Kapitalfonde

Jeg gider ikke være sådan en, der bare “hader kapitalfonde” uden egentlig at vide, hvad det er for en konstruktion. Jeg kan ikke påstå, at jeg nu har helt styr på det, men jeg er blevet klogere efter at have hørt en Zetland-historie og lyttet til en udgave af podcasten Gode Penge. Gode Penge-økonomerne er ikke neutrale, men har en ret venstresnoet agenda. I forhold til, at det stort set altid er borgerlige økonomer, man ser/hører citeret i medierne, så er de to fyre faktisk en rar modvægt. De forklarer, hvordan kapitalfonde arbejder. Og inden du overfalder mig: ja, jeg tror gerne, at der findes kapitalfonde, der rent faktisk går ind og restrukturerer en biks og gør den mere rentabel.

Samfund/miljø/politik

Flying Tiger

I ovennævnte podcast fortæller økonomerne, at Flying Tiger, som er ejet af en kapitalfond, er på randen af konkurs. Det kom jeg straks til at tænke på, da jeg så denne Facebook-video (undskyld til de af jer, der ikke har Facebook). Nogle unge skraldere var blevet tippet om et kæmpe dump af varer fra Flying Tiger, og se lige, hvad de fandt! Det er simpelthen så beskæmmende. Jeg vælger at tro, at grundlæggeren og den tidligere ejer af Tiger-butikkerne, Lennart Lajboschitz, krummer tæer over det her.

#bias i medierne

Presselogen handlede for nylig om #metoo i medierne og på Facebook. Jeg ser ikke TV2, så har ikke set programmet, men det har Dorte Toft, der har kigget nærmere på de forskellige påstande og undvigemanøvrer og også konfronteret Zetlands redaktør Lea Korsgaard med hendes “kluntede kommentar”. Personligt er jeg meget skuffet over Leas håndtering af hele #metoo-bevægelsen, der forekommer enten håndsky eller medløbende.

200 forudfattede meninger (bias)

Forskere arbejder med mange slags bias, hvoraf de fleste er helt nødvendige (i moderat mængde) for at vi ikke får brain overload og skal træffe aktive beslutninger hvert minut. Men dels læner vi os for meget op af vores forudfattede meninger, dels har vi dem, hvor de ikke gavner os overhovedet. Spændende artikel i Big Think, inklusive videoer, der forklarer, hvordan vi bedst håndterer vores egne.

Ensidig regulering

Løhde vil ikke skrue ned for bonus til bosser og selvfølgelig ikke regulere området. Denne regering bruger alene regulering mod de svageste befolkningsgrupper. Banker, landbrug og den menneskelige kransekagetop går fri hver gang.

Teknologi

Dit e-mail password er kompromitteret. Skal vi vædde?

Det største datadump nogensinde. En trillimilliard passwords er lækket. Det er så stort, at de store medier ikke rigtigt synes, de vil beskæftige sig med det? Læs hos Wired og tjek om din mailkonto er blevet kompromitteret: Min var, men der var ikke sket noget. Nyt password og dobbelt sikkerhed.

Viden

Alzheimers gåde måske på vej mod løsning

Forskere har fundet ganske overbevisende links mellem særlige bakterier, der forekommer ved paradentose, og sygdommen. Det er vildt at tænke på, hvad det her kan betyde, hvis det holder stik. Fingers X’ed.

Solcreme igen

Man skal virkelig ikke stole på alt, hvad man læser! Heller ikke her. Vi kan nok godt stole på, at D-vitamin fra solen er bedre end det, der kommer i en bøtte fra Matas, men Outline (som også havde artiklen om solcreme, jeg linkede til i sidste uge) skriver nu, at næh, vi må nok stadig gå med solcreme, for det forhindrer faktisk ikke huden i at optage D-vitamin. Jeg er ret vild med et medie, der i nyhedsbrevet skriver “hov, vi var sgu lige lidt for hurtige i sidste uge, det må I undskylde”.

10 year challenge

Videnskab.dk’s 10 year challengeder er virkelig sket meget på 10-20-30 år, ikke kun med vores Facebookprofilbilleder.

Om os

Børn på nettet (igen)

Her er en amerikansk filosofiprofessor, der siger, at vi sør’me lige skal tage og slappe lidt af. Og han argumenterer godt for sagen. Du bygger LEGO med dit barn? Du skal også game, se Youtube og være på sociale medier med dit barn. Helt fra starten.

Kunst og kultur

Golden Days

I september handler Golden Days om det skelsættende år 1989. Skriv det ind i kalenderen allerede nu. Hvis vi ikke ses før, så ses vi i september ;-)

En kinesisk immigrant for 100 år siden

Datter af kinesisk immigrant i USA fortæller sin mors historie om flugten fra Shanghai lige inden kommunisternes magtovertagelse. Og hun sætter det i perspektiv til nutidens flygtningepolitik.

