Danmark dejligst

Du tror sikkert, det er løgn, men min veninde og jeg besluttede allerede sidste år, at vi skulle tage en Danmarks-tur denne sommer. Vi havde netop været 4 dage i Jylland og besøgt adskillige museer og gået tur i forskellige landskaber og var blevet meget inspireret.

I år brugte vi en dag mere og nåede 2-3 destinationer om dagen rundt omkring på Sjælland og øerne – se evt. en lille billedreportage. Herunder omtales nogle af dem + de øvrige kulturoplevelser af varieret art, jeg har nået indtil nu i ferien. Alt det andet, der plejer at være i #serendipiteten, kommer tilbage igen, når hverdagen indtræffer.

Fuglsang Kunstmuseum

På Lolland ligger et fint lille museum med en mindre samling af ældre kunst og en lidt større af nyere (ny og ny, men altså ikke guldaldermalerier). Da vi var der, havde de en særudstilling om grafikeren Palle Nielsen. I en af de interview-videoer, man kunne se rundt om i udstillingen, siger John Kørner: “Kunne han dog ikke have arbejdet i lidt større formater?” (efter hukommelsen). De mange linoleumstryk er da også bittesmå, men jeg forlod museet med langt større respekt for Nielsen, end da jeg kom. Museets arkitektur er meget smukt tilpasset det åbne landskab, og man sidder lidt åndeløs og kigger så langt øjet rækker fra væg-til-væg-vinduet i “bunden” af museet.

Romantiske haver

Dem besøgte vi to af – Gisselfeld ved Næstved og Liselund på Møn. Gisselfeld er kæmpestor og meget imponerende, Liselund lidt mindre, men der bliver man virkelig slået af, hvor meget viden, arbejde og penge, der skal til for at tilrettelægge og vedligeholde sådan en “have”. For det er jo ikke nogen have, men en kæmpe park. Et kuriosum er den meget lidt poetiske, men til gengæld ufrivilligt komiske historie om striden mellem arvingerne til Gisselfeld. Historien om Liselund er til gengæld ægte romantisk!

To museer i nabolaget

Jeg fik ENDELIG besøgt det nye Københavns Museum, selvom det ligger et stenkast fra mit hjem. Det var en meget positiv oplevelse. Jeg er ret vild med udstillingsdesignet, som får virkelig meget ud af den relativt beskedne plads. Og så var jeg nærmest lykkelig over at se Agnes Slott-Møllers store glasmosaik, som jeg indtil da kun havde set billeder af og læst om.

Agnes Slott-Møller

og Louisiana

Det er godt at læse det med småt – i mange af livets forhold. Det havde jeg glemt, da jeg kørte på Louisiana med en veninde i sidste uge – for udstillingen med de Fantastiske Kvinder var jo slet ikke åbnet endnu… Nå men, vi fik gået en tur, spist vores dejlige picnic og set udstillingen med Per Kirkeby. Hans bronzeskulpturer gør simpelthen bare ikke noget for mig, må jeg nok indrømme. Til gengæld er jeg vild med hans malerier – farverne!!!!

Per Kirkeby

Biografen

Jeg så Lone Scherfigs The Kindness of Strangers, som desværre var en skuffelse. Jeg er ellers ret glad for Scherfig, men jeg synes ikke, hun ramte den her. Til gengæld er den franske Forført med vidunderlige Juliette Binoche en effektiv thriller med noget på hjertet. Det er noget, de kan, franskmændene. De kan også have instruktører med mellemøstligt klingende navne, der instruerer film, som ikke handler om mørklødede gangstertyper eller flygtninge. Og de kan have brune og sorte skuespillere i roller, som “helt almindelige” franskmænd. Det ku’ vi ærligt talt godt lære noget af herhjemme.

Og så har jeg set den særdeles glimrende road movie Queen & Slim. Mon den får regulær premiere i danske biografer? Road movies kan bare noget!

Proxima er en film om en kvindelig astronaut og hendes datter. Jeg syntes ærligt talt ikke, det lød særligt besnærende, men jeg tog fejl. Eva Green og pigen, der spiller hendes datter, er helt suveræne, og historien er langsomt og tålmodigt fortalt og overrasker til stadighed på en meget afdæmpet måde. Instruktøren, Alice Winocour, er fransk, men ellers er det ikke rigtigt til at lure, hvilken nationalitet den skal forestille at have. Den foregår i Tyskland og i Rusland, hovedpersonerne taler mest fransk, men også tysk og russisk. Og engelsk med Matt Dillon. Det er faktisk lidt skønt!

