Spadseretur i Køge og visit på Arken

Man kan nå meget, når blot man kører tidligt hjemmefra! Efterhånden har jeg læst og hørt en del om KØS, museet for kunst i det offentlige rum, som ligger i Køge. Nu havde min udflugtspartner og jeg i forvejen besluttet, at vi skulle på Arken bagefter, så vi sprang et besøg på selve KØS over og gik i stedet den rundtur i Køge, som kunstnerduoen Randi & Katrine har tilrettelagt.

Altså, Køge er i det store hele en virkelig pæn by med mange velbevarede, gamle huse. Og byen har en havn, som der stadigvæk er liv i. Begge dele giver vældig store krydser i min bog. Når man så lægger til, at byen er propfyldt med forskellige former for gadekunst, så vil jublen jo ingen ende tage. Randi & Katrines fem skulpturer var kun toppen af et herligt isbjerg.

Muslingehuset af Randi og Katrine, Dantamvej i Køge
Udsnit af Muslingehuset af Randi og Katrine, Dantamvej i Køge

Samtidig med at vi nød det fantastisk gode vejr, vores udflugt var velsignet med, førte vi en livlig samtale, så vi gik flere gange forkert eller for langt. Det betød, at vi fik set forskellige street-art værker, en motocross bane, en skatehal, et par originale og anderledes legepladser, m.m. Er det bare mig, der for sjældent spadserer rundt i danske provinsbyer, eller udmærker Køge sig her? Jeg svarer lige selv på spørgsmålet: Ja, Køge udmærker sig. Måske kunne andre provinsbyer/småbyer lære noget her? Der tales lige nu en del om, at danskerne foretrækker at spare på kultur før noget andet. Mon Køges borgere også synes, at de sagtens kunne undvære street art, KØS, legepladser, etc. for at få flere plejehjemspladser (for det skal jo pinedød stilles op som enten/eller!)? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at et rart og indbydende miljø, der har tiltrækningskraft for mange forskellige befolknings- og aldersgrupper, er fordrende for hele byens velbefindende. Det er positivudgaven af “broken windows-teorien“.

Udsnit af Randi & Katrines The Barn på Søndre Molevej, Køge.
Udsnit af Randi & Katrines The Barn på Søndre Molevej, Køge.

Så drønede vi nordpå igen til Arken. I mellemtiden var vejret gået fra udmærket til storslået, så udsigten fra Arkens café, hvor vi nød en glimrende frokost, var aldeles fantastisk.

Min udflugtspartner havde aldrig før været på Arken, og jeg er glad for at sige, at besøget var en succes, som snart vil blive gentaget uden mig, men med børn. Mission accomplished, siger jeg bare! På trods af betonen og moderniteten er Arken et ret venligt og imødekommende museum, ikke mindst pga personalet, der alle som én er flinke og meddelsomme. Jeg er efterhånden ved nærmest at være ven med Damien Hirst, som virkelig fremstår langt mere sympatisk, morsom og skrupskør, når man ser mange af hans værker samtidig, i stedet for bare som provokerende og beregnende, som var det jeg mest tænkte om ham, inden jeg første gang så Arkens samling.

Vi nåede lige nøjagtig at se føromtalte Randi & Katrines fantastiske tårne, der havde deres sidste dag på Arken. Selvom jeg har set dem flere gange før, nød jeg alligevel at gå blandt dem igen.
Lili Elbe by Gerda Wegener
Jeg har glædet mig til at se udstillingen med Gerda Wegener, lige siden museet annoncerede den. Mit første møde med Gerda Wegener fandt sted for snart mange år siden, da jeg tilfældigt faldt over et af hendes malerier hos Bruun-Rasmussen. Jeg blev helt vild med det, men måtte desværre erkende, at jeg ikke engang på det tidspunkt, hvor hun ikke var særlig kendt i Danmark, havde råd til det ret store maleri. Nu sker det nok aldrig, for om kort tid (4/2 i DK) har filmen om Gerda og Lili Elbe premiere verden over, og så vil berømmelsen nok ingen ende tage. Filmen er baseret på en bog, som du skulle tage at læse. Den er god.

Tænk, at Louvre i sin tid købte tre af hendes malerier, mens ingen danske museer købte et eneste! Udstillingen går fint i tråd med Gl. Holtegaards Art Deco udstilling og er meget flot og omfattende. Det billede, som både Charlottenborg og Den Frie afviste i 1907, og som udløste en bitter strid blandt danske kunstnere, den såkaldte Bondemalerstrid, er genfundet og kan ses. Ret fantastisk!

