Sort/hvid skønhed

Klik på linket, og se figuren på billedet bevæge sig. Det er overjordisk smukt, og samtidig fuldstændig hypnotiserende. 1000 tak til Kim Bach for at pege på den.

Corona

Time for change

BMJ (British Medical Journal) har et opråb fra en håndfuld forskere, der opfordrer til at bruge erfaringerne fra Corona til at lave visse ting fundamentalt om i samfundet, særligt i byerne. Transport fx. Via Morten Sodemann.

En amerikaners blik på Sverige

En gennemgang af Sveriges tilgang til Coronakrisen – pros and cons. Konklusionen er, at det jo stadig er for tidligt at konkludere noget… Vi skal nok et stykke ind i næste år, før vi får alvor kan opveje de økonomiske konsekvenser ift befolkningernes helbredstilstand.

Litteraturen er altid relevant

Ikke blot i Camus’ Pesten men også i Boccaccios Decameron kan findes tydelige paralleller til i dag. Corona er jo slet ikke så dødelig som pesten, men de sociale forskelle i, hvem der bliver syge og dør, de er de samme. Artiklen i Forskerzonen.dk er skrevet af engelskprofessor Kathryn McKinley fra Maryland Uni.

Samfund/miljø/politik

“Man kan godt skuffe sine forældre, selvom de er døde”

Fremragende artikel fra Euroman om gamle og nye penge i Hellerup.

Tårer på jobbet

Det stoiske, benhårde mandeideal er måske (forhåbentlig) på retur. New York Times ser på de ret mange gange mandlige politikere har fældet en tåre på TV de seneste måneder.

Marianne Stidsen og samtykke

Carsten Fogh, også kendt som @Filoffen på Twitter, tilbageviser i POV mange af Stidsens påstande ud fra en strengt filosofisk tilgang. Helt nøgternt er det fx simpelthen noget sludder, når hun bringer det kommunistiske manifest ind i debatten om samtykke. John Locke, derimod…

Edward Snowden

Om en ny bog fra en af de journalister, der var med fra starten, og som ragede uklar med Snowden. Bogen hedder Dark Mirror og lyder både spændende og velfortalt.

Når en brite skærper pennen

er der ingen andre, der kan være med. Britisk forfatter beskriver Trump og forklarer, hvorfor briter ikke kan lide ham. Det er sylespidst! Via Anja Berglund.

Michael Moores nye film

Har du set den? Den har fået klimabenægterne til at klappe i hænderne, fordi den har en masse negativt at sige om vedvarende energi. Jeg har set filmen – den er meget ensidig og cherry picker helt vildt. Her gennemgås filmens pointer på videnskab.dk. 3 tilbagevises, 3 er sande.

Viden

Søvn

Endnu et studie (i Nature, refereret i Videnskab.dk) peger på, at det er vigtigt at bevare nogenlunde den samme døgnrytme hver dag, dvs. både hverdag og weekend. Det er jeg virkelig dårlig til! Jeg elsker at ligge i sengen og læse-sove på weekendmorgener. Samtidig har jeg søvnproblemer, så det kan være, at jeg skal opgive mine slapper-vaner og stå tidligt op lørdag-søndag også. Hvis det lykkes mig, skal jeg rapportere om det på et tidspunkt.

Teknologi

Internettet på pause

Jeg læste om da Fortnite slukkede deres site i Julie Horups nyhedsbrev og hvordan “et sort hul opslugte alt og satte internettet på pause”. Og jeg hørte 5. episode af New York Times’ podcast Rabbit Hole, der handler om PewdiePie og de internetkrige, han har været ophavsmand til og deltaget i. Og det slog mig, at vi er en masse meget aktive brugere af internettet, der ikke desto mindre næsten ikke eller slet ikke opdager de her krige, fordi vi ikke rigtigt bruger nettet på samme måde, som mange unge gør.

Husker du wanna.cry?

Her er den enormt lange, men meget spændende og moralsk opløftende fortælling om Marcus Hutchins, hackeren der fortrød sine “evil ways” og “reddede internettet”. Man lærer også en del om malware undervejs. Og misbrug.

Kunst og kultur

Olive Kitteridge

Minsandten om det ikke lykkedes mig at blive færdig med en bog i denne uge. Og selvom jeg er bagud med min læseudfordring på Goodreads, så startede jeg forfra på den med det samme. Hvorfor? Fordi den var så overraskende god. Læs mere her.

Kulturmix

Omvendt kulturel appropriation. Hong Kong-balletten gør Bolero til deres egen. Tak til Dorte Toft for at pege derhen.

Almodóvar

Fik du set hans seneste film, Smerte og Ære, da den gik i biffen? Hvis du ikke nåede det, så er chancen der nu på Filmstriben.

