Sort/hvid skønhed

Klik på linket, og se figuren på billedet bevæge sig. Det er overjordisk smukt, og samtidig fuldstændig hypnotiserende. 1000 tak til Kim Bach for at pege på den.

Corona

Time for change

BMJ (British Medical Journal) har et opråb fra en håndfuld forskere, der opfordrer til at bruge erfaringerne fra Corona til at lave visse ting fundamentalt om i samfundet, særligt i byerne. Transport fx. Via Morten Sodemann.

En amerikaners blik på Sverige

En gennemgang af Sveriges tilgang til Coronakrisen – pros and cons. Konklusionen er, at det jo stadig er for tidligt at konkludere noget… Vi skal nok et stykke ind i næste år, før vi får alvor kan opveje de økonomiske konsekvenser ift befolkningernes helbredstilstand.

Litteraturen er altid relevant

Ikke blot i Camus’ Pesten men også i Boccaccios Decameron kan findes tydelige paralleller til i dag. Corona er jo slet ikke så dødelig som pesten, men de sociale forskelle i, hvem der bliver syge og dør, de er de samme. Artiklen i Forskerzonen.dk er skrevet af engelskprofessor Kathryn McKinley fra Maryland Uni.

Samfund/miljø/politik

“Man kan godt skuffe sine forældre, selvom de er døde”

Fremragende artikel fra Euroman om gamle og nye penge i Hellerup.

Tårer på jobbet

Det stoiske, benhårde mandeideal er måske (forhåbentlig) på retur. New York Times ser på de ret mange gange mandlige politikere har fældet en tåre på TV de seneste måneder.

Marianne Stidsen og samtykke

Carsten Fogh, også kendt som @Filoffen på Twitter, tilbageviser i POV mange af Stidsens påstande ud fra en strengt filosofisk tilgang. Helt nøgternt er det fx simpelthen noget sludder, når hun bringer det kommunistiske manifest ind i debatten om samtykke. John Locke, derimod…

Edward Snowden

Om en ny bog fra en af de journalister, der var med fra starten, og som ragede uklar med Snowden. Bogen hedder Dark Mirror og lyder både spændende og velfortalt.

Når en brite skærper pennen

er der ingen andre, der kan være med. Britisk forfatter beskriver Trump og forklarer, hvorfor briter ikke kan lide ham. Det er sylespidst! Via Anja Berglund.

Michael Moores nye film

Har du set den? Den har fået klimabenægterne til at klappe i hænderne, fordi den har en masse negativt at sige om vedvarende energi. Jeg har set filmen – den er meget ensidig og cherry picker helt vildt. Her gennemgås filmens pointer på videnskab.dk. 3 tilbagevises, 3 er sande.

Viden

Søvn

Endnu et studie (i Nature, refereret i Videnskab.dk) peger på, at det er vigtigt at bevare nogenlunde den samme døgnrytme hver dag, dvs. både hverdag og weekend. Det er jeg virkelig dårlig til! Jeg elsker at ligge i sengen og læse-sove på weekendmorgener. Samtidig har jeg søvnproblemer, så det kan være, at jeg skal opgive mine slapper-vaner og stå tidligt op lørdag-søndag også. Hvis det lykkes mig, skal jeg rapportere om det på et tidspunkt.

Teknologi

Internettet på pause

Jeg læste om da Fortnite slukkede deres site i Julie Horups nyhedsbrev og hvordan “et sort hul opslugte alt og satte internettet på pause”. Og jeg hørte 5. episode af New York Times’ podcast Rabbit Hole, der handler om PewdiePie og de internetkrige, han har været ophavsmand til og deltaget i. Og det slog mig, at vi er en masse meget aktive brugere af internettet, der ikke desto mindre næsten ikke eller slet ikke opdager de her krige, fordi vi ikke rigtigt bruger nettet på samme måde, som mange unge gør.

Husker du wanna.cry?

Her er den enormt lange, men meget spændende og moralsk opløftende fortælling om Marcus Hutchins, hackeren der fortrød sine “evil ways” og “reddede internettet”. Man lærer også en del om malware undervejs. Og misbrug.

Kunst og kultur

Olive Kitteridge

Minsandten om det ikke lykkedes mig at blive færdig med en bog i denne uge. Og selvom jeg er bagud med min læseudfordring på Goodreads, så startede jeg forfra på den med det samme. Hvorfor? Fordi den var så overraskende god. Læs mere her.

Kulturmix

Omvendt kulturel appropriation. Hong Kong-balletten gør Bolero til deres egen. Tak til Dorte Toft for at pege derhen.

Almodóvar

Fik du set hans seneste film, Smerte og Ære, da den gik i biffen? Hvis du ikke nåede det, så er chancen der nu på Filmstriben.

Ret så spektakulært sommerhus

Sommerhus ved Nykøbing Sjælland, der ligner en amerikansk lade udefra. Indeni er det træ, træ og træ.

Etværelses

– der faktisk ser ud til at fungere. Billig har den dog ikke været at indrette.

