Optimism is not uncool

Guillermo del Torro: “Optimism is not uncool; it is rebellious and daring and vital.” Læs filminstruktørens mini-essay og få fornyet mod på livet.

Samfund/miljø/politik

I am not a crook

Hvis du er gammel nok eller har set de rigtige film, husker du Watergate og Richard Nixon, der blev berømt for at sige ovenstående ord. Mange ser tilbage på Nixon nu og synes, at han minder om en skoledreng i forhold til Donald Trump. Men faktisk kom en anden crook til at stå helt i skyggen af Nixon, nemlig hans vicepræsident Spiro Agnew, og Rachel Maddow, der har sit eget tv-show på kanalen MSNBC, har i en podcastserie over fem afsnit kaldet ‘The Bagman‘ set nærmere på ham. Det er så spændende som en thriller, men også meget oplysende, da der kastes lys på forskellen mellem ‘indictment’ og ‘impeachment’ af en amerikansk præsident. Kan man overhovedet gøre det? (kan hentes i alle podcast-apps).

To be Daned

Daned and cofused – en dansker i England prøver at beskrive sine følelser om Brexit med en tegneserie.

Det er ikke kønt

Der findes en uhellig alliance mellem de superrige og de nationalistiske bevægelser. Denne artikel af CBS-forskeren Brooke Harrington (hende der blev meldt til politiet her i DK for at overtræde loven om opholdstilladelse, fordi hun havde formidlet sin viden til Skatteudvalget) er virkelig “required reading”, for har du ikke også undret dig over nogle af de typer, der fx støtter Brexit? Via Svend Brinkmann på Facebook. New Statesman har en artikel, der berører samme emne. Via Bongorama.

Ligue de LOL

En gruppe mandlige journalister i Frankrig er blevet afsløret i at stå bag en anonym Facebook-gruppe, der er gået målrettet efter at chikanere kendte kvinder. Føj føj føj, tænk at sådan en gruppe har eksisteret i næsten 10 år, uden at nogle af medlemmerne har følt sig kaldet til at sige fra! Veluddannede mænd med gode jobs. Uh, hvor de sku’ skamme sig! Og alle de ellers højtråbende meningsmagere i det danske medielandskab sku’ også skamme sig, for de har mildest talt ikke gjort et stort nummer ud af sagen – på trods af at de altid fastholder, at hvis kvinder kan dokumentere, at de bliver chikaneret, så står de last og brast. #notsomuch #metoo

Ja, fattigdom er relativ, men…

Så fattig som personerne i denne lille klumme af Andrea Hejlskov er jeg ikke, og jeg håber sandt for dyden ikke, at jeg bliver det. Men som nylig ufrivillig freelancer som 59-årig, er det jo ikke fordi stjernerne står særlig fantastisk. Altså, jeg holder af at være freelancer, men jeg holder ikke af usikkerheden og angsten for fremtiden.

Fattigdom KAN være klimavenlig, men er det langt fra altid, hvilket man kan overbevise sig selv om ved at tage et smut i Lidl eller Netto. Og jeg må sige, at jeg virkelig godt forstår Andreas indignation over alle os, der gør en dyd af at fravælge en eller flere flyrejser. Fordi vi overhovedet har valget. Når det er sagt, så bliver vi stadig nødt til at tale om de fravalg, vi, der har valg, foretager, for ellers lytter politikerne jo ikke. De er ligeglade med de fattige.

Viden

ZZZZZzzzzzzzzz

Langt og udførligt (og lidt sjovt) interview med en af verdens førende søvnforskere. Ham, der har skrevet bestselleren Why We Sleep. Der er såmænd ikke så meget nyt under solen, andet end at han siger, at vi har behov for mellem 7 og 9 timers søvn. Nok ikke mange af os får så mange timer? Men det er alligevel godt at få opsummeret al kendt viden om søvn og manglen på samme.

Kvindelig, mexicansk forsker finder kur for HPV-virus?

Har ikke eftertjekket denne historie i medicinske tidsskrifter. Men jeg har spurgt Snopes, og de siger JA! Læs om hende og forskningen her.

Om os

Noget med 9

“That milestone age is an opportunity to either do really stupid shit or get a grip, reevaluate your life, and do something about it,”

Ovenstående er et citat fra en artikel, der spekulerer på, om vi opfører os anderledes i de år, hvor vores alder ender på 9 (nine-enders i artiklen) end i andre år. Og ekstrapolerer til, om vi mon lader os inspirere af, at det i år er 2019 til at endelig gøre noget alvorligt ved klimaforandringerne. Da jeg selv har en alder, der ender på 9 – ahem – læste jeg artiklen med interesse. Men forskerne er overhovedet ikke enige, så…

Vi bringer en reklame

En sjov men vigtig video, der reklamerer for Suztain skuresvampe, fri for plastik. Hvis du endnu ikke har droppet plastikskuresvampen, så er det nu!

Tinders algoritme

Tinders algoritme bliver grundigt analyseret i denne sjove og oplysende artikel. Som alle andre steder, er det de pæne og populære, der scorer højest. Rigtigt overrasket kan jeg ikke påstå at være.

Hvorfor er du sur?

Et helt nyt syn på den surmulende partner, der vil have, at du skal gætte hvorfor hen er sur:

At the heart of a sulk lies a confusing mixture of intense anger and an equally intense desire not to communicate what one is angry about. The sulker both desperately needs the other person to understand and yet remains utterly committed to doing nothing to help them do so. The very need to explain forms the kernel of the insult: if the partner requires an explanation, he or she is clearly not worthy of one. We should add: it is a privilege to be the recipient of a sulk; it means the other person respects and trusts us enough to think we should understand their unspoken hurt. It is one of the odder gifts of love.

Citatet er fra en af mine non-fiction favoritter, Alain de Botton. Han har skrevet en ny bog, som nu er røget på min alt for lange læseliste. Artiklen her er en anmeldelse af den i BrainPickings, en af Internettets helt store gaver til os. Følg dem, hvis du ikke allerede gør det.

Kunst og kultur

Juryens pris i Cannes

Det er faktisk kun én film om året, der får den. Og i år gik den til Capernaum, en libanesisk film om en dreng, der sagsøger sine forældre for at have sat ham i verden. Og man forstår ham faktisk godt. Den film har jeg set to gange – du kan nøjes med en, men ikke med nul.

Share