Data extraction facilitators

Hvad er det, spørger du? Og jeg siger *influencers*. For det er jo det, de er. Ikke at jeg selv havde formuleret det så skarpt, men det har denne elegante artikel fra Wired, som også gør opmærksom på, at mens kvinder er influencers, så er mænd content creators. I artiklen får du også svar på, hvordan det kan være.

Valget – lad os lige få det klaret

Analyse af valgaftenens taler

Den er selvfølgelig fra K-Forum, men ikke så fjollet og sprogmunter som de plejer at være. Hvis du har set en, der er sjovere, så send mig den lige.

DR vandt i grafik

Det er virkelig flot og overskueligt. Resultaterne sådan som DR’s dygtige grafikere præsenterer dem.

Mere flot grafik

Malene Hald har også leveret et flot stykke grafik – ja, det er nærmest et kunstværk. Det viser alle partiernes op- og nedgange ved alle valg siden 1953 – og det er umiddelbart overskueligt samtidig med at det ser så godt ud, at man har lyst til at hænge det op på væggen.

Skarp analyse

Altingets chefredaktør har på Twitter leveret en af de skarpeste analyser af Løkkes projekt, jeg har set.

Grønne spørgsmål til S

Det vil virkelig klæde Socialdemokratiet at se at få svaretdisse spørgsmål til deres miljøpolitik, formuleret af Zetlands Mads Nyvold.

Effektivisering af LA

Mange har travlt med at fortælle bl.a. mig, at man ikke må hovere, at det er synd for taberne af valget. Det er jeg i princippet enig i, men nogle af dem, der tabte i onsdags, har selv brugt de fire foregående år på at håne og ydmyge både navngivne og unavngivne mennesker i Danmark, hvoraf mange slet ikke har været i en position, hvor de kunne svare tilbage. Det har været pinefuldt at være vidne til. Derfor tillader jeg mig at grine, når Rokokoposten laver sjov med LA.

Samfund/miljø/politik

30 år efter Tienanmen

De rystende billeder fra Kina dengang satte sig ekstra spor, fordi DR’s udsendte Mette Holm var så dygtig til at sætte det hele i perspektiv for os. Det var første gang, jeg hørte hendes navn, og siden glemte jeg det aldrig. Her tager hun os med tilbage.

Nej tak til bæredygtighedspolitiet

Jeg så lige en lang tråd på en Alternativet-politikers Facebook om, at hun havde fløjet til Aalborg flere gange med sit arbejde, og så kunne hun OVERHOVEDET ikke tillade sig at have nogen som helst mening om noget med miljø. Hold.Nu.Op. Det er lovgivning, politikerne skal lave, så toget bliver billigere og hyppigere og flyet dyrere. Grøn Forskel kommer med en opsang.

Madame Vestager

Wired bringer et portræt af konkurrence-kommisæren.

Politiske centimeter

Alle ved, at amerikansk politik er helt crazy. Men jævnligt får den lige et vrid mere på skruen, så man tænker, at nu er enden nået. Men det er den aldrig. Amerikansk politiker afviser meter-systemet med disse bevingede ord: “this weird, utopian, inelegant creepy system that we alone have resisted”.

Cruise er ikke en god erstatning for flyturen

De store cruise-skibe forurener helt sindssygt meget, fastslår et nyt studie jvf. Fast Company.

Apropos Chernobyl

Mange af os har siddet tryllebundet og set HBO-serien om Chernobyl. Nyheden om revner i et gammelt atomkraftværk i Skotland gør derfor indtryk.

Teknologi

Youtube slukker

for ekstremistisk indhold. Det kommer næppe til at gå stille for sig. The Verge beskriver, hvad vi er ude i her.

AirPods igen

Det viser sig, at man godt kan komme af med sine airpods på ansvarlig vis. Aflever dem i en Apple Store. Apple har aftale med forskellige recycling virksomheder, der i et vist omfang kan få genbrugt vigtige dele. Det er på ingen måder optimalt, men dog ca. 100 gange bedre end at smide dem i skraldespanden. Hvis du er nørdet nok til at ville vide mere om det, så læs i OneZero.

Børns digitale rettigheder

Den nye formand for Medierådet for Børn og Unge, Stine Liv Johansen, er en af de danske forskere, der er allerklogest på børn og digitale medier. Hvis du selv har børn under 12, så burde det faktisk være lovpligtigt at læse denne leder/kronik, der tager udgangspunkt i børns rettigheder.

Om os

#Kutoo

Det her er SÅ cool. Tænk på de høflige underdanige japanske kvinder og læs så det her. CHANGE is coming!