Normale Mennesker

TV-serie baseret på en bog, der står på min ønskeliste, men som jeg ikke har fået læst endnu. Den vises på DR og den er deeeeejlig. Åh, de smukke unge mennesker! (og smukke smukke Irland og Dublin!).

Share

Facebooks newsfeed

Det er en stor og omfattende ændring, og det kan blive en gamechanger. Det bliver det ikke nødvendigvis, men det kan det. Jeg er virkelig spændt. Mon det betyder, at medierne skal oppe sig og til at konkurrere på ægte nyheder frem for clickbait? Der kan dog gå op til et år, før det udrulles her. Det giver #dkmedier mulighed for at studere, hvordan det går for deres søstermedier i USA.

Samfund/miljø/politik

Palmeolie

Det er noget skidt, og vi skal gøre vores bedste for at undgå det. Selvfølgelig skal vi ikke hælde det såkaldte biodiesel på vores biler, men vi skal også forsøge at undgå det i maden. Det er ikke så nemt, men artiklen fra Videnskab.dk prøver at hjælpe os: Alkyl alcohol, Capric triglyceride, Ethoxylated STS er bare 3 blandt mere end 200 navne for palmeolie, som kan stå på ingredienslisten ifølge organisationen Palm Oil Investigators.

Læs organisationens liste over navne på palmeolie. De mest almindelige navne er ’palmeolie’, ’vegetabilsk olie (palme)’, ’palmekerneolie’.

Og forbrugerrådet Tænk har en liste over produkter, der ofte indeholder palmeolie. Vi spiste en øko-vege-færdig pizza fra Netto forleden dag. Jeg må snarest tjekke, om den skal ryge på forbudt-listen. Den smagte ellers ganske udmærket :-(

Naomi Klein

har skrevet en ny bog, som hun her lader sig interviewe om. Hun taler bl.a. om sammenhængen mellem miljøproblemerne og den stigende trussel fra det yderste højre.

Iran og USA

Den seneste krigeriske udmelding af nærmest uendeligt mange mellem de to lande fandt sted forleden. Det var, da Mike Pompeo tweetede, at man mener, det var Iran, der stod bag bombningen af de saudiske olieinstallationer, skønt en yemenitisk gruppe har taget ansvaret.

Fjendskabet mellem de to lande går meget langt tilbage. Også meget længere end gidseltagningen i 1979 – nemlig til CIA’s fjernelse af landets demokratisk valgte leder i 1953. Det har jeg hørt to podcasts om, som jeg ikke kan anbefale nok. De er en del af serien Throughline fra NPR – en serie, der ser på nutidige hændelser gennem fortidens briller. Linket er til Apple podcasts, men Throughline kan findes alle steder.

We’re f*cked
Handelskrigen

Zetland gør her sit bedste for at forklare, hvad der er op og ned i handelskrigen. Det gør de faktisk udmærket.

Omkostninger ved Brexit

De 1000 ting ingen tænkte over, da de stemte for Brexit. Den værste er selvfølgelig Nordirland, men at britisk forskning vil blive ramt benhårdt på pengepungen er en anden. Historie i Guardian.

Ikke tid? Er I rigtigt kloge?

Miljøministeriet, Energistyrelsen og andre centrale beslutningstagere i klimakampen “har desværre ikke tid til at sætte sig ind i ny forskning på området”. WTAF??? Videnskab.dk prøver at samle kæben op.

Er trump syg?

Denne tidligere rådgiver for tre præsidenter og livslange republikaner mener det. Han nævner ikke Alzheimer – men det er det, jeg hele tiden tænker på.

The Atlantic

Artiklen herover var fra The Atlantic. Et virkeligt godt medie. Men nu skal vi spare på antallet af Atlantic-artikler, vi læser, for fra nu af får vi kun fem om måneden. Det er samme princip som fx Wired og Washington Post betjener sig af. Og derfor serendipiteten linker til flere WP-artikler først på måneden end sidst… Jeg synes ikke, det er den værste form for paywall. Hvad synes du?

På bedre tanker

En tidligere White Supremacist fortæller sin historie. Den er god at blive klog af.

Viden

Skrammelforskning

Alt for meget forskning er for dårligt. Der er mange andre grunde til det, end at dem, der har finansieret den, vil have bang for their buck. Det har Zetland interviewet en klog mand om.

Skrammelforskning II

En professor i human ernæring påpeger fejl og mangler i ernæringsforskningen og sammenligner den meget sigende med medicinsk forskning. Hans basale råd er mere eller mindre at ignorere ugens spis/spis-ikke råd og holde sig til en diæt, der indeholder så lidt præfabrikeret mad som muligt.

Sko af, sko på

Tag skoene af inden for. Eller lad være. Risikograduering

Erindringspolitik

Fra Forskerzonen.dk en artikel om “erindringspolitik”, hvor historiske begivenheder bruges til at illustrere nutidige emner. Forskerne beder os om altid at tænke på, hvem der vil have os til at huske – eller glemme.