Ret så spektakulært sommerhus

Sommerhus ved Nykøbing Sjælland, der ligner en amerikansk lade udefra. Indeni er det træ, træ og træ.

Etværelses

– der faktisk ser ud til at fungere. Billig har den dog ikke været at indrette.

Normale Mennesker

TV-serie baseret på en bog, der står på min ønskeliste, men som jeg ikke har fået læst endnu. Den vises på DR og den er deeeeejlig. Åh, de smukke unge mennesker! (og smukke smukke Irland og Dublin!).

Share

Spar penge – drop vitaminpillerne

Min veninde Helle, der er både klog OG sygeplejerske, delte denne forleden. Det er for længst dokumenteret, at vitaminer ikke er nødvendige for mennesker, der får en sund og varieret kost. De kan være et godt tilskud for meget småtspisende eller for folk, der slet ikke spiser frugt og grønt.

Samfund/miljø/politik

Facebooks aboutface

For et stykke tid siden var jeg begejstret over Facebooks nye løfte om ikke mere at tillade løgn og misinformation på platformen. Jeg var begejstret for tidligt – for efter et møde med Donald Trump har Zuckerberg trukket i land. Reglen gælder ikke for politikere…

Den digitale velfærdsstat

Den digitale velfærdsstat kan lede direkte til det digitale fattighus for mange, fordi regeringer verden over er besat af lyn-digitaliseringer, der – selvfølgelig – skal føre til lynbesparelser. Der er grund til at være bange, selvom artiklen (og artikelserien) handler om England, USA og Australien, så er Danmark jo digitaliseringsmestre i egen selvforståelse, og jeg er sikker på, at regeringen slet ikke kan vente på at få indført nogle ufejlbarlige systemer til at regulere kontanthjælp, pension m.m.

Glasgulvet

Artiklens titel siger alt: Glasgulvet fastholder USA’s rigeste idioter i toppen. Orker du ikke at læse artiklen, så se i det mindste videoen med en af Koch-brødrenes (nogle af USA’s rigeste mænd og flittige Trump supportere) forkælede sønner. (Den prøver ikke på at være sjov, men det er den).

Mænd der hader

Dorte Tofts longread om sammenfaldet mellem visse hvide mænds had til jøder, muslimer og kvinder, og islamisters had til jøder, andre muslimer, kristne og kvinder. Kvindesynet har de til fælles.

Amazon indefra

Et meget langt longread fra The New Yorker, der giver dyb indsigt i en forretningskultur, som ikke appellerer til mig, må jeg nok indrømme. Sparsommelighed er fint – det er også godt for miljøet, men Amazon sparer der, hvor det gør ondt – på de ansatte, for at vi, kunderne, kan få dimser og dutter til urealistisk billige priser.

Fentanyl

En meget spændende fortælling om, hvordan en politimand stædigt fandt vej fra et enkelt dødsfald pga en fentanyl-overdosis og tilbage til der, hvor stoffet kommer fra – nemlig kæmpe fabrikker i Kina. Hvis man har de tilbøjeligheder, kan man se det som Kinas raffinerede hævn efter opiumsepidemien for 150+ år siden.

USA’s fødselsrate ☟☟☟

Den går bare nedad, nedad, nedad og er den laveste i den vestlige verden. Til gengæld er antallet af døde babyer i forbindelse med fødsler det højeste i den vestlige verden. Og det er ikke engang den eneste grund til de faldende fødselsrater. Artiklen her gennemgår dem.

Nyt tøj

Jeg gik en tur forleden – ud ad Gl. Kongevej til Frederiksberg rådhus, hvor jeg gik en runde på loppemarkedet. På vej ud ad Gl. Kongevej blev jeg igen og igen slået af, at den øgede miljøbevidsthed, der tales så meget om, ikke er særlig synlig i sådan en indkøbsgade. Der er tøj nok til at klæde det meste af København på – på en enkelt gade! Og så kommer man frem til loppemarkedet, hvor det hele så at sige bliver solgt igen – bortset fra, at det meste nok ender på genbrugsstationen eller i skraldespanden, for der er ikke den store afsætning.

Vi skal købe mindre tøj og købe det brugt. Vi skal købe tøj af ordentlig kvalitet, belønne producenter, der passer på miljøet og på syerskerne, og straffe de andre. Og så skal vi beholde det i længere tid, passe bedre på det (fx ved ikke at tørretumble det) og lære os selv at reparere det, når det går i stykker. Læs hos Videnskab.dk.

Viden

Affaldssortering

Interessante studier har vist, at hvis vi får at vide, hvordan bestemte typer af affald kan genbruges, så er vi mere tilbøjelige til at få det smidt i den rigtige container, end hvis vi bare får en generisk opfordring til at affaldssortere “for miljøet skyld”. Det giver jo meget god mening.

