Et indisk eventyr

Vi fejrer jo ikke Thanksgiving, selvom det er den eneste meningsfulde fejring, vi burde hente derovre fra, men når man følger amerikanske medier, så kan man være heldig at få en lille gave i anledning af dagen. Som lytter af The Daily, New York Times’ daglige (nemlig) podcast om hyperaktuelle emner, fik jeg en uventet gave i torsdags:

En serie i tre dele om en indisk prins i et forfaldent palads midt i junglen, fyldt med spænding og overraskelser og ny viden. Jeg kunne godt finde på at høre den igen! Den hedder The Jungle Prince 1-3. (PS Billedet er af en tilfældig Maharaji fundet på Wikipedia).

Samfund/miljø/politik

Det er vores skyld (os, de voksne)
Når man lovgiver om noget umuligt 😮

Ohio har i forvejen en stram abortlovgivning. Nu går de helt bananas med en lov, der vil straffe læger, der ikke aktivt gør noget, der aldrig nogensinde er sket i medicinsk historie. Det drejer sig om graviditet uden for livmoderen. Man er nødt til at fjerne fosteret, for det er til akut fare for moderens liv, når det vokser udenpå livmoderen. Ohios lovgivere vil tvinge læger til at implantere disse fostre i kvindernes livmødre, en procedure, som, ifølge ALLE gynækologer, ikke kan lade sig gøre. I øvrigt indføres der livstidsstraf for at foretage eller få foretaget en abort. Punktum. Læs i The Guardian. NYT har en stor temaartikel om den foruroligende udvikling om abort i USA’s sydlige og midtvestlige stater. Snart kommer de første sager foran den højesteret, der jo nu har konservativt flertal.

Russiske Trolde

God artikel i Rolling Stone om den måde, russiske trolde arbejder på. Det er langt mere subtilt, end vi måske tror. Fx handler det ikke om at støtte Trump, men om at understøtte mistilliden og polariseringen i det amerikanske samfund. Og vi husker, at det faktisk ikke har noget med “trolde” at gøre, men med trolling.

Tid og tillid

At få “de svære” kontanthjælpsmodtagere (dem der har andre, ofte værre, problemer end arbejdsløshed) i arbejde kræver Tid og Tillid. Det kommer vist kun som en overraskelse for politikere og CEPOS-typer. God artikel i Zetland om et vellykket forsøg med netop det.

Skal jeg absolut blive veganer?

Du behøver ikke blive veganer, men at spise mindre kød og mælkeprodukter og at spise økologisk er godt for planeten. Et partsindlæg fra en landmand, der lagde sit landbrug helt om og oven i købet har tjent flere penge. Via Signal Klub.

Er sundhedsvæsnet i frit fald?

Eller er Kristine her “bare” uheldig? Læs hendes fortvivlede Twittertråd om forældrenes desperate situation.

Ugens Jarlov

Jeg glemte det i sidste uge. Tsk tsk.

(Lars Krarup er Venstre-mand).

Viden

Onomatopoietika

Fuglenavne på engelsk (og andre sprog) er ofte onomatopoietika (et ord jeg forstår, men bare ikke KAN stave). Det anede jeg ikke. Se, om du kan lade være med at sidde og sige fuglenavnene højt for at høre det selv 🦉Hvordan er det på dansk? Nogle ornitologer på linjen? Eller hvad med Thomas Larsen Schmidt, ved du det?

60’ernes arkitektur

En ny bog beskriver, hvorfor man begyndte at bygge, som man gjorde, i 60’erne. Om det demokratiske og borgernære sindelag, som lå bag. Og om byggeriernes mange kvaliteter. Forfatteren har skrevet en glimrende og flot illustreret opsummering i Forskerzonen.

