet og din kreative intelligens, din empati, dine sociale kompetencer og din forestillingsevne.”

Til min overraskelse (ja, jeg er fyldt med fordomme) er en af dem, der siger det allerklogeste om kunst og kultur faktisk Enhedslistens Søren Søndergaard. Han siger meget poetisk: “Vi opfatter kunstnere som opdagelsesrejsende. Nogle, der går et sted hen, hvor ingen rigtigt har været før. […] Så vender de tilbage og rapporterer om, hvad de har set dér”.

Han siger også: De færreste gør sig klart, hvad det vil sige at leve i en kulturløs hverdag. At stå op om morgenen og indse, at der ikke er noget musik i radioen, der hænger ingen billeder på væggen, der er ingen film at se i biografen. Jeg tror, de fleste vil sige: ‘Det var jo ikke sådan ment’.

Og selv om man kunne sige, at han har uret, for radioen ville være fyldt med kommerciel pop (afbrudt af reklamer), væggene med genoptryk af gamle reklameplakater, grædende børn og piberygende søfolk og biograferne med blockbusters.

Men så har man glemt, at al kommerciel kunst bygger på et fundament af *rigtig* kunst.

Kulturløse politikere

Adskillige taler også om problemet med, at de fleste politikere er meget lidt kultiverede, for nu at sige det pænt. Fx siger Den Sorte Skole, at “Vi har desværre en lang række politikere i dag, der udstråler meget lidt dannelse”. Og Jane Sandberg prøver at komme i tanker om politikere, der benytter sig af kulturelle referencer, men giver op efter at have husket Bertel Haarder og Marianne Jelved.

Bertel Haarder siger selv, at skolen er den vigtigste kulturinstitution og udtrykker det meget fint, når han siger: “Det er der, hvor elevernes øjne lærer at se, hvad de ikke før kunne se, og ørerne lærer at høre, hvad de ikke før kunne høre. […]”. Jeg bliver lidt irriteret over, at det er den samme mand, der var med til at piske folkeskolereformen igennem og hvis parti var med til at indføre omprioriteringsbidraget, der bl.a. betyder, at der er entre på museerne.

Hvad bidrager omprioriteringsbidraget til?

Jeg tror, at alle de interviewede nævner omprioriteringsbidraget (har du smagt på det ord for nylig?) på 2% som noget, der er helt ødelæggende for samfundet, fordi politikerne på den måde fralægger sig ansvaret og overlader det til institutionerne at prioritere i stedet for at gøre det selv. Svend Larsen fra det Kongelige Bibliotek nævner også budgetloven. Det irriterende og tåbelige ved den er, at en institution ikke bliver belønnet for at vise rettidig omhu og spare op til større fremtidige investeringer eller trange tider, for pengene SKAL bruges i budgetåret, ellers ryger de direkte tilbage i statskassen.

Der tales naturligvis meget om armslængdeprincippet, men det meste af det, der siges, er sagt før.

Fri og lige adgang

Det er mest interviewpersonerne fra provinsen, der taler om den fri og lige adgang, og det er selvfølgelig, fordi de kæmper for eksistensberettigelsen af deres egen institution. Charlotte SH Jensen fra Nationalmuseet nævner den omfattende digitalisering, der har fundet sted af de værker, vore museer ejer, og som altså har gjort det muligt at sidde på Mols og nærstudere detaljer i et guldaldermaleri, der befinder sig i kælderen under Statens Museum for Kunst. Vi har det nemlig med at glemme, at digitaliseringen af tusindvis af værker for alvor udligner forskelle mellem by og land og rig og fattig.

Kulturen i samfundet

Claus Ladegaard fra det Danske Filminstitut giver et godt eksempel på, hvor vigtig kulturen er for den offentlige samtale. Dokumentarfilmen Armadillo. Vi havde set 1000 tv-indslag om krigen og læst baggrundsstof i avisen – alligevel havde de fleste af os ikke rigtigt noget forhold til, at vort land var i krig. Så så vi Armadillo – og med et var danskernes opfattelse af, hvad det vil sige at være en krigsførende nation, ændret.

Afslutningsvis vil jeg citere Michael Bojesen, der er bestyrelsesformand i Statens Kunstfond. Han siger: “Da man lagde fundamentet til vores velfærdsstat i 1960’erne, blev Undervisningsministeriet og Kulturministeriet opfattet som de to vigtigste ministerier. Det var ikke Finansministeriet. Det er en god pointe, at det netop er uddannelsen og dannelsen, der skal være de bærende elementer i et velfærdssamfund, for det er jo netop kunst og kultur, der omsætter velfærd til ånd.

Share

En vest der ikke er gul

En lang men helt ekstraordinært velskrevet historie om de signaler vi sender med påklædningen med udgangspunkt i den nyeste mode på Wall Street. Og om hvorfor det er svært for kvinderne at “følge trop”, når mandemoden bliver mere afslappet på de dyre etager. Artiklen tager udgangspunkt i Instagram-kontoen @midtownuniform, hvorfra billedet herover også stammer.

Prøv at forestille dig en artikel i et dansk magasin (gratis!), der er både seriøs og samtidig så sjov som den her!

Samfund/miljø/politik

Det bedste land at være kvinde i

Åh Sverige, du mine drømmes land. Jeg elsker dig lige så højt, som DF og LA hader dig. Artiklen om dette fantastiske sted står i New York Times.

Mediesensationer

Lad os lige vente med at fare til tasterne, indtil vi ved, hvad sagen drejer sig om. Sov på det, internettet er der stadig i morgen. Vi gør os selv, vores følgere og hele bloody internettet en kæmpe tjeneste så. Og RT aldrig dem, der poster ubehageligt indhold – screenshots screenshots screenshots. Klog artikel af kloge Douglas Rushkoff. “Tweeting one’s outrage is not real activism, anyway. It’s really just a form of social signaling.”

uddannelse

Giv kvinder i Afrika uddannelse og de kvitterer med at få færre børn. Artikel i Videnskab.dk.

Plastic not so fantastic

En ældre herre var på ferie og blev chokeret over mængden af plastikaffald overalt i det såkaldte ferieparadis. Vel hjemkommet skrev han til 123 danske rejsebureauer og bad dem tage ansvar og gøre noget ved forureningen. Go Johannes! (Og Go Hans Henrik Hemming og Ronnie Rocket for at bringe historien til torvs.)

Nanny state

Liberal Alliance-typer kan lide at kalde Danmark – og ikke mindst Sverige – for Nanny States. Men det er Kina, der er verdens førende Nanny State. Landet, hvor borgerne har et score card, og når de har overtrådt reglerne for god opførsel tilstrækkeligt mange gange, så kan de ikke længere forlade landet. Flere gange, så kan de ikke engang tage toget. Historien står i The Guardian.

Teknologi

Åh altså, den spilbranche

Nøj, hvor er de svære at elske – og jeg der ellers altid forsvarer computerspil mod angreb fra forældre og pædagogtyper, der vil give dem skylden for voldelig adfærd blandt drenge.

Men hvorfor kan de ikke få bugt med misogynien? Det har denne artikel fra Washington Post nogle bud på. Måske ligger et af svarene også i, at spillet Rape Day først blev trukket tilbage efter protester… Det kan du læse om hos PCGamer.

Er data det nye olie?

Nej, den metafor holder ikke ved nærmere eftersyn. Hvorfor? Fordi dem der ejer allermest data ikke kunne drømme om at sælge detArtikel i Wired.

Viden

Demens – kan det forebygges?

Ja og nej. Ja, der er nogle ting, der har vist sig at slå ud ved forsøg. Og nej, der er en masse arvelighed og ukendte faktorer involveret, så vi kan ikke fx motionere os ud af risikoen for at få demens. Men at holde sit blodtryk i ave og have sociale interaktioner med andre mennesker ser ud til at være to ting, der måske kan holde glemslen fra døren i nogle år. Artikel i Lifehacker.

Knowledge wants to be free

Nu sker der ENDELIG noget med offentlighedens adgang til videnskabelige publikationer. Et stort universitet har sagt NEJ til Elseviers ublu økonomiske krav. Betyder det noget for dig? Ja, det gør det. Læs i Atlantic hvorfor.

Fri forskning er ikke meningsløst nørderi

Immunterapi er blevet det nye sort i behandling af flere forskellige cancer former. Forskerne, der fandt ud af det, kiggede egentlig efter noget andet. Læs i Wired. Citat fra artiklen: “curiosity-driven research won the prize and brought us new cancer medicines.”

Om os

hvad vi skulle have sagt/skrevet

En kræftoverlever har designet en håndfuld hilsner, hun ville ønske, hun havde fået fra sin familie og sine venner. Det kan man godt skrive sig bag øret.

Kunst og kultur

hånd i hånd

En fotograf var så heldig at være til stede i et galleri, hvor maleren (min favorit blandt de levende) David Hockney og sangeren Joni Mitchell mødtes og holdt i hånd. Awwwww. Se billedet.

Den er grim og den er italiensk

Det er filmen Dogman, jeg taler om. Den er altså ret god, selvom det måske ikke lyder sådan. Der er fx nogle virkeligt sjove hunde med i den. Jeg har skrevet om den.


Share

Mødet varer 48 minutter

De fleste af os har sikkert læst en eller mange artikler på LinkedIn og andre steder om, hvordan vi kan forbedre de møder, vi alle er nødt til at deltage i på vores arbejde (eller i vores forening). Her har Wall Street Journal samlet den seneste forskning i nogle nifty råd, bl.a. det at mødelederen nøje ser agendaen igennem og vurderer, hvor lang tid mødet bør tage. Og så trækker 10-15 minutter fra. Og holder det – kl. 9:48 afsluttes mødet. Jeg synes, det lyder som en fin ide!

