Symfonisk Love Shop

I weekenden var jeg til en af de ret få koncerter, jeg efterhånden går til. Selv mit absolutte favoritband her i Danmark, Love Shop, har jeg ofte svigtet. Men Love Shop sammen med et symfoniorkester måtte jo indfri alle mine drømme. Jeg tilbragte min barn- og tidlig ungdom med at drømme om at blive bratchist i et symfoniorkester. Ja, faktisk skulle det helst være Copenhagen Phil, eller som de dengang hed, Sjællands Symfoniorkester. Det viste sig dog snart, at jeg hverken havde talentet eller den nødvendige stamina til at præstere de 10.000 timer, der angiveligt skal til, før du er nogenlunde habil på et klassiskt musikinstrument.
Radiohusets koncertsal

Den vidunderlige koncertsal i Musikkonservatoriet (det tidligere radiohus) var den værdige og perfekte ramme om koncerten. De fleste af jer ved, at jeg er aldeles ude af stand til at være objektiv her, så det er jeg ikke. Jeg elskede sådan ca. hvert minut af det og må konstatere, at Copenhagen Phil er en del dygtigere end det Sjællands Symfoniorkester, som jeg engang i 70’erne var i praktik hos, og at Jens Unmack har udstået sine 10.000 læretimer som performer. Rolig og med overblik, men alligevel spændt og respektfuld over for orkestret.

Noget, jeg især syntes var fantastisk, var brugen af de dybe træ- og messingblæsere, som ellers mest høres hos Wagner og anden tung romantisk symfonisk musik. Men i orkestret var både en basfagot, en basklarinet og en tuba. De dybe frekvenser går lige i mellemgulvet. Denne idé må vel tilskrives Christian Balvig, der havde arrangeret Love Shops musik for orkestret. Jeg er faktisk lidt svimmel over, at den helt utroligt dygtige unge mand først blev født fem år efter, at Love Shop blev dannet!

Og så må jeg da også lige sende en hilsen til de to klarinettister, der opførte deres eget lille show på bageste række.

Endelig er der vel blot at sige, at En Nat Bliver det Sommer udsat for symfoniorkester nok var opfyldelsen af en livslang drøm, jeg ikke vidste, jeg havde. Tak!

Ingen billeder. Nej, for der findes ikke et eneste billede af Love Shop, som man som blogger må bruge. Af samme grund er der heller ikke noget billede til Wikipedia-artiklen om dem. Må man have lov til at gøre opmærksom på begrebet CC Creative Commons?
Share

Zoran Juresa i Bredgade Kunsthandel

Bredgade Kunsthandel er et af mine favorit-gallerier. Ikke fordi de i særlig grad har fantastiske kunstnere, men fordi alle tilknyttede altid er så venlige og imødekommende. Det er nok derfor, vi også har købt flere værker dér.

Seneste udstilling, jeg har set, er med den kroatiske arkitekt og maler Zoran Juresa. Jeg havde aldrig hørt om ham før, og jeg var ikke blevet specielt tilskyndet til at se udstillingen af de fotos af værkerne, jeg så på invitationen og Facebook. Men hold da op, når først man står foran billederne! Især ét billede gjorde mig helt blød i knæene, og jeg tænkte både på Turner, Klimt (farverne) og Monet, selvom billedet er aldeles abstrakt. Desværre – eller heldigvis – var det allerede solgt!

Igen var det en stor og særlig oplevelse at stå foran malerierne – en oplevelse man slet, slet ikke kunne forestille sig, når man så billederne på computeren. Kunst skal ses i virkeligheden – men det er godt at kunne orientere sig på nettet, så jeg vil gerne opfordre kunstnere og gallerier til at være gavmilde med billeder på nettet og at gøre sig umage med gengivelsen. Der sælges nok ikke ét eneste maleri mindre, fordi vi kan se gode repræsentationer af dem på nettet, snarere tværtimod.

Jeg ville gerne vise et af Juresas billeder her, men ikke ét af hans billeder på nettet har en CC (Creative Commons) licens, så jeg tør ikke, da han og/eller fotografen kan komme efter mig for brud på copyrighten. Og det har jeg altså ikke råd til! Jeg tænker, at de fleste kunstnere og gallerister slet ikke ved, at de har mulighed for at gøre dette – så lad mig foreslå det! Jeg har flere gange brugt egne fotos af værker her på bloggen, og det er faktisk heller ikke altid tilladt – men jeg tager chancen (og fotograferer kun skulpturer og værker af fx tekstil) og håber på, at kunstnerne faktisk sætter pris på, at jeg fortæller om deres værker! Ved du, at du bliver retsforfulgt, hvis du tager et billede af Den Lille Havfrue og lægger det på din blog?

Når man klikker på "labeled for noncommercial reuse" forsvinder ALLE billederne...
Når man klikker på “labeled for noncommercial reuse” forsvinder ALLE billederne…

Det minder mig om en årelang debat mellem museerne og fx Wikipedia om brugen af fotos af skatte fra kulturarven. Det sker stadig, at museer henvender sig til Wikipedia og beder om, at et foto af et maleri (et af dem, hvor kunstnerens copyright for længst er udløbet) bliver fjernet, fordi museet mener at have copyright til fotografiet af maleriet. Jeg synes, det er skammeligt, simpelthen, at museer, der forvalter vores allesammens kulturarv, sætter sig så tungt på den, at vi ikke må se billeder af fællesskabets kunstskatte i Wikipedia. Heldigvis har flere og flere museer taget skeen helt i den anden hånd og tilbyder nu fotos i høj opløsning – hurra for det. Se fx her hos Statens Museum for Kunst.

Share