Du vrøvler

når du siger “all lives matter”. For der er jo ingen, der siger, “only black lives matter”, vel! I århundreder har sorte liv været enten ligegyldige eller meget mindre værd end hvides. Og statistikkerne i USA – både dem der handler om Covid-19 og dem, der handler om politivold, taler deres eget klare sprog.

Jeg er uvenner med topbillederne,
som bliver beskåret mærkeligt på so-me
og i mobilversion.
Så her er tegningen igen.

USA special

NBA’s topscorer har noget at sige

Og det er ikke sikkert, at sportsfans, der mener, at sportsstjerner skal holde sig væk fra politik, er særligt enige med ham. Men jeg tror faktisk, han er ligeglad. Hans Op-Ed står i Los Angeles Times.

#blackoutTuesday

4 sorte kvinder, der alle arbejder på NYT, diskuterer Instagrams #blackoutTuesday. Det er godt at blive klog af.

Teen Vogue gør det igen

Denne gang med historien om massakren på en velstående sort bydel i 1920’erne, som vel de færreste nogensinde har hørt om.

Historien om politi i USA

Throughline, NPR-podcasten, som jeg aldrig bliver træt af at anbefale, ser denne gang på det amerikanske politis historie, helt tilbage til USA’s fødsel. Det er meget interessant, for hold da op, det ligner ikke ret mange andre politikorps i “den frie verden”. Throughlines to værter er begge PoC (people of color), og deres gæst i denne episode er en ung universitetsuddannet mand, der arbejdede som revisor. Men han havde en oplevelse, da han var i retten i forbindelse med, at han blev uretmæssigt anholdt på campus, da han stadig var studerende, som sætter sig i ham så markant, at han beslutter sig til at gå tilbage til studierne for at blive historiker med speciale i sortes historie i USA.

Rapport fra Los Angeles

Den danske musiker Nanna Bjerregaard Hansen bor pt i LA. Hun har skrevet en indigneret Facebook post, som alle her i DK kunne tåle at læse, for hun har skrevet den i protest mod den måde, danske medier dækker protesterne på. Det synes syv af mine Facebook-venner også – det er usædvanligt i min strøm, at så mange deler en privat post.

Black Panthers

Hvad tænker vi, hvad tænker hvide amerikanere, når de hører navnet? Noget med vold, helt sikkert. Denne twittertråd (samlet, så den er let at læse) forklarer, hvordan hvide amerikaneres opfattelse af de sorte pantere blev formet af J. Edgar Hoovers FBI. Dele af den historie kendte jeg godt, fordi jeg for nogle år siden læste den helt utroligt spændende historie om, hvordan FBI’s COINTELPRO-projekt blev afsløret.

Farvel fætter

På twitter er jeg faldet over (danskskrivende) Jamil Fearrington, der har nogle både almene og personlige betragtninger om racisme og hvide privilegier (og fodbold). Er du på Twitter, så følg ham. (Farvel fætter henviser til noget, en af hans fætre har skrevet på Facebook).

De navnløse soldater foran det hvide hus

Billeder har cirkuleret de seneste dage af nogle anderledes-udseende soldater, der bevogter det hvide hus. De er hvide, ældre end soldater/politifolk i aktiv tjeneste normalt er, i dårlig form og iklædt uens uniformer helt uden genkendelighed. Adspurgt, vil de ikke oplyse, hvilken enhed de tilhører. I Politico gennemgås her samtlige politistyrker i USA (der er 80 forskellige politi- eller politilignende instanser) – det er intet mindre end absurd. Man kan måske godt kalde USA en form for politistat!

Banksy

Banksy har lavet et værk og skrevet en tekst om #blacklivesmatter, som man kan se på Instagram. Ovenfor lidt af teksten.

Samfund/miljø/politik

Zuckerbergs attitude til Trumps tweets

I sidste uge bragte jeg New York Times’ tech-redaktørs opsang til Zuckerberg, i denne uge er det Steven Levy, chefredaktør på Wired, der ser nærmere på den debat i sit ugentlige nyhedsbrev, som jeg anbefaler på det varmeste. Han er en klog mand. Han citerer i øvrigt også fra et interview, han lavede med Zuckerberg for mange år siden. Zuckerberg er knaaap så idealistisk i dag, som han engang var.