Vulkanen der ændrede livets gang på jorden

Den ligger på Island og hedder Laki. Den gik i udbrud i 1783 og askeskyen spredte sig over hele den nordlige halvkugle. Hør den aldeles fantastiske historie i NPR-podcasten Throughline (hver torsdag), som jeg ikke kan anbefale varmt nok. Skal du lede efter den i din egen podcast-app, så hedder episoden A Year of Wonders.

Teknologi

Alexa bliver dygtigere

Alexa kan nu lyde både begejstret og skuffet. Hvis “hun” var inden i Google Maps, ville vi konstant høre “Oh no, not again”, når jeg kører forkert på trods af hendes perfekte vejledning. Men det er Alexa heldigvis ikke, og det kommer hun heller ikke. Historien står i The Verge, jeg har snappet den fra Digital Ugerevy.

Fri for at blive jagtet af cookies

For en måneds tid siden fortalte jeg dig, at du bør skifte til Firefox for at slippe for cookien, der forfølger dig på tværs af platforme. Men det gad du selvfølgelig ikke. Så nu siger jeg det lige igen… Mine mest tech’ede venner går skridtet videre og bruger Brave.

Om os

Ekstrovert eller introvert?

En del af os er faktisk ekstroverte introverte. Beskrivelsen i artiklen passer perfekt på mig, så ved du det. Tak til Camilla Ley Valentin for at pege på den.

Kunst og kultur

Kulturen lagt for had

Opdateret 3/12: Det lykkedes alligevel at få fjernet grønthøsteren, som omtales herunder, i den nye finanslov. Tak tak tak for det 🙏🏻

Socialdemokratiet (regeringen) lader til at ville fortsætte grønthøsterens arbejde på kulturområdet. Som skribenten noterer sig, er det en del af partiets bestræbelse på at være et DF Light – så magten kan bevares. I adskillige andre europæiske lande går regeringerne den modsatte vej.

Den kunstige kløft mellem “eliten” og “folket”, som den tidligere regering og DF så dygtigt har fremtryllet, uddybes således. Snart er det eneste, vi kan tale om i det her land, sport og tv-serier på Netflix. Hvordan det kan være i en nationalkonservativ ånd, forstår jeg faktisk ikke rigtigt. Men jeg oplever, at flere og flere unge (akademikere) ikke læser litteratur og ikke interesserer sig for kunst og (kultur)historie – uanset politisk ståsted. Det er simpelthen så sørgeligt!

Koreansk film til jul

Parasite er en af de mest hypede film i år. Den har premiere 1. Juledag. Her er en anmeldelse (fyldt med spoilere), der sætter den i et meget interessant samfundsperspektiv: hvordan er det egentlig sket, at vi allesammen går rundt og tror, at den undertrykte underklasse aldrig vil rejse sig? Revolutionær gotik kalder skribenten filmen og trækker paralleller til andre nyere film. Underholdende og interessant læsning.

Marianne & Leonard

Flot og sørgelig film om Leonard Cohens første og mest betydningsfulde kærlighed. Læs min anmeldelse på Biograf.blog. Og læs Jacob Brønnums fine, indlevende anmeldelse hos POV.

Share

En lur gør godt

Jeg skriver en del om søvn, og du har helt sikkert regnet ud, at det ikke er fordi, jeg selv sover trygt og godt otte timer hver dag og aldrig er træt… Men så ved jeg jo også, at jeg ikke er den eneste, der kæmper med søvnen – og – at søvn er vanvittig vigtigt for vores helbred, både det psykiske og det fysiske.

Denne her artikel handler så ikke om nattesøvnen, men om alle de fordele, der er ved at sove midt på dagen – at tage en lur. Det bruger vi slet ikke i Danmark – og skal man tro artiklen, er det virkelig ærgerligt, da det nok ville kunne øge produktionen på de danske arbejdspladser og mindske antallet af uheld, fejl og ulykker.

Fun fact: Jeg måtte tage en slapper midt i artiklen, fordi jeg var ved at falde i søvn…

Samfund/miljø/politik

Ode til en gletcher

Den islandske geltcher Okjokull døde officielt i 2014. Nu har den fået en mindeplade. BBC har historien.

