Danmark dejligst

Du tror sikkert, det er løgn, men min veninde og jeg besluttede allerede sidste år, at vi skulle tage en Danmarks-tur denne sommer. Vi havde netop været 4 dage i Jylland og besøgt adskillige museer og gået tur i forskellige landskaber og var blevet meget inspireret.

I år brugte vi en dag mere og nåede 2-3 destinationer om dagen rundt omkring på Sjælland og øerne – se evt. en lille billedreportage. Herunder omtales nogle af dem + de øvrige kulturoplevelser af varieret art, jeg har nået indtil nu i ferien. Alt det andet, der plejer at være i #serendipiteten, kommer tilbage igen, når hverdagen indtræffer.

Fuglsang Kunstmuseum

På Lolland ligger et fint lille museum med en mindre samling af ældre kunst og en lidt større af nyere (ny og ny, men altså ikke guldaldermalerier). Da vi var der, havde de en særudstilling om grafikeren Palle Nielsen. I en af de interview-videoer, man kunne se rundt om i udstillingen, siger John Kørner: “Kunne han dog ikke have arbejdet i lidt større formater?” (efter hukommelsen). De mange linoleumstryk er da også bittesmå, men jeg forlod museet med langt større respekt for Nielsen, end da jeg kom. Museets arkitektur er meget smukt tilpasset det åbne landskab, og man sidder lidt åndeløs og kigger så langt øjet rækker fra væg-til-væg-vinduet i “bunden” af museet.

Romantiske haver

Dem besøgte vi to af – Gisselfeld ved Næstved og Liselund på Møn. Gisselfeld er kæmpestor og meget imponerende, Liselund lidt mindre, men der bliver man virkelig slået af, hvor meget viden, arbejde og penge, der skal til for at tilrettelægge og vedligeholde sådan en “have”. For det er jo ikke nogen have, men en kæmpe park. Et kuriosum er den meget lidt poetiske, men til gengæld ufrivilligt komiske historie om striden mellem arvingerne til Gisselfeld. Historien om Liselund er til gengæld ægte romantisk!

To museer i nabolaget

Jeg fik ENDELIG besøgt det nye Københavns Museum, selvom det ligger et stenkast fra mit hjem. Det var en meget positiv oplevelse. Jeg er ret vild med udstillingsdesignet, som får virkelig meget ud af den relativt beskedne plads. Og så var jeg nærmest lykkelig over at se Agnes Slott-Møllers store glasmosaik, som jeg indtil da kun havde set billeder af og læst om.

Agnes Slott-Møller

og Louisiana

Det er godt at læse det med småt – i mange af livets forhold. Det havde jeg glemt, da jeg kørte på Louisiana med en veninde i sidste uge – for udstillingen med de Fantastiske Kvinder var jo slet ikke åbnet endnu… Nå men, vi fik gået en tur, spist vores dejlige picnic og set udstillingen med Per Kirkeby. Hans bronzeskulpturer gør simpelthen bare ikke noget for mig, må jeg nok indrømme. Til gengæld er jeg vild med hans malerier – farverne!!!!

Per Kirkeby

Biografen

Jeg så Lone Scherfigs The Kindness of Strangers, som desværre var en skuffelse. Jeg er ellers ret glad for Scherfig, men jeg synes ikke, hun ramte den her. Til gengæld er den franske Forført med vidunderlige Juliette Binoche en effektiv thriller med noget på hjertet. Det er noget, de kan, franskmændene. De kan også have instruktører med mellemøstligt klingende navne, der instruerer film, som ikke handler om mørklødede gangstertyper eller flygtninge. Og de kan have brune og sorte skuespillere i roller, som “helt almindelige” franskmænd. Det ku’ vi ærligt talt godt lære noget af herhjemme.

Og så har jeg set den særdeles glimrende road movie Queen & Slim. Mon den får regulær premiere i danske biografer? Road movies kan bare noget!

Proxima er en film om en kvindelig astronaut og hendes datter. Jeg syntes ærligt talt ikke, det lød særligt besnærende, men jeg tog fejl. Eva Green og pigen, der spiller hendes datter, er helt suveræne, og historien er langsomt og tålmodigt fortalt og overrasker til stadighed på en meget afdæmpet måde. Instruktøren, Alice Winocour, er fransk, men ellers er det ikke rigtigt til at lure, hvilken nationalitet den skal forestille at have. Den foregår i Tyskland og i Rusland, hovedpersonerne taler mest fransk, men også tysk og russisk. Og engelsk med Matt Dillon. Det er faktisk lidt skønt!