En bog eller to

Jeg har fået læst fire bøger (snart fem faktisk, for er 3/4 igennem Buddenbrooks) i ferien. Det kunne jo godt være blevet til lidt mere, men helt tosset er det da ikke. De bedste var VIDT forskellige. Sommerglæder af Herman Bang og en helt ny sci-fi-roman kaldet Burn-In. Alle, der interesserer sig for AI, bør virkelig læse Burn-In. Første kapitel kan læses gratis her. De to andre var On Earth We’re Briefly Gorgeous af Ocean Vuong og F af Daniel Kehlmann. Links er til mine omtaler på Goodreads.

Kom og besøg mig!

Jeg er nu 60 år og enlig (NU skal du få ondt af mig…), og efter at have oplevet mine bedsteforældre og forældre og venners forældres alderdom og død, må jeg tilstå, at det fylder mig med rædsel at blive gammel. Altså, det er fint nok, indtil afhængigheden af andre indtræffer. Bliver jeg dement, får jeg en hjerneblødning eller bliver jeg bare en irriterende sur gammel dame med smerter, der gentager mig selv hele tiden og er fyldt med brok?

Alt det fik jeg lejlighed til at tænke endnu mere over, da jeg hørte en Zetland-historie ud over det sædvanlige. Det mest usædvanlige ved den var, at det var en personlig fortælling. Zetlands skribenter inddrager ikke ret tit sig selv i deres historier, og skriver da endnu sjældnere OM sig selv. Men det gjorde Mads Olrik i sin beretning om, hvad der skete, efter at hans far fik en hjerneblødning. Du kan lytte eller læse ganske gratis her. Hvis du lytter, kan du høre Mads og hans far tale sammen om farens ændrede personlighed. Det er ret stærkt.

Jeg har aftalt med Zetland, at jeg holder en lille “seance” hjemme hos mig, hvor vi kan være otte personer i alt og tale om, hvad det vil sige at personligheden forandres, som det sker for flere og flere af os, fordi vi dels overlever hjerneblødninger i højere grad end før, dels bliver ældre og dermed ofte demente.

Det bliver tirsdag den 18. august kl. 19:30, og jeg skal nok sørge for et glas vin eller en kop te/kaffe (og håndsprit). Du melder dig til ved at skrive til mig på mail (nene@labeet.dk) eller på Twitter (@labeet). Først til mølle, etc. Mads Olrik har lovet at introducere (via video).

Share

Museer i Jylland

Det regnede temmelig meget under vores ferie i Jylland, ikke mindst den del vi tilbragte på Rømø i Sønderjylland. Derfor var vi også meget ude at køre.

Kommandørgården på Rømø, indgangsparti
Kommandørgården på Rømø, indgangsparti

Vi besøgte Kommandørgården på Rømø, der er en “aflægger” af Nationalmuseet. Et meget, meget fint lille-bitte museum i en smuk, gammel gård. På de kanter betyder en “kommandør” en kaptajn, og disse smukke gårde tilhørte kaptajner på hvalfangerskibe, på langfart, etc. De levede godt nok livet farligt, men de tjente også gode penge, hvilket tydeligt afspejler sig i de smukke gårde på Rømø, Fanø og langs den sønderjyske vestkyst.

Agnes Slott-Møller: Jomfru Blidelil, 1913
Agnes Slott-Møller: Jomfru Blidelil, 1913

Vi kørte til Ribe, hvor vi så domkirken, klatrede op i tårnet og til sidst belønnede os selv med en frokost på Hotel Dagmar. Ikke så meget pga de kulinariske fristelser – omend frokosten faktisk var over forventning – men fordi jeg huskede, at der hænger flere malerier af en spændende maler fra min yndlingsperiode i (kunst)historien (ca. 1880 – 1920), Agnes Slott-Møller. Det var fantastisk at se malerierne, men trist at se den dårlige stand de er i, og den måde de er ophængt på, der udsætter dem for alt muligt, de ikke har godt af!

Esbjerg Kunstmuseum
Esbjerg Kunstmuseum

Vi var i Esbjerg, hvor vi besøgte det flotte museum, der havde en virkelig god udstilling kaldet Kvartet med de fire kunstnere Ruth Campau, Anita Jørgensen, Ann Lislegaard og Nina Saunders. Jeg var klart mest begejstret for Ann Lislegaard, som var repræsenteret med en moderne triptychon og en videoinstallation, begge meget betagende. I et tilstødende lokale var en vild installation af Kirstine Roepstorff, som jeg tidligere har skrevet lidt om. Det er et flot museum med et venligt og imødekommende personale.