Teknologi

Overvågning

Jeg er ikke nogen stor fan af overvågning, men lige her kunne jeg godt tænke mig at gøre en undtagelse. I Paris tester de et system som ved hjælp af triangulering kan finde frem til biler, der støjer helt vildt – og sende dem en bøde, uberørt af menneskehånd. Her hvor jeg bor OG der hvor jeg arbejder, plages vi af mænd i støjende biler.

Goodreads

Det er jo ret elendigt som socialt medie betragtet, men det eneste vi har, når vi gerne vil holde styr på de bøger, vi læser og dele vores oplevelse med andre. Artiklen slutter med oplysningen om, at to læsende softwareudviklere pusler med tanken om at skabe et nyt netværk for det læsende folk. Det ville da være skønt!

Mindre spildtid

En håndfuld gode råd til at minimere den tid, telefonen er i din hånd. Jeg har allerede gjort noget af det, men oorrrkkkk, der er lang vej hjem!

Airbnb, nej tak

Okay, that’s it, jeg vil ikke bruge Airbnb igen. Min egen seneste airbnbn-oplevelse i Narvik var dyr og dårlig, men inden det har jeg kun haft gode oplevelser. Jeg har ikke selv lejet ud. Til gengæld har jeg snart hørt så mange skrækhistorier om selskabets elendige håndtering af problemer, at jeg simpelthen ikke vil indlade mig på det igen. Læs her!

Om os

Tyven i biblioteket

En af den slags historier, der næsten er for gode til at være sande. Jeg elsker historier om tyverier af antikviteter og gamle bøger – i hvert fald når de ender godt.

Arvesynd

Mænd og kvinder beskrives forskelligt i litteraturen – mænd defineres af deres handlinger, kvinder af deres udseende. Det er der ikke noget mærkeligt eller forkert i, for det meste litteratur er skrevet for relativt længe siden og afspejler en anden tid. Men – og det er et kæmpestort men – kunstig intelligens trænes på basis af disse data, hvilket selvfølgelig betyder, at AI, som vi alle kan lide at opfatte som neutral, ikke er det. Det forældede syn på, hvad mænd og kvinder er og kan, følger med som arvesynden. Historien fundet i det feministiske nyhedsbrev #notallmails.

Kunst og kultur

En lille bog om kærlighed

Den er skrevet af filosoffen Søren Gosvig Olesen, og jeg anbefaler den for den er god, men jeg ville virkeligt gerne møde ham, så vi kunne tale lidt om, “hvordan feminister er”. For det har han lidt galt fat i, synes jeg. Det kunne skyldes, at han ikke har mødt en?

Hannah Arendt

Kære intelligente og vidende læsere. Hannah Arendt dukker op i det jeg læser og lytter til med stadig kortere mellemrum. Jeg tror, det siger noget godt om det, jeg læser og lytter. Men jeg mærker, at jeg snart har brug for at vide og forstå mere om hende. Kan nogen anbefale mig en Pixi-bog, en artikel, et essay, som kan tydeliggøre det for mig, hvad hun stod for – lidt mere end bare et Wikipedia-opslag? Jeg er med på, at Google er min ven – men Google kan ikke det, som I kan. Google tror, den kender mig, men det gør den ikke. I hvert fald ikke så godt som I gør.

Brad Pitt

Det kan ikke være filosofi og alvor alt sammen, så her er et interview med Brad Pitt. Det er over gennemsnittet for den slags.

Jokeren

Vi har allerede hørt om Joaquin Phoenix’ fantastiske optræden som Jokeren og hørt, at han helt sikkert får en Oscar, og vi har måske allerede læst raving reviews af filmen fra Venedig. Her er så et lidt mere ædrueligt og rent ud sagt skræmmende take på filmen – i Time Magazine. Linket fundet i det glimrende nyhedsbrev om tv og gaming, Tryk Start.

Her er et andet take – en slap-nu-lige-af-og-tag-en-chill-pill artikel. Dog synes jeg, at han adresserer et andet problem end artiklen herover – nemlig det sædvanlige, at voldelige film/spil/whatever fører til voldelig adfærd. Men det ved de fleste jo allerede godt, at de ikke gør.

Alain de Botton

Brain Pickings er et et-personers kærlighedsprojekt, der spreder viden og indsigt om litteratur på Facebook, Twitter og i nyhedsbreve. Her beskriver hun en af Alain de Bottons tidligere bøger (fordi han kommer med en ny nu) om kærlighedens væsen – nærmere bestemt surmuleriet – the sulk. Det er sødt, sjovt og poetisk.

The Goldfinch

Donna Tartts mursten er blevet filmatiseret, men Atlantics anmelder kan ikke lide den. Nu bliver jeg helt bekymret, for jeg var vild med bogen.

The Fab Four

Skal historien, om hvordan Beatles gik i opløsning, skrives om?

Almodóvar

Jeg har set hans nye film, Smerte og Ære. Det bør du også.

Share