En bog eller to

Jeg har fået læst fire bøger (snart fem faktisk, for er 3/4 igennem Buddenbrooks) i ferien. Det kunne jo godt være blevet til lidt mere, men helt tosset er det da ikke. De bedste var VIDT forskellige. Sommerglæder af Herman Bang og en helt ny sci-fi-roman kaldet Burn-In. Alle, der interesserer sig for AI, bør virkelig læse Burn-In. Første kapitel kan læses gratis her. De to andre var On Earth We’re Briefly Gorgeous af Ocean Vuong og F af Daniel Kehlmann. Links er til mine omtaler på Goodreads.

Kom og besøg mig!

Jeg er nu 60 år og enlig (NU skal du få ondt af mig…), og efter at have oplevet mine bedsteforældre og forældre og venners forældres alderdom og død, må jeg tilstå, at det fylder mig med rædsel at blive gammel. Altså, det er fint nok, indtil afhængigheden af andre indtræffer. Bliver jeg dement, får jeg en hjerneblødning eller bliver jeg bare en irriterende sur gammel dame med smerter, der gentager mig selv hele tiden og er fyldt med brok?

Alt det fik jeg lejlighed til at tænke endnu mere over, da jeg hørte en Zetland-historie ud over det sædvanlige. Det mest usædvanlige ved den var, at det var en personlig fortælling. Zetlands skribenter inddrager ikke ret tit sig selv i deres historier, og skriver da endnu sjældnere OM sig selv. Men det gjorde Mads Olrik i sin beretning om, hvad der skete, efter at hans far fik en hjerneblødning. Du kan lytte eller læse ganske gratis her. Hvis du lytter, kan du høre Mads og hans far tale sammen om farens ændrede personlighed. Det er ret stærkt.

Jeg har aftalt med Zetland, at jeg holder en lille “seance” hjemme hos mig, hvor vi kan være otte personer i alt og tale om, hvad det vil sige at personligheden forandres, som det sker for flere og flere af os, fordi vi dels overlever hjerneblødninger i højere grad end før, dels bliver ældre og dermed ofte demente.

Det bliver tirsdag den 18. august kl. 19:30, og jeg skal nok sørge for et glas vin eller en kop te/kaffe (og håndsprit). Du melder dig til ved at skrive til mig på mail (nene@labeet.dk) eller på Twitter (@labeet). Først til mølle, etc. Mads Olrik har lovet at introducere (via video).

Share

Tiden før døden

“Vi skal alle dø”, er en nærmest latterlig ting at sige, da alle jo ved det. Alligevel optræder de fleste af os, som om vi ikke ved det! Sidsel Hoe fra Zetland har skrevet/indlæst en fremragende artikel om døden i det moderne samfund. Som hun skriver: Der er tilføjet et nyt kapitel til menneskelivet: De år, vi bruger på at dø.

Jeg tænker selv meget over det her – på nær få undtagelser er vi meget sejlivede i min familie, så jeg har snart set mange dø en langsom og ofte pinefuld og ydmygende død – over mange år nogle gange. Undervejs har de mistet alt det, der gør livet værd at leve. Syn, hørelse, smagssans – og ikke mindst hjernekapacitet. Og nogle har oven i købet haft smerter tillige. 

Jeg vil gøre næsten hvad som helst for ikke at leve et ydmygende ikke-liv i mine sidste år.

Corona

Sadiq Khan siger lige noget

Londons borgmester om hvordan etniske minoriteter bliver ramt forholdsmæssigt hårdere af Coronavirus end hvide. Og om hvorfor.

Londons busser

Det bliver nu (midlertidigt) gratis at køre med bus i London, efter at 20 buschauffører er døde af Covid19. Det hænger sådan sammen, at passagererne så kan gå ind ad bussens midterdør og derved undgå at komme i for tæt kontakt med chaufførerne. Det er World Economic Forum, der fortæller.

En verden post-corona

Et interessant og nuanceret syn på, hvad der for altid vil være ændret efter Corona. Men også på midlertidige forandringer, der først vil indsnævre vores råderum, dernæst udvide det igen.

Samfund/miljø/politik

Madame Secretary

Langt interview med Madeleine Albright, hvor hun kommenterer på, hvad der måske kan komme til at ske efter Corona-krisen. Hun forfalder ikke til rasende kritik af Trump. Hun er mere subtil end som så.

