Brexits velsignelser

Jo, sådan nogle er der også. Prøv at huske tilbage til 2016. Mange af os troede, som den væmmelige Farage forudsagde, at Brexit ville markere begyndelsen til enden på EU – at det ville smitte og føre til Dexit, og Hungxit og så videre. Men det gjorde det jo ikke. Philip Flores fra Zetland har skrevet og oplæst en lang, grundig og oplysende artikel om, hvad der er sket med EU siden Brexit-afstemningen.

Ugens Jarlov

Fordi islamister med ondt i sinde åbenbart er så dårlige til at lyve, at Rasmus nemt kan gennemskue dem. Eller måske kan han simpelthen se det på deres lange skæg og outlandish’e beklædning?

Samfund/miljø/politik

Grøn vækst?

I Financial Times af alle steder kan man læse, at politikerne skal holde op med at bilde sig selv ind, at bare væksten er grøn, så behøver vi ikke skære ned på noget eller begrænse forbruget. Via Lars Køhler på Twitter.

Oprør i Chile

Operasangerinde bryder den statsbefalede tavshed med sang af nationalpoeten Victor Jara (som blev tortureret og dræbt af Pinochet). Se til slutningen.

Ansigtsgenkendelse

Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske regering ønsker sig mere overvågning. Ansigtsgenkendelse er bare SÅ smart. Her fortæller en amerikansk ekspert i overvågning lidt om faldgruberne. Der er eksempler på, at overvågningsbillederne har været for ringe. Så har man spurgt vidner, om den kriminelle lignede en kendt? Ved bekræftende svar har man så lagt kendissens ansigt ind i databasen og fundet matches, der ligner. Folk, der bliver hentet ind og sigtet, ved ikke, at sigtelsen hviler på ansigtsgenkendelse, så de kan ikke forsvare sig, før sagen når til retten. Jeg er med på, at eksemplerne er fra USA, men teleskandalen er jo fx 100% dansk, så helt afvise flere overvågnings f***ups her i landet, kan vi vel ikke?

Modeindustriens klimaaftryk

En video fra The Economist (den er ikke ny, men den var ny for mig – måske også for dig). Det tøj, vi køber, bliver af ringere og ringere kvalitet, og meget af det kan derfor ikke genbruges. Ikke engang selvom det kun har været brugt få gange.

The Twitter precidency

En meget grundig analyse fra NYT af Trumps brug af Twitter. De ser nærmere på, hvem han følger og retweeter. Interessant og skræmmende.

Viden

Skumfidustesten

Skumfidus-testen er blevet tryktestet en del gange. Denne artikel gennemgår den originale artikel og alle de efterfølgende. Ikke overraskende er resultatet mudret. Men dog ikke mere mudret, end at man stadig kan konkludere, at børn, der evner at behovsudsætte, klarer sig bedre senere i livet. Hvad man til gengæld ikke kan konkludere, er, om der er bagvedliggende årsager til, at nogle børn er bedre til behovsudsættelse end andre. Fx er en tese, at børn, der vokser op i velstand og tryghed, i højere grad tør tro på, at de virkelig får en ekstra skumfidus senere.

Teknologi

Tiktok

Frederik Kulager forklarer om verdens hurtigst voksende sociale medie – som er kinesisk. Hovedkontoret er i Beijing, men de har et satellitkontor i Silicon Valley… Er dit barn på Tiktok? Tjek det lige. Det er formentlig ganske harmløst, men du skal jo vide det, ikk? Jeg har installeret det og kigget lidt på det. Min konklusion? Jeg kan bedst lide dem med dyr og babyer…

Polsk trolde-farm

Insider rapport fra en polsk trolde-farm. En reporter har været under cover i seks måneder. Redskabet til at promovere kunderne er falske konti, der repræsenterer begge sider af det politiske spektrum, som så “battler” og skaber en masse trafik og opmærksomhed. I realiteten sidder de lige ved siden af hinanden og opererer mange konti hver.

