Hvem skal egentlig udskammes?

I Kristeligt Dagblad spørger Sociologen Rasmus Willig, hvorfor det er os, der i det små forsøger at reducere vores CO2-aftryk, der hele tiden skal stå til regnskab og have at vide, at det er latterligt at spare på oksekødet, når vi alligevel hopper på en flyver? Hvorfor er det ikke de svinende virksomheder, landbruget, regeringen?

I samme boldgade er her 10 tips fra Junkbusters til en grønnere jul, der IKKE går ud på at dræbe juleglæden. Tvært imod kunne man faktisk forestille sig, at juleglæden ligefrem bliver forøget, når vi ved, at vi ikke har udgjort en kæmpe klimabelastning, når vi går i seng juleaften?

Sidste klimaindspark kommer her: Nogle af verdens førende klimaforskere har – igen igen – udgivet et studie, der viser, hvor tæt på randen vi er. De FATTER ikke, at der ikke handles. Folkene på videnskab.dk har startet en Facebookgruppe med fokus på handling. Du kan også melde dig ind. 

(fotoet viser, hvordan det ser ud, det der CO2. Klip herfra.)

Samfund/miljø/politik

Monopoltilsynet – eksisterer det stadig?

I “gamle dage” var “anti-trust tilsynet” – monopoltilsynet i Danmark – noget store, dominerende virksomheder frygtede med god grund. Men vi hører ikke meget til dem i dag? Forfatteren lister de brancher og virksomheder, der burde kigges efter i sømmene og forklarer hvorfor. I Medium af Tim Wu.

Nazikortet

Dennis Nørmark skriver om, hvornår man “må smide nazikortet”. Han er ikke helt på linje med “vennerne” på højrefløjen.

Det berømte paradigmeskifte

Stine Bosse er ikke helt enig med DF om, hvad det er for et paradigmeskifte, regeringen og DF har iværksat. Det skriver hun om i Ræson.

Svindel og humbug

En NYT-journalist satte sig for at finde ud af, hvad der ligger bag en masse mærkelige sælgere på Amazon. Det er en lang og mærkværdig historie. Jeg blev lidt deprimeret over, at der faktisk findes så mange mennesker, der har gjort det til en levevej at svindle andre.

Ms. Obama

Michelle Obama siger nej tak til Lean in. “That lean in shit doesn’t always work”, sagde hun ordret ifølge talrige kilder. 

Teknologi

12 ting vi [sgu fandme] skal forstå om teknologi

Technology isn’t an industry, it’s a method of transforming the culture and economics of existing systems and institutions.” Sådan indledes artiklen, og det er jo præcis det, der er pointen. Teknologi er ikke længere noget, vi kan sige, at vi ikke interesserer os for. Præcis som med miljøet. Vi er fanget i nettet!

High fashion – hi tech

Stella McCartney går all-in på bæredygtighed. Og det er mega hi-tech! Lang og grundig artikel i Wired.

Viden

Ubegribelige bølger

Langsomme bølger gled over oceanerne kloden rundt den 11. november, og seismologerne forstår ikke, hvad det var. Sådan nogle historier kan jeg slet ikke stå for! Den her står i National Geographic.

Om os

Sorg

Nick Cave om sorg. Smukkere end smukt, hårdere end hårdt. 

Vi gætter bare (næsten)

Statistiskeren Lasse Hjorth Madsen har skrevet denne ret fremragende artikel til Zetland om vinsmagning. Det sjove er bare, at den slet ikke handler om vin, den handler om os. Læs eller lyt, den er hvert minut værd.

Læs en bog i stedet

Debat er dumt og spild af tid. I et upbeat, sjovt men også klogt indlæg forklarer skribenten, hvorfor vi i stedet skal læse tænksomme indlæg – også af folk, vi er uenige med, og så droppe fordummende tv-debatter, hvor det sjældent er den der har ret, der får ret.

Kunst og kultur

Jeg har ikke været i biografen og har set de samme tv-serier, som jeg så i sidste uge og forrige uge. Men jeg er blevet færdig med en fantastisk bog, der er over 100 år gammel: Rainer Maria Rilke: Malte Laurids Brigges Optegnelser (1910). Åh, Rilke, dine smykker af ord!

Share

Det er teknologiens skyld

I dag i Berlingske Tidende har cand. mag. Mette Thomsen, som jeg tror er kvinden bag dette designfirma, en kommentar om børn og ny teknologi. Desværre kan jeg ikke linke til den, for den er ikke på nettet (endnu da).

I artiklen indleder hun med at nævne de kommuner, skoler og børnehaver som på det seneste har anskaffet IPads til børnene og citerer deres lovprisning. Jeg læste derfor begejstret videre, da jeg altid bliver mistænksom, når det er teknologien, der bliver lovprist, og ikke det, den muliggør.

Jeg blev dog skuffet, for efter en omvej omkring Adorno, der som bekendt bekymrede sig om, at vi mennesker nemt kunne blive gidsler for vores egen teknologibegejstring, kom hun frem til sit egentlige ærinde, nemlig at hun for nylig havde været til familiefest, hvor samtlige de 12 tilstedeværende mindre børn, havde siddet bøjet over hver deres IPad og slet ikke havde leget sammen.

