Vi er får

Du er et får, jeg er et får, vi er alle får, der viljeløst lader os manipulere. Fotografen, der har taget ovenstående fotoserie, har lavet en række andre, der demonstrerer dette. Det’ sgu lidt sørgeligt… Til gengæld er de sjove at se på.

Samfund/miljø/politik

Marc Zuckerberg har mildest talt uld i mund, når han skal udtale sig om restriktioner for, hvad man må skrive på Facebook. Som det også er almindeligt her i landet, er den store forkromede YTRINGSFRIHED hans fall-back-clause. Komiker og generelt klog mand Sacha Baron Cohen får sat ham grundigt på plads i den video, man kan finde i dette indlæg hos Techcrunch.

Jeff Bezos kan ikke li’ fagforeninger

Amazon har udsendt en video til cheferne i Whole Foods varehusene, som instruerer dem i, hvordan man forhindrer medarbejderne i at organisere sig. I den hører man bl.a.:

The video tells supervisors what they must not do, according to labor law—threaten workers, interrogate them, spy on them, or promise rewards if they reject a union—but then coaches managers through lawful ways of achieving many of the same ends. (“To avoid your comments being an unlawful threat,” the video says, “avoid absolutes. Speak in possibilities instead.”)

Historien står i Wired.

Har du fået juledæk på bilen endnu?

Debatten om muslimernes angreb på danskernes elskede jul er efterhånden ligeså tilbagevendende som æbleskiver i supermarkedet. Min Twitter-ven Jacob Christensen sætter debatten lidt i (internationalt) perspektiv på sin dejligt tørre, akademiske måde.

Trumps børnehavenoter

Jeg var næppe den eneste, der mistænkte, at det var fake news til at få os “liberals” til at falde i fælden. Men den var altså god nok. Fotografen fortæller i Wired, hvordan det gik for sig. I øvrigt er konsensus i Washington, at det meget banalt skyldes, at han burde have briller, men er for forfængelig til at ville gå med dem.

Jeg fan-girler Mickey Gjerris

Mickey Gjerris har skrevet en ny bog om at gøre det etisk rigtige i klimakampen. Det er langt sværere end i mange andre situationer, hvor vi står og skal vælge mellem det etisk rigtige og forkerte, fordi der ift klimahensyn ofte må vælges mellem noget dårligt og noget endnu dårligere, ligesom det kan være utroligt svært at finde ud af, hvad der er hvad.

I denne opsummerende artikel skriver han bl.a.: 

“Men håbet skal, for mig at se, i særdeleshed findes i en tro på, at det at omstille samfund og livsstil ikke nødvendigvis er et offer af det gode liv, men i stedet en mulighed. En mulighed for at få et godt og meningsfuldt liv… blot på en anden måde, end vi gik og troede.”

Om os

Hvid mands privilegier

Min hvide mandlige ven Thomas har skrevet en Twitter-tråd om at sætte pris på sine privilegier. Og samtidig være bevidst om, at ikke alle har dem. Klik på tweetet for at læse resten af den læseværdige tråd.

Igen og igen – og igen

Gentagelse er ikke nødvendigvis kedeligt. Det kan faktisk være en ret fantastisk oplevelse at genbesøge et museum, se en film for tredje gang eller høre en plade for 100ende gang. Med streaming og sociale medier har vi en tendens til at glemme det. Det er synd.

Klimavenlig mad

Jeg har fået Klimakogebogen, som denne artikel handler om, forærende. Desværre er jeg ikke særlig begejstret – og det skyldes, at de fleste af retterne bare ikke er særlig hverdagsvenlige. Men noget af det kokken i artiklen siger, er til gengæld værd at tage med: Barndomsminderne. Især for os af ældre dato – for vi fik ikke kød hver dag som børn og en relativt beskeden mængde kød på tallerkenen, og vi spiste langt mere sæsonpræget, end de fleste mennesker gør i dag. Så mormors køkken er altså en god vej til at spise mere klimavenligt.