Vi var selvfølgelig også nede ved vandet og tage selfies med Mennesket ved Havet.

Koldinghus
Koldinghus

Vi måtte selvfølgelig også krydse hovedlandet for at komme til Koldinghus. En helt fantastisk bygning/restaurering som vores arkitekturglade søn jo bare måtte se. Det var en stor succes på alle måder. Vi var så heldige, at afgangsprojekterne fra Designskolen Kolding var udstillet, og det var virkelig en udstilling af den type, der gav én troen tilbage på menneskeheden (den har ellers lidt nogle knæk på det seneste!). Vi var særligt begejstrede for smertemåleren Handle with Care og kontormiljøet Swirl.

Ugen efter, i den modsatte ende af Jylland, besøgte vi Skagens Museum, der netop er delvist genåbnet efter restaurering. Da jeg ikke kan huske, hvordan der så ud før, skal jeg undlade at kommentere resultatet – som så heller ikke er afsluttet, da der pt ikke er adgang til den gamle del af museet, tegnet af Skagen-arkitekten Ulrik Plesner. Udstillingen Samling & Samtid var meget fin – jeg fandt sammenstillingen af de nye, yngre kunstnere og Skagen-malerne meget vellykket. Jeg havde netop set et program på DRK med kunstneren Benny Dröscher og var begejstret for at se et af hans fantastiske billeder på udstillingen.

Vi spillede også en masse Canasta og kørte ture langs stranden.

Share

Et besøg på Hirschsprungs samling

Det lille museum i skyggen af SMK har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Ikke så meget på grund af guldaldermalerne, der ellers er rigt repræsenteret, men på grund af det moderne gennembruds malere, som kan nærstuderes i et par sale, som rummer mange virkelig gode malerier fra perioden. En sjov detalje er, at museet har indkøbt møbler fra kunstnerhjemmene, så der flere steder står møbler i umiddelbar nærhed af billeder, hvori de indgår.

Dronning Sophie Amalies død
Kristian Zahrtmann: Dronning Sophie Amalies død, 1892.

En maler, som jeg ikke kendte meget til, inden jeg begyndte at komme på Hirschsprung, er Zahrtmann. Hans malerier skiller sig meget ud, fordi de ofte har grimme og lidt lattervækkende motiver, er knaldskarpt malede og oftest med hidsige farver. Senere har jeg fundet ud af, at han var læremester for næsten alle de malere, jeg holder allermest af, så hans bidrag til kunsthistorien måske mere ligger dér end i selve malerierne.

Nogle af de malerier fra det moderne gennembrud, som jeg holder allermest af hænger der. En lang række af disse billeder er inden for de senere år blevet tilgængelige på Google Art Project, hvor de kan studeres. Det bør dog ikke forhindre nogen i et besøg på selve museet. Det er desværre ret dyrt, og der er ingen former for rabatordninger. Det tilrådes derfor at smutte derover på en gratis onsdag, hvis man kan.

Wegmann Nähende Frau 1891
Bertha Wegmann: Syende kvinde, 1891 (ikke på udstillingen)

Der er i disse dage en særudstilling i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret. Den hedder Kvindelige Kunstnere i Hirschsprung. Den var jeg godt nok skuffet over, og jeg kunne ikke lade være med at få den tanke, at den er løbet i gang af en kvindelig kurator, der har fået 25 øre og meget lidt opbakning fra museets ledelse. Selvfølgelig kan man ikke opfinde værker, som museet ikke disponerer over, men et kritisk blik på, hvorfor museet fx kun har ét billede af Agnes Slott-Møller og ikke har erhvervet ét eneste af de af hendes malerier, der har kunnet købes (billigt) på auktion de senere år, havde været klædeligt. Teksten til udstillingen er mildest talt ukontroversiel, hvilket er synd, for man kunne fx have kigget på kvindernes egen holdning til deres status (som varierede en del) og på museets indkøbspolitik, både dengang og (måske især) siden. Anna Syberg, som jeg skrev om forleden, er repræsenteret med to dejlige billeder, hvoraf især det ene er et nærstudium værd – det er ikke umiddelbart til at finde via Google.

Share