Mere Japan

En mand (amerikaner) har spadseret tværs over Japan og her er hans rapport. Turen har gjort noget ved hans tidsopfattelse – det er VIRKELIG interessant. Og så er han ikke blevet mindre forelsket i Japan, end han var i forvejen.

Slap af, så gør din hund det samme

Studie viser, at når du er stresset, så bliver din hund det også.

Kunst og kultur

Bjarke talks

En næsten ny TED-talk fra Danmarks arkitekt-superstjerne Bjarke Ingels, hvor han redegør for sine visioner for fremtiden.

Bauhaus i 100 år

Skal du til Tyskland i år, så er her en oversigt over alle de udstillinger, du kan se rundt om i landet, der har Bauhaus som tema.

Madonna i 60 år

New York Times bringer et omfattende portræt af en dame, som i hvert fald har betydet en masse for mig personligt. Vi er jævnaldrende, og jeg beundrede hendes kolossale mod og viljestyrke. Men jeg har aldrig ejet en plade med hende.

en Stålsat kvinde i biografen

Jeg har set den skønne islandske film Kvinde på Krigsstien. Den danske titel lyder langt mere falde-på-halen-agtig, end filmen faktisk er.

Ham på billedet ⬆︎

Er han influencer eller content creator? Du bestemmer, når du har set denne helt igennem utrolige video.

Share

Forudsigelser

Her er ugens absolut mest spændende artikel. Den handler om specialisters evne til at forudsige hændelser. Artiklens fokus er næsten udelukkende på økonomi og aktiemarkedet, og det er virkelig interessant. For specialisterne, kaldet pindsvinene, er spektakulært elendige til at forudsige hændelser på finansmarkedet. Derimod er generalister med hovedet skruet ordentligt på, kaldet ræve, virkeligt gode til det. Og hovedårsagen? Når ræve opdager, at en antagelse var forkert, kigger de nærmere på den. Siger, nå da, der tog jeg fejl, hvad mon var årsagen til det. Og så tager de det med, når de skal komme med en forudsigelse. Specialisterne affejer egne fejl og lærer derfor ikke noget af dem.

Samfund/miljø/politik

Kvinder og alkohol

En kvinde, der får et glas vin på en bar, vurderes som både fuldere og mere promiskuøs, end en mand, der gør det samme. Sociologisk studie.

penge ➤ lykke?

Bliver man lykkelig af (flere) penge? Jo, lykkekurven flader noget ud, efterhånden som millionerne ruller ind. Men lidt mere eftertanke, inden man bruger sine penge, kan bidrage til ekstra lykke. Artiklens forfatter har taget Yales mest populære kursus. Det kan du også, for det er online og gratis.

New Public Management

En DJØF’ers opfordring til at gentænke NPM. “I bedste fald bliver styringen meningsløs; i værste fald forvrænger den både medarbejdernes og ledelsens prioritering ved at fokusere på det uvæsentlige frem for det væsentlige.”

Hvor skruppelløs kan man være?

En blogpost fra Signal.dk, der kort ridser omfanget af skandalen i VW-fabrikkerne op. Man bliver helt paf.

Abort i USA I

Alle har hørt om den nye abortlovgivning i Alabama og andre stater. Men måske er det ikke alle, der har hørt om det vidensgrundlag, de lovgivende mænd har om kvinders kroppe og fertilitet. Hvis det ikke var så skræmmende, ville det være grinagtigt.

Abort i USA II

Lidt baggrund om Alabama. Hvor meget ser man egentlig på de børns ve og vel, der nu skal tvinges ind i denne verden? Artiklen ser på børnedødelighed m.m.

Dot.com boble?

En tidligere dot.com-millionær mener, at der igen er en boble og mener, at der er tegn på, at den er på vej til at briste. Det kan man være enig eller uenig i, men artiklen er under alle omstændigheder sjov læsning.

Teknologi

Singularitet

Dorte Toft har været til klog debat om superintelligens, hvis indhold hun er så venlig at dele med os andre. Spændende, men sgu ikke så opløftende.

Viden

Børn med høj IQ

Desværre er det ikke nødvendigvis fedt at blive forældre til et barn med høj IQ. De børn har det ofte svært, og samfundet, både vores og andre, mangler ressourcer til at forholde sig til dem. Lang artikel med mange interviews med forskere og specialister. God at blive klog af.

The Iceman

The Iceman, 5300 år gammel mumie, spiste en masse kød og mejeriprodukter, inden han drog ud på det, der blev hans sidste rejse i Alperne. Arkæologi er for vild en disciplin! Læs om ham og undersøgelserne af hans maveindhold.

