Reklame!

I dag indleder jeg med ros og reklame. Begge dele går til Zetland. Jeg har været abonnent siden starten og har aldrig været i tvivl om, hvorvidt jeg får valuta nok for pengene. Zetland har netop startet en serie, hvor de blotlægger deres økonomi og deres strategi for at overleve. Du kan læse med her.

Mit medieforbrug er sådan her: Jeg betaler for tre medier, nemlig Zetland, New York Times og Medium. Så får jeg nyhedsbreve fra en lang række andre medier og organisationer, danske såvel som internationale, ligesom jeg jævnligt kigger ind forbi de store danske mediers hjemmesider, hvis opslag jeg naturligvis også hele tiden møder på sociale medier. Dertil kommer nogle håndfulde podcasts.

Et af mine daglige “heller” er, når jeg sætter mig i sofaen efter middagen med mit strikketøj og hører dagens helikopter. Nogle gange er der tid og overskud til at høre en eller flere af dagens artikler også. Hvis du ikke kender Zetland Helikopter, så er det et dagligt nyhedsoverblik, hvor der fokuseres på en hovedhistorie, der sjældent er den samme, som resten af nyhedsmedierne render med, men aldrig mindre væsentlig – ofte mere. Suppleret med en oversigt over dagens øvrige nyheder. Den minder en del om New York Times’ The Daily.

Jeg er simpelthen så træt af den måde, medierne generelt prioriterer nyheder på, så jeg har kalibreret min nyhedsstrøm sådan her for så vidt muligt at slippe for ligegyldige pseudonyheder og ufordøjet sludder.

Samfund/miljø/politik

Coop øger miljøindsatsen

Læs om det her. Og jo, gør det nu. Artiklen har bl.a. en tegning, der viser madvarers klimaaftryk. Og en tegning, der helt enkelt viser, hvorfor vi skal spise mindre kød. Har du i øvrigt lagt mærke til, at man nu med det blotte øje kan se, at Coop gør en større indsats for at reducere emballagen end Salling. Der er mere grøntemballage i Netto end i Fakta.

Blackstone

Mange mennesker i de store byer har allerede lært at holde øje med Blackstone, og folk bliver oprigtigt bange, hvis Blackstone opkøber den ejendom, de bor i, fordi det næsten er sikkert og vist, at så skal den “renoveres”, hvorefter huslejerne får en ordentlig en på sinkadusen. Henne om hjørnet fra min bolig, har Blackstone overtaget en ejendom. Den har nu været pakket ind i stillads i ET ÅR. Og der er ingen håndværkere. Dem, der bor der, kan ikke få svar på, hvorfor stilladset står der, eller om det nogensinde bliver pillet ned igen. Københavns Kommune burde kunne gribe ind over for sådan noget.

Nå men, ham der startede Blackstone har også en anden side, tydeligvis, for han har netop doneret et uhørt stort beløb til HUMANISTISK forskning på Oxford University. Verden er bare aldrig sort/hvid.

Den dyreste kollektive transport

Den har vi her i Danmark. Når du skal på date, kan du invitere vedkommende på en tur med Linje 5, det koster det samme som en shawarma. Se grafen over priser på offentlig transport – danske politikere burde skamme sig. Den kollektive transport er blevet 30% dyrere end priserne generelt.

Pink Floyd ❤️

David Gilmour har solgt nogle håndfulde af sine guitarer på auktion, og han donerer provenuet til en klimaorganisation. Og det er altså ikke småpenge: 21 millioner dollars.

Forkerte subsidier

Borgerlige og socialdemokratiske politikere kan slet ikke holde op med at fortælle os, hvor skidt det er at lægge afgifter på forbrug for at bremse forbruget af fossile brændstoffer. Fint nok, så fjern i stedet subsidierne.

Viden

Malaysian Air MH370

Kan du huske den malaysiske jumbo, der forsvandt i den tynde luft for fem år siden? I en tid var hele verden opslugt af mysteriet. Her er den grundige artikel, der opruller hele historien, fortæller om alle konspirationsteorierne og om, hvad det nok var, der skete. Meget velfortalt, og elsker vi ikke alle sådan et mysterium, eller er det bare mig?

Teknologi

Skærmtid

Hvem er det egentlig, der hele tiden råber op om, at børns skærmtid bør begrænses? Når man kigger efter, er det ofte nogle, der har noget at sælge – det kan fx være medier, der godt vil sælge klik til bekymrede forældre, der gerne vil have nemme svar på komplekse problemer. Tak til Thomas C for at pege på den artikel.

Deep fake

Dorte Toft forklarer os om “deep fakes” – det er foruroligende, at vi nu også skal være på vagt over for videoer, der er 100% fake, ikke bare speedet op eller ned eller skamklippede.

