Det var held!

Artiklen her fortæller om et studie, der forekommer meget solidt. Det viser, at de 20% med flest penge IKKE er de 20% mest talentfulde, men de 20% mest heldige. Jeg læste det dagen efter at have set Ken Loach’ nye film Sorry we Missed You, og det forekom meget passende – bortset fra at hovedpersonerne i Loach’ film er Uheldige, ikke heldige. Du kan læse mere om filmen nederst i dagens #serendipitet. ⬇️

Samfund/miljø/politik

Husker du? “Saddam har masseødelæggelsesvåben”

Alle politikerne sagde det. De dokumenterede det overhovedet ikke, de sagde det bare, indtil de var blå i hovedet, og til sidst var det blevet en “sandhed”. Indtil det så alligevel ikke var det. Nu siger de, at den iranske general var langt fremme med planlægningen af flere angreb på vestlige mål. Det kan meget vel være, men skylder vi ikke vores egen fortid at tvivle lidt, indtil vi ser det bevist? Den her artikel gennemgår de spørgsmål, vi bør stille os selv, når politikerne slår på krigstrommer. Via Sine Tarby.

Og nu vi er i gang, så er her en vejledning i at gennemskue manipulerede fotos. Via Xenia Foss.

Rusmidlers skadevirkning

Grafen her fra The Economist ser både på rusmidlers skade på brugeren, samfundet og andre mennesker. En ny måde at opgøre skaderne på.

Pløjefrit landbrugs bagside

er, at man er nødt til at bruge Roundup, i hvert fald i de første år. Vi har brug for studier, der kan og tør opveje fordele og ulemper ved pløjefrit landbrug, også kaldet conservation agriculture. For der er virkelig mange fordele, og de listes op i artiklen, hvis forfatter helt klart mener, at roundup er et nødvendigt onde for at høste alle fordelene ved metoden. Men læs selv.

UAE’s ubestridte leder

Et sjældent interview med lederen af UAE. Interviewet er ret glat, og han får lov til at sige en hel del ting uimodsagt, men forfatteren er meget vidende om Mellemøsten og har efterprøvet en hel del påstande. For os, der læser næsten alt om Mellemøsten gennem en vestlig prisme, synes jeg, det er interessant at høre, hvordan en mellemøstlig leder ser verden.

Strejker i Frankrig

Danske medier har ikke ligefrem dvælet ved de strejker, der nærmest har lammet Paris. En analyse af skillelinjerne, der måske bliver til brudlinjer, i det franske samfund fra en forstandig dansker, der bor i Paris. Via Jørgen Wassmann.

Ugens Jarlov

“og du lyder som en Trumpist” svarer Pinden kækt.

Fremtidens arbejdspladser

Fast Company vover et øje og kommer med nogle spådomme. Jeg er ikke på arbejdsmarkedet – eller i live endda – til den tid, så jeg behøver ikke tage stilling.

Ved du, hvad Mino Danmark er?

Hvis du aldrig har hørt om Mino (Minoritet) Danmark, der kom på finansloven i år, så læs dette interview i POV med foreningens stifter og direktør, den kloge og charmerende Niddal el-Jabri.

Viden

Ægyptisk skriver. Foto: Katlyn Roberts

Ud med øjnene, så er sjælen fanget!

Teksten her er måske lidt fjollet og Mark Twain-referencerne er helt sikkert fjollede, men hovedpointen: ægyptiske statuer havde øjne – af glas eller krystal – er ny for mig, ligesom da vi for nogle år siden fandt ud af, at de græske statuer havde haft farver. Arkæologer er nogle af mine yndlingsmennesker!

Syge unge

Det er ikke HPV-vaccinen, men flere og flere unge kommer på hospitalet med udefinerbare symptomer og forlader det igen uden diagnose. Fra Videnskab.dk.

Teknologi

Bjarke Ingels bygger teknologisk testby i Japan

Det her er så vildt. Måske gad jeg godt være pensionist i den by? Via Technorama nyhedsbrevet.

Om os

Modetrends

En trendekspert forudsiger, at flere vil Marie Kondo’e deres hjem, købe færre stykker tøj af bedre kvalitet, rejse mere med tog og mindre med fly. Gid hun har ret.

Brug færre penge

Da jeg for nogle år siden gik drastisk ned i indkomst, kunne jeg godt have brugt de råd her. Heldigvis har jeg mere eller mindre implementeret dem alligevel, og jeg kan kun anbefale at gøre det samme – også selvom du ikke har småt med midler. Det giver ro i maven.

