Skolevægring

Både undervisningsinstitutionerne og politikerne har travlt med at give forældrene skylden, når børnene “pjækker” fra skolen. Artiklen her i Videnskab.dk samler op på omfattende både dansk og udenlandsk forskning, der sætter spørgsmålstegn ved det ensidige fokus på børn og forældre og vender pilen mod lærerne, skolerne og undervisningen.

Lidt mere perspektiv på samme område er der her, hvor Rasmus Brygger har lavet fraværsstatistik opgjort på etnicitet. Det ulovlige fravær blandt ikke-etnisk danske elever i folkeskolens udskoling er tre gange så højt som fraværet blandt de etnisk danske. Er det kættersk at forestille sig, at der er “noget i vandet”, der gør, at de ikke trives – at det ikke kun er forældrenes skyld? Det skal lige siges, at Rasmus Brygger ikke konkluderer noget overhovedet.

Samfund/miljø/politik

Hvad er racialisering?

Klog og lidt skræmmende forskning gengivet i The Economist om såkaldt “racialisering”. Racialisering er, når sprogbrug bevidst eller ubevidst racialiserer den eller dem, der omtales. Et kendt eksempel er, når Trump og hans fæller bruger ordet “thugs” – så mener de altid sorte eller latinoer, men det kan ikke bevises – og Pia Kjærsgaard, der siger “bøller” – så ved man implicit, at hun henviser til indvandrerdrenge. De vil til enhver tid fastholde, at det ikke er det, de mener. Men *alle* ved jo, at det er dem, der laver al balladen.

Det er blevet så “umoderne” og marginaliseret at være egentlig racist, at racister er nødt til at dække sig bag “neutrale” ord, hvis betydning forskubbes. Dertil kommer de ord og vendinger, som personer, der IKKE ønsker at få andre til at tænke i de baner, alligevel kommer til at bruge. Mon ikke vi allesammen har gjort os skyldige i det fra tid til anden?

EU’s forfejlede migrationspolitik

Zetland har syndikeret en god artikel fra det hollandske De Correspondent om en hændelse, der måske kan få EU’s migrationspolitik, der både er pinlig, menneskefjendsk, ukonstruktiv og uretfærdig (i forhold til fordelingen mellem landene i EU), til at kæntre.

USA taber terræn

Og det er ikke kun pga Donald Trump. Det har været på vej længe, og der er adskillige grunde. Et grundigt kig på USA set fra EnglandTom McTague fra The Atlantic tager udgangspunkt i nogle udvekslinger af synspunkter, der finder sted i Tinker, Taylor, Soldier, Spy, John le Carrés berømte spionroman fra den kolde krig.

Endnu en glemt krig

Midt i Corona og amerikanske raceuroligheder har vi glemt krigen i Syrien, selvom en altovervejende del af tidens flygtningestrømme udgøres af syrere, og det derfor ville være klogt at rette blikket den vej. Vi troede, at Assad havde vundet, gjorde vi ikke? Nu ser det ud, som om han stadig kan slås – indirekte er våbnet den galopperende inflation i Syrien og i nabolandet Libanon. En af sidste uges Zetland helikopter var viet til dette tema.

Viden

Hvad døde de af?

Mozart, Marlowe, Alexander den Store? Her er nogle yderst kvalificerede gæt og nogle ligeledes kvalificerede afvisninger af kendte teorier. Jeg er helt vild med denne type artikler, må jeg indrømme.

Og nu vi er ved det – Elizabeth I’s hvide makeup. Hvorfor – og hvad var den lavet af? Hint: mere gift.

Teknologi

Kunstig intelligens – igen

Denne gang handler det om ansigtsgenkendelse og om, hvordan det virker meget ringe på mennesker med mørk hudfarve – mennesker, der i forvejen har en større risiko for at blive mistænkt og arresteret for forbrydelser, de måske ikke har begået. Her er en konkret historie om en mand, der på baggrund af et match ved brug af ansigtsgenkendelsessoftware, blev anholdt for et tyveri. Politiet gik direkte til anholdelse uden først at tjekke manden ud – endsige hans alibi. For et sådant viste det sig, at han havde.