De foreslår også, at tjansen som mødeleder skal gå på skift og selvfølgelig klassikeren – at stå op.

Samfund/miljø/politik

Ligue du LOL og Michael Kimmel

Anette Dina Sørensen ser nærmere på franske Ligue du LOL, mediemænd der har chikaneret kvinder og homoseksuelle i deres “fritid” og på anklagerne mod kønsforskeren Michael Kimmel for at misbruge sin stilling som vejleder. Det er ond læsning, men vigtigt.

Vi skal altså holde op med at købe billigt tøj!

Chris Pedersen delte denne artikel om nye afsløringer om modeindustriens udnyttelse af asiatisk arbejdskraft på Facebook og skrev meget rammende: “Det er mig en gåde, at de bliver ved med at dukke op, og at svaret altid synes at være noget i stil med ‘hos os er vi dybt engagerede i blah, blah, blah, og derfor vil vi nu lancere et initiativ, der skal blah, blah, blah”. Hvorfor ikke bare give kvinderne en anstændig løn og sørge for, at de arbejder under nogle holdbare deadlines? – Alternativt kunne de også bare sige, “vi giver ikke en flyvende fuck for dem på produktionsgulvet. Og det er fordi forbrugerne ikke vil betale prisen. Det ville være ærlig snak og måske i virkeligheden være det, der skulle til, for at vi begyndte at åbne øjnene og tænke os om, før vi købte endnu en dims til weekenden.”

Amazon igen

Det er ikke kun Facebook og Youtube, der pusher AntiVaxx agendaen, men også Amazon, kan man læse i denne Wired-artikel. Så kom der lige én grund mere til at kigge sig om efter et andet sted at handle. Jeg har desværre ikke fundet det endnu. Har du? (lydbøger, e-bøger til Kindle).

Teknologi

Forældreguide

Ny udgave af Forældreguiden om børn på nettet, udgivet af Medierådet for Børn og Unge. Alle forældre kan have glæde af at læse den, også dem, der anser sig selv for IT-savvy.

Magthavere elsker adgang til (dine) data

Det er ikke kun Søren Pape Poulsen, der har fingrene langt nede i borgernes personlige data, de gør det også i Thailand. Og figenbladet er som altid *terror*.

Viden

skal den nye hånd være rigtig eller cyborg?

Man kan snart transplantere alt, og vi ser de lykkelige mennesker med deres nye hjerter, nyrer og – hænder. Det her er historien om et forsøg med at give folk nye hænder. Der er tale om mennesker, der har mistet dem enten efter meget alvorlig blodforgiftning (sepsis) eller efter ulykker eller efter mødet med en IED i krig.

Det vi ikke hører så meget om, er de nogle gange invaliderende bivirkninger, som den livsnødvendige medicin har.

Indtil videre kan det for mange være en bedre løsning med en superprotese, der kan alt muligt. Det kan du læse mere om hos Techcrunch.

Universelle personlighedstræk

Personlighedstræk er da universelle, er de ikke? Måske ikke, fremgår det af ny forskning. Igen står diskussionen om natur eller kultur er det vigtigste i dannelsen af vores personlighed.

Om os

Holdbarhedsdatoen er vejledende!!!

Brug øjne og næse og nogle gange smagsløg til at vurdere, om maden er for gammel. Tænk på, at producenterne bruger holdbarhedsdatoen som en slags forsikring. Mange fødevarer kan holde sig lææææænge efter den dato – fx yoghurt eller æg. Lad som om du er din mormor eller oldemor og vær ikke en slave af holdbarhedsdatoen. Læs vejledning fra Videnskab.dk.

Kunst og kultur

The Great War

Krigen, som vi i Danmark bare kalder Første Verdenskrig. Men skulle man være i tvivl om, hvorvidt der virkelig VAR tale om The Great War, så skal man bare høre denne historie-podcast om krigen. Det var @mediemedicin (Twitter), der bragte mig på sporet. Det er den amerikanske journalist og forfatter Dan Carlin, der har den ekstremt populære podcast Hardcore History, der står bag de seks afsnit af hver 3-4 timers varighed. Jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik! Og for så at gå fuld whammy på perioden, lytter jeg nu efterfølgende til Ken Folletts Fall of Giants. Noget litterært mesterværk er det jo ikke, men han har sine facts i orden og et farverigt og alsidigt persongalleri.

Racistisk?

Det synes jeg ikke. Jeg har set Green Book.

William Morris

Jeg var oppe og se den fine lille udstilling på Nivaagaard, der øjeblikkeligt giver lyst til at tapetsere den halve lejlighed. Hvis du aldrig har hørt om William Morris, så var han en gudsbenådet designer, glødende marxist og naturtilbeder. En meget spændende og sammensat person.

Rembrandt

Oh, at være den der opdager en ny Rembrandt og får købt den på auktion, uden at nogen opdager, hvad de har med at gøre! New York Times har dette longread om den hollandske kunsthistoriker, der oplevede netop det.

Share

Er du autentisk?

Når det kræves af politikere, at de skal være ‘autentiske’, hvad mener vi så? Dette korte essay kaster lys på noget, vi allerede har taget for givet: At vi – eller pressen – skal være på vagt over for, om politikere er autentiske eller ej. Men er det egentlig relevant?

For egen regning vil jeg gerne tilføje, at min oplevelse er, at autencitet i højere grad kræves af kvindelige politikere end af mandlige.

Samfund/miljø/politik

Hvornår bliver der valg?

Her kan du se et skema over de mulige valgdatoer ifølge Hans Engell. Måske sku’ man printe det ud og krydse af, efterhånden som mulighederne forspildes. Også sjovt at se, hvor rigtigt Engell gætter, hvis man lige gemmer artiklen.

Nazikortet

Kortet, du aldrig må trække, for så kommer hele højrefløjskommentariatet efter dig. Også selvom du udtrykkeligt har sagt, at du henviser til tonen og lovgivningen i forskellige lande, særligt Tyskland naturligvis, først i 30’erne – IKKE til de udryddelseslejre, der blev følgen. En klog mand har noget at sige om det. Mere om nazikortet kan du læse længere nede, hvor jeg fortæller, hvad jeg fik ud af at læse Stefan Zweigs erindringer.

Hjemløse

Chefen for Kirkens Korshær skriver om hjemløse. Det er værd at lægge øre til den pæne dames ganske uforblommede ord om hjemløse og de vilkår, vi byder dem. Hun er dejligt vred, hvis man kan udtrykke de sådan.

Teknologi

Hvad computerspil gør ved børn?

Ikke rigtigt noget, viser endnu et studie, denne gang fra selveste Oxford University. Når børn bliver voldelige, er der ganske andre faktorer på spil. Vis interesse for børnenes liv, inklusive det af det de bruger online, er det lidet overraskende råd, forskerne har til forældre.

1000 tabs

Er du som mig, hvad tabs i Chrome angår? Så har du alt for mange åbne, og de gør browseren laaaangsom. Men der er kommet en extension, der fikser det!!! Jo jo jo!!!! Og skidtet virker.

Ja, jeg er sådan en, der bliver smålykkelig over en extension i Chrome. Læs hos Mashable og download før din partner.

Viden

Drop solpanelerne

Professor og forsker i bæredygtig energi fortæller, hvordan vi bedst sparer på energien. Det er faktisk ret nemt og ligetil, og han argumenterer for, hvorfor det (stadig) giver mening at slukke lyset efter sig, når man forlader et rum.

Prævention til mænd

Her får vi en opsummering af historien om mandlig kontraception efterfulgt af sidste nyt i denne tilsyneladende endeløse saga.

Brød som skurk

Brød er ikke *skurken*, men selvfølgelig er fiberrigt brød bedre end hvidt brød. Læs en dejlig ‘ro på’-artikel om, hvad der er sundt.

Igen konkluderes det, at et afbalanceret fødeindtag baseret på Middelhavsdiæten er noget af det bedste, man kan gøre for sig selv. Masser af grønsager og frugt, lidt kød, lidt fisk, brød, ris, kartofler, pasta dyppet i RIGELIGT olivenolie. Er det ikke skønt, at den bedste diæt for helbredet også er den, der byder på det dejligste mad!?

Skal man (også) spise økologisk pga sit helbred?

Pesticider er noget skidt og mistænkes for at være medvirkende årsag til en række sygdomme. Der er jo en grund til, at vores regering hårdnakket kæmper for at reducere pesticidbrug i landbruget. Eller…

Artiklen fortæller om et forsøg, hvor man har målt pesticider i blodet på folk før og efter, de gik i gang med at leve økologisk.

Tæller du på fingrene?

Siger du eller lærerne på dit barns skole til dit barn, at de ikke må tælle på fingrene? Hold op med det. At tælle på fingrene, har neurovidenskab påvist, er den bedste måde at lære og visualisere matematiske problemer på. Læs den enormt spændende artikel om forbindelsen mellem “finger knowledge” og matematisk kunnen.

Om os

Underdiagnosticeret

Sundhedsvæsnet – læger i særdeleshed – har en slem tendens til at underdiagnosticere kvinder og ikke tage deres symptomer alvorligt. Det gælder i særlig grad kvinder af anden etnisk herkomst. Læs en gruelige beretning her.

Hvad siger vi til børnene?

Skal man lyve for sine børn om det, hvis man har en dødelig sygdom? Det gjorde forfatterens kone, og det var godt for dem. Jeg tror ikke, jeg kunne gøre det – og er heller ikke sikker på, at det er det rigtige. Hvad synes du?