Medier

Brøgger-bashing

At tæske på den 75-årige Suzanne Brøgger for simpelthen ikke at hade islamisk stat tilstrækkeligt meget har været ugens hobby på den “kloge” højrefløj og langt ind i Socialdemokratiet. Den måde, de forskellige debattører hiver citater ud af sammenhængen, er simpelthen et imponerende stykke cherry-picking. Og ingen af kritikerne nævner overhovedet Damsgaard/Brøggers besøg hos de kurdiske militskvinder, så de mange, der ikke har hørt eller kommer til at høre podcast’ne, ikke får forplumret billedet. For det vigtigste for Leny Malacinsky et al er tydeligvis at få fremstillet Suzanne Brøgger (og i naturlig forlængelse ALLE på venstrefløjen og ALLE feminister) som islamisme-apologeter.

Jeg opfordrer dig til at høre de to korte podcasts og tælle, hvor mange gange Brøgger udtrykker udtalt afsky for IS, islamisme og mellemøstlige staters behandling af kvinder og så bagefter fortælle mig, hvor mange gange hun burde have gjort det, for at det var nok.

PS: At Suzanne Brøgger er en kæmpe krukke er ingen nyhed.

Kunst og kultur

Kunsten at gå på museum

Der er mange gode råd at hente i denne lille vejledning, ikke mindst det helt simple – planlæg dit besøg. Der er masser af ressourcer til det, stillet til rådighed af museet.

Parasite

Den koreanske film Parasite er en af de mest hypede i år. Den har premiere i Danmark 1. Juledag. Her er en anmeldelse (fyldt med spoilere), der sætter den i et meget interessant samfundsperspektiv: hvordan er det egentlig sket, at vi allesammen går rundt og tror, at underklassen aldrig vil rejse sig? Revolutionær gotik kalder skribenten filmen og trækker paralleller til andre. Underholdende og interessant læsning.

David Hockney

Grandteatret havde en særvisning af A Bigger Splash, filmen om tilblivelsen af maleriet af samme navn. Du kan med overvejende sandsynlighed se billedet for dit indre blik, men det var der jo ikke nogen, der kunne i 1973, hvor maleriet og filmen blev til. Tidsbilledet af London og Hockneys overordentligt excentriske omgangskreds er helt unikt og mærkeligt ironisk – og et blik ind i tiden før AIDS, hvor det ikke kunne koste en livet at være lidt promiskuøs. Filmen ligger på Amazon og måske også på andre tjenester.

Share

BDE

En ny internet-meme-forkortelse-halløjsating jeg har lært i denne uge. Men i modsætning til andre nye ord og begreber, som flyder rundt på de sociale medier, så er det her et positivt begreb. Selvom der nok skal være dem, der vil være forargede.

Ikke mere suspense: Big Dick Energy står det for. Og det er et udtryk for en mand, der hviler i sig selv og bruger sin styrke positivt. Det skal selvfølgelig ses i modsætning til de mange forsmåede, vrede mænd derude, der strør negativ energi om sig.

Det forklarer Marie Carsten Pedersen fra Zetland i den første nogensinde udgave af Zetland Spoiler, hvor Torben Sangild har hende og Jesper Olsen med i studiet for at diskutere en kulturbegivenhed, som der tales om ude i frokoststuerne. Denne gang Joker. Hør ikke programmet, hvis du ikke har set filmen endnu. Deraf navnet. Har du derimod set filmen, så lyt. Det er både sjovt, klogt og oplysende.

Samfund/miljø/politik

Yahya

Jo, selvfølgelig har du opdaget, at Yahya Hassan har udgivet en ny digtsamling. Men måske har du ikke opdaget, at Martin Krasniks uovertrufne interview med ham ikke er bag paywall (mere). Vi er midt i november, så det er nok ret sikkert at sige, at det er det absolut vigtigste kulturinterview i 2019. Ghita Nørby-interviewet er latterligt uvigtigt ved siden af. Jeg er tit sur på Krasnik, men det her er simpelthen hans “true calling”. Det store interview.

Fingeren

Kan I huske cyklisten, der gav Trumps motorcade fingeren og blev fyret, da man fandt ud af, hvem hun var? Nå men, hun har fået sin hævn.

Ugens Jarlov

Jeg troede ellers helt bestemt, at udlændinge havde krav på at blive danske statsborgere og eje Danmark!!!

