Viggo instruerer

Åh åh åh, ny film, Falling, af og med Viggo Mortensen, som jeg skamløst indrømmer, at jeg er HELT pjattet med. Oven i købet medvirker en anden favorit, Laura Linney. Og det er danske Marcel Zyskind, der har fotograferet. Viggo ikke bare ER god smag, har HAR også god smag. 😎 Traileren gik lige i mit hjerte – og det var så IKKE, fordi Viggo var med. En premieredata har vi vist ikke endnu.

Samfund/miljø/politik

Farlige mennesker

Boogaloo Boys er lynhurtigt gået fra at være et internet meme til at være en militant bevægelse med en militia-agtig organisering. De er ikke helt enige om, hvem de hader, bortset altså fra Deep State. De ved også godt, hvem de elsker, nemlig QAnon. Derudover hader mange af dem kvinder og brune mennesker, LGBTQ-folk og venstreorienterede, Hollywood-personer og politiet. Det er meget forvirrende, men det er netop et af problemerne med de her nye grupperinger – de hader bare over en bred kam. Gør dig klogere i NYT-artiklen her. I Portland er sådan en gruppe gået til angreb på BLM-demonstranter med tåregas og knipler, fordi de tror, de er en slags ordensmagt.

Når det især er kvinder, de hader

Danske medier flyder over med mænd på indflydelsesrige poster, der tuder over, at de ikke længere kan “udtrykke sig kunstnerisk frit” uden at blive hængt ud af kvinder. Endnu er ikke én eneste blevet fyret fra sit job eller har mistet sine privilegier, så vidt jeg ved. Men hvis man kan brygge en hel masse identitetspolitisk suppe på at få et manuskript afvist, så har man da sparet sig selv for noget af det der ubehagelige selvkritik.

Det er slet ikke på niveau, heldigvis, med den chikane af kvinder, der finder sted i visse dele af gamermiljøet, hvor kvinder bliver forfulgt, hængt ud og får trusler år ind og år ud, uden at miljøet eller sågar politiet griber ind. Læs den triste beretning, om hvad det kan føre til, her i Wired.

En masse flinke mainstream-mænd mener, at de har deres ryg fri, fordi de ikke opfører sig sådan. Men indtil de tør rejse sig op og sige højlydt fra over for chikane og trusler mod kvinder, imponerer de mig ikke.

Apropos hvide kulturmænd, så har Zetlands Marie Carsten Pedersen lavet et sjovt og spyddende interview med den selvudnævnte ronkedor Bo Tao Michaëlis. Det er god læsning/lytning, og Marie har nogle virkeligt skarpe pointer.

GHETTO!

Her er et godt og tiltrængt indspark i ghetto-debatten, der er løbet mere eller mindre af sporet. Det er skrevet af Jarl Sidelmann, der er fysiker, ansat i det private (inden du tænker, at du ikke gider læser noget af en rød socialrådgiver). Han bruger hårde data til at underbygge sine påstande, som sådan nogle fysikere har for vane.

I artiklen finder man bl.a. dette citat: “Steen Eiler Rasmussen, der tegnede den københavnske bydel Tingbjerg, havde sågar i byplanerne advaret om, at bydelen ikke måtte blive ”ghetto for én bestemt, mindre anset samfundsgruppe.

Mere:

“”Vold og terror hærger forstæderne”, skrev Ekstra Bladet i vinteren 1976: ”Skuepladsen for gade-volden er flyttet fra de gamle traditionelle steder omkring Nyhavn og Vesterbro til sovebyerne udenfor storbyen”, berettede avisen.”

En indbyrdes kamp mellem en række gadebander førte i slutningen af 1970’erne til den dengang største konflikt på dansk jord siden Anden Verdenskrig. Otte mennesker blev likvideret, flere politifolk truet og overfaldet. Et attentat mod justitsminister Erik Ninn-Hansen blev planlagt.”

Viden

Antistoffer og tests

Hovedpointerne i artiklen er, at vi ikke har antistoffer så længe, men i stedet har lagret modstandskraft mod Covid19 andre steder i kroppen. Derfor giver det meget lidt mening at få taget antistoftest, som lægerne mener egentlig kun duer til at påvise overordnede trends. Så spar pengene til en antistoftest, særligt hvis du er en af dem, der tror, du havde corona tidligt i pandemien.