Men det er jo logik for burhøns

Hvordan kan folk slippe af sted med at kalde sig selv for “rationelle” eller deres holdninger for “logiske”, når de ikke er det? Måske den gode gamle: sig det tit nok, så bliver det sandt. The Outline har en post om, hvordan ‘logik’ og ‘rationel’ er vigtige kodeord i manosfæren.

Kunst og kultur

En verden af igår

Er titlen på Stefan Zweigs sørgelige erindringer, som jeg netop har læst. De dækker sådan ca. den første halvdel af det tyvende århundrede. Han fortæller, hvordan dem-og-os retorikken lægger grunden for racehad og i sidste ende fører til krig. Flertallet i det danske Folketing, der i dag har stemt ‘paradigmeskiftet’ igennem, skulle tvinges til at læse denne klassiker.

Share

Optimism is not uncool

Guillermo del Torro: “Optimism is not uncool; it is rebellious and daring and vital.” Læs filminstruktørens mini-essay og få fornyet mod på livet.

Samfund/miljø/politik

I am not a crook

Hvis du er gammel nok eller har set de rigtige film, husker du Watergate og Richard Nixon, der blev berømt for at sige ovenstående ord. Mange ser tilbage på Nixon nu og synes, at han minder om en skoledreng i forhold til Donald Trump. Men faktisk kom en anden crook til at stå helt i skyggen af Nixon, nemlig hans vicepræsident Spiro Agnew, og Rachel Maddow, der har sit eget tv-show på kanalen MSNBC, har i en podcastserie over fem afsnit kaldet ‘The Bagman‘ set nærmere på ham. Det er så spændende som en thriller, men også meget oplysende, da der kastes lys på forskellen mellem ‘indictment’ og ‘impeachment’ af en amerikansk præsident. Kan man overhovedet gøre det? (kan hentes i alle podcast-apps).

To be Daned

Daned and cofused – en dansker i England prøver at beskrive sine følelser om Brexit med en tegneserie.

Det er ikke kønt

Der findes en uhellig alliance mellem de superrige og de nationalistiske bevægelser. Denne artikel af CBS-forskeren Brooke Harrington (hende der blev meldt til politiet her i DK for at overtræde loven om opholdstilladelse, fordi hun havde formidlet sin viden til Skatteudvalget) er virkelig “required reading”, for har du ikke også undret dig over nogle af de typer, der fx støtter Brexit? Via Svend Brinkmann på Facebook. New Statesman har en artikel, der berører samme emne. Via Bongorama.

Ligue de LOL

En gruppe mandlige journalister i Frankrig er blevet afsløret i at stå bag en anonym Facebook-gruppe, der er gået målrettet efter at chikanere kendte kvinder. Føj føj føj, tænk at sådan en gruppe har eksisteret i næsten 10 år, uden at nogle af medlemmerne har følt sig kaldet til at sige fra! Veluddannede mænd med gode jobs. Uh, hvor de sku’ skamme sig! Og alle de ellers højtråbende meningsmagere i det danske medielandskab sku’ også skamme sig, for de har mildest talt ikke gjort et stort nummer ud af sagen – på trods af at de altid fastholder, at hvis kvinder kan dokumentere, at de bliver chikaneret, så står de last og brast. #notsomuch #metoo

Ja, fattigdom er relativ, men…

Så fattig som personerne i denne lille klumme af Andrea Hejlskov er jeg ikke, og jeg håber sandt for dyden ikke, at jeg bliver det. Men som nylig ufrivillig freelancer som 59-årig, er det jo ikke fordi stjernerne står særlig fantastisk. Altså, jeg holder af at være freelancer, men jeg holder ikke af usikkerheden og angsten for fremtiden.

Fattigdom KAN være klimavenlig, men er det langt fra altid, hvilket man kan overbevise sig selv om ved at tage et smut i Lidl eller Netto. Og jeg må sige, at jeg virkelig godt forstår Andreas indignation over alle os, der gør en dyd af at fravælge en eller flere flyrejser. Fordi vi overhovedet har valget. Når det er sagt, så bliver vi stadig nødt til at tale om de fravalg, vi, der har valg, foretager, for ellers lytter politikerne jo ikke. De er ligeglade med de fattige.

Viden

ZZZZZzzzzzzzzz

Langt og udførligt (og lidt sjovt) interview med en af verdens førende søvnforskere. Ham, der har skrevet bestselleren Why We Sleep. Der er såmænd ikke så meget nyt under solen, andet end at han siger, at vi har behov for mellem 7 og 9 timers søvn. Nok ikke mange af os får så mange timer? Men det er alligevel godt at få opsummeret al kendt viden om søvn og manglen på samme.

Kvindelig, mexicansk forsker finder kur for HPV-virus?

Har ikke eftertjekket denne historie i medicinske tidsskrifter. Men jeg har spurgt Snopes, og de siger JA! Læs om hende og forskningen her.

Om os

Noget med 9

“That milestone age is an opportunity to either do really stupid shit or get a grip, reevaluate your life, and do something about it,”

Ovenstående er et citat fra en artikel, der spekulerer på, om vi opfører os anderledes i de år, hvor vores alder ender på 9 (nine-enders i artiklen) end i andre år. Og ekstrapolerer til, om vi mon lader os inspirere af, at det i år er 2019 til at endelig gøre noget alvorligt ved klimaforandringerne. Da jeg selv har en alder, der ender på 9 – ahem – læste jeg artiklen med interesse. Men forskerne er overhovedet ikke enige, så…

Vi bringer en reklame

En sjov men vigtig video, der reklamerer for Suztain skuresvampe, fri for plastik. Hvis du endnu ikke har droppet plastikskuresvampen, så er det nu!

Tinders algoritme

Tinders algoritme bliver grundigt analyseret i denne sjove og oplysende artikel. Som alle andre steder, er det de pæne og populære, der scorer højest. Rigtigt overrasket kan jeg ikke påstå at være.

Hvorfor er du sur?

Et helt nyt syn på den surmulende partner, der vil have, at du skal gætte hvorfor hen er sur:

At the heart of a sulk lies a confusing mixture of intense anger and an equally intense desire not to communicate what one is angry about. The sulker both desperately needs the other person to understand and yet remains utterly committed to doing nothing to help them do so. The very need to explain forms the kernel of the insult: if the partner requires an explanation, he or she is clearly not worthy of one. We should add: it is a privilege to be the recipient of a sulk; it means the other person respects and trusts us enough to think we should understand their unspoken hurt. It is one of the odder gifts of love.

Citatet er fra en af mine non-fiction favoritter, Alain de Botton. Han har skrevet en ny bog, som nu er røget på min alt for lange læseliste. Artiklen her er en anmeldelse af den i BrainPickings, en af Internettets helt store gaver til os. Følg dem, hvis du ikke allerede gør det.

Kunst og kultur

Juryens pris i Cannes

Det er faktisk kun én film om året, der får den. Og i år gik den til Capernaum, en libanesisk film om en dreng, der sagsøger sine forældre for at have sat ham i verden. Og man forstår ham faktisk godt. Den film har jeg set to gange – du kan nøjes med en, men ikke med nul.

Share

Både/Og eller Enten/Eller

Et ofte brugt argument mod at skære ned på flyrejser og kød og skrue op for genbrug er, at klimatiltag ikke er eller bør være den enkeltes ansvar. Og det er på mange måder sandt nok. Når jeg alligevel selv anstrenger mig for at leve mere miljøvenligt, så er det både for at kunne pudse glorien, det er for at have lidt bedre samvittighed overfor mine børn og kommende børnebørn og sidst, men ikke mindst, for at sende et signal til virksomhederne og først og fremmest politikerne om, at vi gerne vil have, at de handler. Nu. Hvis salget af oksekød faldt drastisk, eller hvis antallet af togrejser sydpå pludselig steg drastisk, ville det helt sikker påkalde sig både politikernes, landbrugets, flyselskabernes og DSBs opmærksomhed. Også kaldet “at stemme med fødderne”. Læs hos Videnskab.dk.

Samfund/miljø/politik

Karl Marx og de frelste

“Ubehaget ved de ”frelste” mennesker, som tillader sig at have ren samvittighed og således dårlig samvittighed på mine vegne, viser sig ofte stærkere end viljen til at gøre noget ved de problemer, som vi sandt for dyden skal frelses fra.”

Ovenstående citat er fra et utroligt lærd og langt essay i tidsskriftet Eftertrykket. Hvis jeg påstod, at jeg havde forstået hele essayet (der handler om Villy Sørensens berømte essay Uden Mål – og Med– jo jo, jeg har hørt om det, men stadig ikke læst det), ville jeg lyve mig en Pinocchio-næse til. Men jeg fik alligevel noget ud af at læse det. En større viden om Karl Marx fx. Og indsigt i fænomenet “interesse”. Har du tid, så læs med. 🎩tip til Ronnie Rocket.

Sur Smiley til Advice

K-Forum hudfletter Advice og Peter Goll efter, at detaljer om Falck/Bios-sagen nu er kommet frem. Interessant perspektiv, at det skulle være træningen fra venstrelænende ungdomspartier, der fører til amoralsk optræden på private virksomheders vegne.

Hvem er årets top CEO?

Nu vi er ved K-Forum og branding og den slags: Infomedia laver en såkaldt “brandanalyse” hver år og udnævner årets Top-CEO. Det har K-Forum det svært med, og det forstår man, når man har læst artiklen. Jorden kalder Infomedia, som K-Forum så rammende skriver om analysen (det gælder i øvrigt også deres hårrejsende priser!!).

5.7 mia gode $$$

Hvad ville du bruge Trumps mur-milliarder til? New York Times tilbyder dig at prøve at dele pengene ud selv ved hjælp af en lille interaktiv leg.