Strukturel racisme i Danmark

Der er selvfølgelig det sædvanlige kor, der galper op om, at strukturel racisme ikke eksisterer i Danmark. Journalist Susanne Sayers har nogle borgerlige ord og noget forskning og noget statistik, hun godt lige vil præsentere for dem. Hun gør det desværre på Facebook, men måske vil du læse med alligevel.

5 ting du ikke skal sige til dine brune venner

Og jeg har en til, der ikke står i artiklen: Hvor er du fra? Hvor det muligvis kan være okay at spørge folk om det, når de har tydelig accent, så er det ikke okay at sige til en brun person, der taler bredt københavnsk eller jysk. Tommelfingerreglen er nem: Spørg kun, hvis du ville have spurgt en hvid person om det samme.

Analyse af det borgerlige DK anno 2020

Den analyse står i Altinget i denne uge og forklarer bl.a., hvorfor Pernille Vermund kredser om Inger Støjberg som en coyote.

Viden

Factchecking

Vi har heldigvis fået flere medier herhjemme, som tager det alvorligt med at facttjekke medierne, som saftsuseme godt kan trænge til det. Alle facttjekkeres moder hedder Snopes.com, og dem kan man følge på sociale medier, og man kan modtage deres nyhedsbrev. Man kan også bare gå ind på deres side og søge på noget, man er stødt på på Facebook, og se, om det mon har noget på sig. Det er fx der, man kan lære, at den mere end 20 år gamle Internet-vandrehistorie om, at man skal hoste, hvis man får et hjerteanfald, mens man er alene, er noget farligt vrøvl. Men også politiske løgnehistorier får en tur gennem fact-maskinen – både højre- og venstresnoede.

Teknologi

GDPR

Et gennemarbejdet og gennemtænkt indlæg fra Version 2 om GDPR. Det handler bl.a. om, hvorfor meget af kritikken er forfejlet. Via Technorama nyhedsbrevet.

Om os

Den brune avocado

Denne lille artikels forfatter har virkelig kedet sig under corona. Men hun har også løst gåden – hvordan undgår man, at den halve avocado bliver brun.

Ukrudt er hot

Hvis ellers jeg havde en have, ville jeg blive lykkelig for at læse den her historie om miljøprofessoren, der ikke har kørt haveaffald væk i 25 år. Og som i øvrigt har en “skov” i sin parcelhushave.

Medier

Ord (og billeder) betyder noget

En videnskabelig artikel ser på, hvilken betydning mediernes ordvalg har for folks opfattelse af, hvad der foregår. De har undersøgt en række medier i Texas og konkluderer bl.a., at raceuroligheder er den type demonstrationer, der dækkes mest negativt (i forhold til fx demonstrationer om immigration). Artikel står i Videnskab.dk, oversat fra artikel i The Conversation.

Kunst og kultur

Normale Mennesker

Denne ret vidunderlige irske serie kan ses på DR. Alle afsnit er nu tilgængelige. Jeg sad ind imellem og tænkte, at den da egentlig var for “ungdommelig” til mig. Omvendt er seriens problemstillinger aldeles almengyldige, og man sidder nærmest og hopper i stolen for at de to unge elskende skal holde op med at tale forbi hinanden! Men tag ikke mine ord for det, læs en analyse af serien hos K-Forum.

Possession af AS Byatt

Sandheden er, at jeg har kæmpet mig igennem den her roman, og at det har taget mig et halvt år. Du kan læse her, hvorfor jeg læste den færdig.