Vi løb en hurtig runde i Bjørn Wiinblad-udstillingen. Den er så flot kurateret! Et festfyrværkeri af farver og former, præcis, tror jeg, som Wiinblad kunne have ønsket sig det.

Og så skulle vi hjem. Da vi træder ud af museet, ser vi dette:2015-11-15 17.01.04

Share

Ostrowski, Reyle, Hirst på Arken

“Afsøgning af kunstens virkemidler” kan også blive for abstrakt for mig. Således David Ostrowski. Jeg havde ikke sønnen med, men jeg ved, at han ville være blevet oprigtigt forarget over, at Arken skulle bruge en sal på det. Og han er ellers ikke nogen foragter af abstrakt kunst.

Vi var mest på Arken for at mødes med noget familie, men vi fik da gået en runde. Jeg har tidligere skrevet om, hvor meget det har betydet for min kunstopfattelse at se de samme kunstværker mange gange. Nu har jeg været en del gange på Arken inden for en relativt kort tidsperiode, og jeg kan mærke, hvordan nogle af værkerne sniger sig ind under huden på mig, mens andre til stadighed er mig ligegyldige. Anselm Reyle er en af dem, som jeg efterhånden er kommet til at synes godt om.

Anselm Reyle, Arken
Anselm Reyle, Arken

Tidligere har jeg været uforstående over for Damien Hirsts enorme berømmelse og de sindssyge priser på hans værker. Det sidste begriber jeg nok stadig ikke, men efter nu at have tilbragt en del tid med at gå rundt i Hirst-salen på Arken, så forstår jeg efterhånden det med berømmelsen. Han kan virkelig noget!

Og så er der i øvrigt ved at ske noget rimelig stort med Arken. Museet er endelig på vej til at kunne leve op til sit navn, da der nu graves en “voldgrav” rundt om museet, der så bliver til Kunstens Ø. Hvis det kommer til at se ud som på tegningerne/computeranimationerne, bliver det virkelig flot! Det skulle være færdigt til vinter – jeg glæder mig til at se det!

 

Share

Arken – Randi & Katrine

I sidste uge – inden jeg blev lagt ned af influenza og før Danmark blev væltet bagover af en ung terrorist – var sønnen og jeg en tur på Arken. Det er ikke længe siden, vi var der sidst, men før det havde jeg ikke været der i årevis. Det skal der nu laves om på; søn og jeg er enige om, at Arken fortjener vore jævnlige visitter på samme måde som Louisiana. Der sker noget med ens kunstopfattelse, når man føler sig tryg et sted og straks bemærker nyophængninger og -nedtagninger.

Randi & Katrine: Mellem Tårne. Arken 2015.
Randi & Katrine: Mellem Tårne. Arken 2015.

Denne gang var vores primære mål den store installation Mellem Tårne af Randi & Katrine. Og den er sandelig et besøg værd. Både håndværket, skalaen (og skaleringen) samt den særlige følelse, man får, når man står blandt tårnene og hører deres summen, gør, at jeg forstår, hvorfor dette værk fik sådan en flot modtagelse hos de traditionelle kunstanmeldere.

Der var også tid til at vandre igennem de øvrige sale og gense den øvrige kunst. Vi talte en del om Ai Wei Wei og hans kinesiske stjernetegnsfigurer, hvilket naturligvis ledte til en snak om at være Ai Wei Wei eller en anden i opposition til styret i Kina. Og til overtro – jeg er en gris og søn er en slange. Vi grinede lidt af, hvad der er værst? Da der var Ai Wei Wei udstilling på Louisiana var vi heldige at være til stede, da der var videokonference mellem museet og Ai Wei Wei i hans hjem. Det føltes som et meget særligt øjeblik at få lov til at deltage i. Dengang var vi ret vilde med disse ubrugelige cykler og talte en del om symbolikken.

Ai Wei Wei: Forever
Ai Wei Wei: Forever

Vi brugte også igen tid på Damien Hirst. Jeg havde tid til at google titlen på et af værkerne, fordi jeg – med god grund viste det sig – var nysgerrig på forbindelsen til The Clash. Titlen på værket (og angiveligt på flere værker) er Strummerville, og i det indgår en silhuet af en guitarist. Det viste sig, at Strummerville er navnet på en fond, startet af Strummers hustru og Hirst. Så vidt jeg kan læse mig til, er Hirst ikke længere involveret, men på et tidspunkt har han altså doneret værker til et ikke-kommercielt formål. Det var interessant at læse samme dag, som jeg læste dette

Arkens omgivelser er under forandring. Det bliver spændende! Lidt længere væk ligger Avedøreværket, der slet ikke ser så tosset ud i solskin!

Avedøreværket
Avedøreværket
Share