Greenwashing

Det fænomen kan ikke undgå at blive mere og mere udbredt, efterhånden som forbrugerne kræver af virksomheder, at de skal have en grøn profil. PWC (i Danmark) har lavet en såkaldt pulsmåling blandt erhvervsledere ift i hvor høj grad, de arbejder på at implementere verdensmålene i deres virksomheder. Der er plads til forbedring.

Aircon

Aircondition er en frygtelig miljøsynder, der bliver mere og mere udbredt, efterhånden som flere får råd – og det bliver varmere. Et paradoks af den mere tydelige slags. Artiklen fra BBC gennemgår alle de metoder – nye og gamle – der findes til at skabe naturlig køling i bygninger.

Ligestilling er godt for klimaet

Hvordan dog det? Det kan du læse om i denne artikel fra FastCompany – fundet via Bongorama. En af forklaringerne er, at bedre uddannede kvinder får færre børn. Færre børn = mindre klimapåvirkning. Men der er også andre forklaringer.

Myter om køn

Nogle af de mange myter om køn er blevet videnskabeligt testet. Og fundet for lette. Det gælder fx myten om, at kvinder er bedre til at multitaske. Det er de slet ikke.

Hvordan forudsiges en menneskes livsindkomst?

Det vigtigste element, når du skal forudsige det, er, hvor det er født. Her er et slående citat fra artiklen:

They (forskerne) found that the incomes of Haitian farmworkers who secured visas to work in America shortly afterwards rose by 1,400% compared with those who stayed in Haiti. Simply moving to a country with the rule of law, good infrastructure, sophisticated companies and so forth—ie, a rich country—made the Haitians dramatically more productive.

0 piger ud af 217 fødsler

Ud af 217 børn født over en tre måneders periode var nul (0) piger. The Independent udruller historien fra et indisk landområde. Piger er en udgift, så dem undgår man helst. De langsigtede konsekvenser – som de fx ses i Kina – har fattige familier ikke råd til at se på.

Jeg fandt historien i nyhedsbrevet #notallmails, som jeg (igen) anbefaler.

Roundup er noget l***

Jeg pakker det ikke ind: Monsanto er nogle skurke, der vil gøre ALT for at undgå, at Roundup bliver kategoriseret som kræftfremkaldende. Afslørende emails er kommet i the Intercepts besiddelse.

The 1619 project

Det er 400 år siden, det første slaveskib ankom til Virginia, der dengang var en britisk koloni. NYT har søsat “the 1619 Project”, der skal kaste lys på alle aspekter af de mange år med slaveri og på, hvordan USA stadig ikke har gjort sig fri af den mørke fortid. Jeg ved ikke, hvor meget af det, man kan læse uden abonnement, men her er linket anyway.

Teknologi

Statslige tests af nye algoritmer

Det er såmænd teknologi-magasinet Wireds chefredaktør, der foreslår det. Interessant leder i denne måneds udgave. Han peger på en institution som FDA (som den danske lægemiddelstyrelse) til at gennemteste algoritmer, inden de slippes løs på befolkningen – fordi de, ligesom utestede lægemidler, kan have uforudsete og farlige virkninger.

Om os

Gamle billeder

En fotograf begyndte at opkøbe gamle kameraer og dernæst at fremkalde de film, der meget ofte sad i dem. Det er nu nærmest blevet hans beskæftigelse. Se en lille film om hans arbejde.

Kunst og kultur

Gudrun Hasle

Se Gudrun Hasles kunst ganske gratis (hvis du er i København, altså). Hun udstiller i Politikens forhal. Hun er en af Danmarks mest ekstraordinære og usædvanlige og samtidig tilgængelige kunstnere. Hendes medie er broderi, noget hun gør med intensitet og rasende energi.