Tåregas

Borgerne i Hongkong, særligt børn og ældre, bliver syge af de enorme mængder tåregas, politiet har kastet i de forgangne måneder. Omkring 6.000 granater, skønner Bloomberg.

Bilafbrænding

I syvende linje i brødteksten står det. Bilafbrænderen er etnisk dansk. (Og nej, inden du begynder, jeg ved godt, at flertallet af bilbrande nok er forårsaget af banderelaterede indvandrerdrenge, men min pointe er, at kriminalitet og hjernedød opførsel ikke har hverken farve eller religion).

1989

Er du ung? Så husker du ikke murens fald i 1989 og har måske brug for at læse en spændende beretning om, hvad der skete. Den er her. (på dansk).

DF’s forhold til Grundloven

Det ville være sjovt, hvis ikke de fik så mange med på vognen. Detektor har kigget nærmere på en Grundlovsrelateret påstand (hint: det er noget med ytringsfrihed).

Viden

Antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens er en kæmpe trussel mod verdens sundhed – både blandt dyr og mennesker. Som enkeltpersoner kan vi lade være med at presse lægen for at få penicillin, hvis vi ikke ved med sikkerhed, at vi har en infektion forårsaget af bakterier. OG det samme gælder for vores børn og kæledyr. Og så er der det kød, vi køber. Hvis det er økokød, er risikoen for, at dyret har fået penicillin langt mindre. Artiklen (Wired) handler om et meget positivt samarbejde mellem virksomheder, stater og organisationer om at nedbringe brugen. Gode nyheder findes.

Teknologi

Alle valg bliver manipuleret fremover

Susanne Sayers har været til Websummit 2019 og der bl.a. været til et event med Brittany Kayser, som var whistlebloweren, der gjorde navnet Cambridge Analytica til allemandseje. Hun har vigtige ting på hjerte. Hvis du har Netflix og ikke har set den endnu, så se filmen om Cambridge Analytica – den hedder The Great Hack.

Det var algoritmens skyld

En “cautionary tale” om, hvad der sker, når vi overlader tænkning til algoritmer. Og fodrer algoritmerne med mærkelige, forældede data.

Om os

Had til de tykke

Lad mig først lige sige, at jeg ikke fatter, hvad der får folk til offentligt at kommentere på fremmede menneskers udseende. Det er så uhøfligt og umenneskeligt, at jeg slet ikke fatter det. Altså, er de mennesker ikke blevet opdraget eller hvad?

Nå men, her er en artikel, skrevet af en tyk person. Den handler om den udskamning, hen bliver udsat for hele tiden og ønsket om, at hens venner og andre vil gå i brechen og sige noget til udskammerne.

Der er også et længere afsnit om samtalen i frokoststuen (eller lignede steder), og der må jeg bøje hovedet og indrømme, at jeg helt sikkert har talt om, hvad jeg gør for at holde vægten, mens en tyk person var i rummet. Uden at tænke over det. Er det forkert at tale om mad og vægt, når der er en tyk i rummet?

Og så en anden ting. Der er tykke mennesker i mit liv, som jeg har meget kær. Jeg er jo fuldstændig ligeglad med, hvordan de ser ud og synes, at det må de da virkelig selv om. Men ligesom med de rygere, jeg kender, så er jeg bekymret for, at de skal blive syge, eller jeg ligefrem skal miste dem før tid? Hvordan kan jeg give udtryk for det uden at såre?

Kunst og kultur

Mange af mine venner er meget glade for Filmstriben og udnytter denne fantastiske public service ydelse til fulde. Men jeg har selv en tendens til at glemme denne tjeneste, hvorfor jeg fornylig besluttede at abonnere på deres nyhedsbrev. Og nu er jeg ærligt talt ugentligt forbløffet og begejstret over, hvad jeg her får for mine skattekroner. Tjek det ud!

Elisabeth
Elisabeth var først med torpedobrysterne

Jeg har læst hendes bog. Jeg vil især anbefale den til alle os med rod i familien og til folk på min (og Elisabeths) alder og vores/deres børn.

