En vest der ikke er gul

En lang men helt ekstraordinært velskrevet historie om de signaler vi sender med påklædningen med udgangspunkt i den nyeste mode på Wall Street. Og om hvorfor det er svært for kvinderne at “følge trop”, når mandemoden bliver mere afslappet på de dyre etager. Artiklen tager udgangspunkt i Instagram-kontoen @midtownuniform, hvorfra billedet herover også stammer.

Prøv at forestille dig en artikel i et dansk magasin (gratis!), der er både seriøs og samtidig så sjov som den her!

Samfund/miljø/politik

Det bedste land at være kvinde i

Åh Sverige, du mine drømmes land. Jeg elsker dig lige så højt, som DF og LA hader dig. Artiklen om dette fantastiske sted står i New York Times.

Mediesensationer

Lad os lige vente med at fare til tasterne, indtil vi ved, hvad sagen drejer sig om. Sov på det, internettet er der stadig i morgen. Vi gør os selv, vores følgere og hele bloody internettet en kæmpe tjeneste så. Og RT aldrig dem, der poster ubehageligt indhold – screenshots screenshots screenshots. Klog artikel af kloge Douglas Rushkoff. “Tweeting one’s outrage is not real activism, anyway. It’s really just a form of social signaling.”

uddannelse

Giv kvinder i Afrika uddannelse og de kvitterer med at få færre børn. Artikel i Videnskab.dk.

Plastic not so fantastic

En ældre herre var på ferie og blev chokeret over mængden af plastikaffald overalt i det såkaldte ferieparadis. Vel hjemkommet skrev han til 123 danske rejsebureauer og bad dem tage ansvar og gøre noget ved forureningen. Go Johannes! (Og Go Hans Henrik Hemming og Ronnie Rocket for at bringe historien til torvs.)

Nanny state

Liberal Alliance-typer kan lide at kalde Danmark – og ikke mindst Sverige – for Nanny States. Men det er Kina, der er verdens førende Nanny State. Landet, hvor borgerne har et score card, og når de har overtrådt reglerne for god opførsel tilstrækkeligt mange gange, så kan de ikke længere forlade landet. Flere gange, så kan de ikke engang tage toget. Historien står i The Guardian.

Teknologi

Åh altså, den spilbranche

Nøj, hvor er de svære at elske – og jeg der ellers altid forsvarer computerspil mod angreb fra forældre og pædagogtyper, der vil give dem skylden for voldelig adfærd blandt drenge.

Men hvorfor kan de ikke få bugt med misogynien? Det har denne artikel fra Washington Post nogle bud på. Måske ligger et af svarene også i, at spillet Rape Day først blev trukket tilbage efter protester… Det kan du læse om hos PCGamer.

Er data det nye olie?

Nej, den metafor holder ikke ved nærmere eftersyn. Hvorfor? Fordi dem der ejer allermest data ikke kunne drømme om at sælge detArtikel i Wired.

Viden

Demens – kan det forebygges?

Ja og nej. Ja, der er nogle ting, der har vist sig at slå ud ved forsøg. Og nej, der er en masse arvelighed og ukendte faktorer involveret, så vi kan ikke fx motionere os ud af risikoen for at få demens. Men at holde sit blodtryk i ave og have sociale interaktioner med andre mennesker ser ud til at være to ting, der måske kan holde glemslen fra døren i nogle år. Artikel i Lifehacker.

Knowledge wants to be free

Nu sker der ENDELIG noget med offentlighedens adgang til videnskabelige publikationer. Et stort universitet har sagt NEJ til Elseviers ublu økonomiske krav. Betyder det noget for dig? Ja, det gør det. Læs i Atlantic hvorfor.

Fri forskning er ikke meningsløst nørderi

Immunterapi er blevet det nye sort i behandling af flere forskellige cancer former. Forskerne, der fandt ud af det, kiggede egentlig efter noget andet. Læs i Wired. Citat fra artiklen: “curiosity-driven research won the prize and brought us new cancer medicines.”