Viden

To forskere fra RUC (Institut for natur og miljø) redegør på Videnskab.dk for, hvordan en model med effektiv karantæne og smitteopsporing vil gøre det muligt at åbne samfundet næsten helt op – også for de sårbare – uden at ramme max-antallet af alvorligt syge, som sundhedsvæsnet kan håndtere. En model de allerede bruger i fx Norge.

Teknologi

Kaninhullet

New York Times har startet en podcast om det kaninhul, der er Internettet, nærmere bestemt YouTube og den algoritme, der i løbet af fem klik kan bringe dig fra mainstream til konspirationsteorier. Podcastens hovedperson er en ung mand, der fortæller om sin tur ned i kaninhullet. Det er uhyggeligt og meget spændende. I øvrigt starter hans rejse med Gamergate. Hvis du trænger til at få den sag genopfrisket, så får du det med i købet ved lytningen. Den hedder meget sigende The Rabbithole og kan findes der, hvor du henter dine podcasts. Der findes nu et intro-afsnit og to hele afsnit.

Megavigtigt 😁

Hvordan du får din egen baggrund – eller bare én baggrund – i Microsoft Teams. Tak til Kim Elmose for den.

Om os

Modne single-kvinder vil gerne have en kæreste

Men de gider ikke flytte sammen med ham. Det er der flere gode grunde til, men den væsentligste er, at kvinder ikke gider træde tilbage i omsorgsfunktionen igen efter at have ydet den over for mand og børn og sidenhen måske også for gamle forældre. 

Medier

Det Danske Akademi

For folk med abonnement på Weekend-Avisen og Berlingske har det været en sand klikfest at følge med i debatten om Marianne Stidsen og de fire fra akademiet. Jeg har ikke abonnement, så jeg har kun læst artikler andre steder og overskrifter og referater. Hvad jeg dog har læst er et par af Stidsens tidligere indlæg om feminisme som “Mazisme” og retsforfølgelse af #metoo-aktivister efter terrorisme-paragraffen. Imens forskellige chefredaktører og andre svinger sig i ytringsfrihedslianerne, så tænker jeg, at der måske bare kommer et tidspunkt, hvor man må melde sig ud af en forening, fordi et trættekært medlem erobrer al taletiden for at ride egen kæphest, og resten bare sidder tilbage og piller ved deres telefoner? Hvis du vil læse om det, så googler du bare det fremhævede herover.

Kunst og kultur

Corona-ballet

Denne skønne video har jeg mødt mange gange i den mere kultiverede del af mit Facebook-feed i den forgangne uge. Jeg bliver glad af at se den – you know – balletdansere, disse æteriske og yndefulde skabninger, som rigtigt mennesker!

Det er en illusion

Set designeren fra Parasite fortæller, hvordan han skabte Park-familiens hus som en serie af kulisser efter nøje instrukser fra instruktøren.

En empati-lektion fra fortiden

Shakespeare kan lære os empati i en coronatid. Anne Sophie Refskou er Phd i Shakespeare-studier og fortæller om skuespillet King Lear, som han skrev, mens han var isoleret under et pest-udbrud.

Se eller gense Captain Fantastic

Captain Fantastic, der er en af mine all-time-favourites kan nu ses ganske gratis på Filmstriben. Fik du ikke set den i biffen, så har du her chancen for at opleve Viggo Mortensen i en af sine allerbedste roller, omgivet af en flok vidunderlige børn og unge.

30-års krigen

Jeg har læst Daniel Kehlmanns fantastiske roman Tyll om 30-års krigen. Her er tale om et prægtigt stykke tysk litteratur, der rækker langt ud over sit eget land. Godt oversat til dansk og i en udmærket lydbogsudgave.

Share

Vi vil gerne kigge med

Læs denne lange artikel, der i den grad er ulejligheden værd – inkl. ulejligheden med at registrere sig hos The Economist – så behøver du ikke læse andet Corona-baggrund i hele næste uge. Den forklarer om de forskellige typer af modeller, som epidemiologerne bruger – deres brugbarhed og deres mangler. Den ser grundigt på enten-eller argumenterne og på, hvilke udkommer de forskellige mulige tilbagevendingsscenarier kan få. Herunder to citater til at give dig læselyst:

If more data improve models, so does allowing people to look under their bonnets. The Dutch have published the details of the model they are using; so has New Zealand. As well as allowing for expert critique, it is a valuable way of building up public trust.”

“The fact that some of the people now arguing that the exorbitant costs of decisive action against covid-19 will lead to poorer public health in the future were, after the financial crisis, supporters of an austerity which had the same effect is not without its irony.”

