Vi vil gerne kigge med

Læs denne lange artikel, der i den grad er ulejligheden værd – inkl. ulejligheden med at registrere sig hos The Economist – så behøver du ikke læse andet Corona-baggrund i hele næste uge. Den forklarer om de forskellige typer af modeller, som epidemiologerne bruger – deres brugbarhed og deres mangler. Den ser grundigt på enten-eller argumenterne og på, hvilke udkommer de forskellige mulige tilbagevendingsscenarier kan få. Herunder to citater til at give dig læselyst:

If more data improve models, so does allowing people to look under their bonnets. The Dutch have published the details of the model they are using; so has New Zealand. As well as allowing for expert critique, it is a valuable way of building up public trust.”

“The fact that some of the people now arguing that the exorbitant costs of decisive action against covid-19 will lead to poorer public health in the future were, after the financial crisis, supporters of an austerity which had the same effect is not without its irony.”

Jeg er nok generelt mindre kritisk overfor regeringen mht dens Coronahåndtering end mange af mine venner – indtil videre. Det er ikke det samme, som at jeg ikke, på min lægmandsmåde, er uenig i nogle af deres tiltag, men jeg har for de fleste tings vedkommende tillid til, at de ændrer kurs, hvis de finder ud af, at et tiltag ikke duer.

Til gengæld er jeg enormt kritisk over for, at de ikke lægger ALT frem. Det er desværre karakteristisk for næsten alle politikere i Danmark i disse år – aktindsigt er allerhøjest et nødvendigt onde for dem – ikke en indlysende demokratisk ret. Derfor billedet herover.

Corona

Når ordentlige mennesker mødes

Vi har snart set mange beretninger fra sygeplejersker, læger og patienter. Denne her rørte mig mere end de fleste andre. Den patient bør minde os alle sammen om, hvad der virkelig er vigtigt her i livet. Hvor er jeg dog glad for, at den fremmede mand overlevede og kommer hjem til sin hårdt prøvede hustru.

Dr. Fauci

Jo, jeg har da været imponeret af Dr. Fauci, som så mange andre, men ikke blæst bagover. Det blev jeg så til gengæld, da jeg så klippet herunder. Nu tyder det så også på, at hans dage er talte – Trump har RT’et et tweet med hashtagget #firefauci.

Forskellene mellem landene i Europa

CNN giver et overblik over de forskellige måder landene i Europa, inkl. Danmark, nu genåbner. Der er store forskelle. Der bliver simpelthen så meget materiale for forskerne bagefter, at de aldrig løber tør for data!

War talk

Vi skal passe lidt på med krigs-analogierne, advarer professor emeritus i “War studies” fra Kings College Lawrence Freedman. Corona og krig har måling af dødstal til fælles, men fjenden er fælles for alle mennesker på kloden, så derfor har vi brug for så meget samarbejde og fællesskab som muligt.

Kritik

Min gamle ven Kenan Seeberg har bl.a. skrevet om Sundhedsstyrelsens zigzag-kurs i denne POV-artikel. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig i det hele, og i hvert fald vil jeg gerne høre, hvilke alternativer der er til at sende børnene i institution og skole.

Apropos aktindsigt

NYT har fået fat i mailudvekslinger ml en masse sundhedsbosser i USA. De var meget meget tidligt klar over, at den var grueligt gal! Opsummerende artikel og rå emails. Tak til @evaschjoldager på Twitter for at pege på den (og nogle interessante forskere).

Corona-konspirationer

Zetland giver dig lige en hurtig gennemgang af de mest udbredte konspirationsteorier vedr. Corona. Der er både 5G, Bill Gates, deep State og andre spændende forklaringer.

Værdien af et menneskeliv

“Fremtiden vil ikke vurdere os på, om vi for en periode valgte at svække den økonomiske vækst ved at sætte prisen på menneskeliv meget højt. Den arv, som fremtiden vil tage til sig, er, at vi valgte at lindre menneskelig lidelse.” Citat fra et fint essay i POV af filosoffen Peter Johannes Schjødt (@peterschjodt).

Samfund/miljø/politik

Den unævnelige

Forfatteren Jacob Skyggebjerg (som jeg aldrig har læst noget af) har været under cover i Stram Kurs. Det er der kommet en alenlang artikel i Atlas ud af, som ikke er bag paywall. Jeg synes, artiklen er alt for lang, men selvfølgelig får vi et interessant indblik i Paludans ikke-særligt-brogede følgerskare.

Viden

Langsigtede (økonomiske) konsekvenser

Italiensk professor i økonomihistorie har set på, hvad der skete rundt om i verden efter de forskellige epidemier, der har plaget vores klode. Det er overordentligt interessant, for der er stor forskel på de langsigtede konsekvenser, selv for lande, der overfladisk set ligner hinanden og/eller er naboer. Den konsekvens, professoren drager, er, at hvis vi – i fx. EU – samarbejder om at genrejse økonomien, vil vi få langt bedre resultater (for alle) ved at hjælpe hinanden i stedet for at lade de svageste i stikken. (Jeg er ikke blind for, at artiklens forfatter selv er italiener).