Houellebecq

Jeg har endelig kæmpet mig igennem Serotonin. Det var hårdt. Du kan læse min tøvende konklusion her. Jeg nævner nogle folk, der er vilde med ham og bogen. En af dem er faktisk Elisabeth ⬆︎⬆︎⬆︎

Hockney

Jeg er SÅ misundelig på Nick Glass, der har lavet dette interview med den 80-årige David Hockney i hans studio. Men når nu det ikke nytter noget, så går jeg da bare i Grand og ser A Bigger Splash efterfulgt af en samtale mellem Jesper Elg og Bente Scavenius om, hvordan Hockney blev verdens dyreste nulevende kunstner – helt uden at blæse sig op eller lave skøre happenings.

Bedst sælgende musik

Apropos at sælge godt, så er her en fortræffelig datavisualisering, der viser, hvilke kunstnere solgte bedst i hvilket kvartal igennem 50 år. Videoen er over 10 minutter lang, men det er tilladt at hoppe lidt rundt. I min alder bobler latteren, når man når dertil, hvor man ikke kender verdens bedst sælgende kunstnere mere 👵🏻

Share

En vest der ikke er gul

En lang men helt ekstraordinært velskrevet historie om de signaler vi sender med påklædningen med udgangspunkt i den nyeste mode på Wall Street. Og om hvorfor det er svært for kvinderne at “følge trop”, når mandemoden bliver mere afslappet på de dyre etager. Artiklen tager udgangspunkt i Instagram-kontoen @midtownuniform, hvorfra billedet herover også stammer.

Prøv at forestille dig en artikel i et dansk magasin (gratis!), der er både seriøs og samtidig så sjov som den her!

Samfund/miljø/politik

Det bedste land at være kvinde i

Åh Sverige, du mine drømmes land. Jeg elsker dig lige så højt, som DF og LA hader dig. Artiklen om dette fantastiske sted står i New York Times.

Mediesensationer

Lad os lige vente med at fare til tasterne, indtil vi ved, hvad sagen drejer sig om. Sov på det, internettet er der stadig i morgen. Vi gør os selv, vores følgere og hele bloody internettet en kæmpe tjeneste så. Og RT aldrig dem, der poster ubehageligt indhold – screenshots screenshots screenshots. Klog artikel af kloge Douglas Rushkoff. “Tweeting one’s outrage is not real activism, anyway. It’s really just a form of social signaling.”

uddannelse

Giv kvinder i Afrika uddannelse og de kvitterer med at få færre børn. Artikel i Videnskab.dk.

Plastic not so fantastic

En ældre herre var på ferie og blev chokeret over mængden af plastikaffald overalt i det såkaldte ferieparadis. Vel hjemkommet skrev han til 123 danske rejsebureauer og bad dem tage ansvar og gøre noget ved forureningen. Go Johannes! (Og Go Hans Henrik Hemming og Ronnie Rocket for at bringe historien til torvs.)

Nanny state

Liberal Alliance-typer kan lide at kalde Danmark – og ikke mindst Sverige – for Nanny States. Men det er Kina, der er verdens førende Nanny State. Landet, hvor borgerne har et score card, og når de har overtrådt reglerne for god opførsel tilstrækkeligt mange gange, så kan de ikke længere forlade landet. Flere gange, så kan de ikke engang tage toget. Historien står i The Guardian.

Teknologi

Åh altså, den spilbranche

Nøj, hvor er de svære at elske – og jeg der ellers altid forsvarer computerspil mod angreb fra forældre og pædagogtyper, der vil give dem skylden for voldelig adfærd blandt drenge.

Men hvorfor kan de ikke få bugt med misogynien? Det har denne artikel fra Washington Post nogle bud på. Måske ligger et af svarene også i, at spillet Rape Day først blev trukket tilbage efter protester… Det kan du læse om hos PCGamer.

Er data det nye olie?

Nej, den metafor holder ikke ved nærmere eftersyn. Hvorfor? Fordi dem der ejer allermest data ikke kunne drømme om at sælge detArtikel i Wired.

Viden

Demens – kan det forebygges?

Ja og nej. Ja, der er nogle ting, der har vist sig at slå ud ved forsøg. Og nej, der er en masse arvelighed og ukendte faktorer involveret, så vi kan ikke fx motionere os ud af risikoen for at få demens. Men at holde sit blodtryk i ave og have sociale interaktioner med andre mennesker ser ud til at være to ting, der måske kan holde glemslen fra døren i nogle år. Artikel i Lifehacker.