Facebook graph search

Endnu engang har Facebook bare lige slukket for noget, som vi faktisk var nogle, der brugte. Der findes så heldigvis folk, der er parat til at bruge flere dage på at finde alternativer, som vi andre så bare kan bruge. Læs vejledningen, hvis du har brug for at lave søgninger i Facebook. Tak til Kaas & Mulvad.

Om os

Arkitekter på en anden måde

Spændende interview med direktøren for en af Danmarks mest usædvanlige arkitektvirksomheder, Gehl Arkitekter. Læs, hvis du har en mening om byplanlægning (det ved jeg fra den seneste uges hidsige debat om Tivolis Vesterbrogadeudspil, at ALLE har…).

Oh, at tegne heste

Den smukkeste grafiske fortælling om at tegne heste. Den har indtil flere fine moraler! Tak til Camilla Larsen Schmidt for at dele den.

Toiletbesøg

Jeg roste Zetland i min indledning, bl.a. for at bringe væsentlige historier. Og man kan nok mene, at en hel historie om at gå på toilettet er mindre væsentlig. Men når den er velskrevet og velfortalt og samtidig har indtil flere overraskende pointer (der er adskillige gode grunde til, hvorfor du IKKE skal tage din telefon med på toilettet), så er det jo sådan en historie, der løfter hverdagen lidt. – og passer fint ind i en blog, der hedder “serendipitet”.

Endnu en positiv historie

Hun skrev til en forfatter og brokkede sig over kønsskævheden i en børnebog. Og forfatteren lyttede og gjorde noget ved det. Sådan kan det gå, når man brokker sig på en konstruktiv måde, og brokkeriets genstand ikke har iført sig krænkelsesteflon.

Kunst og kultur

Idioten

Jeg er endelig færdig med Idioten af Dostojevskij. Den var lang.

Nick Cave

Når man får tårer i øjnene af en koncertanmeldelse… Nick Cave har introduceret et nyt format, hvor han både spiller sine sange og sidder og tager imod umodererede spørgsmål fra publikum. Anmelderen er fuldstændig næsegrus af beundring og ægte rørt. Jeg er til gengæld oprørt over, at tourneen ikke kommer til Danmark denne gang.

Note tilføjet efter publicering

Jeg giver Zetland helt gratis reklame, simpelthen fordi jeg godt kan lide mediet. Jeg har ikke fået penge eller fordele ud af det her indlæg.

Share

København forandres med lynets hast

DAC (Dansk Arkitektur Center) udbyder deres særlige udgave af en havnerundfart med afgang udenfor deres dør, der, indtil de flytter over i BLOX, ligger på Christianshavn.

2016-03-20 11.27.50
Til venstre ses Nordhavnens første (ikke sidste) bæredygtige byggeri, Portland Towers. Det ikke-så-kønne rustfarvede i midten bliver grønt, for facaden bliver tilplantet.

Den tur tog vi i sidste uge, og det kan varmt anbefales. Med mindre man har for vane at gå eller cykle langs vandet fra Sydhavn til Nordhavn og fra Papirøen og langs Refshaleøens landside, så opdager man ikke alle de nye byggerier, der hele tiden dukker op.

I går, da vi sad og så nogle afsnit af Livvagterne II, var der nogle overflyvningsbilleder fra Holmen. Søn bemærkede straks, at de luksusboliger med små fine forhaver, vi sejlede forbi forleden og talte om, var kommet til siden 2009, for på overflyvningsbillederne var det tomme magasiner.

Meget andet er kommet til, bare siden jeg sidst tog rundfarten, hvilket ikke er så forfærdeligt længe siden. Rundviseren er måske arkitektstuderende eller ansat hos DAC – i hvert fald var han meget vidende, og det var interessant at høre om de nye byggerier – også om dem, der endnu er på planlægningsstadiet.

2016-03-20 11.34.24
Dette er siloen i Nordhavn, berømt for grafittien Hvad drikker Møller. Det bliver luksuslejligheder, men øverst kommer en glasklædt restaurant. Cobe arkitekter har tegnet.

2016-03-20 11.30.22
Containerne bliver i Nordhavn, men flytter længere ud i vandet.

Share

Kunst i Japan

Vi har været på en ægte dannelsesrejse til Japan. Rejsen var arrangeret af Arkens kunstklub, så det var en grupperejse. Jeg må med det samme tilstå, at grupperejser nok aldrig bliver mig/os, så det gør vi nok ikke igen. Når det er sagt, så var der flere af de kunstoplevelser, vi fik på turen, som vi nok ikke ville have haft modet/fantasien til selv at opsøge på en førstegangsrejse til Japan. Så vi er altså alligevel glade for, at vi gjorde det.

Stemningsbillede fra en af de små kroge på Ghibli-museet.
Stemningsbillede fra en af de små kroge på Ghibli-museet.