Teknologi

Seneste snyde-teknologi

Få et Apple Watch af far og mor og snyd til eksamen. Med en Pdf-fil på uret, kan man også snyde off-line. Læs om de riges seneste bud på eksamenssnyd.

GDPR for børn

Medierådet for Børn og Unge har udviklet noget materiale til de 14-16-årige om GDPR, der får dem til at forstå, at det handler om dem selv og de fodspor, de sætter på nettet.

#unfollow

En lidt anderledes unfollow-app til Twitter, der benytter sådan en slags Konmari metode. Jeg har prøvet den af – det kunne godt være en god måde at få ryddet op på, selvom man ikke kan gøre det i et snuptag. Anbefalet af Techcrunch.

Viden

Forskellen på Omega 3 og Omega 6

Kender du forskellen? Jeg gjorde ikke sådan rigtigt. Men nu gør jeg. Det er interessant, hvor meget den såkaldte “Middelhavsdiæt” ligner Verdensdiæten, som jeg skrev om for nogle uger siden.

Artiklen her fraråder ikke at tage Omega 3 tilskud, men har ganske gode råd til, hvordan man bedre balancerer sit indtag af 3 og 6.

Om os

Med ærlighed kommer man længst…

Hvordan kan man være ærlig overfor sig selv. Sådan helt ærlig? Forfatteren her har et bud. Ingen tvivl om, at de undskyldninger, vi har stablet op foran os selv for, hvorfor vi ikke gør dette eller hint, godt kunne tåle et grundigt eftersyn. *løfter pandelappen og gyser lidt*.

4 måder at dø på

En læge med speciale i palliativ medicin fortæller om, hvordan vi kan være bedre til at forholde os til døden, både vores egen og vores kæres. Mange af os har eller har haft forældre, der “pludselig” er blevet gamle, og hvor vi skal tage stilling til alle mulige ting, vi ikke har lyst til at tage stilling til. Der er gode råd til at lette den proces.

Krydsfeltet mellem hukommelse og demens

Svend Brinkmann har to kloge kvinder i studiet til en begavet og afdæmpet samtale om hukommelse og demens. Det er ret godt set at køre samtalen i begge spor, fordi de hænger tæt sammen, og fordi man så ikke får det ensidigt negative fokus på demens.

Sugar and spice and all things nice

Et fantastisk essay om sukker og alt det, vi associerer med sukker. Jeg nævner bare kvinder (når de er søde og føjelige, altså, ellers de de ‘tarts‘), sex og slaveri… Sæt lidt tid af til at læse det – det er virkelig godt.

Kunst og kultur

Kultur er sundt – jeg vidste det!

Der er en stærk korrelation mellem deltagelse i kulturelle arrangementer (inkl. biografture!!!) og en betydeligt lavere risiko for depression. Forskerne ved ikke, om det er selve de kulturelle arrangementer eller om det er glæden ved at opleve noget sammen med andre, men resultatet er ret overbevisende. Økonomi og uddannelsesniveau spiller til gengæld ikke ind. Det kan man jo godt glæde sig over.

En film og en bog

Jeg har set The Favourite af Yorgos Lanthimos, som er en af vor tids filmiske surrealister. Denne film sparer på de surreelle elementer, men har skruet op for de moralske dilemmaer.

Og så blev jeg, til min store fortrydelse, færdig med Mordet på Kommandanten af Murakami. Den kunne sagtens have været endnu længere, end den faktisk er. Jeg er simpelthen fan.

Amerikansk litteraturhistorie

Københavns kommunes biblioteker tilbyder en ny og anderledes service. Gennem syv nyhedsbreve vil de tage dig igennem amerikansk litteraturhistorie med oplysning og vejledning til læsestof. Jeg har læst det første, og min konklusion er, at den indledende tekst er lidt tynd (og med for små bogstaver…), men anbefalingerne er præcise. Jeg synes måske godt, der kunne være et par ekstra til de af os, der allerede har været igennem første geled.



Share

Topledere dropper lycraen

For nogle år siden “skulle” man som topleder vise omverdenen, at man havde 100% kontrol, og det gjorde man ved at dyrke en eller anden form for ekstremsport. Maraton, triathlon, Ironman, etc. Den trend er på retur, fortæller DJØF-bladet, og en mere indadskuende trend er på vej. Topledere har tænkt nærmere over, hvad de 15-20 timer, de brugte på hård træning i en i forvejen presset kalender, ellers kunne bruges til. Jeg tænker straks: Familien. Men man kunne jo også læse en bog eller noget.

Samfund/miljø/politik

Tragikomisk

Det er ikke Rokoko-Posten og ikke The Onion og ikke The Borowitz Report, næh, det er ramme alvor. Se de skønne billeder af mænd, der modtager priser fra mænd for deres fremragende indsats for kønsligestilling. I Emiraterne.

vejledning i ministeriel rapportlæsning

I dagens Danmark har vi simpelthen brug for en vejledning i, hvordan vi undgår at lade os snyde af “rapporter” fra ministerier. Det ville være grinagtigt, hvis det ikke var så sørgeligt.

Steffen Groth har i POV påvist, at Berlingske simpelthen fik en anden rapport end den, der blev sendt til Danmarks Statistik. Så det var på ingen måde sådan, at Berlingske bare “læste det, de havde lyst til at læse” i rapporten om 3. generations indvandrere. Næh, de blev fodret med fordrejede data.

Teknologi

mors kreditkort er fair game for Facebook

Vi vidste det jo sådan set godt, men nu er det afsløret: Facebook har med fuldt overlæg presset børn til at bruge deres forældres kreditkort på in-app køb.

Digital sikkerhedstjekliste

Okay, du er SÅ træt af at høre om, at dit privatliv bliver overvåget, og i sidste uge skrev jeg, at dit e-mail password er lækket. Hold.Nu.Op. Ja, det ville jeg egentlig godt, men det holder jo ikke op med at komme imod os som en flodbølge, og vi skylder alle os selv og hinanden at være bare lidt mere forsigtige end at forlænge passwordet fra 1234 til 123456. Tjeklisten leveret af nyhedsbrevet Trykstart.

Viden

#fakenews

Det første store studie om fake news viser mere end noget andet, at det er meget vanskeligt at måle eksponeringen for fake news. Men der er evidens for, at det i højere grad er et fænomen på højrefløjen end på venstrefløjen.

algoritmen bag al læring

Leveret af Nobelpristager i fysik Richard Feynman. Kan du forklare det til en otte-årig, har du forstået det.

Kunst og kultur

Det sker ikke så tit

Flygtning strandet i fem år på en af Australiens mildest talt ugæstfrie øer for flygtninge – inspirationen til regeringens Lindholm – skriver sin fortælling, én SMS ad gangen, og vinder Australiens største litterære pris. Jeg har købt den med det samme. Tænk, hvis vi kunne gøre ham rig, så han kunne hjælpe både sig selv og andre flygtninge og samtidig sige et par bandeord til den australske og andre regeringer. Tak til Gabriela for den historie.

Beautiful Boy

Jeg har set den, og det burde alle forældre – og alle de, der mener, at det er forældrenes skyld, når børn bliver narkomaner.

Share

Kapitalfonde

Jeg gider ikke være sådan en, der bare “hader kapitalfonde” uden egentlig at vide, hvad det er for en konstruktion. Jeg kan ikke påstå, at jeg nu har helt styr på det, men jeg er blevet klogere efter at have hørt en Zetland-historie og lyttet til en udgave af podcasten Gode Penge. Gode Penge-økonomerne er ikke neutrale, men har en ret venstresnoet agenda. I forhold til, at det stort set altid er borgerlige økonomer, man ser/hører citeret i medierne, så er de to fyre faktisk en rar modvægt. De forklarer, hvordan kapitalfonde arbejder. Og inden du overfalder mig: ja, jeg tror gerne, at der findes kapitalfonde, der rent faktisk går ind og restrukturerer en biks og gør den mere rentabel.

Samfund/miljø/politik

Flying Tiger

I ovennævnte podcast fortæller økonomerne, at Flying Tiger, som er ejet af en kapitalfond, er på randen af konkurs. Det kom jeg straks til at tænke på, da jeg så denne Facebook-video (undskyld til de af jer, der ikke har Facebook). Nogle unge skraldere var blevet tippet om et kæmpe dump af varer fra Flying Tiger, og se lige, hvad de fandt! Det er simpelthen så beskæmmende. Jeg vælger at tro, at grundlæggeren og den tidligere ejer af Tiger-butikkerne, Lennart Lajboschitz, krummer tæer over det her.

#bias i medierne

Presselogen handlede for nylig om #metoo i medierne og på Facebook. Jeg ser ikke TV2, så har ikke set programmet, men det har Dorte Toft, der har kigget nærmere på de forskellige påstande og undvigemanøvrer og også konfronteret Zetlands redaktør Lea Korsgaard med hendes “kluntede kommentar”. Personligt er jeg meget skuffet over Leas håndtering af hele #metoo-bevægelsen, der forekommer enten håndsky eller medløbende.

200 forudfattede meninger (bias)

Forskere arbejder med mange slags bias, hvoraf de fleste er helt nødvendige (i moderat mængde) for at vi ikke får brain overload og skal træffe aktive beslutninger hvert minut. Men dels læner vi os for meget op af vores forudfattede meninger, dels har vi dem, hvor de ikke gavner os overhovedet. Spændende artikel i Big Think, inklusive videoer, der forklarer, hvordan vi bedst håndterer vores egne.

Ensidig regulering

Løhde vil ikke skrue ned for bonus til bosser og selvfølgelig ikke regulere området. Denne regering bruger alene regulering mod de svageste befolkningsgrupper. Banker, landbrug og den menneskelige kransekagetop går fri hver gang.