Knowledge wants to be free

Nu sker der ENDELIG noget med offentlighedens adgang til videnskabelige publikationer. Et stort universitet har sagt NEJ til Elseviers ublu økonomiske krav. Betyder det noget for dig? Ja, det gør det. Læs i Atlantic hvorfor.

Fri forskning er ikke meningsløst nørderi

Immunterapi er blevet det nye sort i behandling af flere forskellige cancer former. Forskerne, der fandt ud af det, kiggede egentlig efter noget andet. Læs i Wired. Citat fra artiklen: “curiosity-driven research won the prize and brought us new cancer medicines.”

Om os

hvad vi skulle have sagt/skrevet

En kræftoverlever har designet en håndfuld hilsner, hun ville ønske, hun havde fået fra sin familie og sine venner. Det kan man godt skrive sig bag øret.

Kunst og kultur

hånd i hånd

En fotograf var så heldig at være til stede i et galleri, hvor maleren (min favorit blandt de levende) David Hockney og sangeren Joni Mitchell mødtes og holdt i hånd. Awwwww. Se billedet.

Den er grim og den er italiensk

Det er filmen Dogman, jeg taler om. Den er altså ret god, selvom det måske ikke lyder sådan. Der er fx nogle virkeligt sjove hunde med i den. Jeg har skrevet om den.


Share

Richard Mosse, Jeff Wall og David Hockney på Louisiana

Vi har været på Louisiana et par gange, men jeg har ikke fået skrevet om det. Som jeg tidligere har beskrevet, er Louisiana en familiedestination for os – ingen andre steder opfylder så mange af vores behov på én gang.

Richard Mosse: Drag, 2012  Digital c-print ©Richard Mosse. Courtesy of the Artist, Jack Shainman Gallery & carlier ǀ gebauer
Richard Mosse: Drag, 2012 ©Richard Mosse. Jack Shainman Gallery & carlier

Richard Mosse‘ billeder fra krigen i Congo og i særdeleshed den film, der står centralt i udstillingen, er skrap kost. Den lyserøde farve, der er fuldstændig overvældende og dominerende, sender et stærkt kulturelt signal om ufarlighed og nuttethed, der er helt og aldeles misvisende. Farven skyldes Mosse’ brug af en særlig type film kaldet Kodak Aerochrome, som man tidligere brugte militært til at afsløre camouflage. Alt det naturligt grønne (og det er der meget af i Congo) fremstår skrigende lyserødt. Effekten bliver bl.a., at man bliver nødt til at kigge ret indgående på billederne, og at man aldrig får lov til at henfalde til beundring af det fine landskab.

Jeff Wall: Monologue, 2013 © Jeff Wall
Jeff Wall: Monologue, 2013 © Jeff Wall

Fotografisk kunst er virkelig ved at vinde indpas på de bonede gulve i Danmark. Det var på tide, og det er dejligt. Udstillingen med Jeff Wall er netop åbnet, og den er også flot og tankevækkende. De fleste af hans billeder er fra samfundets skyggeside, men slet ikke in-your-face, som det ses i fx aviserne. Snarere er han optaget af det lidt lurvede. Jeg har læst lidt i katalogteksten, og deri fortolkes billederne helt vildt – alt for meget for mig. Vi gik langsomt rundt og så på billederne og talte om, hvordan vi hver især læste dem (vi: min 26-årige ældstesøn og hans kæreste, min 13-årige søn og mig selv). Det var aldrig helt det samme vi så, så på den måde bidrog vi til hinandens oplevelser.

David Hockney: Woldgate, 6. – 7. maj fra serien Forårets komme i 2013  Kul på papir ©David Hockney Foto: Richard Schmidt
David Hockney: Woldgate, 6. – 7. maj fra serien Forårets komme i 2013, Kul på papir, ©David Hockney, Foto: Richard Schmidt

Endelig er der viet en sal til en af Louisianas “huskunstnere”, David Hockney. Ham er jeg fuldstændig pjattet med, så er det sagt. Et af mine mottoer er godt nok, at man skal skille kunstneren og værket, men i dette tilfælde er jeg vild med begge dele. Et interview med Hockney er altid fyldt med visdom, humor og underfundighed. Hockney har lavet en serie kultegninger, som et farvel til det England, hvor han er født, men som han ikke regner med at komme tilbage til. Der er tale om 30 tegninger af forskellige motiver i den samme skov, tegnet over et år, de fleste vist fra forsædet af kunstnerens bil. Hvis du ikke er så bekendt med Hockney, så se videoen herunder, hvor man både ser mange billeder, ser ham male og hører ham fortælle.