Når man læser de “billedtekster” hun skriver til værkerne – som nogle gange KUN er tekst – må man læse dem højt for sig selv for at forstå dem. Gudrun Hasle er nemlig stærkt ordblind, men det sk**** hun på og skriver/broderer bare løs.

1989

Golden Days festivalen handler denne gang om det skelsættende år 1989. Det står enormt tydeligt i min erindring – både på grund af de to hovedbegivenheder, murens fald og massakren på Tienanmen, men også på det personlige plan, fordi jeg fik mit første barn i starten af det år.

Der er mange gratis arrangementer, man kan forlyste sig med.

To film, en håndfuld forfilm og reklamer

Jeg har set Once Upon a Time… in Hollywood og den spanske film Petra. I dag har jeg også husket forfilm og reklamer – scroll ned i anmeldelserne, hvis du vil læse med.

Share

Vi er bedre end vores rygte!

Et kæmpe studie har set på vores ærlighed. Altså menneskers ærlighed – på tværs af mange lande. De har lavet eksperimenter med fundne punge – med og uden penge i. Afleverer vi dem tilbage?

Resultaterne af disse studier gør mig glad, for vi er langt bedre end vores rygte – og endnu engang gøres de økonomer til skamme, der påstår, at vi altid handler for egen vinding. Det gør vi slet ikke!

 Samfund/miljø/politik

So en knap will ich auch haben

Djøf-bladet fortæller om en magisk knap, der er introduceret i Sverige. Knappen, der kan fjerne køn og alder på jobansøgninger. Mange studier har vist, at det fører til anderledes ansættelser.

De nye ministre

Zetland gennemgår dem for dig.

De demokratiske præsidentkandidater i USA

Zetland (og Kongressen.com) gennemgår dem for dig.

Børn i fængsel

En jurist har tilbragt lang tid med at trawle igennem de ikke-fængsler, som immigrant-børnene i USA sidder i. Altså, det ER jo fængsler, men myndighederne har meget travlt med at sige, at det er det ikke. Det er simpelthen hårrejsende læsning – at noget sådant kan foregå i USA.

Only in Alabama

Shot while black while pregnant. Det skal man ikke, for så bliver man anklaget for mord og sat i fængsel. Kvinde, gravid i femte måned, kommer op at toppes med far til barnet. Han skyder hende. Hun anklages for at være skyld i barnets død ved at “opsøge fare”. *Under his eye*. Den vanvittige historie blev bragt til torvs af #notallmails, et glimrende feministisk nyhedsbrev.

Viden

I en studenter- og festivaltid: Noget om alkohol

Alkohol, hvad gør det ved os? Videnskab.dk’s nye podcast “Brainstorm”, der er støttet af Lundbeckfonden, kigger nærmere på alkohols virkning på krop og hjerne med både kort og langt lys på.

Bagefter alkohol: kaffe

Men det går nedad bakke for kaffebønnerne – de lider som så meget andet under klimaforandringerne. Forskere er i fuld gang med at udvikle mere robuste kaffebuske, så vi ikke skal snydes for vores sorte eliksir.

Flåterne kommer

De bliver mere og mere udbredt, og dermed også forekomsten af Borrelia. Medium har lavet en kæmpe special om flåter og sygdommen, her er link til den lille del, der handler om at forebygge bid, fjerne flåter og behandle sygdommen. Du kan selvfølgelig klikke dig videre til resten af denne kæmpe special.

Hvad tænker arabere?

Et virkelig spændende studie af holdninger i den arabiske verden. Det meste interessante er vel, at de unge bliver mindre religiøse, men der er også andre lidt overraskende grafer. Få rystet lidt op i dine fordomme. Ronnie Rocket fandt artiklen hos BBC.

Om os

Det vigtige og det mindre vigtige

En tænksom mand har været til 30 års klassejubilæum. Spring indledningen over, hvis du ikke har så meget tid, og gå videre til forfatterens 30 konklusioner om verden, baseret på en weekend med gamle klassekammerater. De er faktisk virkeligt interessante. Læs i Atlantic. Også via Ronnie.