Teknologi

Kunstig intelligens forklaret

Zetland har begået en af de bedste artikler, jeg har læst om kunstig intelligens. Læs eller lyt og bliv (meget) klogere.

Pinterest

Interessant artikel om algoritmen, der ikke opfordrer til had. I hvert fald ikke så meget som de andre sociale mediers algoritmer.

Hun stjæler hans air-miles

Og skaffer sig al mulig info om ham. Ham = tech-skribent hos CNN. Hun = hacker af social engineering typen. Se videoen eller læs artiklen og blive klogere på, hvorfor man bl.a. ikke skal skrive til firmaer, man handler med, i åbne Facebook- og Twitter-tråde.

Fortnite forklaret

En af Danmarks førende eksperter i spil, gaming og film/tv er Julie Horup. Hun udgiver et nyhedsbrev, som både gamere og folk med gaming-børn i hvert fald burde læse. I denne uge er hun helt på toppen med kloge ord om Fortnite.

E2EE

Edward Snowden kommer her med en kraftig advarsel mod Trumps statsadvokat William Barr’s ønske om at forhindre Facebook i at indføre End 2 End Encryption (E2EE) på Messenger og Instagram. Barrs (og hans britiske og australske modstykker) argumenterer selvfølgelig med, at det er for at fange kriminelle (som, ifølge Snowden alligevel ikke bruger Messenger). Fundet i IDA’s Teknorama nyhedsbrev.

Om os

Hvordan dør man af demens?

En meget personlig, men også nøgtern beretning om en mors død. Vi skal altså forholde os til det! Og vi skal tale med vores børn/forældre om det!

Fut på karrieren

En kvindelig advokat hyrer en “hustru” til at stå for alt det praktiske med ungerne derhjemme. Og så kommer der fut på hendes karriere. En lille klumme til eftertanke.

Grammatik

Regler, vi følger, men ikke ved, at vi følger. Sjov, kort artikel. (See what I did there?).

Medier

Adgang så længe det varer

Safari-browserens nye anonyme udgave gør det muligt at “snyde” de medier, der giver dig et begrænset antal artikler om måneden. Det varer nok ikke længe, før det hul er lukket, men du kan nå at læse mange artikler i The Atlantic, The New Yorker og Washington Post, inden det sker. Nyheden er fundet i nyhedsbrevet Digital Ugerevy.

Kunst og kultur

Hurra for Michael Thouber

En meget modig mand (direktør for Charlottenborg), der har taget kampen op for at få indført (midlertidige) kvoter for kunstindkøb på danske museer, fordi det viser sig, at skønt der er lige mange m og k på kunstakademiet, og de unge kunstnere er lige talentfulde, så bliver der købt langt mere kunst af mænd til museerne. Han var endda modig nok til at stille op i endnu en af de vanvittige kønsdebatter i DR’s gennemført hæslige program Debatten. Jeg vil ikke linke til det, men de præsterer hver gang at hive folk ind, der har holdninger, der stikker helt af. Denne gang CBS-duden Ole Bjerg m.fl.

I løbet af ugen har Thouber flere gange skrevet om det på Facebook. Signal-bloggen gengiver noget af det her og her.

Murakami

Nogle gange kan jeg blive grebet af taknemmelighed over de gaver, jeg får af Internettet. Som nu denne her novelle af Murakami – helt og aldeles gratis fra The New Yorker til mig (og dig). Den handler om hans forhold til hans far (og katte).

Trump vs Pelosi som kunst

Fotoet af Trump og Pelosi analyseret af tre kunstkendere. Det er både sjovt og højpandet. Via Signal Klub.

Joker

Det er bare virkelig svært at sige noget om den film, som ikke er sagt før. Jeg har læst forskellige steder, at den kan blive opfattet af vrede, hvide mænd som et carte blanche til at gå ud og myrde, sådan som jokeren gør. Det tror jeg faktisk ikke på – det er svært at opfatte hans skæbne som et produkt af samfundet, “Staceys” eller “de rige”, selvom demonstranterne i filmen gør det – men de ved jo heller ikke det, vi ved.

Og så læste jeg et andet sted, at det er svært at se, hvordan filmens Joker senere skal gå hen og blive den kriminelle mastermind, vi kender fra Batman-filmene. Men altså – det skænkede jeg ikke en eneste tanke, mens jeg så filmen og heller ikke efter. På en eller anden måde er det ikke den samme joker! Og behøver jeg sige, at Joaquin Phoenix er smuk og grim på en måde, som kun han kan være det. Det er helt vildt, så godt han fylder rollen ud.

Et dystopisk mareridt af en film, man bør se.

Ikke en anbefaling

Jeg har læst Thomas Rydahls seneste krimi. Jeg kan ikke anbefale den.

Share