(Apropos trolde, så husker vi lige, at det faktisk ikke har noget med trolde at gøre. Trolling = at trække en fiskekrog med madding gennem vandet og vente på, at en fisk bider på.)

Om os

Et flygtningebarns fortælling

Et af de uledsagede flygtningebørn fortæller sin historie. Jwan fra Syrien. Han er et af de “heldige”, der får fem års opholdstilladelse.

Grumme erindringer

Dette lille essay om at være et grimt barn ramte mig lige i mellemgulvet. Og måske lidt i tårekanalerne. Lige, lige, lige præcis sådan var min skoletid, helt ned til Lucia-ydmygelserne. Det er ikke meningen, du skal få ondt af mig ved at læse det, men lær måske dine børn lidt om, hvad ord gør ved mennesker, og tænk måske over, hvad du skriver til folk på nettet. Ord kan gøre ondt og kan sidde i sjælen resten af livet. Tak til Susanne Sayers for link og for at fortælle sin egen historie.

Kunst og kultur

Charlottenborg – gratis om onsdagen

Jeg var til den første af flere fællesmiddage med “artist talk” på Charlottenborg. Jeg så også udstillingerne. Pornoudstillingen havde jeg allerede set på Aros, EVA KOŤÁTKOVÁ sagde mig ikke så meget, er jeg bange for. Malene Lei Raben fortalte om sin bog Fruen og læste højt, mens vi spiste den fortrinlige, vegetariske mad, Charlottenborgs kok havde lavet. Godt koncept – jeg vil med stor sandsynlighed prøve det igen.

3 bøger

Jeg er ikke blevet færdig med nogle af de tre bøger, jeg er i gang med, men i næste uge afslutter jeg måske alle tre!? Jeg læser Houellebecqs Serotonin – den er sgu svær at komme igennem, synes jeg. Og Elisabeth Gjerluff Nielsens Store Børn om at vokse op i Skjern med tre søskende, og hvad der siden skete. Og så lytter jeg til Edward Snowdens selvbiografi. Den sluger jeg, som var det fiktion. Det hjælper, at den er fremragende indlæst.

Share

Spar penge – drop vitaminpillerne

Min veninde Helle, der er både klog OG sygeplejerske, delte denne forleden. Det er for længst dokumenteret, at vitaminer ikke er nødvendige for mennesker, der får en sund og varieret kost. De kan være et godt tilskud for meget småtspisende eller for folk, der slet ikke spiser frugt og grønt.

Samfund/miljø/politik

Facebooks aboutface

For et stykke tid siden var jeg begejstret over Facebooks nye løfte om ikke mere at tillade løgn og misinformation på platformen. Jeg var begejstret for tidligt – for efter et møde med Donald Trump har Zuckerberg trukket i land. Reglen gælder ikke for politikere…

Den digitale velfærdsstat

Den digitale velfærdsstat kan lede direkte til det digitale fattighus for mange, fordi regeringer verden over er besat af lyn-digitaliseringer, der – selvfølgelig – skal føre til lynbesparelser. Der er grund til at være bange, selvom artiklen (og artikelserien) handler om England, USA og Australien, så er Danmark jo digitaliseringsmestre i egen selvforståelse, og jeg er sikker på, at regeringen slet ikke kan vente på at få indført nogle ufejlbarlige systemer til at regulere kontanthjælp, pension m.m.

Glasgulvet

Artiklens titel siger alt: Glasgulvet fastholder USA’s rigeste idioter i toppen. Orker du ikke at læse artiklen, så se i det mindste videoen med en af Koch-brødrenes (nogle af USA’s rigeste mænd og flittige Trump supportere) forkælede sønner. (Den prøver ikke på at være sjov, men det er den).

Mænd der hader

Dorte Tofts longread om sammenfaldet mellem visse hvide mænds had til jøder, muslimer og kvinder, og islamisters had til jøder, andre muslimer, kristne og kvinder. Kvindesynet har de til fælles.