Om os

hvad vi skulle have sagt/skrevet

En kræftoverlever har designet en håndfuld hilsner, hun ville ønske, hun havde fået fra sin familie og sine venner. Det kan man godt skrive sig bag øret.

Kunst og kultur

hånd i hånd

En fotograf var så heldig at være til stede i et galleri, hvor maleren (min favorit blandt de levende) David Hockney og sangeren Joni Mitchell mødtes og holdt i hånd. Awwwww. Se billedet.

Den er grim og den er italiensk

Det er filmen Dogman, jeg taler om. Den er altså ret god, selvom det måske ikke lyder sådan. Der er fx nogle virkeligt sjove hunde med i den. Jeg har skrevet om den.


Share

Richard Mosse, Jeff Wall og David Hockney på Louisiana

Vi har været på Louisiana et par gange, men jeg har ikke fået skrevet om det. Som jeg tidligere har beskrevet, er Louisiana en familiedestination for os – ingen andre steder opfylder så mange af vores behov på én gang.

Richard Mosse: Drag, 2012  Digital c-print ©Richard Mosse. Courtesy of the Artist, Jack Shainman Gallery & carlier ǀ gebauer
Richard Mosse: Drag, 2012 ©Richard Mosse. Jack Shainman Gallery & carlier

Richard Mosse‘ billeder fra krigen i Congo og i særdeleshed den film, der står centralt i udstillingen, er skrap kost. Den lyserøde farve, der er fuldstændig overvældende og dominerende, sender et stærkt kulturelt signal om ufarlighed og nuttethed, der er helt og aldeles misvisende. Farven skyldes Mosse’ brug af en særlig type film kaldet Kodak Aerochrome, som man tidligere brugte militært til at afsløre camouflage. Alt det naturligt grønne (og det er der meget af i Congo) fremstår skrigende lyserødt. Effekten bliver bl.a., at man bliver nødt til at kigge ret indgående på billederne, og at man aldrig får lov til at henfalde til beundring af det fine landskab.

Jeff Wall: Monologue, 2013 © Jeff Wall
Jeff Wall: Monologue, 2013 © Jeff Wall

Fotografisk kunst er virkelig ved at vinde indpas på de bonede gulve i Danmark. Det var på tide, og det er dejligt. Udstillingen med Jeff Wall er netop åbnet, og den er også flot og tankevækkende. De fleste af hans billeder er fra samfundets skyggeside, men slet ikke in-your-face, som det ses i fx aviserne. Snarere er han optaget af det lidt lurvede. Jeg har læst lidt i katalogteksten, og deri fortolkes billederne helt vildt – alt for meget for mig. Vi gik langsomt rundt og så på billederne og talte om, hvordan vi hver især læste dem (vi: min 26-årige ældstesøn og hans kæreste, min 13-årige søn og mig selv). Det var aldrig helt det samme vi så, så på den måde bidrog vi til hinandens oplevelser.

David Hockney: Woldgate, 6. – 7. maj fra serien Forårets komme i 2013  Kul på papir ©David Hockney Foto: Richard Schmidt
David Hockney: Woldgate, 6. – 7. maj fra serien Forårets komme i 2013, Kul på papir, ©David Hockney, Foto: Richard Schmidt

Endelig er der viet en sal til en af Louisianas “huskunstnere”, David Hockney. Ham er jeg fuldstændig pjattet med, så er det sagt. Et af mine mottoer er godt nok, at man skal skille kunstneren og værket, men i dette tilfælde er jeg vild med begge dele. Et interview med Hockney er altid fyldt med visdom, humor og underfundighed. Hockney har lavet en serie kultegninger, som et farvel til det England, hvor han er født, men som han ikke regner med at komme tilbage til. Der er tale om 30 tegninger af forskellige motiver i den samme skov, tegnet over et år, de fleste vist fra forsædet af kunstnerens bil. Hvis du ikke er så bekendt med Hockney, så se videoen herunder, hvor man både ser mange billeder, ser ham male og hører ham fortælle.