Skadelige mobiltelefoner

For 27ende gang – vi ved det ikke! Altså, vi ved godt, at vi får ondt i nakken og armen, og at det selvfølgelig er skadeligt. Men om vores optagethed af telefonen og dens indhold, om likes og halløj på Instagram betyder en hel masse, eller om der simpelthen kun er tale om korrelationer, det ved vi bare ikke. Så lad os da stikke forskerne nogle flere penge, så de – måske – kan finde ud af det!

Faktatjekket (beton vs træ)

Jo, det er bedre at bygge af træ end af beton. Når blot man husker at plante nye træer. Videnskab.dk har kigget nærmere på en politikers påstand – der faktisk holdt vand!

Om os

voldsfascination

Hvis du lige mangler en velfortalt novelle, der er en slags personlig udviklingshistorie skrevet af en kendt amerikansk journalist, så gem lige denne her til du har en stund. Den handler om to fætre, hvor den ene er en “Rigtig Mand” og den anden prøver at være det. Prøver at lade være. Og prøver igen.

Kunst og kultur

Jeg har set to charmerende film, som jeg desværre ikke har fået skrevet om, så her kommer lige lidt:

Gøg & Gokke

En meget bedre film, end jeg nok havde ventet. Meget charmerende og underspillet og med fokus på kunstnerens og kunstens vilkår. Der er ikke rigtigt noget at grine af, men smile – det gør man.

Miyazakis debutfilm

Til gengæld grinede jeg hjerteligt af den her fra 1979. Man kan virkelig godt se, hvor det alt sammen kom fra i de senere film. Den er simpelthen så fjollet og superhelteagtig på den gammeldags facon, at det er helt befriende. Desværre er sidste chance for at se den i biografen i morgen søndag kl. 9:30 om morgenen. Men hvis du ikke skal kigge på maraton, så er her altså muligheden for at starte dagen med en hjertelig latter.

Share

DK krimi

Danske krimier fungerer bedre som tv-serier end som film, gør de ikke? Eller er det mig, der ikke har set mange nok? Jeg har nu fået set ‘Journal 64’, den angiveligt sidste filmatisering af Jussi Adler-Olsens romaner om Afdeling Q. Jeg har ikke set de tidligere og har kun læst én af Adler-Olsens romaner, som jeg overhovedet ikke kunne lide. Det er også grunden til, at jeg ikke har set de tidligere film. Jeg kan vældig godt lide Nikolaj Lie Kaas og nu, hvor jeg har “mødt” ham, kan jeg også vældigt godt lide Fares Fares.

De to har et dejligt samspil, og man kan da håbe, at de vender tilbage sammen i en anden konstellation. Måske endda en, hvor de ikke behøver at spille folkekomedie? Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er med mange danske film, men der er en tendens til at bevæge sig et eller andet ubehageligt sted på grænsen mellem overspil og folkekomedie. Det sker også i TV-serier, men ikke lige så ofte? Eller måske er min tolerancetærskel højere, når det er TV?

Godt plot

Her har vi et ganske godt plot, oven i købet med en indlagt fortælling om et vigtigt, omend pinagtigt kapitel i Danmarkshistorien, nemlig pigehjemmet på Sprogø. Vi har nogle enormt gode skuespillere og en erfaren manuskriptforfatter (Nikolaj Arcel) og så har vi en “ung, vild” instruktør, Christoffer Boe, der bare ukritisk fortsætter den uheldige danske tradition med at lade skuespillerne overspille til kanten af folkekomedie? Hvorfor dog? Det skal dog siges, at ikke alle skuespillerne overspiller (eller hvad man nu skal kalde det). Både Johanne Louise Schmidt, der spiller politibetjenten Rose, Fanny Bornedal, der spiller en ung pige på Sprogø og Amanda Radeljak, der spiller en ung kvinde af anden etnisk herkomst, spiller fint og naturligt.

Og jeg har da set adskillige film og tv-serier, hvor fx Nikolaj Lie Kaas spiller fremragende, og hvor jeg aldrig fik tanken om folkekomedie.

Fint underholdt

Når alt det er sagt, så er det ikke ligefrem tåkrummende, som danske fim nogle gange kan være, og som nævnt er plottet godt skruet sammen med en gammel og en ny forbrydelse, der hænger fint sammen. Man er godt underholdt hele vejen igennem, og historien om pigerne på Sprogø fortælles, så jeg gyser over, at den slags er forekommet så sent, at min mor kunne være endt der!