Amazon indefra

Et meget langt longread fra The New Yorker, der giver dyb indsigt i en forretningskultur, som ikke appellerer til mig, må jeg nok indrømme. Sparsommelighed er fint – det er også godt for miljøet, men Amazon sparer der, hvor det gør ondt – på de ansatte, for at vi, kunderne, kan få dimser og dutter til urealistisk billige priser.

Fentanyl

En meget spændende fortælling om, hvordan en politimand stædigt fandt vej fra et enkelt dødsfald pga en fentanyl-overdosis og tilbage til der, hvor stoffet kommer fra – nemlig kæmpe fabrikker i Kina. Hvis man har de tilbøjeligheder, kan man se det som Kinas raffinerede hævn efter opiumsepidemien for 150+ år siden.

USA’s fødselsrate ☟☟☟

Den går bare nedad, nedad, nedad og er den laveste i den vestlige verden. Til gengæld er antallet af døde babyer i forbindelse med fødsler det højeste i den vestlige verden. Og det er ikke engang den eneste grund til de faldende fødselsrater. Artiklen her gennemgår dem.

Nyt tøj

Jeg gik en tur forleden – ud ad Gl. Kongevej til Frederiksberg rådhus, hvor jeg gik en runde på loppemarkedet. På vej ud ad Gl. Kongevej blev jeg igen og igen slået af, at den øgede miljøbevidsthed, der tales så meget om, ikke er særlig synlig i sådan en indkøbsgade. Der er tøj nok til at klæde det meste af København på – på en enkelt gade! Og så kommer man frem til loppemarkedet, hvor det hele så at sige bliver solgt igen – bortset fra, at det meste nok ender på genbrugsstationen eller i skraldespanden, for der er ikke den store afsætning.

Vi skal købe mindre tøj og købe det brugt. Vi skal købe tøj af ordentlig kvalitet, belønne producenter, der passer på miljøet og på syerskerne, og straffe de andre. Og så skal vi beholde det i længere tid, passe bedre på det (fx ved ikke at tørretumble det) og lære os selv at reparere det, når det går i stykker. Læs hos Videnskab.dk.

Viden

Affaldssortering

Interessante studier har vist, at hvis vi får at vide, hvordan bestemte typer af affald kan genbruges, så er vi mere tilbøjelige til at få det smidt i den rigtige container, end hvis vi bare får en generisk opfordring til at affaldssortere “for miljøet skyld”. Det giver jo meget god mening.

Teknologi

Kunstig intelligens forklaret

Zetland har begået en af de bedste artikler, jeg har læst om kunstig intelligens. Læs eller lyt og bliv (meget) klogere.

Pinterest

Interessant artikel om algoritmen, der ikke opfordrer til had. I hvert fald ikke så meget som de andre sociale mediers algoritmer.

Hun stjæler hans air-miles

Og skaffer sig al mulig info om ham. Ham = tech-skribent hos CNN. Hun = hacker af social engineering typen. Se videoen eller læs artiklen og blive klogere på, hvorfor man bl.a. ikke skal skrive til firmaer, man handler med, i åbne Facebook- og Twitter-tråde.

Fortnite forklaret

En af Danmarks førende eksperter i spil, gaming og film/tv er Julie Horup. Hun udgiver et nyhedsbrev, som både gamere og folk med gaming-børn i hvert fald burde læse. I denne uge er hun helt på toppen med kloge ord om Fortnite.

E2EE

Edward Snowden kommer her med en kraftig advarsel mod Trumps statsadvokat William Barr’s ønske om at forhindre Facebook i at indføre End 2 End Encryption (E2EE) på Messenger og Instagram. Barrs (og hans britiske og australske modstykker) argumenterer selvfølgelig med, at det er for at fange kriminelle (som, ifølge Snowden alligevel ikke bruger Messenger). Fundet i IDA’s Teknorama nyhedsbrev.

Om os

Hvordan dør man af demens?

En meget personlig, men også nøgtern beretning om en mors død. Vi skal altså forholde os til det! Og vi skal tale med vores børn/forældre om det!

Fut på karrieren

En kvindelig advokat hyrer en “hustru” til at stå for alt det praktiske med ungerne derhjemme. Og så kommer der fut på hendes karriere. En lille klumme til eftertanke.

