Tiden før døden

“Vi skal alle dø”, er en nærmest latterlig ting at sige, da alle jo ved det. Alligevel optræder de fleste af os, som om vi ikke ved det! Sidsel Hoe fra Zetland har skrevet/indlæst en fremragende artikel om døden i det moderne samfund. Som hun skriver: Der er tilføjet et nyt kapitel til menneskelivet: De år, vi bruger på at dø.

Jeg tænker selv meget over det her – på nær få undtagelser er vi meget sejlivede i min familie, så jeg har snart set mange dø en langsom og ofte pinefuld og ydmygende død – over mange år nogle gange. Undervejs har de mistet alt det, der gør livet værd at leve. Syn, hørelse, smagssans – og ikke mindst hjernekapacitet. Og nogle har oven i købet haft smerter tillige. 

Jeg vil gøre næsten hvad som helst for ikke at leve et ydmygende ikke-liv i mine sidste år.

Corona

Sadiq Khan siger lige noget

Londons borgmester om hvordan etniske minoriteter bliver ramt forholdsmæssigt hårdere af Coronavirus end hvide. Og om hvorfor.

Londons busser

Det bliver nu (midlertidigt) gratis at køre med bus i London, efter at 20 buschauffører er døde af Covid19. Det hænger sådan sammen, at passagererne så kan gå ind ad bussens midterdør og derved undgå at komme i for tæt kontakt med chaufførerne. Det er World Economic Forum, der fortæller.

En verden post-corona

Et interessant og nuanceret syn på, hvad der for altid vil være ændret efter Corona. Men også på midlertidige forandringer, der først vil indsnævre vores råderum, dernæst udvide det igen.

Samfund/miljø/politik

Madame Secretary

Langt interview med Madeleine Albright, hvor hun kommenterer på, hvad der måske kan komme til at ske efter Corona-krisen. Hun forfalder ikke til rasende kritik af Trump. Hun er mere subtil end som så.

Viden

To forskere fra RUC (Institut for natur og miljø) redegør på Videnskab.dk for, hvordan en model med effektiv karantæne og smitteopsporing vil gøre det muligt at åbne samfundet næsten helt op – også for de sårbare – uden at ramme max-antallet af alvorligt syge, som sundhedsvæsnet kan håndtere. En model de allerede bruger i fx Norge.

Teknologi

Kaninhullet

New York Times har startet en podcast om det kaninhul, der er Internettet, nærmere bestemt YouTube og den algoritme, der i løbet af fem klik kan bringe dig fra mainstream til konspirationsteorier. Podcastens hovedperson er en ung mand, der fortæller om sin tur ned i kaninhullet. Det er uhyggeligt og meget spændende. I øvrigt starter hans rejse med Gamergate. Hvis du trænger til at få den sag genopfrisket, så får du det med i købet ved lytningen. Den hedder meget sigende The Rabbithole og kan findes der, hvor du henter dine podcasts. Der findes nu et intro-afsnit og to hele afsnit.

Megavigtigt 😁

Hvordan du får din egen baggrund – eller bare én baggrund – i Microsoft Teams. Tak til Kim Elmose for den.

Om os

Modne single-kvinder vil gerne have en kæreste

Men de gider ikke flytte sammen med ham. Det er der flere gode grunde til, men den væsentligste er, at kvinder ikke gider træde tilbage i omsorgsfunktionen igen efter at have ydet den over for mand og børn og sidenhen måske også for gamle forældre. 

Medier

Det Danske Akademi

For folk med abonnement på Weekend-Avisen og Berlingske har det været en sand klikfest at følge med i debatten om Marianne Stidsen og de fire fra akademiet. Jeg har ikke abonnement, så jeg har kun læst artikler andre steder og overskrifter og referater. Hvad jeg dog har læst er et par af Stidsens tidligere indlæg om feminisme som “Mazisme” og retsforfølgelse af #metoo-aktivister efter terrorisme-paragraffen. Imens forskellige chefredaktører og andre svinger sig i ytringsfrihedslianerne, så tænker jeg, at der måske bare kommer et tidspunkt, hvor man må melde sig ud af en forening, fordi et trættekært medlem erobrer al taletiden for at ride egen kæphest, og resten bare sidder tilbage og piller ved deres telefoner? Hvis du vil læse om det, så googler du bare det fremhævede herover.