I Tokyo var den helt store oplevelse Ghibli-museet, der fejrer filmskaberen Miyazaki og hans Studio Ghiblis værk. Jeg har glædet mig til at besøge det museum, siden jeg læste Christian Monggaards begejstrede beskrivelse af det i Information for flere år siden. Jeg er totalt fangirl, så forvent ingen objektivitet her – jeg elskede hvert øjeblik af besøget og alt, hvad jeg så. Kender du ikke Miyazaki, så skynd dig at købe en af hans film. Skal du til Japan, så snyd ikke dig selv for et besøg på museet. Det er indrettet for børn, så vi voksne måtte ofte dukke os eller næsten kravle. Der er fine displays, som viser, hvordan man lavede animation før computeren – dybt fascinerende for både børn og voksne. Og der er et par rum, der både reelt og ved hjælp af trompe l’oeil-teknik viser, hvordan det foregik, når de mange tegnere sad side om side og arbejdede på filmene.

Museet er, med god grund, en pilgrimsdestination.
Museet er, med god grund, en pilgrimsdestination.

Vi var også på Nationalmuseet, hvor jeg så en særudstilling om Bulgari. Det sjoveste ved den udstilling var at se de japanske kvinder, der generelt hylder the understatement når det gælder smykker og påklædning, flippe helt ud over de mildest talt ekstravagante og ofte nærmest vulgære Bulgari-smykker. Jeg havde forventet at se en større samling Netsuke, men blev skuffet, fordi der kun var en meget lille samling, som alle var af nyere dato.

Vi så også moderne kunst på The National Art Center, en særudstilling med den franske kunstner Niki de Saint Phalle. Ingen tvivl om, at hun var den enfant terrible, som en del af udstillingen var opkaldt efter, men det var ikke noget, der for alvor rørte mig.

I Kyoto besøgte vi Manga-museet. Det var jeg ret skuffet over, for jeg havde måske forestillet mig at få en indføring i Manga-universet med noget kronologi, etc., men museet bestod mest af et kæmpe Manga-bibliotek, hvilket sikkert er fantastisk, hvis man ved, hvad man leder efter, men det gjorde vi ikke…

En times bustur uden for Kyoto ligger det smukke og temmelig mærkelige Miho museum bygget af den kinesiske arkitekt I.M. Pei.

En tunnel, kun for fodgængere og museets egne små el-biler, fører fra p-plads og café op til selve museet.
En tunnel, kun for fodgængere og museets egne små el-biler, fører fra p-plads og café op til selve museet.

Den 14-årige følte sig utilpas ved den religiøse propaganda, der viser sig i de videoer, der vises, og i restauranten og museumsbutikken, men jeg nægtede at lade det påvirke min oplevelse af stedet. Fru Mihoko har “opfundet” en religion eller spirituel bevægelse ikke ulig Buddhisme, og ikke langt fra museet ses en kæmpe klods i landskabet samt en “kirke”, der er hovedsæde for fruens religion.

Men altså, museet er vanvittig smukt og indeholder faktisk ret få genstande. Der er vaser, skærme, malerier, skulpturer, krukker og  andet fra flere historiske perioder og mange verdensdele. Det er enormt befriende med så få genstande, så man ikke når at få museums-overload. Når de samtidig er udstillet i så enkle og elegante omgivelser, som dem Pei har skabt, blev det en ren fornøjelse.

Den sidste af vores kunstoplevelser var også den absolut største. Vi tog på en heldagstur til kunstøen Naoshima, der huser hele syv museer og en lang række kunstværker spredt ud på hele øen. Ideen om at gøre en ø i “udkants-Japan” til et tilløbsstykke for kunst- og arkitekturinteresserede fra hele verden blev naturligvis fostret af en rigmand, der så kontaktede den japanske arkitekt Tadao Ando, der nok er mest kendt på disse kanter for pyramiden foran Louvre. De tre museer, vi nåede at besøge,  var alle tegnede af Ando. Vi besøgte først det lille museum, der er dedikeret til ham selv, dernæst Benesse House, der huser en samling moderne kunst af behagelig størrelse. Jeg nævner i flæng, Giacometti, Sam Francis, Robert Rauchenberg, Richard Long, David Hockney, Jasper Johns…
Chichu art museum01s2560
Endelig turens højdepunkt, det helt enestående Chichu Art museum (klik på linket!). Hele museet er dedikeret til tre kunstneres værker – ja, det er skabt omkring disse. Ingen af os havde nogensinde oplevet noget lignende. De tre kunstnere er Claude Monet (jo, du læste rigtigt), Walter de Maria og lyskunstneren James Turrell. Chichu betyder “under jorden”, så alt lys i museet er enten naturligt ovenlys eller helt kunstigt. Begge dele lige overjordisk fantastisk! Ingen af mine elendige mobilfotos kan yde museet eller kunstnerne nogen som helst retfærdighed, så jeg anbefaler igen at klikke på linket herover. Billedet fra museets indgang er fra Wikimedia Commons.