Grammatik

Regler, vi følger, men ikke ved, at vi følger. Sjov, kort artikel. (See what I did there?).

Medier

Adgang så længe det varer

Safari-browserens nye anonyme udgave gør det muligt at “snyde” de medier, der giver dig et begrænset antal artikler om måneden. Det varer nok ikke længe, før det hul er lukket, men du kan nå at læse mange artikler i The Atlantic, The New Yorker og Washington Post, inden det sker. Nyheden er fundet i nyhedsbrevet Digital Ugerevy.

Kunst og kultur

Hurra for Michael Thouber

En meget modig mand (direktør for Charlottenborg), der har taget kampen op for at få indført (midlertidige) kvoter for kunstindkøb på danske museer, fordi det viser sig, at skønt der er lige mange m og k på kunstakademiet, og de unge kunstnere er lige talentfulde, så bliver der købt langt mere kunst af mænd til museerne. Han var endda modig nok til at stille op i endnu en af de vanvittige kønsdebatter i DR’s gennemført hæslige program Debatten. Jeg vil ikke linke til det, men de præsterer hver gang at hive folk ind, der har holdninger, der stikker helt af. Denne gang CBS-duden Ole Bjerg m.fl.

I løbet af ugen har Thouber flere gange skrevet om det på Facebook. Signal-bloggen gengiver noget af det her og her.

Murakami

Nogle gange kan jeg blive grebet af taknemmelighed over de gaver, jeg får af Internettet. Som nu denne her novelle af Murakami – helt og aldeles gratis fra The New Yorker til mig (og dig). Den handler om hans forhold til hans far (og katte).

Trump vs Pelosi som kunst

Fotoet af Trump og Pelosi analyseret af tre kunstkendere. Det er både sjovt og højpandet. Via Signal Klub.

Joker

Det er bare virkelig svært at sige noget om den film, som ikke er sagt før. Jeg har læst forskellige steder, at den kan blive opfattet af vrede, hvide mænd som et carte blanche til at gå ud og myrde, sådan som jokeren gør. Det tror jeg faktisk ikke på – det er svært at opfatte hans skæbne som et produkt af samfundet, “Staceys” eller “de rige”, selvom demonstranterne i filmen gør det – men de ved jo heller ikke det, vi ved.

Og så læste jeg et andet sted, at det er svært at se, hvordan filmens Joker senere skal gå hen og blive den kriminelle mastermind, vi kender fra Batman-filmene. Men altså – det skænkede jeg ikke en eneste tanke, mens jeg så filmen og heller ikke efter. På en eller anden måde er det ikke den samme joker! Og behøver jeg sige, at Joaquin Phoenix er smuk og grim på en måde, som kun han kan være det. Det er helt vildt, så godt han fylder rollen ud.

Et dystopisk mareridt af en film, man bør se.

Ikke en anbefaling

Jeg har læst Thomas Rydahls seneste krimi. Jeg kan ikke anbefale den.

Share

Forårsudstillingen 2016

Marlon Wobst, 2016.
Marlon Wobst, DE, 2016.

Efter min mening er dette udstillingens bedste billede. Marlon Wobst (1980) fra Tyskland har fået et helt rum til 16 billeder, og de er alle skønne, men dette har bare nogle helt særlige kvaliteter. Det er mærkeligt, sjovt og fascinerende på én gang.

En af de ret mange fotografer udmærkede sig med fantastiske portrætter. Denne piges blik sugede os til sig og fastholdt os. Det er flot klaret i en verden fyldt med billeder.

Martin Thaulow, 2014. Tjetjenien, flygtningeportræt.
Martin Thaulow, 2014. Tjetjenien, flygtningeportræt.

Dette billede suger også tilskueren til sig, men af helt andre grunde.

Thiemo Kloss, DE. 2014-15. White Rooms.
Thiemo Kloss, DE. 2014-15. White Rooms.