Jeg er nok generelt mindre kritisk overfor regeringen mht dens Coronahåndtering end mange af mine venner – indtil videre. Det er ikke det samme, som at jeg ikke, på min lægmandsmåde, er uenig i nogle af deres tiltag, men jeg har for de fleste tings vedkommende tillid til, at de ændrer kurs, hvis de finder ud af, at et tiltag ikke duer.

Til gengæld er jeg enormt kritisk over for, at de ikke lægger ALT frem. Det er desværre karakteristisk for næsten alle politikere i Danmark i disse år – aktindsigt er allerhøjest et nødvendigt onde for dem – ikke en indlysende demokratisk ret. Derfor billedet herover.

Corona

Når ordentlige mennesker mødes

Vi har snart set mange beretninger fra sygeplejersker, læger og patienter. Denne her rørte mig mere end de fleste andre. Den patient bør minde os alle sammen om, hvad der virkelig er vigtigt her i livet. Hvor er jeg dog glad for, at den fremmede mand overlevede og kommer hjem til sin hårdt prøvede hustru.

Dr. Fauci

Jo, jeg har da været imponeret af Dr. Fauci, som så mange andre, men ikke blæst bagover. Det blev jeg så til gengæld, da jeg så klippet herunder. Nu tyder det så også på, at hans dage er talte – Trump har RT’et et tweet med hashtagget #firefauci.

Forskellene mellem landene i Europa

CNN giver et overblik over de forskellige måder landene i Europa, inkl. Danmark, nu genåbner. Der er store forskelle. Der bliver simpelthen så meget materiale for forskerne bagefter, at de aldrig løber tør for data!

War talk

Vi skal passe lidt på med krigs-analogierne, advarer professor emeritus i “War studies” fra Kings College Lawrence Freedman. Corona og krig har måling af dødstal til fælles, men fjenden er fælles for alle mennesker på kloden, så derfor har vi brug for så meget samarbejde og fællesskab som muligt.

Kritik

Min gamle ven Kenan Seeberg har bl.a. skrevet om Sundhedsstyrelsens zigzag-kurs i denne POV-artikel. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig i det hele, og i hvert fald vil jeg gerne høre, hvilke alternativer der er til at sende børnene i institution og skole.

Apropos aktindsigt

NYT har fået fat i mailudvekslinger ml en masse sundhedsbosser i USA. De var meget meget tidligt klar over, at den var grueligt gal! Opsummerende artikel og rå emails. Tak til @evaschjoldager på Twitter for at pege på den (og nogle interessante forskere).

Corona-konspirationer

Zetland giver dig lige en hurtig gennemgang af de mest udbredte konspirationsteorier vedr. Corona. Der er både 5G, Bill Gates, deep State og andre spændende forklaringer.

Værdien af et menneskeliv

“Fremtiden vil ikke vurdere os på, om vi for en periode valgte at svække den økonomiske vækst ved at sætte prisen på menneskeliv meget højt. Den arv, som fremtiden vil tage til sig, er, at vi valgte at lindre menneskelig lidelse.” Citat fra et fint essay i POV af filosoffen Peter Johannes Schjødt (@peterschjodt).

Samfund/miljø/politik

Den unævnelige

Forfatteren Jacob Skyggebjerg (som jeg aldrig har læst noget af) har været under cover i Stram Kurs. Det er der kommet en alenlang artikel i Atlas ud af, som ikke er bag paywall. Jeg synes, artiklen er alt for lang, men selvfølgelig får vi et interessant indblik i Paludans ikke-særligt-brogede følgerskare.

Viden

Langsigtede (økonomiske) konsekvenser

Italiensk professor i økonomihistorie har set på, hvad der skete rundt om i verden efter de forskellige epidemier, der har plaget vores klode. Det er overordentligt interessant, for der er stor forskel på de langsigtede konsekvenser, selv for lande, der overfladisk set ligner hinanden og/eller er naboer. Den konsekvens, professoren drager, er, at hvis vi – i fx. EU – samarbejder om at genrejse økonomien, vil vi få langt bedre resultater (for alle) ved at hjælpe hinanden i stedet for at lade de svageste i stikken. (Jeg er ikke blind for, at artiklens forfatter selv er italiener).

Om os

The parents are NOT all right

Når selv de allermest privilegerede forældre fortvivler over at forsøge at balancere arbejde, hjemmeskoling og børnenes velfærd, tænk så på, hvordan det er i hjem, der har mere på spil og færre afværgemanøvrer at gøre godt med. En (amerikansk) mors overvejelser.