Kunst og kultur

Naïve

I sidste uge anbefalede jeg en dejlig popsang med det 30 år gamle band Naïve. Sangen er til gengæld helt ny, og den har et omkvæd, der smelter et gammelt pophjerte. Her er den igen – nu med video. Er stadig vild med: In the morning I adore you still.

Disclaimer: Jeg har kendt den skæggede herre lige så længe, som bandet har eksisteret.

Svenske og norske bøger – og Twitter

Når jeg smutter på ferie næste weekend bliver det med toget igennem Sverige til det nordlige Norge. Jeg læser altid bøger, der foregår i det land/den by, jeg besøger, så jeg spurgte efter anbefalinger på Twitter. Her er, hvad jeg fik. Og sig så ikke, at Twitter kun duer til politiske skænderier. Tak til alle anbefalere. Erlend Loe fik flest forskellige og Ströksnes’ Havbogen blev anbefalet af *alle* på Zetland.

  • Erlend Loe: Doppler m.fl., Max, Mischa og Tet-offensiven, Dyrene i Afrika
  • Göran Tunström
  • Familien Thunberg: Scener ur hjärtat
  • Selma Lagerlöf: En herregårdshistorie
  • Geir Gulliksen: Historien om et ægteskab, Se på os nu
  • Per Petterson
  • Morten A. Ströksnes: Havbogen
  • Anne B. Ragde serie m 5 bøger
  • Tom Malmquist: I varje ögonblick är vi fortfarende vid liv
  • Erika Fatland: Grensen
  • Roy Jacobsen: De usynlige, Hvidt hav og Rigels øjne.
  • Trude Marstein: Intet at fortryde, Weekend
  • Leif GW Persson: Gustavs grabb
  • Åsa Larsson: Rebekka-serie
  • Åsa Lantz: Kald mig Rosa Parks
  • Lena Andersson
  • Lina Wolff: De polyglotte elsker 
  • Mona Høvring: Noget der hjælper
  • Tarjei Vesaas: Fuglene 
  • Rune Christiansen: Ensomheden i Lydia Ernemans Liv

Dem, jeg har markeret med fed, er de to, jeg har købt. Måske bliver det til flere undervejs – who knows? Følg med på min tur på Instagram, hvis du har lyst – @labeet.

Kunsten i pølseenden

Jeg kom endelig på Arken og fik set Piccininis forunderlige verden. Det er jeg glad for – for hendes børn får mig til at se de mærkelige skabninger med deres øjne. Uskyld og forventning. Så dejligt.

Share

Forudsigelser

Her er ugens absolut mest spændende artikel. Den handler om specialisters evne til at forudsige hændelser. Artiklens fokus er næsten udelukkende på økonomi og aktiemarkedet, og det er virkelig interessant. For specialisterne, kaldet pindsvinene, er spektakulært elendige til at forudsige hændelser på finansmarkedet. Derimod er generalister med hovedet skruet ordentligt på, kaldet ræve, virkeligt gode til det. Og hovedårsagen? Når ræve opdager, at en antagelse var forkert, kigger de nærmere på den. Siger, nå da, der tog jeg fejl, hvad mon var årsagen til det. Og så tager de det med, når de skal komme med en forudsigelse. Specialisterne affejer egne fejl og lærer derfor ikke noget af dem.

Samfund/miljø/politik

Kvinder og alkohol

En kvinde, der får et glas vin på en bar, vurderes som både fuldere og mere promiskuøs, end en mand, der gør det samme. Sociologisk studie.

penge ➤ lykke?

Bliver man lykkelig af (flere) penge? Jo, lykkekurven flader noget ud, efterhånden som millionerne ruller ind. Men lidt mere eftertanke, inden man bruger sine penge, kan bidrage til ekstra lykke. Artiklens forfatter har taget Yales mest populære kursus. Det kan du også, for det er online og gratis.