Det handler om at bruge færre penge – og i særlig grad at lære at bruge de penge, du har, på ting, du bliver mere glad af. Metoden er, ikke overraskende, japansk.

Hvor bliver fedtet egentlig af

– når vi taber os? Indtil videre har jeg kun mødt en, der uden at blinke kunne besvare det spørgsmål korrekt. Jeg kunne ikke selv. Via min trænings- og ernæringstossede ældste søn Emil.

Medier

Aamund, Winding og Holst

K-forums Timme Bisgaard laver Bourdieusk analyse på Malou Aamund og shitstormen mod Klaus Rothstein. Jeg synes selv, at Rothstein fortjente shitstormen, fordi det i et forsøg på at gøre sig morsom på Gyldendals bekostning lykkedes ham at nedgøre tre kvinder, hvoraf ingen af dem har noget med Gyldendals markedsføring at gøre. Jeg er ikke enig med Bisgaard hele vejen. Han skriver fx: Hvis vi forestiller os, at der havde været tale om en mandlig forfatter, fx en kendt erhvervsmand, der lige pludselig udgav en roman, ville Rothstein efter al sandsynlighed have reageret på samme måde.

Nej, eller dvs. han havde måske reageret på samme måde, men ikke skrevet på samme måde. For skriveri om langt lyst hår og ekskærester og sammenligninger med andre kendte, der har samme frisure? Det sker altså ikke for kendte erhvervsmænd.

Kunst og kultur

Kampen

for ikke at synke ned i fattigdom kan tage mange former. Læs her om mine oplevelser med Parasite og ovennævnte Sorry we Missed You.

Pludselig var det der

cover af Peter Ravn

Naïves nye album Endurance. På Irmgardz var jeg i sin tid med til at lave deres første album, Fish og på Garden Records det andet, Careless. Hørte du radio i slutfirserne, husker du måske Marble Afternoon.

Share

Dheepan

Dheepan_posterHvis jeg kunne tvangsindlægge Inger Støjberg og alle hendes venner i og uden for regeringen til noget, så skulle det være at se denne film, der med god grund vandt guldpalmerne sidste år.

Der er ikke tale om en ynkehistorie om flygtninge, men vi foretager simpelthen et dyk ned i den verden, hvor indvandrere, flygtninge, kriminelle og andre af samfundets outcasts befinder sig. Som jeg også skrev i går, udmærker al god kunst sig ved at være loyal over for de personer, den beskriver. Således også her. Hverken Dheepan eller hans “kone” eller “datter” er uskyldsrene eller opfører sig særlig eksemplarisk, det samme gælder alle de øvrige karakterer i filmen. Men vi ser, hvor de alle sammen kommer fra, uden at vi behøver bifalde deres handlinger eller forstå dem. Filmens instruktør Jacques Audiard kender dem alle sammen og fortæller os om dem.
Jacques Audiard
Dheepan handler om en tidligere Tamilsk Tiger, som har brug for en familie for at komme ud af Sri Lanka hurtigt. Desværre er hans egen familie død i krigen, så han må skaffe sig en ny. Han finder en kvinde og hun finder en pige af passende alder, og det lykkes dem at komme til Frankrig med falske papirer. Hovedparten af filmen foregår i et ufatteligt nedslidt socialt boligbyggeri, hvor Dheepan får jobbet som vicevært og de bliver installeret i en forfalden lejlighed, hvor de skal finde ud af, om de skal blive ved med at lade som om, de er en familie, eller om de skal forsøge sig med faktisk at være en. Der er konflikter med de bander, der kontrollerer området, og anspændte møder med venner og fjender fra det gamle land.

Ja, faktisk kommer vi nok rundt om de fleste typer af problemer og konflikter, som flygtninge møder i det nye land, hvor de starter på stigens underste trin i enhver forstand. Visse politikere får det til at lyde så nemt at løsrive sig fra sit miljø, sin religiøse/kulturelle baggrund, fattigdom, sprogvanskeligheder, etc. Men som det fx ses i TV-serien The Wire, som jeg tænkte på flere gange, mens jeg så Dheepan, er det en hel del lettere sagt end gjort. Det er både skræmmende og rørende!

Filmen kan stadig ses i Grand og Øst for Paradis, folk uden for de store byer må nok desværre snyde sig til den. Eller vente-vente-vente, så kommer den nok på DR2 en skønne dag.

 

Share