Udover de ovenstående kan man stadig se den store Modersohn-Becker udstilling, som jeg har set flere gange, men alle fire er ALT for meget på én gang. Hvis du skal derop snart, så kig lidt på Louisianas hjemmeside og beslut, hvilke af kunstnerne du er mest interesseret i, og skip så resten. Med kunstoplevelser gælder det ikke om at få så meget som muligt for pengene.

Share

Photo Meme

My blogging has been almost non-existent lately. And I can’t really tell you why! I so want to blog more and last week the lovely Angela (@angpang on Twitter) pinged me with an unusual meme. Do click her post, her picture is one of the most poignant pictures of the twentieth century. Yes. It is.

I must choose a photograph that means something special to me – could be by me, of me or by somebody else of something else. I have lots of my own photographs that I’m very happy with, proud of and that hold cherished memories. But I’ve chosen a third party photograph because I really, really thought the world would change for the better when I saw it on the front page of my newspaper. I cut the picture out and hung it on my notice board. My colleagues thought I was bonkers (guess they thought that even before the “picture incident”, but it confirmed their suspicions).

Picture borrowed from San Diego Uni.
Picture borrowed from San Diego Uni.

It was September 13th 1993 and I was so joyous at seeing this picture that I almost cried. I truly believed that world peace was within reach and that this was the first step. It’s a miracle that I’m not an ice-cold cynic today, all things considered!

If all these events are a bit blurry to you, here‘s a blog dedicated to President Clinton’s efforts for peace in the Middle East.

Actually, the meme is called My Favourite Photograph and of course, this is not my favourite photograph. I have twisted the concept a bit, I know. If the poor bloggers, who I’ll now tag with this meme, want to take it back to it’s original meaning, they are absolutely free. Also, as Angela rightly writes, they shouldn’t feel obligated to respond. Only if it inspires them like it did me. Thank you Angela – also for your support in more mundane matters…

These are the bloggers I’ve tagged:

Returning the favour Goonerjamie! By the way, if you don’t know him, go read his tribute to his parents. Fantastic reading!

Mr. London Street is a relatively new acquaintance of mine, a rather more successful blogger than yours truly. I dare him with this meme because he never/rarely uses pictures on his blog. Will he make an exception?

And while I have my daring hat on, I’ll tag another very successful blogger, Motherhood The Final Frontier. A British pop singer in California, who can write about very trivial things so you writhe with laughter.

Tagging Eyglo isn’t very nice of me, as she’s the newest mother I know. So Eyglo, if you’re not up to this you’re absolutely forgiven. The reason I tag her is that she’s a brilliant photographer – just check her photos if in doubt.

I tag Lulu’s Lala Life because Lulu needs encouragement. Poor thing is bored to death in her new job. So L, please share a favourite photo with us!

Lisa is Danish/Greenlandish and only very recently I met her in the flesh. That was after having known her for about five years, where we’ve been following each others’ online presences… it was a REAL pleasure to meet her and I’m confident that it wasn’t the last time. Lisa is a keen photographer, see her masterly pictures here.

I know it’s always “tag ten bloggers” og “tag five”, but I’ve chosen to just tag the ones I felt like tagging today. If you feel left out, I’m sorry. Really.

From http://www.artknowledgenews.com/David_Hockney_Yorkshire_Landscapes.html
From http://www.artknowledgenews.com

And on an entirely unrelated note, can I please plug two items I’ve come across on Twitter today. They are COMPLETELY unrelated, but both touched me profoundly.

This is a little video showing my favourite living artist David Hockney’s drawings on his Iphone. Fantastic! And this is a little article in Huffington Post by a dad who also happens to be one of those admirable lawyers who work for death row inmates in the US. Such a moving piece. Write him a comment to show your support.

Share