Der er selvfølgelig også en hel del installationer, hvoraf mange faktisk er ret gode. Men de er jo i sagens natur svære at gengive… Denne billedserie, der projiceres op på væggen leger med rumopfattelsen og gør det godt.

Yuanyuan Huang, CH/DE, The Room, 2015
Yuanyuan Huang, CH/DE, The Room, 2015

Forårsudstillingen på Charlottenborg har lige et par dage endnu at løbe på, den slutter søndag den 17. april.

Jeg er en aldeles middelmådig fotograf. Men jeg kunne godt have leveret bedre billeder end disse. Det er imidlertid lidt med overlæg, fordi jeg ikke ønsker at træde kunstnernes copyright for nær.
Share

Kunstmarked for feinschmeckere

Logo-Chart-2015-1000x370

Søndag nåede også jeg til Charlottenborg. Jeg synes måske godt, at medlemskab af Charlottenborg kunne give lidt rabat til Art Fair, men det gør det altså ikke. Prisen er derfor en forhindring for mange, hvilket er ret ærgerligt, for det er spændende at se de andre skandinaviske gallerier og alt det helt nye danske i den salgbare ende, hvis man kan udtrykke det sådan.

Som kunst-amatør er det skønt at opdage, når man efterhånden genkender den samme kunstner – også selvom man ikke lige kan huske, hvad de hedder. Vi oplevede flere gange at udpege et billede, vi syntes ekstra godt om, og så var det af en kunstner, vi har set ved flere tidligere lejligheder og også syntes godt om. Det næste bliver så, at vi rent faktisk kan huske deres navne, når vi ser billederne…

Blandt de udenlandske kunne vi særligt godt lide finske Anna Tuori og Ulla Jokisalo, hvis kunst er 3-dimensional og derfor svær at værdsætte som online fotos. Så faldt vi for Matt Saunders‘ (USA) litografier, der er lidt filmstjerne-mystiske og kølige. Han er herhjemme repræsenteret ved Galleri Borch. Så var der John Copeland (USA), repræsenteret af Galleri V1, som jeg tidligere har skrevet om. Jeg kommer ikke ofte nok derover, taget i betragtning at det tager fem minutter på cykel.

Blandt de danske kunstnere, som vi genkendte var Ivan Andersen. Der er både lidt Edward Hopper og lidt David Hockney over hans billeder, men han er nu alligevel helt sin egen. Jeg har nævnt ham to gange tidligere. Vores helt store, åh, det værk ku’ vi vel nok godt tænke os at eje-øjeblik opstod, da vi nåede Galleri Andersen’s. Der stod ikke navn på værket, og vi var lidt usikre, men det viste sig ganske rigtigt at være Kirstine Roepstorff – igen. Desværre/heldigvis var værket solgt. Desværre fordi vi så gerne ville eje det, heldigvis fordi vi egentlig ikke rigtigt har råd… Et billede af værket kan ses her – det er dog svært at gengive det store værk med de mange små messing-dimser, så det ydes retfærdighed.

Jeg synes, Chart Art Fair var bedre i år end sidste år. Helt ærligt er jeg lidt usikker på, hvorfor jeg synes det… Til gengæld ved jeg, at jeg stadig synes, det er sjovt at iagttage kunsthandlerne og galleristerne, der næsten alle er ukomfortable i deres roller som købmænd.

Share

Forårsudstillingen på Charlottenborg

I slutningen af 1800-tallet var forårsudstillingen forsidestof i aviserne – københavnerne strømmede til, og man diskuterede årets udvalgte billeder med stor iver. Nu kan udstillingen finde sted, uden at 99,9% af Københavns borgere overhovedet lægger mærke til det.

Jeg plejer da heller ikke at se den, da jeg generelt ikke er vild med udstillinger, der præsenterer mange kunstnere på én gang. Men i år skulle være en undtagelse, så jeg tilbragte et par timer med at se på de mange, mange værker. 115 udvalgte kunstværker af 73 kunstnere fra det meste af verden og 2 værker af sidste års prisvindere.