Little Women I BIOGRAFEN

Jeg havde både frygtet overdreven sukkersødme OG overdrevent fokus på PC, men Greta Gerwig mister aldrig balancen. Jeg var ret glad for hendes forrige film, Lady Bird, som jeg ikke tror, der var så mange, der så herhjemme. En meget fin coming-of-age film – en af de få med en kvinde i centrum. Saoirse Ronan spillede hovedrollen i den, ligesom hun gør i Little Women – sammen med den skønne ungersvend Timothée Chalamet, som jeg nok ville være besvimet over, hvis jeg havde mødt ham som ung… Og så er der altid vidunderlige Meryl Streep, som ses i et skønt replikskifte i forfilmen.

I am not your Negro

Og nu, hvor du skal have indhentet det forsømte og i biografen flere gange på en uge, så kan du passende få set I am not your Negro i Grandteatret om og med James Baldwin. Jeg så den for nogle år siden, og den var et kæmpe wake-up call for mig om, hvordan det er at være sort i USA. Og om hvordan vi “white liberals” ikke kan få øje på vores egne fordomme, fordi vi bliver blændet af vores glorie.

Share

Danskerne!

Nu er det ikke bare DF og NB, der bevidst og hele tiden bruger ordet “danskerne” i stedet for “borgerne i Danmark“. Regeringen/Mette Frederiksen gør det også. De optræder populistisk og beregnende, og som Inger Støjberg/NB i annoncen, bruger de “danskerne” til at splitte borgerne i dette land. Knud Vilby har skrevet godt og vredt om det i Altinget.

Corona

“Corona er ikke særlig dødeligt”

Det er en påstand, vi hører jævnligt. Og det er givetvis sandt, hvis man – hvilket i øvrigt er helt i skoven – sammenligner med fx kræft eller hjertesygdomme. Det er også sandt, hvis man sammenligner med Ebola. Til gengæld er den meget dødelig sammenlignet med influenza – som jo faktisk allerede er dødelig, selv om vi normalt ikke tænker over det. Se med i denne video, hvor vi kan se, hvad folk verden over er døde af i år. (Det er lidt svært at se, men den nederste (brun) er Covid19. Den øverste (blå) er Malaria.

Større åbenhed

– fra myndighedernes side er det, en stor gruppe af forskere efterlyser i denne artikel, hvor de påpeger store huller i SSI’s model og forudsiger, at smittetrykket vil stige stejlt i juli-august. Deres største anke er dog myndighedernes mangel på transparens. Og den kan man jo godt dele uden at være læge eller forsker. Desuden håber jeg da ikke, de får ret.

I øvrigt har 2 telepræster udryddet virussen

Det er Michael Thouber fra Charlottenborg, der har delt dette fantastiske klip. Det skete så godt nok i slutningen af marts, så hvad det er, vi senere har set, må, ehm, guderne vide.

Samfund/miljø/politik

Når staten trykker penge

Så bliver der inflation. Det er sådan en slags økonomisk børnelærdom og hovedårsagen til, at “austerity” er blevet indført af regeringer verden over efter økonomiske kriser. For inflation er det værste i verden – det fører lige lukt til Hitler. Men gør det nu også det?

Man fandt ikke på #blacklivesmatter uden grund

Jeg har snuppet den her fra Facebook. Selvom det ikke altid er lige nemt at have andre farver end hvid her i Europa, så er det dog ret sjældent, at folk dør af det. Men i USA sker det simpelthen hele tiden!

I have privilege as a white person because I can do all of these things without thinking twice:

  • I can go birding (#ChristianCooper)
  • I can go jogging (#AmaudArbery)
  • I can relax in the comfort of my own home (#BothemSean and #AtatianaJefferson)
  • I can ask for help after being in a car crash (#JonathanFerrell and #RenishaMcBride)
  • I can have a cellphone (#StephonClark)
  • I can leave a party to get to safety (#JordanEdwards)
  • I can play loud music (#JordanDavis)
  • I can sell CDs (#AltonSterling)
  • I can sleep (#AiyanaJones)
  • I can walk from the corner store (#MikeBrown)
  • I can play cops and robbers (#TamirRice)
  • I can go to church (#Charleston9)
  • I can walk home with Skittles (#TrayvonMartin)
  • I can hold a hair brush while leaving my own bachelor party (#SeanBell)
  • I can party on New Years (#OscarGrant)
  • I can get a normal traffic ticket (#SandraBland)
  • I can break down on a public road with car problems (#CoreyJones)
  • I can shop at Walmart (#JohnCrawford)
  • I can have a disabled vehicle (#TerrenceCrutcher)
  • I can read a book in my own car (#KeithScott)
  • I can be a 10yr old walking with our grandfather (#CliffordGlover)
  • I can decorate for a party (#ClaudeReese)
  • I can ask a cop a question (#RandyEvans)
  • I can cash a check in peace (#YvonneSmallwood)
  • I can take out my wallet (#AmadouDiallo)
  • I can run (#WalterScott)
  • I can breathe (#EricGarner)
  • I can live (#FreddieGray)
  • I can sleep in my own bed (#BreonnaTaylor)
  • I CAN BE ARRESTED WITHOUT THE FEAR OF BEING MURDERED (#GeorgeFloyd)