Hun gør dermed det samme som de skoleledere og kommunalfolk hun skoser i indledningen. Nemlig  giver teknologien skylden for altings skrækkelige tilstand.

Vi var selv for nylig til en selskabelig komsammen med mange børn, og min søn kendte kun værtsbarnet. Han fiskede derfor straks telefonen op af lommen og begyndte at spille under bordet. Jeg bad ham straks om at pakke den væk og deltage i løjerne. Det gjorde det artige barn jo, men det gjorde de andre ikke. Og de inddrog ham ikke i deres samtale/leg/spil/fodboldkigning. Så efter en time meddelte jeg ham, at han godt måtte tage den frem igen, så han ikke skulle kede sig ihjel.

Og hvad vil jeg så sige med dette kedelige eksempel fra min egen virkelighed? Jeg vil sige, at problemet her ikke var teknologien men børnene og deres forældres opdragelse af dem. Hvis det er ok for et værtsbarn at sidde og se fodbold i fjernsynet, mens fødselsdagsgæsterne er overladt til sig selv, så har det da ikke noget med teknologi at gøre, men med opdragelse.

Jeg vil gerne have læserne til lige at bruge to minutter på at lytte til Dr. Michael Rich fra Harvard, som siger noget om opdragelse. Han understreger netop, at ordentligt opdragede børn klarer sig bedst i ALLE sammenhænge. På nettet, i skolegården, som teenagere. Som med næsten alting her i livet, kan teknologien bruges både godt og skidt. Det er op til os!

(Hvis du ikke gider se videoen, så læs her, jeg har oversat hans vise ord:

Dr. Michael Rich, director of Harvard’s Center on Media and Child Health (11/03/2010)

Jeg synes, at dit barns brug af Internettet er et godt sted at undersøge din måde at være forældre på. Vi har igen og igen kunnet konkludere, at den mest effektive opdragelsesmetode, uanset emnet, er den, vi kalder den autoritative. Autoritativ opdragelse betyder, at du er opmærksom på dit barn og i god kontakt med det, men også sætter meget tydelige grænser. Den autoritære opdrager derimod sætter tydelige grænser, men er ikke i kontakt med barnet. Den autoritære opdragelse indebærer meget strenge regler, men disse forældre er ikke i kontakt og dialog med deres børn og er ikke opmærksomme på barnets behov. 

Så er der den eftergivende opdragelse, hvor forældrene er i kontakt med barnet, men ingen forventninger har til det og ingen begrænsninger sætter, så alt bare er OK. Sidst er der den uengagerede “opdrager”, som hverken er i kontakt med barnet eller har nogen forventninger til det. Dette er naturligvis den tristeste form for forældre, vi oplever. 

Så, når du begynder at spekulere på, hvordan dit barn skal introduceres til og bruge Internettet, ja faktisk når det gælder al opdragelse, så er vores råd at prøve at optræde autoritativt. Lyt til barnet, vid hvad du taler om, vær en model for barnet ved den måde, du selv bruger nettet på. Sæt klare grænser og gør dine forventninger klart samtidig med at du forklarer barnet konsekvenserne, hvis de ikke lever op til dine forventninger. 

 Vær tydelig, åben og kommunikerende med dit barn, så bliver de det samme med dig.)

Share

Forum for en bedre debat

One more in Danish – about the Danish political debate. You don’t want to know.
Det danske debatklima er præget af en hård tone, der ofte er møntet på manden og ikke bolden. Debatten præges af negative enkeltsagshistorier, ofte formidlet uden sammenhæng og overordnet dokumentation af en fast kreds af debattører, der sætter en både usaglig og negativ dagsorden.Det er nødvendigt at spille op mod udviklingen. Og her kan vi ikke nøjes med at vente på, at “andre” løfter debatniveauet.

Men ofte fordufter vores egne debatindlæg med berettiget forargelse og gode argumenter i løbet af dagens møder eller under madlavning og tøjvask og – igen – blev det ikke til noget. Det kan bl.a. skyldes, at ingen andre end vi selv ved, at vi var “lige på nippet” til at skrive et debatindlæg, og at vi hver for sig mangler sparring og støtte.

Forum for en bedre debat skal fungere som en tryg ramme for sparring og skrivning af indlæg i den offentlige debat. Udgangspunktet er den politiske midte i bred forstand. Og sigtet er især at påvirke følgende medier:

  • Berlingske Tidende
  • Jyllandsposten
  • WeekendAvisen
  • Netmedier?
  • (Ekstra Bladet
  • BT)

Forummet mødes den anden mandag hver måned – første gang den 12. september kl. 16:30. Sådan cirka. Det første møde skal give mulighed for sparring og idegenerering, men det skal først og fremmest bekræfte forummets eksistensberettigelse. Det første møde afholdes på Kents Kaffelaboratorium i Nørre Farimagsgade 70. De lukker kl. 18:30, hvilket passende kan udgøre en naturlig afslutning på festlighederne!

Ideen er blevet til på basis af gode diskussioner på Twitter og init’iv-tagerne er Dan Bjørneboe (@ursushi) mig (@labeet).

Share