Maja Qvarnström & Erik Lagerwall: Monument, Forårsudstillingen 2015
Maja Qvarnström & Erik Lagerwall: Monument (lille udsnit), Forårsudstillingen 2015

Sidste års to prisvindere har fået et lokale hver til nye værker. Det ene værk er ret fantastisk, nemlig en skulptur/installation af Maja Qvarnström & Erik Lagerwall. Værket hedder Monument – en yderst passende titel. En del af værket er en spejling, og jeg brugte lang tid på at se, om jeg kunne finde et sted, hvor de to dele af værket ikke var ens. Det lykkedes mig ikke – men jeg har heller aldrig været god til Find Fem Fejl. Det er et værk, der gør en af de ting, som kunst kan gøre ved en – det sætter sig i maven. Den anden prisvinder fra sidste år, Valerie Collart, sagde mig ikke så meget. De to prisvindere fra i år, arkitekter og designere Anne Dorthe Vester & Maria Bruun samt maleren Marlon Wobst sagde mig heller ikke noget særligt – jeg er nok ikke særlig meget på linje med egentlige kunstkendere!

Ellers vil jeg nævne en håndfuld af de værker, jeg bedst kunne lide – få nævnt, mange glemt. Linda Weiss Drescher havde en skulptur af mange materialer kaldet Town & Country & Nirvana. Ganske finurlig. Pilar Mata Dupont præsenterede en ret fantastisk video kaldet The Embrace med to overjordisk smukke koreanske kvinder. Aldeles fængslende! Pernille Snedker Hansen havde tre malerier med af “klatter” på noget, der lignede håndlavet papir. De var forunderligt besnærende. Så var der en smuk, smuk installation med en måske lidt prætentiøs titel: Long Exposure i en fremkaldelse gennem erindring og tilblivelse af Malene Hvidt & Xenia von Buchwald. Teknisk fremragende og ret original. Inger Margrethe Larsen præsenterede nogle kæmpe akryl-“knapper” kaldet Medalje for Humor. Sjovt og flot. I afdelingen af sjovt og tankemæssigt udfordrende var også Morten Sylvest Nøhr med En maskine der rydder op i dine ting. Den ramte i hvert fald mig, der er til fals for alverdens gadgets! To billeder (print) af Maj Persdatter kaldet Horsemen kombinerede soldater og ryttere fra alverdens tidsaldre og kontinenter. Det var interessant at se på. Mit favoritværk var nok Karina Presttuns The Fabulous Hunter af applikerede tekstiler, der leger med vores kønsopfattelse ved at vise en muskuløs jæger med riffel og patronbælte og det hele – iført en lille solkjole. Den kan ses på hendes hjemmeside, men bør opleves i virkeligheden.

Mange værker lod mig kold, mange var da fine nok, men ikke så jeg stadig huskede dem, da jeg var ude på Kgs. Nytorv. Et enkelt værk kunne jeg slet ikke lide, nemlig det snart obligatoriske “lad os spotte Islam”-værk. Et bedetæppe med en forgyldt (nøgen) kvindetorso oven på. Værket er af Jens Rost og hedder God is Great. Men i modsætning til Charlie Hebdo, nøjes det altså med at håne Islam. Når man vil kritisere religion, må der godt være lidt dybde og mening med det, synes jeg – ellers er det hån for hånens skyld, og det har jeg allerede for længst fået nok af. Han har et andet værk på sin hjemmeside, også involverende et bedetæppe, som jeg synes faktisk gør netop det, jeg efterlyser: Kaster et kritisk blik på religionen, men uden at håne.

Når jeg skriver sådan et indlæg som dette, googler jeg jo alle kunstnerne. De fleste (men ikke alle) har en hjemmeside, men mange har ikke en Facebook-side, tilbyder ikke et nyhedsbrev og kan ikke følges på en eneste platform. Det undrer mig virkelig meget, for hvordan holder de kontakten med de mennesker, som støder på deres kunst og kan lide den og ønsker at følge med fremover? Regner de med, at vi skriver deres navn ned og tjekker deres hjemmeside hvert halve år?

PS: Hvorfor afholdes Forårsudstillingen i januar?

Share