Sort/hvid skønhed

Klik på linket, og se figuren på billedet bevæge sig. Det er overjordisk smukt, og samtidig fuldstændig hypnotiserende. 1000 tak til Kim Bach for at pege på den.

Corona

Time for change

BMJ (British Medical Journal) har et opråb fra en håndfuld forskere, der opfordrer til at bruge erfaringerne fra Corona til at lave visse ting fundamentalt om i samfundet, særligt i byerne. Transport fx. Via Morten Sodemann.

En amerikaners blik på Sverige

En gennemgang af Sveriges tilgang til Coronakrisen – pros and cons. Konklusionen er, at det jo stadig er for tidligt at konkludere noget… Vi skal nok et stykke ind i næste år, før vi får alvor kan opveje de økonomiske konsekvenser ift befolkningernes helbredstilstand.

Litteraturen er altid relevant

Ikke blot i Camus’ Pesten men også i Boccaccios Decameron kan findes tydelige paralleller til i dag. Corona er jo slet ikke så dødelig som pesten, men de sociale forskelle i, hvem der bliver syge og dør, de er de samme. Artiklen i Forskerzonen.dk er skrevet af engelskprofessor Kathryn McKinley fra Maryland Uni.

Samfund/miljø/politik

“Man kan godt skuffe sine forældre, selvom de er døde”

Fremragende artikel fra Euroman om gamle og nye penge i Hellerup.

Tårer på jobbet

Det stoiske, benhårde mandeideal er måske (forhåbentlig) på retur. New York Times ser på de ret mange gange mandlige politikere har fældet en tåre på TV de seneste måneder.

Marianne Stidsen og samtykke

Carsten Fogh, også kendt som @Filoffen på Twitter, tilbageviser i POV mange af Stidsens påstande ud fra en strengt filosofisk tilgang. Helt nøgternt er det fx simpelthen noget sludder, når hun bringer det kommunistiske manifest ind i debatten om samtykke. John Locke, derimod…

Edward Snowden

Om en ny bog fra en af de journalister, der var med fra starten, og som ragede uklar med Snowden. Bogen hedder Dark Mirror og lyder både spændende og velfortalt.

Når en brite skærper pennen

er der ingen andre, der kan være med. Britisk forfatter beskriver Trump og forklarer, hvorfor briter ikke kan lide ham. Det er sylespidst! Via Anja Berglund.

Michael Moores nye film

Har du set den? Den har fået klimabenægterne til at klappe i hænderne, fordi den har en masse negativt at sige om vedvarende energi. Jeg har set filmen – den er meget ensidig og cherry picker helt vildt. Her gennemgås filmens pointer på videnskab.dk. 3 tilbagevises, 3 er sande.

Viden

Søvn

Endnu et studie (i Nature, refereret i Videnskab.dk) peger på, at det er vigtigt at bevare nogenlunde den samme døgnrytme hver dag, dvs. både hverdag og weekend. Det er jeg virkelig dårlig til! Jeg elsker at ligge i sengen og læse-sove på weekendmorgener. Samtidig har jeg søvnproblemer, så det kan være, at jeg skal opgive mine slapper-vaner og stå tidligt op lørdag-søndag også. Hvis det lykkes mig, skal jeg rapportere om det på et tidspunkt.

Teknologi

Internettet på pause

Jeg læste om da Fortnite slukkede deres site i Julie Horups nyhedsbrev og hvordan “et sort hul opslugte alt og satte internettet på pause”. Og jeg hørte 5. episode af New York Times’ podcast Rabbit Hole, der handler om PewdiePie og de internetkrige, han har været ophavsmand til og deltaget i. Og det slog mig, at vi er en masse meget aktive brugere af internettet, der ikke desto mindre næsten ikke eller slet ikke opdager de her krige, fordi vi ikke rigtigt bruger nettet på samme måde, som mange unge gør.

Husker du wanna.cry?

Her er den enormt lange, men meget spændende og moralsk opløftende fortælling om Marcus Hutchins, hackeren der fortrød sine “evil ways” og “reddede internettet”. Man lærer også en del om malware undervejs. Og misbrug.

Kunst og kultur

Olive Kitteridge

Minsandten om det ikke lykkedes mig at blive færdig med en bog i denne uge. Og selvom jeg er bagud med min læseudfordring på Goodreads, så startede jeg forfra på den med det samme. Hvorfor? Fordi den var så overraskende god. Læs mere her.

Kulturmix

Omvendt kulturel appropriation. Hong Kong-balletten gør Bolero til deres egen. Tak til Dorte Toft for at pege derhen.

Almodóvar

Fik du set hans seneste film, Smerte og Ære, da den gik i biffen? Hvis du ikke nåede det, så er chancen der nu på Filmstriben.

Ret så spektakulært sommerhus

Sommerhus ved Nykøbing Sjælland, der ligner en amerikansk lade udefra. Indeni er det træ, træ og træ.

Etværelses

– der faktisk ser ud til at fungere. Billig har den dog ikke været at indrette.

Normale Mennesker

TV-serie baseret på en bog, der står på min ønskeliste, men som jeg ikke har fået læst endnu. Den vises på DR og den er deeeeejlig. Åh, de smukke unge mennesker! (og smukke smukke Irland og Dublin!).

Share

Læs Terry Pratchett!

Pratchett death tweetTerry Pratchett, et fantastisk menneske og en storartet forfatter med en enorm produktion bag sig, er død. Alt for tidligt i forhold til sin alder, men da han havde early-onset Alzheimer, var det nok alligevel ikke for tidligt. Hvis du ikke ved noget om ham eller kun lidt, så klik på hans navn og læs den glimrende Wikipedia-artikel.

Jeg husker ikke længere, hvornår jeg læste min første Discworld roman, og hvad der er mere mærkeligt, er, at jeg heller ikke husker, hvem der overtalte mig til at læse sci-fi (det gør jeg ellers ikke) og så oven i købet MORSOM sci-fi med tudegrimt omslag. Men mange tak til den, der fik mig overtalt. For hvor har jeg dog haft mange kostelige timer i selskab med Sir Pratchett!

Ligesom jeg generelt går udenom stand-up, morsomme film, komedieserier, etc., så har jeg heller aldrig opsøgt sjove bøger. Men disse her er sjove på en helt særlig måde, for der er simpelthen ikke det emne, Pratchett ikke tager under kærlig behandling og kan få én til at skrupgrine af. Hans bog om musikbranchen (Soul Music) er ikke den bedste eller den sjoveste, men nok den jeg har grinet mest af, fordi jeg selv har brugt 20 år af mit liv dér.

Han tager også langt mere alvorlige emner op, ja, faktisk kan man godt sige, at Pratchett var en eksponent for den absolutte ytringsfrihed. Lige bortset fra at han aldrig brugte ytringsfriheden som et våben til at slå andre mennesker oven i hovedet med.

Det, jeg holder allermest af hos Pratchett, er den fremtrædende rolle som Døden indtager i alle hans bøger. Ja, i Discworld-serien er Døden en af hovedpersonerne. Han er virkelig meget menneskelig (sorry) og har mange kvababbelser over sit job. Den fuldstændig respektløse men alligevel kærlige måde Pratchett behandler Døden på, har inspireret mig meget. Ikke sådan at jeg bliver mindre ked af det, når mine venner dør, men sådan at jeg bedre kan leve med, at døden er en del af livet.

Den danske filosof Carsten Fogh Nielsen (@filoffen) har skrevet smukt, sjovt og varmt om sit liv med Terry Pratchett. Det er på alle måder fin læsning.

Share