Sølvpapirshatte er uklædelige

– hvorfor skulle der ellers være så få kvinder, der bruger dem?

Socktroll conspiracy theorist

(og nej, det her indlæg handler hverken om kunst eller kultur)

Jeg går selv stolt med min hat, samtidig med at jeg dagligt undrer mig over, at så forsvindende få kvinder interesserer sig for et eller flere aspekter af det overvågningssamfund, vi, i stormtempo og med skyklapper på, er ved at bevæge os ind i.

På Twitter og Facebook følger jeg en gruppe mænd, der holder mig opdateret om udviklingen inden for overvågning og kontrol. Både den som det offentlige i større og mindre grad udsætter os for, og den som vores kommercielle omverden bruger til at aflure vores vaner. Når jeg skriver mænd, er det ikke et tilfælde. For de er ALLEsammen mænd! Det er som om, kvinder i endnu højere grad end mænd lukker øjnene for de problemer, overvågningssamfundet fører med sig for os alle.

Til kvindernes forsvar skal det dog siges, at de har deres manglende interesse tilfælles med størstedelen af Danmarks befolkning m/k og næsten alle medier.

Edward Snowden, og William Binney før ham, afslørede, at det amerikanske NSA spionerer mod alt og alle, langt ud over de beføjelser de har ifølge amerikansk lovgivning. Og at de spionerer mod deres allierede, fx ved at aflytte Angela Merkels mobiltelefon.

Til det siger de fleste, jeg kender, bare, at så længe de ikke gør noget galt, så er de ligeglade, og det kan Angela og de andre politikere da også bare være. Men har du tænkt over, hvad sådanne informationer også kan bruges til? De kan fx bruges til at skaffe sig fordele ved klimaforhandlinger. Hvis man ved, hvem der taler med hvem bagom, så kan man også påvirke forhandlingerne i den retning, man selv måtte ønske.

Mht til den overvågning, som er mere eller mindre lovlig, så er folk endnu mere ligeglade. Det er jo bare metadata, siger de. Men ved du egentlig, hvor meget man kan afsløre med metadata?

  • Hvor er du. Gps i din telefon, IP-adresser fra dine devices.
  • Hvem e-mailer/SMS’er/skyper du med? Hvornår? Hvor er du, mens du gør det?
  • Hvor handler du? Hvornår?
  • Hvilke organisationer støtter du økonomisk?
  • Etc. etc. etc.

Nu siger du så, at det må staten da godt vide, for du gør jo ikke noget ulovligt. Sandt nok. Men der er måske nogen, der ikke bryder sig om dine aktiviteter? Fx storebror USA? Hvis jeg får nej til min næste visa-ansøgning til USA, får jeg ingen forklaring. Jeg kan så selv gætte, om mit telefonnummer tidligere har tilhørt en person, mistænkt for terrorisme (eller en der deler navn med sådan en…). Eller om NSA finder det mistænkeligt, at jeg yder økonomisk støtte til den danske aktivist/skribent Peter Kofod, der som den eneste dansker har interviewet Edward Snowden?

Et pessimistisk kig ud i fremtiden: Du ved, hvilke skridt Dansk Folkeparti ville indføre, hvis de havde magt, som de har agt. Fx i stil med Ham med Håret, at registrere muslimer. At være muslim er en tro, dvs. ikke noget, der står i passet eller på sygesikringskortet eller som kan udledes af ens navn eller oprindelsesland. Hvordan vil en DF-regering så finde ud af, hvem der er muslimer? Overvågning, selvfølgelig. Og så er det jo praktisk, at al vores færden allerede har været overvåget og registreret i årevis! Derfra er der ikke langt til også at interessere sig for andre befolkningsgrupper, som evt. vil modarbejde en DF-regering. Og så er dine mange bidrag til Dansk Flygtningehjælp og dine Facebook-delinger af anti-DF-artikler pludselig ikke så “uskyldige” længere. Og hvad med dine 500 Facebook-venner? Ved du egentlig, hvad de sådan går og laver?

Den anden side af den mønt er journalisters og borgeres adgang til informationer om, hvad vores folkevalgte og myndighederne går og laver. Sidste år blev der som bekendt vedtaget en ny offentlighedslov. Navnet er misvisende, for den gør det en del sværere at få indsigt i, hvad vores folkevalgte går og laver. Sådan en lov kunne jo sagtens strammes yderligere… Derudover arbejder myndighederne i mange lande på at ulovliggøre kryptering eller at tillade myndighederne at bryde kryptering systematisk, uden dommerkendelse.

Når der holdes festtaler, udpeges whistleblowere til helte, der hjælper os med at beskytte demokratiet mod myndigheder, der bliver grebet af magtbrynde. Men når det kommer til stykket, bliver de fyret fra jobbet og udstødt af familie og samfund. Når de altså ikke må leve i eksil eller bliver sat i fængsel i 35 år.

Så helt ærligt, jeg synes faktisk, at vi har god grund til en vis bekymring. Jeg krypterer endnu ikke mine mails, og jeg har stadig min Facebook-konto. Men derfor kan jeg jo godt være opmærksom på udviklingen og sørge for at støtte folk, der også er. Fx politikere, der ikke stemte for offentlighedsloven.

Har du været ude i køkkenet efter rullen med sølvfolie? Hvis ikke, er det min påstand, at du er for blåøjet til denne verden.

(Jeg har slet ikke beskæftiget mig med den kommercielle overvågning og registrering i dette indlæg – måske en anden dag! Indtil da kan du lytte her.)

For at blive klogere på emnet, vil jeg anbefale at følge Peter Kofod på Twitter og på Facebook, holde øje med hans hjemmeside og evt. bidrage til hans Patreon, så han får mere tid til sin undersøgende journalistik. Han er endvidere fast skribent på online-mediet Den Frie, der i det hele taget er godt at følge, fx på Facebook eller Twitter. Jesper Lund, formand for IT-politisk forening skriver også på Den Frie. Du kan også lytte (og podcaste) programmet Aflyttet på Radio 24/7 og følge værten @anderskjaerulf på Twitter. DR P1s Harddisken har også ind imellem indslag om overvågning, ligesom DR2s So Ein Ding også holder et vågent øje. Blandt de traditionelle medier er der her i Danmark stort set kun Information, der interesserer sig for emnet. Internationalt er the Guardian nok den bedste avis at følge, Fx på Facebook.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *