Motley’s Law – om en ægte badass

2016-01-27 20.34.57Hovedpersonen i denne absolut fremragende DANSKE dokumentarfilm er nok den mest badass kvinde, jeg nogensinde har set på film, måske bortset fra The Bride i Kill Bill filmene. Men hov vent, hun er jo fiktiv!

Jeg havde læst om filmen og påtænkte også at se den, fordi jeg er blevet ret optaget af Afghanistan efter at have oplevet, hvordan en del forskellige kunstnereforfattere og dokumentarister er optaget af dette helt særlige og særligt plagede land. Men så var jeg så heldig, at få en billet til premieren i Grand forærende af en veninde, der kender min smag!

Filmen er lidt af et Columbus-æg, fordi den lykkes på flere planer. Man kan måske sige, at det skulle være enkelt at portrættere en kvinde som Kimberley Motley, der har personality i overflod og tillige ser knaldgodt ud. Men sådan er det ikke – for vægten kunne have været lagt mange forskellige steder. På at hun er kvinde, på hendes “fravalg” af familien, på korruptionen i Afghanistan, på det farefulde i hendes job. Men vægten er ikke lagt noget bestemt sted, og afvejningen fungerer fantastisk. Fx får man lige et lille indblik i, at nogle af dem, der har mest ondt i r****, er hendes børns skolelærere og kammeraternes bitchy mødre. Pyh! Langt det bedste er dog hendes samtaler med klienterne og med embedsmænd og dommere i Afghanistan. Hun er mere cool end cool! Et andet plan, som filmen lykkes på er selve det filmiske. Der er SÅ mange fede billeder – altså ikke sådan nogen glittede panorama-nogen, men intense og flotte og meget sigende om landet og befolkningen. Og så er der små lækre detaljer – fx så benytter den “moving titles” – jeg ved ikke, hvordan det beskrives på dansk. Den gør det kun ganske få steder, og det har en fed effekt.

Så stort, stort tillykke til Nicole N. Horanyi og filmselskabet Made in Copenhagen med denne film. Den har allerede vundet flere priser – jeg gætter på, at den vinder mange flere.

Er du så uheldig at bo et sted, hvor biffen ikke viser dokumentarfilm, så kan du indtil videre nyde Ms. Motley i TED-talk’en herunder. Desværre bander hun kun en enkelt gang i talen – i filmen bander hun som en havnearbejder. I like ;-)

Share

Carsten Jensen: Den første sten

DenFørsteSten

Det her er uden tvivl det bedste, Carsten Jensen har skrevet. Altså, jeg har jo ikke læst ALT, hvad han har skrevet, men nok til, at jeg friskt tør påstå det. Jeg var ikke overdrevent vild med hans forrige skønlitterære værk, Vi, De Druknede, som jeg fandt en anelse langtrukken, men denne er, på trods af sin murstensstørrelse (624 s), ikke det mindste langtrukken. Jeg læste den som e-bog, så tænkte ikke så meget over størrelsen, før jeg stod med den i hånden hos boghandleren, fordi jeg købte den som gave til en ven efter at have læst den færdig.

Krigen i Afghanistan kan der faktisk ikke skrives nok om. Da slet ikke efter, at vores begavede regering har aflyst undersøgelseskommissionen, som ikke bare kritiske forfattere, men også soldater fra alle rangklasser ellers efterlyser. Og Jensen skriver her, som havde han djævlen i hælene – hvilket han på sin vis selv føler, at han har, fordi det er så sindssygt vigtigt at få fortalt, hvordan moderne krigsførelse egentlig foregår.

Det, der gør denne bog til et slag midt mellem øjnene på Jensens mange kritikere, er, at han er 100% solidarisk med de soldater, han beskriver. Også dem, der gør dumme ting. Som krigsmodstander hører man ofte, at man “forråder” de danske soldater, når man kritiserer krigsførelsen. Men nu er det jo sådan, at soldaterne derude i ørkenen, enten gør, hvad de har fået besked på, eller det, som de opfatter som underforstået. Begge dele fører helt til toppen, i dette tilfælde til det danske Folketing, der har sendt dem i krig i fjerne lande.

Tilbage til bogen: Den er velskrevet, veldokumenteret og med en spændingskurve, der tager pusten fra de fleste kriminalromaner. Altså, en roman om vores krigsførelse i Afghanistan, der er åndeløst spændende!

Det er ikke en hemmelighed, at jeg ikke kan tåle Weekend-Avisens litteratur-anmelder Lars Bukdahl. Og nu mindre end nogensinde. Det er da okay, hvis man ikke kan lide Jensens bog, men Bukdahl kalder den fx for “kunstnerisk armodig”, forævlet og konservativ. Og, dette er et citat: “Jensen skriver som en brækket arm”. Enhver som nogensinde har læst et essay eller et andet avisindlæg af Jensen ved jo, at det ikke er sandt. Jeg har da læst romaner, der var mere elegante i deres sprogbrug, men kun sjældent på dansk. Og skal man skrive poetisk og elegant om død og ødelæggelse? Eller skal man skrive i et sprog, der passer til handlingen?

Noget tyder på, at Den Første Sten (en usædvanlig rammende titel på flere niveauer) kommer til at ligge under mange juletræer. Det er godt.

Share

Tøjhusmuseet

2015-01-10 14.53.19-1

I lørdags var jeg på Tøjhusmuseet sammen med en flok Wikipedianere. Det var fotodokumentationsdag – en dag hvor nogle af museets mange genstande blev fotograferet, så de senere kan bruges til (forhåbentlig) lærde artikler i dansk Wikipedia. Jeg har været på mindre rundture og til arrangementer på Tøjhusmuseet flere gange, da det ligger ualmindeligt tæt på mit hjem. Jeg er ikke udpræget fascineret af gamle kanoner, men til gengæld optager krigshistorie mig i tiltagende grad, efterhånden som jeg får sat mig ind i historie i det hele taget.

Ved denne lejlighed var vi så heldige, at en museumsinspektør, hvis navn jeg desværre ikke kan huske, viste os omkring i den nu nedtagne udstilling om 1864. Der er vist ikke meget, han ikke ved om den (og andre) krige, så vi gik meget klogere derfra end ved ankomsten. Skønt!

Hvis du aldrig har været på Tøjhusmuseet, bør du unde dig selv et besøg, uanset hvor lidt du er interesseret i krig og krigshistorie, for lokalerne alene er et besøg værd. De er så smukt og nænsomt istandsat og udgør den fineste ramme om alle de gamle ting. I grundplanet er der, udover en utrolig mængde kanoner, en udstilling om Afghanistan-krigen – udformet som en soldat måske har oplevet det. Man starter med at gå ind i en ung soldats værelse hjemme hos far og mor, lige inden han skal udsendes. Derefter “flyver” man med ham i transportflyet og ankommer til Camp Bastion. Osv. Det er virkelig godt lavet.

2015-01-10 14.11.502015-01-10 14.11.35

På overetagen er den permanente udstilling “Danmarks Krige”. Af indlysende årsager er den ret omfattende, vi har virkelig været en krigerisk nation! Jeg forestiller mig, at jeg jævnligt vil gå hen på museet på sådan nogle regnfulde søndage, som der er så mange af her i vintertiden og gennemgå Danmarks krigshistorie lige så stille og roligt. Der er jo gratis adgang, så man behøver ikke tilbringe så lang tid derinde ad gangen.

Også med børn er der masser at se på og tale om – jeg overhørte mange sjove samtaler mellem børn og forældre, mens jeg var derinde.

"Var den sabel så til damer?" "Næh, det var bare tidens mode!"
“Var den sabel så til damer?” “Næh, det var bare tidens mode!”

 

Share

What makes you happy? I know and you don't…

Had nice Mother’s Day with flowers – hand-picked at real florist by young son – and womenly presents. It was an incredibly beautiful day, so we went to Box Hill, the highest vantage point here in Surrey bringing a picnic. We had a lovely time and even got some much-needed exercise walking up and down the hill.

Young son admiring view from Box Hill, Surrey
Young son admiring view from Box Hill, Surrey

In the morning I favourited a huge number of tweets and bookmarked an even bigger number of news from my weekly dosage of science news. All at your disposal.

Politics:

This is really good news: The US is completely reviewing and changing its policy towards the poppy-growers in Afghanistan. Lead came from @howardsend, who generally tweets very interestingly.

The populist blah blah blah about youth today and elevated murder and crime rates is just that. When the real pros dive into the statistics, a totally calming result emerges. But that doesn’t sell one single copy of the Daily Mail and doesn’t win over voters.

Happiness:

They don’t make us happy. A study shows that people with children aren’t happier than people without them. Personally, I think that the moments of utter happiness we have with and because of our children are offset by the colossal amount of worry they also give us. I’m guessing that people without children don’t suffer the same extremes – or at least not as often as we poor parents do…

A stranger is better at predicting what makes us happy than we are ourselves. See that’s interesting! The study was led by one of my heroes, Dan Gilbert. I’m always trying to get people to read his book.

Botox hinders happiness… Ah, well, sort of. If you don’t show your disgust over something but try to hold it in, the disgusted feeling will stay with you longer. People who’ve been botoxed can’t show disgust – or any other emotion for that matter.

Tech:

Stephen Fry is one of the most popular celebs on Twitter. I’m not following him myself, but I see the occasional ReTweet and I have also visited his page. He is funny, there’s no way around it. He’s given an interview to BBC’s Radio 4 about why he looooves the web. It’s good. He says things some of us dare not say, we just think it. That’s a relief!

Here’s a quick run-through of a panel discussion about the future of the music bizz held at SXSW. These bizz people were clearly well chosen, because here’s people thinking out of the box and not shooting at everything that moves from copyright trenches.

Tips for Facebook power users. There’s even a tip that tells you how to return your Facebook page to the old look and feel before THE CHANGE. If you so wish.

Twitterer Lulu has made this cute little Twictionary over the strange words you encounter once you’ve entered the realm of Twitter (AKA the Twitterverse).

Speed up Firefox. Wauw, I needed that piece of info! Thanks to The G Man.

An interesting list of influential people in the tech world. Nothing to do with money, I should add. Link from Sheamus Bennett.

Science:

A huge study (from the US) seems to have proven that blacks actually get cancer more than whites. Even if I can see that they’ve done a lot to eliminate other factors, I still wonder if this would also be true if the comparison had been made between white Americans and Africans (in Africa) with same demographic and social characteristics.

The language of music is now proven to be universal. Must admit that I would have been more surprised if it wasn’t.

Here’s a really odd one – of the archeological sort. A study of 500 year old teeth reveal which bodies in a gravesite on La Isabela belonged to sailors brought there by Columbus and the interesting fact that some of the people buried there were almost certainly from Africa!

Health:

The fatter the parent the less he/she is able to see a weight problem in own offspring. Maybe not surprising, but still? How can you fail to notice that your daughter’s legs are twice as big as the other girls’? And that your son needs shirts for grown-ups even when he’s same height as the other boys in his class?

My father-in-law (80, super-fit, very healthy) has been eating after the GI diet principles for many years (1/2 plate: veg, 1/4 plate meat/fish, 1/4 plate rice/pasta/pot./etc.). Apparently one of the reasons it works is because a diet low on GI will make you feel more full. Makes good sense. Am trying to buy more veg and less meat already, inspired by Mark Bittman.

My husband sometimes angers me by salting his food before he’s even tasted it. I’m showing him this article about how a very slight reduction in daily salt intake significantly reduces your risk of heart deceases.

IQ:

More evidence that it’s highly hereditary.

Children:

Parents grossly underestimate the influence their children have on them when grocery shopping. Well, I don’t. Which is why I generally avoid having any of them with me when shopping. The 20-year old is worse than the 7-year old!

Viva music! The combination of children and music is good. Always. Never underestimate it. I’ve written about it before, here and here. And now there’s a new American study, showing that children who learn music also enhance their cognitive skills.

Psychology:

It pays off to be nice. Not just in the afterlife…

On a much related note: It’s harmful, particularly to men, to be angry and aggressive.

Share