New Public Management

En DJØF’ers opfordring til at gentænke NPM. “I bedste fald bliver styringen meningsløs; i værste fald forvrænger den både medarbejdernes og ledelsens prioritering ved at fokusere på det uvæsentlige frem for det væsentlige.”

Hvor skruppelløs kan man være?

En blogpost fra Signal.dk, der kort ridser omfanget af skandalen i VW-fabrikkerne op. Man bliver helt paf.

Abort i USA I

Alle har hørt om den nye abortlovgivning i Alabama og andre stater. Men måske er det ikke alle, der har hørt om det vidensgrundlag, de lovgivende mænd har om kvinders kroppe og fertilitet. Hvis det ikke var så skræmmende, ville det være grinagtigt.

Abort i USA II

Lidt baggrund om Alabama. Hvor meget ser man egentlig på de børns ve og vel, der nu skal tvinges ind i denne verden? Artiklen ser på børnedødelighed m.m.

Dot.com boble?

En tidligere dot.com-millionær mener, at der igen er en boble og mener, at der er tegn på, at den er på vej til at briste. Det kan man være enig eller uenig i, men artiklen er under alle omstændigheder sjov læsning.

Teknologi

Singularitet

Dorte Toft har været til klog debat om superintelligens, hvis indhold hun er så venlig at dele med os andre. Spændende, men sgu ikke så opløftende.

Viden

Børn med høj IQ

Desværre er det ikke nødvendigvis fedt at blive forældre til et barn med høj IQ. De børn har det ofte svært, og samfundet, både vores og andre, mangler ressourcer til at forholde sig til dem. Lang artikel med mange interviews med forskere og specialister. God at blive klog af.

The Iceman

The Iceman, 5300 år gammel mumie, spiste en masse kød og mejeriprodukter, inden han drog ud på det, der blev hans sidste rejse i Alperne. Arkæologi er for vild en disciplin! Læs om ham og undersøgelserne af hans maveindhold.

Skadelige mobiltelefoner

For 27ende gang – vi ved det ikke! Altså, vi ved godt, at vi får ondt i nakken og armen, og at det selvfølgelig er skadeligt. Men om vores optagethed af telefonen og dens indhold, om likes og halløj på Instagram betyder en hel masse, eller om der simpelthen kun er tale om korrelationer, det ved vi bare ikke. Så lad os da stikke forskerne nogle flere penge, så de – måske – kan finde ud af det!

Faktatjekket (beton vs træ)

Jo, det er bedre at bygge af træ end af beton. Når blot man husker at plante nye træer. Videnskab.dk har kigget nærmere på en politikers påstand – der faktisk holdt vand!

Om os

voldsfascination

Hvis du lige mangler en velfortalt novelle, der er en slags personlig udviklingshistorie skrevet af en kendt amerikansk journalist, så gem lige denne her til du har en stund. Den handler om to fætre, hvor den ene er en “Rigtig Mand” og den anden prøver at være det. Prøver at lade være. Og prøver igen.

Kunst og kultur

Jeg har set to charmerende film, som jeg desværre ikke har fået skrevet om, så her kommer lige lidt:

Gøg & Gokke

En meget bedre film, end jeg nok havde ventet. Meget charmerende og underspillet og med fokus på kunstnerens og kunstens vilkår. Der er ikke rigtigt noget at grine af, men smile – det gør man.

Miyazakis debutfilm

Til gengæld grinede jeg hjerteligt af den her fra 1979. Man kan virkelig godt se, hvor det alt sammen kom fra i de senere film. Den er simpelthen så fjollet og superhelteagtig på den gammeldags facon, at det er helt befriende. Desværre er sidste chance for at se den i biografen i morgen søndag kl. 9:30 om morgenen. Men hvis du ikke skal kigge på maraton, så er her altså muligheden for at starte dagen med en hjertelig latter.

Share