Kunst og kultur

Post-corona interview med direktøren for Grand

Kim Foss er direktør for Grandteatret og for Camera Film, der er filmimportør og ansvarlig for, at utroligt mange fine, såkaldte “art house film” overhovedet er blevet vist i Danmark. Her er han interviewet i filmtidskriftet Cineuropa.

Hvis man siger, at Corona har været hårdt for biograferne, så overdriver man ikke.

Åh Dolly

Det her er straight up vidunderligt. De her to kids ser lige gennem farver, generationer, køn og genrer og hylder en vidunderlig sang.

Olive Kitteridge

En kollega gjorde mig opmærksom på, at en bog, jeg læste med stor begejstring for nylig, ligger som miniserie på HBO. Frances McDormand var jo nærmest født til at spille den gnavne Ms. Kitteridge. Det er i hvert fald temmelig svært at forestille sig andre i rollen.

Share

Kongens Nej


Mens jeg sad og så filmen, tænkte jeg hele tiden på dette tweet fra Søren Espersen (DF).

Når man ved, man har ret

Vi ved jo, hvordan DF’eres og fx Anders Fogh Rasmussens hjerter svulmer, når talen falder på Besættelsen og den danske (eller norske) modstand. Jeg så hele tiden for mig, hvordan Espersen sad og blinkede en tåre bort, da den norske kongefamilie må skilles, for ikke at blive taget til fange af tyskerne. Og hans medfølelse med de norske soldater, der kæmpede for deres lands frihed.

Hvilket jo står i en slående kontrast til graden af hans medfølelse, når det gælder andres frihedskamp. Aktuelt, fx syrernes. Det gør mig simpelthen så vred, at jeg næsten ikke kan være i min krop!

Valg eller Nej?

Filmen hedder Kongens Nei på norsk, men har af årsager, jeg bare ikke kan begribe, fået den danske titel Kongens Valg. Enten kender vi de historiske fakta, inden vi går i biografen, eller vi har læst foromtaler og anmeldelser og dér fået at vide, at den norske konge og regering sagde Nej til tyskernes “tilbud om beskyttelse”. Se i øvrigt den norske TV-serie Den Russiske Ambassadør (igen en mærkelig dansk titel – norsk titel Okkupert) på Netflix. Den handler om et tilsvarende valg lidt ud i fremtiden.

Kongens Nej er en fin film, der angiveligt holder sig ret nøje til sandheden – eller den sandhed, som historikere er nogenlunde overens om. Når vi ved, at mange får hele deres historiske viden fra film og tv-serier, så er det godt, at der laves så gode film som denne.

Den fremstiller på fornem vis det forfærdelige dilemma, som alt for mange sættes i – ikke bare konger og regeringsledere, men også mange almindelige mennesker – tænk bare på regeringsembedsmænd og politifolk i USA for tiden. Skal jeg gøre *det rigtige* og risikere mit og andres liv og skæbne, eller skal jeg gøre *det nemme*, der tilsyneladende bevarer en form for status quo? Skal jeg tilslutte mig de hutuer, der lige nu har overtaget, eller skal jeg forsvare min nabo, der er tutsi, og risikere mit og mine børns liv? Fortsæt selv ad nauseam.

Bagklog

Det er nemt at være bagklog og sige, at det var den norske konge og regering, der traf det rigtige valg – i forhold til den danske, der kapitulerede med det samme. Men hvem er vi, der dømmer deres valg dengang? Og hvem er vi, der dømmer folks valg i dag, når de står ved den slags skilleveje?

Hvad skal vi med kultur?

Det her er en af de ting, kultur kan: Vise os et moralsk dilemma og tydeliggøre, hvor mange forskellige faktorer, der har indflydelse på de svære valg, mange mennesker udsættes for i løbet af tilværelsen.

Men som nævnt i indledningen, er det desværre ikke alle, der føler sig kaldet til eftertænksomhed. Det må være skønt at være så sikker i sin sag!

Share