Tøj af græs

Videnskab.dk skriver om forskeren, der kan lave tekstil af et affaldsprodukt fra landbruget. Men artiklen gennemgår også tøjs miljøpåvirkning og kommer med råd og tips til, hvordan vi alle sammen kan medvirke til at reducere modebranchens enorme klimaaftryk.

Teknologi

Svindel

Hvem kan ikke lide en god svindelhistorie? Her er en om 4 brødre, der svindlede Amazon for et ret betydeligt beløb.

Om os

Orden på hylderne

Her er det et spisekammer, noget de færreste af os har mere, men det kunne også være et kosteskab eller almindelige køkkenskabe. Orden!

Ny kogebog på vej fra Jamie Oliver

Han er jo gået fuldstændigt af mode, men det er jeg ret ligeglad med, for han er bare god til at skabe nemme, sunde og velsmagende hverdagsretter. Her er en stærk en med kylling. Og husk, afhængigt af hvad og hvor meget du serverer sammen med kyllingen, så kan der være mad i sådan en til flere dage, hvis I ikke er så mange.

Medier

Fox News

Wikipedia vil ikke længere bruge Fox News som “troværdig kilde” vedrørende politik og videnskab i leksikonnet (andre emner berøres ikke). Det står i kontrast til Google, Facebook m.fl., der glad bruger dem som kilde. Argumentationen er solid.

Kunst og kultur

Biografer er ikke kultur, må vi forstå

Kim Foss, der er direktør i Grandbiografen, har skrevet til kulturministeren, for han er – forståeligt – ret uenig i den påstand. Læs her.

Ballet

Balletten er et af de steder, hvor kønsstereotyperne står corona-farligt tæt i kø. Men se her: En mandlig danser, variationer over et klassisk værk, ingen kraft- og højdespring – ren ynde, en kvindelig akkompagnatør. Tak til Ronnie.

Opera

Lidt sent har jeg opdaget, at vi kan høre opera i små overkommelige bidder på Bryghuspladsen de næste eftermiddage. Se programmet her.

Forever young

Programmet for årets (decimerede) Golden Days festival er offentliggjort. Det handler om at være ung.

Den næste Batman

Den ser jo fantastisk ud, og jeg glæder mig til at se den. Hvem vil holde mig i hånden, for det tror jeg nok, jeg får behov for? PS: Den kommer først i 2021.

Amazing Grace

Filmstriben viser den fine film fra optagelserne til Aretha Franklins gospelalbum Amazing Grace. Den har jeg set, og jeg kan anbefale den. Blandt det næsten 100% sorte publikum ses Mick Jagger på bageste række – ved at sprække af begejstring.

Godt TV om kunst er muligt

I hvert fald er første episode af Kunstnerkolonien på Skagen SÅ godt lavet og ægte sjov. Der er et par meget store krukker i gruppen – og et par særlinge. Det er sgu en forrygende kombination. Samtidig er det nogle vigtige samtidskunstnere, hvis værker vi vil kunne genkende fremover. Godt Fjernsyn!!!

Og apropos DR. Den fremragende men meget oversete danske film Den Skyldige ligger til afspilning i DR’s app for tiden. Se at få set den!

Where the crawdads sing

Bogen hedder Hvor Flodkrebsene Synger på dansk, og pålidelige kilder fortæller mig, at den er glimrende oversat. Jeg var vild med den.

Connectedness

Da jeg for nogle uger siden var på højskole, var et af højdepunkterne et oplæg af kunsthistoriker Marianne Krogh, der både handlede om den danske pavillon til Arkitekturbiennalen i Venedig, hvor temaet bliver VAND, og om det bogværk, hun har skabt i den forbindelse. Den tykke, flotte bog hedder Connectedness og er “an incomplete encyclopedia of the anthropocene”. Jeg fik den først for nogle uger siden, og en del af artiklerne har et ganske højt lix-tal. Og nogle af dem er så gode, at jeg straks læser dem igen, fx den der citeres herunder. Derfor er jeg langt fra færdig – men den kan godt tåle, at jeg skriver om den igen, når jeg har læst den til ende.

Fra afsnittet Art af Line Marie Thorsen

Indlæg af bl.a. Bruno Latour, Donna Haraway, Peter Weibel, Greta Thunberg, Björk, Connie Hedegaard, Minik Rosing, Carsten Jensen, Josefine Klougart, SUPERFLEX og Tomás Saraceno (ham der har lavet den nuværende installation i Cisternerne).