Anmeldelser

Jeg forstår, at de fleste anmeldere har været velvillige, og jeg derfor skiller mig ud. Og jeg der ellers plejer at være så positiv!

Share

Hjerter Dame

Den her film følger simpelthen fagforeningsboss Lizette Risgaard alle vegne (undtagen inden for havelågen i hendes ydmyge bolig) i tre år. Vi er med fra lige før formandsvalget i 2015, hvor hun slog sin forgænger Harald Børsting med MANGE stemmer, igennem det første års triumf og videre til de hårde overenskomstforhandlinger i Forligsen og den efterfølgende tid, der var præget af visse faggruppers meget højlydte utilfredshed med overenskomsten. Det er spændende og særdeles tankevækkende at se, hvordan hun er den samme, præcis den samme, når det går op, og når det går ned.

Hun er høflig og venlig over for alle, og færdes ubesværet på de bonede gulve, samtidig med at hun sandelig får sagt sin mening, når der er brug for det – ganske uden omsvøb og med herligt mange eftertrykkelige bandeord.

Magt, ikke kun for magtens egen skyld

Måske tror du ikke, at sådan en film er noget særligt, men det er den – for den viser, at man kan ønske og ville magten og kæmpe for den – simpelthen for sagens skyld. For Lizette Risgaard har ikke meget personlig gevinst af sin position. Man siger, at det altid er køligt på toppen. For en kvinde i en så mandsdomineret verden, er det vist fair at sige, at der er decideret koldt.

Storartet håndværk

De to instruktører, Mette-Ann Schepelern og Louise Detlefsen, fortjener stor ros for deres vedholdenhed og for deres modige og supereffektive klipning af de mange, mange timers film. Det er sågar lykkedes dem at klippe fagbevægelsens historie sammen til få minutters meningsfuld baggrund, ligesom det lykkes at få tilpas meget ud af den ellers meget private Risgaard til, at vi forstår, hvad hun er rundet af.

Du kan godt nå at se den (i Grand selvfølgelig)!

Share

17 år, da John Mogensen døde

og det betyder, at jeg slet ikke tænkte over, at han ikke var særlig gammel, da han døde. Når man er 17, er folk på 48 jo ældgamle!

Den plagede kunstner

Da jeg så filmen, blev jeg slået af, hvor mange film jeg efterhånden har set om den plagede kunstner, der suges ned i et selvdestruktivt hul af misbrug og angst. Det er lidt ærgerligt, synes jeg, at der ikke er så godt stof i kunstnere, der har en lidt lettere gang på jord.

Rasmus Bjergs levendegørelse af John Mogensen er intet mindre end suveræn. Jeg har aldrig rigtigt været så vild med Bjerg, så mine forventninger var beskedne, men han ER John Mogensen i den film. Et par andre præstationer er også pænt over middel; Helle Fagralid som Mogensens ufatteligt trofaste hustru Ruth, Harald Kaiser Hermann som drengen John og Peter Mygind som Meisner.

Filmen vil for meget

Filmen veksler på mærkværdig vis mellem ret mesterlige scener og noget, der nærmer sig dilettantkomedie. Jeg forstår ikke helt, hvordan begge dele kan være til stede i samme film? Noget andet, der også er både-og i filmen er, at Bornedal vil levere det klassiske portræt af den plagede kunstner, men samtidig vil demonstrere, at han har alle mulige kunstneriske tricks oppe i ærmet. Nogle tricks fungerer rimeligt, som fx tilstedeværelsen af Mogensen som dreng, selvom det kammer lidt over. Andre virker påklistrede – som fx solopgangen i starten af filmen og de melodramatiske gentagelser af Mogensens hjertestop på stamværtshuset. Og der er en alenlang scene med en barnedåb, som forekom mig overflødig fra start til slut. Til gengæld kunne man godt have gjort det yngre publikum den tjeneste at vise, hvem Cornelis Vreesvijk var, og hvor vigtig han var i tiden, når nu han rent faktisk introduceres.

For sådan en som mig, der både har alderen til at kunne huske Mogensen og en del af de andre figurer, og selv har været i musikmiljøet og hørt om og endda truffet nogle af de originale typer, vi støder på undervejs, er filmen bestemt værd at se. Men yngre generationer, især måske folk med musik i blodet, vil også kunne sætte pris på den. Igen, Bjergs præstation er helt fantastisk.

 

Sangene

Og sangene, jamen, jeg havde da helt glemt, hvor fast en ingrediens de var i radioen og mange andre steder! Selv tror jeg nok, jeg foretrak Bowie, Genesis, Eno og sådan noget rædsomt noget som Weather Report dengang. Men jeg gik i 2. G i 1977, så det hele står en smule uskarpt!