Teknologi

Dit e-mail password er kompromitteret. Skal vi vædde?

Det største datadump nogensinde. En trillimilliard passwords er lækket. Det er så stort, at de store medier ikke rigtigt synes, de vil beskæftige sig med det? Læs hos Wired og tjek om din mailkonto er blevet kompromitteret: Min var, men der var ikke sket noget. Nyt password og dobbelt sikkerhed.

Viden

Alzheimers gåde måske på vej mod løsning

Forskere har fundet ganske overbevisende links mellem særlige bakterier, der forekommer ved paradentose, og sygdommen. Det er vildt at tænke på, hvad det her kan betyde, hvis det holder stik. Fingers X’ed.

Solcreme igen

Man skal virkelig ikke stole på alt, hvad man læser! Heller ikke her. Vi kan nok godt stole på, at D-vitamin fra solen er bedre end det, der kommer i en bøtte fra Matas, men Outline (som også havde artiklen om solcreme, jeg linkede til i sidste uge) skriver nu, at næh, vi må nok stadig gå med solcreme, for det forhindrer faktisk ikke huden i at optage D-vitamin. Jeg er ret vild med et medie, der i nyhedsbrevet skriver “hov, vi var sgu lige lidt for hurtige i sidste uge, det må I undskylde”.

10 year challenge

Videnskab.dk’s 10 year challengeder er virkelig sket meget på 10-20-30 år, ikke kun med vores Facebookprofilbilleder.

Om os

Børn på nettet (igen)

Her er en amerikansk filosofiprofessor, der siger, at vi sør’me lige skal tage og slappe lidt af. Og han argumenterer godt for sagen. Du bygger LEGO med dit barn? Du skal også game, se Youtube og være på sociale medier med dit barn. Helt fra starten.

Kunst og kultur

Golden Days

I september handler Golden Days om det skelsættende år 1989. Skriv det ind i kalenderen allerede nu. Hvis vi ikke ses før, så ses vi i september ;-)

En kinesisk immigrant for 100 år siden

Datter af kinesisk immigrant i USA fortæller sin mors historie om flugten fra Shanghai lige inden kommunisternes magtovertagelse. Og hun sætter det i perspektiv til nutidens flygtningepolitik.

Det er interessant, at det Shanghai, der beskrives i artiklen (og i den bog, forfatteren har på vej) er præcis det samme Shanghai, der beskrives i Kazuo Ishiguro’s When We were Orphans. Fordi vi har læst så forsvindende lidt om andre verdensdeles historie, syntes jeg, det var et spændende indblik i en bog, som jeg ellers ikke var så vild med.

Share

Mottainai

Det er japansk og dækker over at ønske, købe og forbruge mindre. Læs en beskrivelse af det her og læs den australske journalist Alexandra Spring’s fortælling om sine oplevelser med at gennemføre en Marie Kondo‘ing af sit hjem, og hvordan det ledte hende til det langt finere princip om mottainai, fordi vi, når vi anvender mottainai på vores liv, passer på både pengepung og klode.

Samfund/miljø/politik

Incrementalism

Meget apropos Løkke og hans kæmpe reformer, så er her et spændende afsnit af Freakonomics podcasten, der viser, at der kan være mange fordele ved at udføre forbedringer i mindre bidder – babysteps. Det var Laura Vilsbæk, der pegede på den.

Cirkulær økonomi

Nu også i modebranchen. Artiklen, der faktisk står i Vogue Australia, gennemgår de firmaer, der allerede gør noget og ser på, hvad der kan gøres fremadrettet. Dejligt at et dedikeret modeblad går i kødet på noget så følsomt.

Verdensdiæt

Her er diæten, udarbejdet af et kæmpe hold af forskere fra mange forskellige fagområder, der skal forbedre vores sundhed, afskaffe sult og redde klimaet. Jo jo! Og så tror man måske, at der er tale om ren askese – sådan en slags hellig-hippie bønnediæt x 100, men sådan er det slet ikke. Gør dig selv den tjeneste at læse begge disse artikler. En i Videnskab.dk og en hos BBC.

Hos os tror jeg, vi spiser lidt for mange æg og ikke nok linser/bønner + at vi nok også får lidt for meget fedt (chips) og sukker. Men ellers er vi vist meget godt med. Og vi sulter ikke og føler ikke, vi savner noget. Tværtimod synes vi, at vi spiser godt, sundt og varieret.

Teknologi

Bekymret kontreadmiral

Bare fordi ens titel er kontreadmiral kan man godt være oprigtigt bekymret for borgernes sikkerhed og sætte den over statens behov for at overvåge virksomheder af *vital betydning for landet*. Artikel i Politiken.

trykstart

Nyhedsbrevet TRYKSTART om gaming. “Lederen” handler om den polariserede og lidet forståelsesfremmende debat om børn og spil. Læs den, hvis du selv mener noget om det. Det er Julie Horup, der kuraterer dette glimrende nyhedsbrev.

Viden

Spar solcremen og køb en hat

Nogle gange kommer der ny viden, der virkelig rykker – og kræver at man rusker op i sin vanetænkning og dernæst sine vaner. Da jeg for snart en del år siden endelig havde læst tilpas mange artikler om vitaminpillers (ABC m.m.) tvivlsomme effekt til, at der var kritisk masse, blev der indført langt flere grøntsager og frugt i husholdningen, og jeg har ikke købt vitaminpiller siden. De sidste to år har jeg tillige juicet hver morgen. Denne her artikel byder på ret solid dokumentation for, at heller ikke D-vitaminer virker, undtagen når de kommer direkte fra solen. Så virker de til gengæld rigtig godt. Og al vores *viden* om solskoldning og solcreme viser sig at være stort set ubrugelig. Et #longread der kan forbedre dit helbred og gøre godt for din pengepung og miljøet. Til sommer skal jeg have en hat mere – det får jeg råd til, når jeg ikke skal købe solcreme!

Intet nyt fra Østfronten

Østfronten under 1. verdenskrig blev glemt og er stadig kraftigt underbeskrevet i historiebøgerne, både her, men i særdeleshed i Rusland. Det har nogle historikere skrevet en bog om. Har vi ikke lige tid til at læse den, fortæller de om deres hovedpointer i denne artikel fra Videnskab.dk.

Om os

#reducewaste

Jeg har et stykke tid brugt eddike tilsat vand og citron (jeg lader eddiken stå i et glas med “brugte citroner” i et stykke tid) til rengøring. Det virker præcis ligeså godt som de midler, jeg tidligere har købt. Forleden prøvede jeg så at rense ovn med sådan en pasta fremstillet af natron og vand. Og – jeg sværger – det virkede bedre end den kemiske ovnrens, jeg hidtil har brugt. Det her er virkelig i #whatsnottolike kategorien. Billigere, bedre, fylder mindre, mere miljøvenligt. Læs her om rengøring med få, miljøvenlige midler.

Hvid januar

Fordi jeg desværre har kronisk migræne, drikker jeg så lidt alkohol, at hvid januar ikke rigtigt er aktuelt for mig. Men jeg synes, det er interessant at læse, hvor store helbredseffekter sådan en alkoholfri måned alligevel har for folk, der drikker moderat. Også på langt sigt. Nåede du ikke lige hvid januar, kan du jo altid holde hvid februar. Den er også kortere.

Kunst og kultur

En bøn til alle litterære læsere

Min papirbog er Murakamis Mordet på Kommandanten, hvor jeg heldigvis kun er kommet til bind 1 (til gengæld snart færdig, damnit). Jeg er vild med hans vekslen mellem det fuldstændig prosaiske og det aldeles mystiske.

Om natten hører jeg lydbøger, og fordi jeg har pålagt mig selv at spare på indkøbet, har jeg ikke Audible-bøger nok til at udfylde de søvnløse timer, hvorfor jeg er henvist til E-reolen. Lige for tiden forsøger jeg mig med danske krimier, for at stoffet ikke skal være for tungt om natten, men altså – hvor er de ringe 😕. Så jeg hører gerne anbefalinger til lydbøger på e-reolen, der er af høj kvalitet, også mht. indlæseren. De må ikke være oversat fra engelsk, men meget gerne fra andre sprog.

Share

Naturens skønhed

What is it good for?

Dette #longread prøver at finde frem til svaret. Jeg kan godt afsløre, at som i stort set alle livets store spørgsmål er der ikke kun ét svar. Det gør ikke artiklen mindre spændende, og den er uhyre velskrevet, en sproglig lækkerbisken. Oven i købet forekommer ordet #serendipity i teksten. Fra New York Times Magazine.

Samfund/miljø/politik

Statsministerens nytårstale

Christian Koch (retoriker) analyserer den på K-Forum. Det er både klogt, sandt og lærerigt.

#metoo

En forsker har dristet sig til at se nærmere på, hvordan danske medier har behandlet #metoo. Ikke overraskende er det deprimerende læsning. Jeg venter stadig i spænding på, at et eller flere af disse medier skal forsvare deres egen dækning. Forskeren er blevet interviewet i Berlingske, men der kommer ingen indrømmelser fra den kant. Som Dorte Toft har påpeget igen og igen, så giver en positiv vinkling på #metoo bare ikke nok klik.

Teknologi

Bliver børn syge af for meget skærmtid? Ingen ved det.

Som med fjernsyn, rockmusik og tegneserier i forne tider er det en “vedtagen sandhed”, at for meget skærmtid er usundt for børn. Men der findes ingen dokumentation for det. Der er naturligvis dokumentation for, at børn har brug for søvn og motion – men de to ting udelukker ikke nødvendigvis hinanden. Læs med hos BBC.

bliver man socialt isoleret af meget skærmtid? Intet tyder på det.