Et af kunstværkerne på øen var et af Kusamas græskar.2015-10-22 13.26.17

Vi vil gerne til Japan igen, nu vi har erfaret, hvor let det er at rejse der. Og hvis det lykkes os at komme tilbage, skal vi helt sikkert tilbringe mere end en halv dag på Naoshima. Vi bemærkede, at man kunne leje cykler, så det vil vi gerne prøve. Selvom landskabet er ret kuperet, er øen ikke særlig stor, og der er ikke langt mellem seværdighederne.

Share

DAC – Regnen kommer

Dansk Arkitektur Center Copenhagen 2014 01
DAC står for Dansk Arkitektur Center, beliggende i en skøn bygning bag Udenrigsministeriet på Christianshavn. Om et par år flytter de til det nye stor kulturhus, der er under opførelse på Christians Brygge mellem Langebro og den sorte diamant. Gad vidst, hvad det fine gamle pakhus så kommer til at rumme?

Regnen kommer handler om, hvad vi kan og bør gøre i vores nye klimatiske situation. De fleste projekter er udtænkt i behjertede forsøg på at forene det nyttige med det behagelige – altså at man ikke kun tænker i at få ledt regnvandet væk fra gader og kældre, men også på at byen/området kan forskønnes eller på anden måde forbedres i processen. Det allerede udførte projekt Rabalderparken i Roskilde er et eksempel på det andet, drømmescenariet om Ladegårdsåen et eksempel på det første.

Ladegårdsåen
Ladegårdsåen anno dazumal
Jeg beder til de højere magter om, at kommunen må vælge at finde pengene til at virkeliggøre projekter som Ladegårdsåen og tilsvarende – hvor kan vores byer og andre truede områder dog blive forskønnede og forbedrede! Den anden udstilling på DAC, Rebuild by Design, handler mere eller mindre om det samme, men har fokus på udbedring af de enorme skader, som orkanen Sandy forårsagede på USA’s østkyst. Principperne er de samme.

Udstillingerne er måske lidt kedelige, selvom der er indbygget en del interaktivitet i Regnen Kommer. Men bor man i København eller et andet sted, hvor problemerne er påtrængende, er det da en god idé at orientere sig om, hvad der forsøges gjort for at afhjælpe, så man kan tage kvalificeret stilling, når der på et tidspunkt kommer forslag til ny lokalplan.

En spadseretur til Christianshavn skal man under ingen omstændigheder kimse ad – man kan gøre, som vi gjorde, og smutte indenom Tøjhusmuseet på vejen – det er gratis. Adgang til udstillingerne på DAC koster 60 kr. For medlemmer af Gråhættehæren (Politiken Plus segmentet) koster det 30 kr.

Share

M/S Museet for Søfart

Mellem jul og nytår fik vi endelig besøgt Bjarke Ingelsmuseum under jorden. Det forekommer jo umiddelbart idiotisk at have et søfartsmuseum under jorden, men når først man er der, er der ikke længere noget mærkeligt ved det – nærmest tvært imod.

Elmgreen & Dragset: han
Elmgreen & Dragset: han

Når man drejer om hjørnet fra stationen mod Kronborg, er det Helsingørs nye kulturhus og Elmgreen & Dragsets fine sølvskinnende havdreng, der falder i øjnene. Man skal gå forbi begge dele imod Kronborg, før en enkelt vimpel diskret gør opmærksom på museet. Dernæst åbenbares en lang sliske, der leder ned til herlighederne.

Udstillingerne er fint og moderne kurateret, og det er dejligt at mærke en stolthed over Danmark som succesrig søfartsnation, uden at der lægges skjul på, at en af forudsætningerne herfor var handel med slaver. Jeg tænker tit på, at vi i Danmark er stolte over sådan nogle mærkelige ting. Altså, jeg synes, det er federe at være stolt over at tilhøre en nation af søfarende, dygtige handelsmænd og opdagelsesrejsende, end at vi “tør” have stegt flæsk som nationalret eller engang har vundet EM i fodbold (selvom det var en dejlig dag).

Sømandens liv gennem århundrederne er levende og engageret beskrevet, så det har interesse for både børn og et mere vidende publikum. Museet har tydeligvis et nært samarbejde med danske rederier – det er dejligt at se, at kommerciel indflydelse ikke påvirker formidlingen negativt.

Ikke en eneste ret vinkel findes i hele museet, ja mange steder er gulvet heller ikke plant. Hvor er det godt tænkt!

 

Share