Hvem er La Beet?

På trods af mit pudseløjerlige navn er jeg dansk. Og selvom jeg har boet nogle år i udlandet, er gift med en brite og ikke sjældent både tænker og drømmer på engelsk, har jeg altså rødderne ganske fast plantet i dansk muld.

Som ung arbejdede jeg i underholdningsbranchen, først med “eget” pladeselskab, siden rundt om i musikbranchen og senere endnu også andre steder inden for underholdning og web. I de seneste 10+ år har jeg dog arbejdet for mig selv. Tidligere mest som oversætter og tekstforfatter, men i de sidste par år fortrinsvis som rådgiver inden for sociale medier/web og som foredragsholder. Se La Beet tilbyder.

Jeg er ret vild med Twitter. Følg mig dér, hvis du har det ligesådan. @labeet