En forsker fortæller her om sin PhD-afhandling, hvor hun har analyseret smartphonebrug hos et stort antal studerende på DTU. Det er klart, at studerende på DTU ikke er repræsentative for befolkningen som sådan, men der er vink med vognstænger i analysen, som kan læses på videnskab.dk.

Viden

Allergisk eller ej?

Forskere har kigget nærmere på et stort antal mennesker, der selv mente, de var allergiske. Ca. halvdelen var ikke, men mange har intolerans mod visse fødevarer. Det kan man ofte gøre noget ved. Artiklen på dansk står på videnskab.dk, men du kan også hoppe direkte til den mere dybdegående artikel hos The Guardian.

Dunning-Kruger effekten

Den handler om, hvordan uvidenhed begrænser vores evne til at erkende vores uvidenhed. Formentlig årsagen til den udbredte vaccineskepsis. Igen en artikel fra videnskab.dk.

Cirkulær fødevareøkonomi

Artiklen forklarer, hvad det egentlig er og gennemhuller *desværre* samtidig regeringens plan for samme. 4 elementer skal være på plads. Ét af dem kan vi selv rokke ved: forbrugsmønstre. Men det ville selvfølgelig hjælpe med fx afgift på plastikposer – eller måske ligefrem forbud – eller differentieret moms.

Blå tænder – ikke af rødvin

Lapis Lazuli fundet i 1000 år gammel kvindes tænder. But how? Her er forklaringen og den er fantastisk. Man skulle virkelig have været arkæolog eller historiker! Kunstmaler Maj-Britt Schultz havde fundet den historie.

Om os

Kør med tog!

Jeg tænker meget over det med flyvning og må indrømme, at jeg bare ikke er klar til helt at opgive det endnu. Og ikke kun fordi jeg har nær familie i USA. Men samtidig med at vi forsøger at råbe politikerne op om at gøre togrejser bedre, billigere, nemmere, så findes der faktisk togrejser, der både er nemme og billige. Det påstår Politikens nye rejsetillæg i hvert fald. Jeg er enormt fristet af at tage turen til Lofoten og tilbage igen! Hvad med dig?

Kunst og kultur

Instanovels

Sidste gang vi var i New York var vejret ærligt talt ikke særlig godt, og på vores sidste dag regnede det. Meget. Vi havde lige brugt en mindre formue på en nødvendig ombooking af hjemrejsen, så var ikke klar til at bruge penge. Så vi tilbragte adskillige timer på New York Public Library. Et fuldstændig fortryllende sted. Prøv fx deres map room. OMG!!! Nå men, de er selvfølgelig også verdensmestre til Instastories, har jeg lige fundet ud af via Københavns Bibliotekers nyhedsbrev Litterær Luksus. Følg @NYPL for de store fortællinger som Instastories.

#fredagsbog

Som så mange andre læser jeg Haruki Murakamis Mordet på Kommandanten. Få forfattere kan vikle én ind i sin fortælling, som han kan. Jeg har set en polsk film, Cold War, som jeg stik mod forventning blev ret skuffet over, selvom den er vanvittig flot. Den rørte mig simpelthen overhovedet ikke, hvilket instruktørens forrige film Ida eller gjorde. Jeg havde en ven med i biografen, der både er filmkender og polak. Han var om muligt endnu mere skuffet. Øv.

Share

Radix Malorum

Roden til alt ondt, betyder det. Og det er Dante, der mener, at misundelse er netop det. Læs dette essay om misundelse, der altid når sit årlige højdepunkt omkring jul.

Samfund/miljø/politik

Nulsumsspil

I USA (og andre steder) får fostre hele tiden flere rettigheder. Desværre er netop denne type rettigheder tilsyneladende et nulsumsspil, for samtidig får kvinderne – fostrenes mødre – færre rettigheder. Læs artikel fra New York Times, der gennemgår de absurde sager, hvor kvinder er blevet anklaget for mord, fordi deres foster er dødt. Tak til Dorte Toft for link.

Den ondeste satire

Du har nok hørt, at Elizabeth Warren som den første har meldt sig som præsidentkandidat for Demokraterne. Her fortæller en hvid mand, der i øvrigt elsker kvinder, selv er gift og har døtre, hvorfor han allerede er begyndt at hade hende, ligesom han hadede Hillary Clinton. Det hele lyder, som Jordan Peterson kunne have sagt det – men han ville ikke have været satirisk. Tak til Elisabeth Møller Jensen for denne perle.

Snydt igen

Denne artikel fra The Atlantic fortæller, hvordan Trumps tilbagetrækning fra Syrien kombineret med hans nærmest kærlige forhold til Erdogan betyder, at kurderne, der ellers har været instrumentelle i at holde Islamisk Stat stangen, igen har trukket det korteste strå. Hvad er det lige med kurdere og palæstinensere, der ALTID skal trække det korteste strå?

Digital strategi der virker

BBC har lagt en digital strategi, der virker. De holder på og tiltrækker brugerne. Strategien hviler på at tilfredsstille brugernes behov – også dem de måske ikke giver så klart udtryk for. Glimrende artikel hos Medietrends, hvorfra diagrammet er lånt.


Teknologi

Der skal antropologer til

Når antropologer kigger på teknologi, så udvides rammerne for, hvad vi opfatter som teknologi, og samtidig får vi en langt bedre forståelse for, hvad teknologi egentlig er. Læs med hos Videnskab.dk.

McHangama har (igen) fat i noget

Sammen med en kollega skriver McHangama i Foreign Policy om, at brugen af kunstig intelligens er ved at underminere vores demokrati. Det handler selvfølgelig om den stadigt accellererende samkørsel af data, som politikere og embedsmænd er så begejstrede for. Kloge ord i tide. Også denne artikel fandt jeg via Dorte Toft.

Kvalitet/kvantitet

Forsker i børn og internet Stine Liv Johansen understreger (igen), at teknologi, iPads, Fortnite, YouTube ikke er farlige i sig selv. Det, der er farligt, er, når vi overlader børnene til sig selv i timevis uden at holde øje med, hvad de laver. Det handler ikke blot om at styre udenom voldeligt indhold, men i allerhøjeste grad også om, at børnene bliver udsat for massiv reklamepåvirkning. Vi skal styre dem – nogle gange med ret hård hånd – hen imod alt det kvalitetsindhold, der også er på nettet. Artikel fra Medierådet for Børn og Unge.

Wearables

En hurtig gennemgang af nye medicinske “wearables”, der tilbyder forskellige former for hjælp, støtte og lindring, som tidligere krævede medicin og/eller fysioterapi. Bemærk, hvor mange af opfinderne er kvinder. Artikel i Wired.

Viden

social mobilitet og byplanlægning

Når nogle storbyer er meget bedre til social mobilitet end andre, er det smart at kigge nærmere på, hvordan det kan være. Minneapolis i USA er sådan en by. Forklaringen er byplanlægning – ikke straf og ghettoisering. Den grundige artikel står i The Atlantic.

Skovdrift i DK er ikke CO2-neutral

På hjemmesiden gylle.dk forklarer en biolog hvorfor. Og hvad der kan gøres.

Nogle virksomheder har styr på deres sh**

Heriblandt Patagonia. I det her interview i Fast Company med Patagonias ejer forklarer han, hvorfor det er indlysende for ham at dedikere virksomheden til at hjælpe med at redde planeten. Hvis du spørger dig selv, hvorfor Patagonia er (halv)dyrt, så er svaret her.

BrainNet

Nu kan vi dele vores tanker – direkte fra hjerne til hjerne. Huh, det’ vildt! Artikel i Science Alert.

Planter med kanin-DNA

Ikke bare er det muligt, det er også godt (for indeklimaet). Artikel i Videnskab.dk.

Den bedste nyhed

En ualmindelig stædig kræftforsker har løst børne-leukemiens gåde. To faktorer spiller ind: Dels en medfødt mindre mutation på et gen, dels, og det er det vigtige, at barnet ikke har haft en infektion i sit første leveår. Forskeren argumenterer for mere snavs, mindre bakteriedræbende halløjsa, mere kontakt med andre børn. Artikel i The Guardian.

Om os

50 gode podcasts til de trængende

The Atlantic har samlet sine favoritter. Der er mange gode i blandt.

Svensk oprydning

Måske er svenskerne virkelig lidt mere morbide end os andre? Anyway, de står faddere til en ny oprydningstrend, döstädning. Ryd op i dine ting med tanke på, at dine efterladte skal bruge tid, mens de sørger over din død, på at rode igennem dine gamle udstillingskataloger og diverse pinlige ting, du har anskaffet dig til sex/slankning/peeling/whatever. Da min (mor)mor døde, efterlod hun sig 100 m2 med ting og sager, lige fra 1000 vaser og service til en mindre hær til ældgamle IKEA-kataloger og avisudklip fra 40 år. I plastikposer… Til gengæld, da min (mor)far døde, efterlod han sig kun det, han gerne ville have jeg skulle arve/se eller som jeg havde brug for. Intet andet. Gæt, hvad der var rarest!

Ud med alt det, vi ikke bruger! Læs den sjove artikel i Nexttribe.

Share

Juleserendipitet uden jul

Jeg skrev ‘god jul’ i sidste uge, fordi jeg troede, jeg ville få for travlt til at serendipiere (jo jo, jeg ved godt, det ikke er et ord) i denne uge, men nu er jeg FORUD med arbejdet. Man troede sgu da ikke, det ku’ ske! Og jeg er glad og fyldt med overskud, fordi mennesker omkring mig har været gode og rare den seneste uge.

Desuden har der været nogle rigtigt gode artikler m.m., som I da skal have til juleferien.