Kunst og kultur

Corona-ballet

Denne skønne video har jeg mødt mange gange i den mere kultiverede del af mit Facebook-feed i den forgangne uge. Jeg bliver glad af at se den – you know – balletdansere, disse æteriske og yndefulde skabninger, som rigtigt mennesker!

Det er en illusion

Set designeren fra Parasite fortæller, hvordan han skabte Park-familiens hus som en serie af kulisser efter nøje instrukser fra instruktøren.

En empati-lektion fra fortiden

Shakespeare kan lære os empati i en coronatid. Anne Sophie Refskou er Phd i Shakespeare-studier og fortæller om skuespillet King Lear, som han skrev, mens han var isoleret under et pest-udbrud.

Se eller gense Captain Fantastic

Captain Fantastic, der er en af mine all-time-favourites kan nu ses ganske gratis på Filmstriben. Fik du ikke set den i biffen, så har du her chancen for at opleve Viggo Mortensen i en af sine allerbedste roller, omgivet af en flok vidunderlige børn og unge.

30-års krigen

Jeg har læst Daniel Kehlmanns fantastiske roman Tyll om 30-års krigen. Her er tale om et prægtigt stykke tysk litteratur, der rækker langt ud over sit eget land. Godt oversat til dansk og i en udmærket lydbogsudgave.

Share

Aristoteles og motorcyklen


Aristoteles invaderer mit liv for tiden. Måske skulle jeg anmelde den gamle mand for stalking? For nylig så jeg Captain Fantastic (ja, jeg så den faktisk to gange!), og Ben, som kaptajnen hedder, citerer glad og gerne Aristoteles om, hvordan man er et ordentligt menneske. I den anmeldelse nævner jeg et par interviews, jeg samme dag havde læst og hørt med den nu allestedsnærværende Svend Brinkmann. Hans bud til os er jo også, at vi skal tilbage til en ordentlighed, der har nok i sig selv, hvis man kan sige det sådan. Dvs., jeg opfører mig ordentligt overfor mine medmennesker, også selvom min handling ikke bliver publiceret på Facebook, og selvom ingen er til stede til at bevidne min heltedåd. Brinkmann siger jo selv, i undertitlen til sin nye bog, Ståsteder (som jeg nok skal få skrevet om, inden den er blevet helt uaktuel), at han henter gamle ideer frem til brug i en ny verden.

Robert M. Pirsig

For noget tid siden blev jeg mindet om en af de bøger, der stod i alle respektable revolutionære bogreoler i min ungdom, Zen og Kunsten at vedligeholde en Motorcykel (1974). Jeg huskede, at jeg *vist* aldrig blev helt færdig med den, og tænkte, at den da godt kunne indgå i mit klassiker-projekt. Så jeg købte den som lydbog og fik lyttet færdigt forleden. Også denne bogs hovedperson og hans alter ego Phaedros (figur hos Platon) citerer Aristoteles i sin søgen efter en definition af “kvalitet”.

Om og om og om igen

Noget andet interessant han er optaget af, er det han kalder “gumption”. Gumption betyder noget i retning af foretagsomhed eller gå-på-mod. Han nævner det gentagne gange som en forudsætning for at opnå noget i livet. At man bliver ved, selv når man bare ikke kan hitte ud af det. Om og om og om igen, indtil det lykkes. Hans model for dette er naturligvis at selv vedligeholde sin motorcykel, hvilket for en akademiker som ham, var en anelse op ad bakke. Det her er 1974-versionen af de 10.000 timer!

Hvor var vi (okay, nogle af os) dog opblæste i vores ungdom!