80/20 – Hara Hachi Bunme

I Okinawa i Japan har de den største procentdel af mennesker over 100, og mennesker i Okinawa bliver generelt meget gamle og er sunde og raske længere. Det er jo værd at stræbe efter. Vi ved godt, at levealderen generelt er lang i Japan, og det skyldes med alt overvejende sandsynlighed, at de spiser flere grøntsager og fisk og mindre præfabrikeret mad, end vi gør. Men hvad gør så forskellen i Okinawa – jo, det Zen-Buddhistiske princip om kun at spise, til man er 80% mæt. Der findes en talemåde: 80% af maden er god for din krop, de sidste 20% er god for din læge. Læs om det i UnseenJapan.com.

Herhjemme har jeg praktiseret det i længere tid – maden serveres på køkkenbordet, hvor vi tager og derefter sætter vi os hen til spisebordet. For mit eget vedkommende bruger jeg en ikke-så-stor tallerken og har så det princip, at jeg kun må tage én gang. Det ville virke bedre, hvis jeg kunne holde mig til samme princip på arbejde og kunne holde mig fra snacks og chokolade før og efter maden 🍿🍫

“Fork” kommer fra latin “Furca”

Og? Spørger du med god ret. Furca betyder Trefork på latin – dvs. djævlens redskab. Derfor var gafler forbudt og forbandet i Europa frem til det 15ende århundrede. Den blev opfundet i Mellemøsten mange hundrede år før. Den historie og flere andre om almindelige ting i hjemmet kan du læse i denne sjove artikel fra The Smithsonian – et nyhedsbrev fra Smithsonian-museet i Washington DC.

Vent 24 timer

Når vi bliver sure eller vrede over noget – blandt venner eller kolleger eller fra andre mennesker på internettet – så er det allerbedste råd at vente 24 timer med at reagere. På det tidspunkt er man rolig og kølig nok til at vurdere, om det måske kunne være, at ingen respons er det bedste svar?

Kunst og kultur

Her vil jeg gerne bo

Yomogidai House, Japan. Tomoaki Uno architects. 📷 Ben Hosking

Jeg bliver for tiden udsat for en del målrettet reklame fra ArchDaily på Facebook. Det er noget af det eneste målrettede reklame, som jeg ikke kan lade være med at kigge på, og jeg er “bukket under” og er begyndt at følge dem. De fleste af de huse, de viser frem, er dog så enorme og ekstravagante, at jeg bliver ladt lidt irriteret tilbage. Kan arkitekter og arkitektmagasiner dog aldrig finde begejstring ved at bygge/vise byggeri, der er lavet til almindelige mennesker med almindelige indkomster?

Det her hus har nok heller ikke været til min økonomi, men det må alligevel have været til at komme i nærheden af. Jeg er vild med den Zen-agtige følelse, jeg får, så snart jeg “træder inden for”.

David Bowies sidste år

En god og grundig artikel fra Rolling Stone, hvor bl.a. Tony Visconti bliver interviewet, kortlægger Bowies sidste 10-15 år.

Paul Auster

Literary Hub bringer en helt dugfrisk fortælling fra Paul Auster – en grum historie om en by, overtaget af ulve. Som altid – velskrevet og veldrejet.

Læsning

Man skulle tro, jeg ville få læst en masse bøger i denne tid, men det sker faktisk ikke. Måske fordi jeg læser så meget andet? ⬆️ Men i den forgangne uge er jeg da blevet færdig med en tyrkisk roman af Elif Shafak. Jeg har faktisk glemt, hvordan jeg blev introduceret til den. Men den var god!

Efter at have hørt dette interview i Zetland med den tyske forfatter Daniel Kehlmann, blev jeg mindet om, at jeg har haft hans roman Tyll stående på min læseliste i mindst et år. Nu skal det være, tænkte jeg, og glad blev jeg, da den var på tilbud i Audible.co.uk i en dansk udgave. En tysk bog oversat til engelsk er alligevel for dumt. Den er glimrende oplæst, men altså, Lindhardt & Ringhoff, sidder Jesper Bøllehus i et studie og læser op, eller sidder han derhjemme? For lydniveauet ryger op og ned, og ind imellem er der ligefrem baggrundsstøj. Som sagt, hans indlæsning er meget fin, men den skæmmes af teknik.

Romanen, til gengæld, som jeg ikke er kommet ret langt i, er en af dem, der får mig til at juble indvendigt over, at jeg er læser. For ellers ville jeg jo gå glip af den! Jeg bliver helt varm indeni ved tanken om alle de bøger, der bare venter på, at jeg skal opdage og læse dem.

Share