Hvorfor forlod hun ham ikke bare?

Det hører man ofte i sager om vold i hjemmet. Men der er faktisk ingen ende på den forskning, der dokumenterer, at disse kvinder internaliserer volden og skammen og desuden ofte er “fanget” pga børnene, så de ikke “bare kan skride”. Denne her historie er fra USA, og kvinden, der dræbte sin mishandler, endte med at få 19 års fængsel på trods af, at hans mishandling af hende gennem en årrække var yderst veldokumenteret. Jeg håber på, at noget lignende ikke kan ske her i Danmark.

Viden

Hvorfor lever veluddannede længere?

Jo jo, det har helt sikkert noget at gøre med, at veluddannede bedre forstår sundhedsråd i medier og bedre har råd til at følge dem. Men der er mange andre ting, der spiller ind. Artikel i Videnskab.dk.

Bakterier i stedet for sprøjtemidler

Et kæmpe forskningsprojekt med penge fra Novo Nordisk fonden arbejder på at få naturlige bakterier fra planter (hvede fx) til at holde planten stærk og sund, så sprøjtemidler helt kan undgås. Også fra Videnskab.dk. Vi er kommet ret langt i vores forhold til og viden om bakterier siden Karius og Baktus!

Teknologi

Et alvorsord til Zuckerberg

New York Times’ tech-redaktør har et par alvorsord til Facebook i ugens nyhedsbrev. Det handler om Facebooks egne studier af den polarisering, der sker.

Medier

Ta’ den, Treo!

Jenny Rossander, aka Lydmor, tager til genmæle mod Thomas Treos evindelige sexistiske anmeldelser af kvindelige musikere. Well done.

Kunst og kultur

Ballet i smukke, tomme København

 ‘Closer’ Choreography: Benjamin Millepied
Music: ‘Mad Rush’ by Philip Glass
Dancers: Maria Kochetkova / Sebastian Kloborg
Pianist: Alexander Mckenzie
Directed by Tom McKenzie
This film was made and produced from the 5th – 8th April 2020 in Copenhagen.

Apropos Camus

Et fint essay om Camus, Pesten, Frankrig, Algeriet, WW2 m.m. fra New Statesman. Jeg var tydeligvis ikke den eneste, der havde fået tanken om at læse den her under pandemien…

Japansk tegnefilm

Jeg har været i min lokale bif, Grand, og set Weathering with You, der er Makoto Shinkais (Your Name) nye film. Filmens virkelighed for de unge mennesker i både hoved- og biroller er ikke for festlig – den kan faktisk godt bringe mindelser om den virkelighed, som hovedpersonerne i den koreanske Parasite lever i. De er fattige, de lever på kanten, og det REGNER! Samtidig er den tegnet i fine pastelfarver og er fuld af poesi. Selvom den er dystopisk, er den også fuld af håb. Hvornår har du sidst set en japansk tegnefilm? Nå, er det så ikke på tide?

Vi springer lige 130 år baglæns

Brødrene Lumière lavede en film om Paris i 1890’erne. Den er der nu nogle med for meget tid og vilde evner, der har farvesat og HD’et. Det er fantastisk at kigge lige direkte ind i fortiden på den måde.

Share