Når jeg ser tilbage på alle de unge mænd, der i min ungdom belærte mig om, at de skam havde både læst og forstået den bog, må jeg sige HA! Gu’ havde de da ej (sorry, #notallmen), for den er da overhovedet ikke nem at læse. Nærmere svær. Jeg havde stor glæde af den i denne ombæring, og må nok tilstå, at min erindring om at jeg “ikke var blevet helt færdig”, nok i virkeligheden dækker over, at jeg kun havde læst de første 20-30 sider, for jeg huskede virkelig ikke noget af den ;-) Gad vist om jeg huskede at fortælle folk det dengang? Jeg tvivler. Der er til gengæld ingen tvivl om, at jeg stadig godt kunne læse den et par gange eller tre, hvis jeg skal fatte det hele.

Hvis du vil forbedre verden, så begynd med dig selv

For at illustrere, hvor tæt Brinkmanns budskab, budskabet i Captain Fantastic og det i Zen (…) er på hinanden, disse citater:

“The place to improve the world is first in one’s own heart and head and hands, and then work outward from there.”

We do need a return to individual integrity, self-reliance, and old-fashioned gumption. We really do.

Brinkmann-bashing

Nej, det gider jeg ikke deltage i. Jeg er fuldstændig enig med Esben Schiørrings tilbagevisning af de sure anklager om populisme. Her har vi faktisk en intellektuel, der kan formulere kloge og vigtige ting på en måde, så alle kan forstå det. Og det skal vi så tage afstand fra? Nix bix.

Share

Captain Fantastic

På trods af at jeg, som sikkert så mange andre kvinder, har et blødt punkt for Viggo Mortensen, så sad jeg alligevel i starten af filmen og tænkte, åh nej, det her orker jeg ikke. Men jeg blev heldigvis snydt, for filmen ville noget andet, end jeg først troede.

Seks børn

Den gode Kaptajn, Ben Cash, opdrager sine seks vidunderlige børn uden for samfundet. De bor langt ude i en skov i det nordvestlige USA og lever næsten i et med naturen. I som kender mig ved, hvor lidt fidus jeg har til “ét med naturen”, yoga, spelt-halløj og spiritualitet, så jeg havde svært ved at fordøje visse elementer af deres tilværelse, derude i vildnisset.

Men samtidig var jeg vild med, at han konsekvent talte til alle seks børn i øjenhøjde, aldrig stak dem alle de typiske børneløgne, som er så udbredte blandt ikke mindst amerikanske forældre, og havde tårnhøje forventninger til dem, fysisk såvel som intellektuelt. Mødet med deres to helt normale fætre er en sand øjenåbner! Og glæd jer til en af de sjoveste scener på filmlærredet p.t. – der hvor en politibetjent stopper dem, mens de er på vej sydover i familiebussen Steve. Overrumplende og skørt.

Svend Brinkmann

Jeg så tilfældigvis filmen samme dag, som jeg havde læst Zetlands interview med Svend Brinkmann om morgenen og så Martin Krasniks interview med ham om aftenen i Deadline. Sammenfaldet var større, end man lige skulle tro, for Brinkmann taler bl.a. om, at vi har misforstået begrebet anerkendende pædagogik, fordi det ikke er i ungernes interesse, at vi roser deres middelmådige præstationer, når vi ved, de kan gøre det bedre. Ben Cash roser kun sine unger, når de præsterer over det, han forventer af dem. Og han har saftsuseme høje forventninger.

Rigtigt og forkert

Brinkmann taler også om, at vi skal lægge (større) vægt på at lære vores børn forskel på godt og skidt, rigtigt og forkert. Visse ting kan og skal ikke relativiseres! Både Cash selv og de seks børn og selvfølgelig folk omkring dem får udfordret deres forestillinger om rigtigt og forkert i løbet af filmen, og det er rent guld!

Er dine børn 13 år eller derover, så tag dem med ind og se den her film. Der er meget at tale om bagefter. Hvor er “the middle ground” mellem Captain Fantastic’s verdensfjerne skib i skoven og den fladpandede forbrugerisme, der er ved at sende os ud over kanten?

 

Share