Om os

The parents are NOT all right

Når selv de allermest privilegerede forældre fortvivler over at forsøge at balancere arbejde, hjemmeskoling og børnenes velfærd, tænk så på, hvordan det er i hjem, der har mere på spil og færre afværgemanøvrer at gøre godt med. En (amerikansk) mors overvejelser.

80/20 – Hara Hachi Bunme

I Okinawa i Japan har de den største procentdel af mennesker over 100, og mennesker i Okinawa bliver generelt meget gamle og er sunde og raske længere. Det er jo værd at stræbe efter. Vi ved godt, at levealderen generelt er lang i Japan, og det skyldes med alt overvejende sandsynlighed, at de spiser flere grøntsager og fisk og mindre præfabrikeret mad, end vi gør. Men hvad gør så forskellen i Okinawa – jo, det Zen-Buddhistiske princip om kun at spise, til man er 80% mæt. Der findes en talemåde: 80% af maden er god for din krop, de sidste 20% er god for din læge. Læs om det i UnseenJapan.com.

Herhjemme har jeg praktiseret det i længere tid – maden serveres på køkkenbordet, hvor vi tager og derefter sætter vi os hen til spisebordet. For mit eget vedkommende bruger jeg en ikke-så-stor tallerken og har så det princip, at jeg kun må tage én gang. Det ville virke bedre, hvis jeg kunne holde mig til samme princip på arbejde og kunne holde mig fra snacks og chokolade før og efter maden 🍿🍫

“Fork” kommer fra latin “Furca”

Og? Spørger du med god ret. Furca betyder Trefork på latin – dvs. djævlens redskab. Derfor var gafler forbudt og forbandet i Europa frem til det 15ende århundrede. Den blev opfundet i Mellemøsten mange hundrede år før. Den historie og flere andre om almindelige ting i hjemmet kan du læse i denne sjove artikel fra The Smithsonian – et nyhedsbrev fra Smithsonian-museet i Washington DC.

Vent 24 timer

Når vi bliver sure eller vrede over noget – blandt venner eller kolleger eller fra andre mennesker på internettet – så er det allerbedste råd at vente 24 timer med at reagere. På det tidspunkt er man rolig og kølig nok til at vurdere, om det måske kunne være, at ingen respons er det bedste svar?

Kunst og kultur

Her vil jeg gerne bo

Yomogidai House, Japan. Tomoaki Uno architects. 📷 Ben Hosking

Jeg bliver for tiden udsat for en del målrettet reklame fra ArchDaily på Facebook. Det er noget af det eneste målrettede reklame, som jeg ikke kan lade være med at kigge på, og jeg er “bukket under” og er begyndt at følge dem. De fleste af de huse, de viser frem, er dog så enorme og ekstravagante, at jeg bliver ladt lidt irriteret tilbage. Kan arkitekter og arkitektmagasiner dog aldrig finde begejstring ved at bygge/vise byggeri, der er lavet til almindelige mennesker med almindelige indkomster?

Det her hus har nok heller ikke været til min økonomi, men det må alligevel have været til at komme i nærheden af. Jeg er vild med den Zen-agtige følelse, jeg får, så snart jeg “træder inden for”.

David Bowies sidste år

En god og grundig artikel fra Rolling Stone, hvor bl.a. Tony Visconti bliver interviewet, kortlægger Bowies sidste 10-15 år.

Paul Auster

Literary Hub bringer en helt dugfrisk fortælling fra Paul Auster – en grum historie om en by, overtaget af ulve. Som altid – velskrevet og veldrejet.

Læsning

Man skulle tro, jeg ville få læst en masse bøger i denne tid, men det sker faktisk ikke. Måske fordi jeg læser så meget andet? ⬆️ Men i den forgangne uge er jeg da blevet færdig med en tyrkisk roman af Elif Shafak. Jeg har faktisk glemt, hvordan jeg blev introduceret til den. Men den var god!

Efter at have hørt dette interview i Zetland med den tyske forfatter Daniel Kehlmann, blev jeg mindet om, at jeg har haft hans roman Tyll stående på min læseliste i mindst et år. Nu skal det være, tænkte jeg, og glad blev jeg, da den var på tilbud i Audible.co.uk i en dansk udgave. En tysk bog oversat til engelsk er alligevel for dumt. Den er glimrende oplæst, men altså, Lindhardt & Ringhoff, sidder Jesper Bøllehus i et studie og læser op, eller sidder han derhjemme? For lydniveauet ryger op og ned, og ind imellem er der ligefrem baggrundsstøj. Som sagt, hans indlæsning er meget fin, men den skæmmes af teknik.

Romanen, til gengæld, som jeg ikke er kommet ret langt i, er en af dem, der får mig til at juble indvendigt over, at jeg er læser. For ellers ville jeg jo gå glip af den! Jeg bliver helt varm indeni ved tanken om alle de bøger, der bare venter på, at jeg skal opdage og læse dem.