Share

Bagud

Sjusk

Jeg får ikke skrevet her om de bøger, jeg læser/lytter og glemmer også at skrive om vores podcast her. Det er da noget sjusk!

Bøger på Goodreads

Nå men, jeg har skrevet kort om de seneste bøger på Goodreads – følg mig gerne derovre, hvis du er interesseret, for det bliver nok lidt småt her. Jeg har læst en bog om fælderne ved datadrevet ledelse (Sensemaking) og lyttet til to meget forskellige skønlitterære bøger, The Nix og Exit West.

Podcast: Godt Ord

Kirsten Marie Øveraas’ og mit podcast Godt Ord udkommer ret fast hver 14. dag, og man kan abonnere i sin foretrukne podcast app eller følge os på Facebook eller Twitter.

Film

Film får jeg heller ikke set så mange af som tidligere, men når jeg gør, så skriver jeg om dem på Grand Teatrets blog.

Share

Åh Carol

carol-posterCate Blanchett har aldrig været mere besnærende. Og det siger vel ikke så lidt? Hun er smuk – selvfølgelig – og helt vildt intens i både lykkelige og ulykkelige stunder. Jeg var svimmelt benovet over hende efter filmen. Hun skygger så lidt for den anden flotte præstation, nemlig den unge Rooney Mara, der helt klart er tiernes svar på Audrey Hepburn, Audrey Hepburn 1956 hvilket selvfølgelig forstærkes af, at Carol foregår i 50’ernes USA. I det hele taget er der virkelig godt spil i selv de mindste biroller. Filmen er glamourøs og fyldt med vidunderlige billeder ligesom Den Danske Pige. Men Carol er en roman af en Brontë-søster, Den Danske Pige er et glittet magasin.

Den fine musik er komponeret af den for mig ukendte Carter Burwell.

Filmen fortæller en kærlighedshistorie, der er dømt til at ende sørgeligt. En overklassekvinde forelsker sig i en shopgirl. Temaet er enkelt og eviggyldigt, bygget over den gode gamle opskrift fra Romeo og Julie. Den bliver vi aldrig trætte af, vel?

 

Share

Ikke hver dag man ser en etiopisk film!

lamb-posterMen vi så en i fredags – igen i Gloria, der specialiserer sig i smalle, men gode film. Denne film, Lammet, er så heller ikke smallere, end at den var Oscar-nomineret.

Jeg havde som sædvanlig Jr. med, og han syntes godt om filmen. I modsætning til Walking Distance, syntes han ikke, den var for lang. Selv nedlægget efter filmen (det var premieren) af generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Quist-Sørensen lyttede han opmærksomt til. Hun fortalte bl.a., at den tørke og deraf følgende hungersnød i Etiopien, som er en del af filmens tema, er virkelighed lige nu. Hun fortalte også, at der bor 80 mio mennesker i dette for os danskere så ukendte, men uendeligt smukke land.

Filmen evner både at fortælle en helt nær historie om en lille dreng, der har mistet sin mor og bliver sat i pleje – helt klassisk fortælling – og den større historie om et land, der lider under klimaforandringerne og har oplevet år efter år uden regn eller med for lidt eller “forkert” regn. Forkert regn, forklarede Birgitte Quist-Sørensen, er når regnen falder for tidligt eller for sent. For Etiopiens vedkommende er det udeblivelsen af El Niño, der er problemet. Måske er jeg ignorant, måske er jeg som flertallet, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke anede, at der var de smukkeste bjergkæder og frodige grønne dale i Etiopien. Jeg vidste heller ikke meget om den form for kristendom (de er en slags koptere), som ca. 60% af befolkningen åbenbart bekender sig til. Nogle gange har vi bare brug for fiktionen for at komme væk fra vaneforestillingerne.

Jeg kan kun foreslå, at du – også dig med børn – forlader den slagne vej fra tid til anden og begiver dig ind i terra incognita, sådan rent filmmæssigt. Vores oplevelse er, at der er virkelig meget at hente i smallere film og film fra andre lande. Ikke-dubbede film kræver selvfølgelig, at barnet er stort nok til at læse undertekster, men ellers er det svært at finde på grunde til ikke at se film som denne. Selv er jeg kun ked af, at jeg ikke fandt på det lidt før. Og ja, den her slags film er et privilegium, som i en vis udstrækning er forbeholdt os storbyboer. Dog – Filmstriben – har ofte sådanne film, ligesom DR2 ofte køber dem hjem.

Share