Og sluttelig – farveleg

Statens Museum for Kunst har hele tiden været yderst fremme i skoene, når det gælder om at gøre kunsten tilgængelig digitalt. Det kan du overbevise dig om ved at besøge deres hjemmeside og se, hvor meget du må “få” af det indhold, museet besidder. Lige flux ned på din computer. Nu har de barslet med endnu et digitalt projekt – legende og vidunderligt. Det passer lige til de af os, der farvekoordinerer vores bogreoler og flytter rundt på billederne, så der er harmoni i farverne. Nu kan du søge efter kunst ved at søge på en farve!

Share

Om Ibsen, Brandes og Joyce

Fordi jeg, af to helt forskellige grunde, lige i øjeblikket både læser en Brandes-biografi og er i gang med Ulysses, lå et arrangement i går i Politikens hus med to Brandes/Joyce-kendere lige til højrebenet. Det var stablet på benene af Joyce-selskabet og Brandes-selskabet, to typisk danske foreninger, jeg end ikke kendte eksistensen af. Jeg påtænker at melde mig ind i Brandes-selskabet – efterhånden som jeg kommer igennem biografien, kan jeg bedre og bedre lide ham, den selvoptagede krukke!
Young Georg Brandes 1871

De to oplægsholdere var den fra Politiken kendte Bo Tao Michaëlis, der indledte med 25 minutters causeri om Joyces forhold til Ibsen, og den for mig ukendte Benjamin Boysen, der har skrevet flere yderst lærde værker om bl.a. Joyce. Han er Dr. Phil. og lektor på Syddansk Universitet og talte om Joyces forhold til Brandes. Afslutningsvis diskuterede de og svarede på spørgsmål fra publikum. Spørgsmålene fra publikum kunne vi godt have undværet – hvorfor er der næsten aldrig nogen, der stiller nysgerrige, interessante spørgsmål, men altid nogle, der udelukkende beder om mikrofonen for at høre sig selv tale? De to Joyce-kenderes diskussion af, hvor småborgerlig Joyce egentlig var på bunden, var ret underholdende! I det hele taget fungerede de begge, men dog især Michaëlis, meget bedre på slap line end under deres oplæg.

Hvad jeg nu ved, som jeg ikke vidste før?

  • At George Bernard Shaw har udtalt, at han fandt Ibsen vigtigere end Shakespeare.
  • At der kan være grund til at kigge nærmere på litteraturforskeren Franco Moretti, der blandt andet har sammenlignet Ibsen med Thomas Mann.
  • At Ibsen flere gange bruger en lavine som katalysator for handlingen – hvilket straks fik mig til at tænke på filmen Force Majeure!
  • At Ibsen altid har et kriminelt element i sine dramaer; noget Michaëlis, der er specialist i krimi-litteratur, nævnte med et skævt smil.
  • At Joyce som ung var meget betaget af Nietzsche, men senere tog afstand fra ham og ligefrem gjorde nar af ham.
  • At Joyce var enormt optaget af Shakespeare.
  • At Joyce sendte sine værker til Brandes for at få ham til at anmelde dem, men at Brandes aldrig gjorde det – eller svarede på hans breve.
  • At Brandes mente, at Hamlet er Shakespeares selvportræt.

Der var nok mere, men det er, hvad jeg noterede og husker.

Der blev talt en del om, at Ulysses er den første roman med en jøde som hovedperson, skrevet af en ikke-jøde. Det affødte en “irettesættelse” fra et af de tilstedeværende kværulantiske æggehoveder. Han anførte, at Bloom ikke er jøde, fordi han dels ikke har en jødisk mor, dels ikke er troende. Utroligt nok havde selv jeg, der ikke engang er færdig med Ulysses endnu, fattet, at det netop er en af Joyces pointer. Nemlig at anti-semitismen (som var enormt udbredt på den tid) handlede om den udefinerbare anderledeshed mere end konkret afstamning eller religion. Det fik Michaëlis og Boysen hurtigt slået fast. Kværulantens slagnummer var dog, at Ulysses IKKE er den første roman med en jødisk hovedperson skrevet af en ikke-jøde, for det Nye Testamente handler om en jøde og er skrevet af ikke-jøder. Den super-skarpe Michaëlis bed ham af med: Åh, den glemte jeg, er det en roman? Men jeg har set filmen! De øvrige gråhætter i salen var helt på Michaëlis’ side.

Jeg vender tilbage til min Ulysses-læsning på et senere tidspunkt. Og bare rolig, jeg kommer ikke til at forsøge mig med en anmeldelse! Indtil da kan du søge på hashtagget #Ulysses5s på Twitter.

Share