Share

1947 – et afgørende år i det 20. århundrede

Nu skulle man jo tro, at jeg ikke læste bøger mere, så få anmeldelser det er blevet til på det sidste! I virkeligheden er det mere anmeldelserne jeg er bagud med – heldigvis da.

Slankekur

Jeg prøver at holde en smule so-me-slankekur, hvilket øjeblikkeligt frigør mere tid til at læse. Det er såmænd grund nok til at holde fast i slankekuren!

Elisabeth Åsbrink

En bog om et enkelt år

Men jeg har altså læst ‘1947’ af den svenske journalist og forfatter Elisabeth Åsbrink. Jeg læste den på svensk, men jeg ser nu, at den er udkommet på dansk hos People’s Press. Hurra for det, men IKKE hurra for, at man ikke får at vide, hvem der har oversat den til dansk!?

Bogen handler om året 1947, selvfølgelig med udgangspunkt i Sverige, men så alligevel ikke – den er meget international i sit verdenssyn. Et hovedfokus er dannelsen af staten Israel, som hun kommer meget fint rundt om, og et andet er dels de nazister, der slipper helskindet ud af Tyskland og blandt andet til Argentina, dels den nye fascistbevægelse, der bl.a. udspringer i Sverige.

 

En meget stædig mand

Og vi følger en meget stædig mand, der bare VIL have indført begrebet “genocide” i international lov, så det er noget man kan anklages og dømmes for, og som kæmper for det hele livet uden at få særlig meget anerkendelse for det. Jeg takker dig, Mr. Lemkin, som jeg ikke kendte eksistensen af!

Vi hører om Hassan al-Banna, som vi har noget mindre at takke for – det var nemlig ham, der desværre genopfriskede begrebet jihad, der ellers var støvet lidt til, og som startede det Muslimske Broderskab.

Der anslås også lidt lettere takter, og vi møder både Simone de Beauvoir og Christian Dior. Og vi møder forfatterens far, den lille flygtningedreng Joszef.

Nedslag i historien

Ideen med at skrive en bog om et enkelt år finder jeg meget tiltalende. For et par år siden læste jeg “1913”, der er skrevet af en tysk kunsthistoriker, hvorfor forfattere og kunstnere står centralt i den – men de spejler jo samtidig et helt afgørende år i verdenshistorien. Den bog vil jeg også gerne anbefale. Endnu ulæst står den danske kulturhistoriker Martin Zerlangs “1914” i reolen. Jeg skal nok få den læst en dag!

Share

Edmund de Waal: The Hare with Amber Eyes

TheHare

Så fik jeg endelig læst denne bog, der, ganske som flere af mine veninder har påpeget, var lige noget for mig. Jeg læste den som e-bog, men lige netop denne bog ville jeg meget gerne eje som illustreret hardback. Jeg brugte så internettet til at illustrere bogen for mig ved konstant at Google de kunstværker, steder og ikke mindst Netsukes, jeg læste om undervejs.

Min egen Netsuke.
Min egen Netsuke.

Siden jeg første gang stødte på de små figurer på Fitzwilliam museet i Cambridge, har jeg haft en svaghed for dem. Vi har sågar en enkelt, som jeg har købt på Ebay. Men det er ikke kun, fordi jeg har en svaghed for Netsukes, at denne bog er lige noget for mig – den har flere andre af de kvaliteter, som jeg sætter allermest pris på.

Den første tredjedel af bogen foregår i min favorit-tidsperiode i Paris – slutningen af 1800-tallet. Hovedpersonen, Charles Ephrussi, er sådan en drømmemand – klog, rig, nogenlunde pæn, belæst og beleven. Og kunstsamler. Alle værker beskrives indgående i bogen, og da de alle er gamle nok til at være i public domain, kan hvert eneste billede Googles. Derfor tog det mig også en rum tid at komme igennem den del af bogen.

Pierre-Auguste Renoir - Luncheon of the Boating Party - Google Art Project
Renoir: Luncheon at the boating party. 1880-81. Det er Charles Ephrussi i den høje hat bagest tv.
Den mellemste del af bogen foregår i Wien. Den er historisk interessant, fordi det er et specielt sted for en jødisk familie at opholde sig i mellemkrigsårene, knap så interessant rent kunstnerisk. Sidste del af bogen foregår i Japan, hvor oprindelsen for bogens omdrejningspunkt, en stor, fin samling Netsukes, afdækkes og oprulles samtidig med, at man får en rørende og indfølt skildring af, hvordan det knækkede Japan kom på fode igen efter krigen.

Den sidste ting, jeg holder meget af ved denne bog, er dens elegante sprog. Hr. de Waal er ikke nogen helt almindelig pottemager (for vi ved jo, at alle pottemagere har honours-degrees fra Cambridge…), han er nærmest en ekvilibrist med det engelske sprog. Det er SÅ dejligt.

Share