Udover de ovenstående kan man stadig se den store Modersohn-Becker udstilling, som jeg har set flere gange, men alle fire er ALT for meget på én gang. Hvis du skal derop snart, så kig lidt på Louisianas hjemmeside og beslut, hvilke af kunstnerne du er mest interesseret i, og skip så resten. Med kunstoplevelser gælder det ikke om at få så meget som muligt for pengene.

Share

Photo Meme

My blogging has been almost non-existent lately. And I can’t really tell you why! I so want to blog more and last week the lovely Angela (@angpang on Twitter) pinged me with an unusual meme. Do click her post, her picture is one of the most poignant pictures of the twentieth century. Yes. It is.

I must choose a photograph that means something special to me – could be by me, of me or by somebody else of something else. I have lots of my own photographs that I’m very happy with, proud of and that hold cherished memories. But I’ve chosen a third party photograph because I really, really thought the world would change for the better when I saw it on the front page of my newspaper. I cut the picture out and hung it on my notice board. My colleagues thought I was bonkers (guess they thought that even before the “picture incident”, but it confirmed their suspicions).

Picture borrowed from San Diego Uni.
Picture borrowed from San Diego Uni.

It was September 13th 1993 and I was so joyous at seeing this picture that I almost cried. I truly believed that world peace was within reach and that this was the first step. It’s a miracle that I’m not an ice-cold cynic today, all things considered!

If all these events are a bit blurry to you, here‘s a blog dedicated to President Clinton’s efforts for peace in the Middle East.

Actually, the meme is called My Favourite Photograph and of course, this is not my favourite photograph. I have twisted the concept a bit, I know. If the poor bloggers, who I’ll now tag with this meme, want to take it back to it’s original meaning, they are absolutely free. Also, as Angela rightly writes, they shouldn’t feel obligated to respond. Only if it inspires them like it did me. Thank you Angela – also for your support in more mundane matters…

These are the bloggers I’ve tagged:

Returning the favour Goonerjamie! By the way, if you don’t know him, go read his tribute to his parents. Fantastic reading!

Mr. London Street is a relatively new acquaintance of mine, a rather more successful blogger than yours truly. I dare him with this meme because he never/rarely uses pictures on his blog. Will he make an exception?

And while I have my daring hat on, I’ll tag another very successful blogger, Motherhood The Final Frontier. A British pop singer in California, who can write about very trivial things so you writhe with laughter.

Tagging Eyglo isn’t very nice of me, as she’s the newest mother I know. So Eyglo, if you’re not up to this you’re absolutely forgiven. The reason I tag her is that she’s a brilliant photographer – just check her photos if in doubt.

I tag Lulu’s Lala Life because Lulu needs encouragement. Poor thing is bored to death in her new job. So L, please share a favourite photo with us!

Lisa is Danish/Greenlandish and only very recently I met her in the flesh. That was after having known her for about five years, where we’ve been following each others’ online presences… it was a REAL pleasure to meet her and I’m confident that it wasn’t the last time. Lisa is a keen photographer, see her masterly pictures here.

I know it’s always “tag ten bloggers” og “tag five”, but I’ve chosen to just tag the ones I felt like tagging today. If you feel left out, I’m sorry. Really.

From http://www.artknowledgenews.com/David_Hockney_Yorkshire_Landscapes.html
From http://www.artknowledgenews.com

And on an entirely unrelated note, can I please plug two items I’ve come across on Twitter today. They are COMPLETELY unrelated, but both touched me profoundly.

This is a little video showing my favourite living artist David Hockney’s drawings on his Iphone. Fantastic! And this is a little article in Huffington Post by a dad who also happens to be one of those admirable lawyers who work for death row inmates in the US. Such a moving piece. Write him a comment to show your support.

Share