Det er interessant, at det Shanghai, der beskrives i artiklen (og i den bog, forfatteren har på vej) er præcis det samme Shanghai, der beskrives i Kazuo Ishiguro’s When We were Orphans. Fordi vi har læst så forsvindende lidt om andre verdensdeles historie, syntes jeg, det var et spændende indblik i en bog, som jeg ellers ikke var så vild med.

Share

Demens for begyndere

Sådan her ser der selvfølgelig altid ud hjemme hos mig!
Sådan her ser der altid ud hjemme hos mig! Vaserne er engelsk porcelæn, derfor måtte de med på billedet…

Elizabeth er Forsvundet er den danske titel på en skønlitterær bog af Emma Healey, der på en ganske utraditionel og let tilgængelig måde tager fat på det svære tema: demens.

Det er en dement ældre dame, Maud, der selv fortæller historien, så vi er med på første række på en ganske ubehagelig rutchetur ind i glemslen. Stoppesteder på turen er fortvivlelse, forvirring, depression og raseri.

Samtidig er Elizabeth er Forsvundet en ganske veldrejet krimigåde, der slet ikke er fortænkt eller irriterende. For alle os, der kender et dement menneske, er der her tale om et sjældent indblik i den afgrund af rædsel, som den demente, med hælene skruet ned i jorden, alligevel ubønhørligt ryger ned i. Samtidig følger vi med hende tilbage til hendes barndom og ungdom, hvor hun tilbringer mere og mere tid, efterhånden som demensen skrider frem. Et dejligt og troværdigt indblik i tiden lige efter krigen blandt Englands arbejderklasse.

Jeg anbefaler bogen varmt til både krimielskere og folk med interesse i demens. Jeg har læst den engelske udgave, så ved ikke, hvordan den fungerer på dansk. Som oversætter er det interessant og temmelig nedslående at bemærke, at People’s Press ikke oplyser, hvem der har oversat bogen til dansk. Bibliotek.dk vil dog godt fortælle det: Ninna Brenøe.

Share

Brain waves

In the car today, my youngest son (8) demanded an explanation of the word “depression”. Not sure where he’d picked it up – maybe he was flicking through a magazine at the hairdressers earlier? I tried to explain it to him as best I could and while I was at it, explained to him that his grandmother’s forgetfulness and repetitiveness through Alzheimer’s also has its root in the brain where so many things happen that we don’t yet fully understand. Of course, the connection between something tangible, our brains, and something intangible, our emotions, is very difficult for a child to grasp. But I think it’s important that we try!

Luckily, Alzheimer is now much better recognised in society than it was even a few years ago and people are beginning to grapple with the idea that, beside obesity and all the other consequences of a poor diet, Alzheimer is one of the biggest problems facing our health services today. My lovely Twitter friend Andrea Gillies is doing a great job at spreading this knowledge. She has two articles in the broadsheets today, one about caring for an Alzheimer patient at home (the Times) and one about the (lack of) care of Alzheimer patients when they are admitted into hospital wards (The Guardian). She knows what she’s talking about, having herself cared for her mother-in-law for three years. She’s written a fantastic but heart-wrenching book about that experience. I cried many times while reading it and I’m in complete awe of Andrea who stomached this without completely losing her mind.

I can only recommend it if you’re close to someone with Alzheimer or to someone who is caring for one. Also if you aren’t actually, because this is something we should all know more about!

At the opposite end of the spectre, so to speak, is happiness. As some readers will know, it’s a pet subject of mine. At the moment I’m reading a book called Happier by Tal Ben-Shahar, who teaches positive psychology at Harvard.

The theory is that we – on average – are in control of 40% of our happiness, if you can put it that way. An average person, living above the poverty limit and in a non-oppressive society, has 40% power over his or her own happiness. Of course, if we’ve just lost a child or been diagnosed with cancer, the 40% shrink rapidly, but I’m sure you get my drift. So when we’re trotting along in our normal, relatively uneventful lives, we have considerable power to heighten our general feeling of happiness. Tal Ben-Shahar tries to give us the tools to do this. For instance, he has a lot of documentation for the fact that once we’ve reached the basic levels of Maslow hierarchy of needs, we all have the same chance of finding happiness. Money has very little to do with it.

I take great comfort in this (not just the money bit…) and try to internalise some of the principles that studies have shown work. For instance, he suggests that we do the “infinitely regressive why” exercise whenever we want something more than a bacon sarnie or a cup of tea. It’s done like this: Why do I want a bigger house? Because so-and-so. Why so-and-so? Because so-and-so. Until the answer is: Because it’ll make me happier. The more “becauses” there are between the original question and the happiness answer, the less meaningful it is for your overall happiness to acquire said object.

If you question that happiness is our ultimate goal in life, then read this quote from Hume:

“The great end of all human industry is the attainment of happiness. For this were arts invented, sciences cultivated, laws ordained, and societies modeled.”

Share