Jeg fik fx stor optur af at læse denne artikel af en Harvard-professor i Inc., og jeg ved, at flere af mine faste læsere vil glæde sig over den også – fordi de har det ligesom mig. Artiklen handler om, hvorfor man skal skabe plads til rebellen på arbejdspladsen. Jeg har altid været sådan en og er blevet fyret for det mere end én gang, ligesom jeg har set det ske for andre. Men jeg har også oplevet at blive omfavnet af ledelsen og føle, at mine skæve evner blev brugt og værdsat. Det er chefer, jeg stadig har lyst til at kramme, når jeg møder dem…

Samfund/miljø/politik

Hvis vi ikke køber det, bliver det ikke produceret

Det handler om tøj. Artiklen i Fast Company tager udgangspunkt i Ivanka Trumps grimme tøjmærke, som nu ikke er mere. Og hvorfor er det ikke det? Fordi vi holdt op med at købe det. Den går videre til at give andre eksempler på, hvordan den ændrede kundeadfærd påvirker producenterne. Og her taler vi både om slavearbejde, skadelige stoffer og CO2-aftryk. Min kære veninde, stylist og kunsthistoriker Judy Finderup skriver jævnligt på sin blog om, hvordan vi kan have en flot og brugbar garderobe uden at overforbruge.

Kvinder i mandejobs

Hvad sker der, når kvinder i økonomiske opgangstider rykker ind i mandsdominerede fag? Det er ikke lutter lagkage.

Og i The Atlantic har vi læst en særdeles trist historie om de tilbageslag, kvinder står over for i de mange lande, der oplever en nationalkonservativ vækkelse. Men tak alligevel, Thomas.

Good on you Ada!

Den tredje (og sidste) ligestillingshistorie i dag er et interview med Ballon d’Or-vinderen Ada Hegerberg. Tak til Ronnie for link.

Hvis landbruget forsvandt, hvad så?

Zetland har spurgt sig selv og to meget uenige mennesker om, hvad der ville ske, hvis landbruget forsvandt fra Danmark. De har også haft næsen i en masse statistik. Det er der kommet en god, lang artikel ud af. De to uenige er Maria Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer.

Åd du historien om 3. G indvandrerne?

Det gjorde de fleste medier i hvert fald. Men dog ikke alle. Et par forskere forklarer om undersøgelsens svagheder i Videnskab.dk. Berlingske brugte hele to sider på at udbrede sig om, hvor frygteligt det er, og at integrationen har slået fejl. Undersøgelsen viser skam ting – det er bare ikke den ting.

Den danske sang

Det her var så ugens anden forargelsesbølge. Bemærk, at forargelsen igen handler om brune mennesker, der gør noget forkert. At en to år gammel ikke-historie bringes op samtidig med, at en ikke-særlig-populær finanslov skal vedtages i Folketinget, og at Enhedslistens helt rimelige forslag om samtykke i voldtægtssager nedstemmes, vækker ikke ét eneste medie eller én eneste journalists mistanke. Næh, hele Danmark styrter afsted for at fordømme en brun forsker, som i øvrigt ikke kommer til orde. Det er da meget muligt, at hun overreagerede. Og hvad så? Det er sgu da ikke noget, et helt land skal gå i selvsving over? Læs nogle afbalancerede ord her.

Teknologi

EU-had direkte fra Ungarn

Den ungarnske stat betaler simpelthen for at få fremstillet anti-EU propaganda målrettet specifikt mod Danmark på Facebook. I videoen ses et klip med Guy Verhofstadt, som siger – “Vi har brug for migration.” Citatet er klippet snævert ud af en i øvrigt ukontroversiel udtalelse fra 2014. Læs i Jyllands-Posten.

Huawei

Hvad skal man mene om sagen om Huawei og udrulningen af 5G i Danmark (og resten af verden)? Det kommer nok an på, hvordan man har hovedet skruet på. Men den tekniske side af sagen og betydningen for Kina i verdensøkonomien kan man læse om her hos Technology Review. Artiklen er i øvrigt fundet i IDA’s nye nyhedsbrev, Technorama, der tyder godt.

den er også gal på instagram

Instagram er på ingen måde gået fri af russisk propaganda spredt af IRA. Tværtimod. Facebook glemte bare at nævne det i deres rapport. Historie fra The Outline.

AI julefilm

Kan AI (kunstig intelligens) lave en julefilm? En journalist har prøvet at fodre en bot med 100vis af timer med klamme julefilm. Botten har lavet en synopsis. Helt tosset er det ikke. Det her link var også fra Technorama.

Spåmanden Nørgaard

Computerworld har en hyggelig tradition med at lade havkatten i hyttefadet Mogens Nørgaard forudsige, hvad der sker på teknologifronten næste år. Altså, det er temmelig spidsvinklet, men det er også sjovt på “funny ’cause it’s true“-måden.

Kunst og kultur

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør tager en bittersød afsked med den hidsige blogger og biografdirektør Kim Pedersen. Han er meget generøs, må jeg sige. Chefredaktøren altså, ikke Hr. Pedersen.

Jeg har været meget lidt kulturel i ugen der gik, så ingen film eller bøger. Men efter juleugen skal der nok være røget lidt kultur på kontoen igen.

Share

Den tid på året

Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden. Det vidste vi jo godt, for det var vel næppe jøden Jesus, der befalede os at spise svinekød til hans fødselsdag… Læs om festen i Videnskab.dk. God jul til læserne af bloggen her, og holder du ikke jul, så håber jeg, at du kan finde godt selskab med andre, der heller ikke gør.

Samfund/miljø/politik

Sandhed

James Comey agiterer med dette korte essay for, at SANDHED skal være årets ord.

Sandt eller falsk?

Du har sikkert set det, for du er et ordentligt menneske, der søger sandheden, men Videnskab.dk har udgivet et manifest om, hvordan man finder ud af, om en nyhed er sand eller falsk. Det er ikke raketvidenskab, men det ville være skønt, hvis alle skrev sig det bag øret.

Øko eller ej

Her kan du læse alle tallene bag de andre mediers sensationelle nyheder om, at det er lige meget, om man vælger en økobøf eller en konventionel bøf. Realiteterne er ikke særligt sensationelle, for som så meget andet, er det et kompliceret regnskab at gøre op. Men altså – på den store klinge vinder ingen bøf, dernæst kommer økobøffen. 

Had din smartphone

Jo jo, vores elskede mobiler er kæmpe klimasyndere. Fordi de fleste af os ikke er klar til den mobilløse askese, så kan vi gøre en dyd af nødvendigheden og lade være med at skifte telefonen ud, før den rent faktisk afgår ved døden (ah, okay, måske lidt før). Og så huske at aflevere de gamle telefoner til genbrug. Det er Fast Company, der har historien.

Har nogen opildnet De Gule Veste?

Moscow Times spørger, om russerne også her har været ind over med misinformation eller opildnen.

Teknologi

L****apps

Ikke overraskende bruger firmaerne bag telefonapps dine lokationsdata til alt muligt andet, end det, de siger, de bruger det til. Man bliver sgu så træt! Læs i The Outline.

Viden

Gratis viden?

Dansk forsker i Oxford har opdaget “glemt” paragraf i Menneskerettighedserklæringen, som måske betyder gratis forskningsnyheder til alle! Den nyhed stod også i Videnskab.dk.

Kloge børn

Børn forstår alt muligt. Vi skal ikke tale ned til børn, det er dumt. Desuden kan du lære noget om leveren. En forsker forklarer sin syvårige om leveren. Det er en video fra Videnskab.dk.

Bakterier

Romerriget handler om bakterier. Alle, der abonnerer på rigide renholdningsregimer, skal lytte med her, hvor Knud Romer har to bakterieforskere i studiet. Det er både sjovt og vanvittigt oplysende. Min billedsøgning (for at finde billedet herover) bekræfter i øvrigt vores forestillinger om bakterier. Næsten alle billederne er af farlige bakterier! Således også bakterien på billedet, der er en stafylokok.

Om os

Guys, not guys

I ugens løb delte Louise Kjølsen denne forklaring om, hvorfor vi måske skulle undgå udtrykket ‘guys’ om en forsamling, der består af både mænd og kvinder.

#NotAllMails

Danmark har et feministisk nyhedsbrev, der er både velskrevet og oplysende. Denne seneste udgave kommer med en opfordring til os om at tale ordentligt til hinanden. Og “os” er i dette tilfælde os, der kalder os selv feminister. Men der er andre interessante nyheder og observationer også.

Kunst og kultur

Film fra før der var film

Nogle af impressionismens superstjerner blev faktisk fanget på film i deres høje alderdom. Især bliver man rørt over Renoirs gigtplagede hænder.

Finsk natur

En finsk fotograf har taget de mest vidunderlige og pudsige billeder i den vilde og voldsomme finske natur. De er lige til at blive glad af at se på

Hjemløsemarchen i 1928

Havde du heller aldrig hørt om Hjemløsemarchen? Du er ikke alene. Forfatteren Michael Valeur har sat sig for, at det skal vi, så han har skrevet en roman om den, ‘Hjemløs’. Historieselskabets genopståede podcast har interviewet Michael om marchen og bogen, som jeg selv har læst og kan anbefale.

Tyskland i mellemkrigstiden

Professor emeritus Ib Bondebjerg fortæller på K-Forum, hvorfor Babylon Berlin, som jeg tidligere har anbefalet, er så god, og hvordan den lægger sig i rækken af betydelige film og tv-serier fra efterkrigstidens Tyskland. Han er en klog mand, der gør sig en del kloge betragtninger om Tyskland og selvransagelsens epoker. Læs, men se først og fremmest serien (på DR). 

Share

Hvem skal egentlig udskammes?

I Kristeligt Dagblad spørger Sociologen Rasmus Willig, hvorfor det er os, der i det små forsøger at reducere vores CO2-aftryk, der hele tiden skal stå til regnskab og have at vide, at det er latterligt at spare på oksekødet, når vi alligevel hopper på en flyver? Hvorfor er det ikke de svinende virksomheder, landbruget, regeringen?

I samme boldgade er her 10 tips fra Junkbusters til en grønnere jul, der IKKE går ud på at dræbe juleglæden. Tvært imod kunne man faktisk forestille sig, at juleglæden ligefrem bliver forøget, når vi ved, at vi ikke har udgjort en kæmpe klimabelastning, når vi går i seng juleaften?

Sidste klimaindspark kommer her: Nogle af verdens førende klimaforskere har – igen igen – udgivet et studie, der viser, hvor tæt på randen vi er. De FATTER ikke, at der ikke handles. Folkene på videnskab.dk har startet en Facebookgruppe med fokus på handling. Du kan også melde dig ind. 

(fotoet viser, hvordan det ser ud, det der CO2. Klip herfra.)

Samfund/miljø/politik

Monopoltilsynet – eksisterer det stadig?

I “gamle dage” var “anti-trust tilsynet” – monopoltilsynet i Danmark – noget store, dominerende virksomheder frygtede med god grund. Men vi hører ikke meget til dem i dag? Forfatteren lister de brancher og virksomheder, der burde kigges efter i sømmene og forklarer hvorfor. I Medium af Tim Wu.

Nazikortet

Dennis Nørmark skriver om, hvornår man “må smide nazikortet”. Han er ikke helt på linje med “vennerne” på højrefløjen.

Det berømte paradigmeskifte

Stine Bosse er ikke helt enig med DF om, hvad det er for et paradigmeskifte, regeringen og DF har iværksat. Det skriver hun om i Ræson.

Svindel og humbug

En NYT-journalist satte sig for at finde ud af, hvad der ligger bag en masse mærkelige sælgere på Amazon. Det er en lang og mærkværdig historie. Jeg blev lidt deprimeret over, at der faktisk findes så mange mennesker, der har gjort det til en levevej at svindle andre.

Ms. Obama

Michelle Obama siger nej tak til Lean in. “That lean in shit doesn’t always work”, sagde hun ordret ifølge talrige kilder. 

Teknologi

12 ting vi [sgu fandme] skal forstå om teknologi

Technology isn’t an industry, it’s a method of transforming the culture and economics of existing systems and institutions.” Sådan indledes artiklen, og det er jo præcis det, der er pointen. Teknologi er ikke længere noget, vi kan sige, at vi ikke interesserer os for. Præcis som med miljøet. Vi er fanget i nettet!

High fashion – hi tech

Stella McCartney går all-in på bæredygtighed. Og det er mega hi-tech! Lang og grundig artikel i Wired.

Viden

Ubegribelige bølger

Langsomme bølger gled over oceanerne kloden rundt den 11. november, og seismologerne forstår ikke, hvad det var. Sådan nogle historier kan jeg slet ikke stå for! Den her står i National Geographic.

Om os

Sorg

Nick Cave om sorg. Smukkere end smukt, hårdere end hårdt. 

Vi gætter bare (næsten)

Statistiskeren Lasse Hjorth Madsen har skrevet denne ret fremragende artikel til Zetland om vinsmagning. Det sjove er bare, at den slet ikke handler om vin, den handler om os. Læs eller lyt, den er hvert minut værd.

Læs en bog i stedet

Debat er dumt og spild af tid. I et upbeat, sjovt men også klogt indlæg forklarer skribenten, hvorfor vi i stedet skal læse tænksomme indlæg – også af folk, vi er uenige med, og så droppe fordummende tv-debatter, hvor det sjældent er den der har ret, der får ret.

Kunst og kultur

Jeg har ikke været i biografen og har set de samme tv-serier, som jeg så i sidste uge og forrige uge. Men jeg er blevet færdig med en fantastisk bog, der er over 100 år gammel: Rainer Maria Rilke: Malte Laurids Brigges Optegnelser (1910). Åh, Rilke, dine smykker af ord!

Share

Internettets brokkehoved er muteret

I “de gode gamle dage” talte vi om den sure mand i netundertrøje, der sad foran skærmen derhjemme og brokkede sig over alt muligt på internettet. Han er der selvfølgelig stadigvæk og har fået følgeskab af en særlig type rethaveriske kvinder. Begge typer er enormt trættende.

4CHAN

Men dem, der virkelig skræmmer nu, er de unge mænd, der lader sig opsuge af det hængedynd, som er Youtube og 4Chan. Det sidste er værre end det første, men der bliver heldigvis mere fokus på det – her en historie fra BBC.  Læs eller lyt også til denne (lidt ældre) artikel fra Zetland, der fortæller, hvordan Youtubes algoritmer lynhurtigt går fra relativt harmløst indhold til voldsomt polariserende, løgnagtigt og – ja, radikaliserende indhold. Jeg kom til at tænke på den, fordi jeg hørte Orienterings indslag om 4Chan tirsdag, hvor Frederik Kulager (ophavsmand til den ovenfor nævnte historie) var med i studiet. Lyt med og hør om de 160.000 unikke danske brugere, der besøger 4Chan hver måned. Herunder ses DR’s grafik over de mest benyttede ord på /pol, der er den mest populære side på 4Chan.

Samfund/miljø/politik

Annoying people

Future Navigator leverer et af mine favorit-nyhedsbreve. Det kommer ikke ret tit, men det er super gennemarbejdet og lækkert både af udseende og indhold. Det her handler om folk, der irriterer os. Upsiden er, at den irritation kan bruges konstruktivt. Læs det sjove og oplysende nyhedsbrev og skriv dig op til at modtage det selv.

Demokratiets død

Demokratiet dør en stille død, hvis vi bare lader stå til. Demokratierne i Vesten er i en eksistenskrise, der kan ende med at udradere dem indefra. Truslen kommer nemlig paradoksalt nok fra stemmeboksene. Artikel (bag paywall) hos Politiken. Artiklen er baseret på et interview med Harvard-professor og specialist i demokratiers krise, Yascha Mounk.

Mere palmeolie

25 minutters læsning i New York Times til at gøre dig klogere på, hvorfor palmeolie er præcis lige så forfærdeligt et produkt, som man hører fra klimaforkæmpere. Og hvordan det, der oprindeligt lignede noget, der ville reducere vores CO2-udslip, endte med det modsatte.

Instant delivery

– er skønt, ikke? Hvorfor det også er noget lort, kan du høre om i denne podcast fra The Daily. Jeg var chokeret, må jeg sige. Ikke at jeg troede, at arbejdsforholdene hos de store internethandlende var specielt gode, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var sådan her. Hvorfor var det nu, vi engang fik fagforeninger? Nå jo, det var derfor. (direkte link til iTunes)

Klimaoptimisme

Wired har besluttet sig for at være klimaoptimister – og at skrive meget og jævnligt om det. Artiklerne vil kunne findes under Twitter-hashtagget  #WIREDonClimateChange.

Teknologi

Amazon har fingrene i alt (for meget)

Tanken om at Amazon skal have snuden ned i min helbredsjournal giver mig kuldegysninger. The Verge skriver om det.

Viden

Crispr

Har tidligere skrevet om CRISPR, der er det hotte nye genmodificeringsredskab, som forskere tumler med. Her er syv ting, forskerne i øjeblikket prøver på. Må jeg for egen regning sige, at når man læser om mulighederne, så tænker man, at forskning og forsøg bør være ret tæt kontrollerede af staten og ikke ligge under for (for mange) kommercielle interesser. Og den stat skal helst være demokratisk kontrolleret, apropos de seneste dages nyt om genmodificerede babyer i Kina.

Replicerbarhed (jo, det er et ord)

Virkeligt mange videnskabelige forsøg kan ikke gentages – mao, der er ikke belæg for deres resultater. Indlæggets forfatter diskuterer, hvad der er at gøre ved det. Det kan læses i New York Times.

Om os

Mediernes fremtid

3 kloge og vidende mennesker taler om mediernes fremtid på K-Forum: Clement Kjærsgaard, Ulrik Haagerup og Lea Korsgaard. Værd at bruge tid på.

Kunst og kultur

Jeg har set en film, læst en bog og fundet en ny podcast. De er alle pænt over gennemsnittet. Filmen var Paprika Steens julefilm Den Tid på Året, der er noget af det bedste komedie, jeg har set længe og måske den bedste danske julefilm nogensinde? Læs min anmeldelse på biograf.blog.

Bogen er der ikke meget jul over, men sne er der, for den foregår i Helsinki. Det er Kjell Westös seneste, Den Svovlgule Himmel. Næsten ligeså god som forgængeren.

Podcasten er nået til tredje episode, den hedder Broken Records, handler om musik og er med Malcolm Gladwell og Rick Rubin. Jeg er jo ikke den store musiklytter mere, men de her samtaler handler i høj grad om musik fra min heyday, og så synes jeg altid, at det er fantastisk at høre interessante mennesker tale sammen.

Hov vent, jeg har også været på Copenhagen Contemporary og set to flotte installationer. Superflex har lavet en mindre udgave af en installation, som de havde i turbinehallen på Tate sidste år, og der er en videoinstallation fra Doug Aitken, som tidligere har udstillet på Louisiana. Min gode udstillingsveninde og jeg blev opslugt af Song1, som installationen hedder og sad/stod derinde i lang tid og nynnede med. Der er stillet skamler frem til os, der ikke kan holde ud at stå op så længe!

 

Share