Udenjordisk skønhed

Nasa har frigivet fotos fra Mars, og der er simpelthen så pænt derude! Se med og brug lidt tid på at tænke over, hvor vildt det er, at vi kan se så knivskarpe billeder fra et sted, der er så langt borte!

Samfund/miljø/politik

IS-krigere

Der er stor palaver i Norge over, at man henter en kvinde hjem, der har været gift med en nu afdød IS-kriger. Hun har to børn med sig, hvoraf det ene angiveligt er alvorligt sygt.

Dels er det allerede ret veldokumenteret, at mænd/drenge rejser ned og kæmper for IS af meget forskellige grunde (de er dog alle dårlige!). Det kan du læse eller høre mere om i Zetlands fine interview med en forsker.

Dels er der så et spring til kvinderne, hvoraf nogle af dem har haft meget lidt indflydelse på, at de er havnet i en krigszone i Syrien, mens andre er nogle forfærdelige fundamentalistiske furier, som vi bl.a. blev præsenteret for, da Suzanne Brøgger og Puk Damsgaard besøgte en fangelejr. Læs eller hør dette interview med en australsk far til en IS-kvinde. Og så har vi slet ikke talt om de uskyldige børn.

Sanders for prez?

Sjovt, brændende forsvar for at sige “Bernie will effing WIN” højt og tydeligt og uden at blinke. Fyldt med bandeord og gode betragtninger.

Og apropos Bernie er her en interessant sammenligning af Sanders og Corbyn, USA og Storbritannien.

Megxit

Det er der skrevet meget om. Jeg blev oprørt over denne her sammenstilling, som Buzzfeed har lavet over de ækle britiske mediers reaktioner på sammenlignelige begivenheder for de to prinsesser. Føj. Via Susanne Sayers.

Er min fjendes fjende min ven?

En tidligere FBI-agent forklarer, hvorfor drabet på Suleimani formentlig var et kæmpe selvmål.

Mærsk Tanker går foran med barsel til mænd

Mærsk Tanker giver længere barsel til mænd. Hvorfor mon? Jeg gætter på, at man har kigget grundigt ned i fravær, arbejdsglæde, opsigelser m.m. Og fundet ud af, at der er penge i skidtet.  Og tak for det. Artikel fra Det Maritime Danmark hittet frem af den uforlignelige Dorte Toft.

Jobcentrene

Skal de bare lukkes, som Pernille Skipper har foreslået i den forgangne uge? Eller er det bare at skubbe problemet et andet sted hen?

Artiklen står i det nødlidende danske medie POV. Du kan overveje at støtte dem, hvis du kan lide at læse uafhængige nyheder på nettet.

Ugens Jarlov

Viden

Alternativ behandling

Virker det? Det meste er formentlig harmløst for alt andet end vores pengepung. Men skal der være en form for regulering af det, som gør skade? Det argumenterer nogle forskere for i et indlæg i Information. (ingen paywall).

Hvorfor er grundforskning så vigtig

Det svarer denne arkæologiprofessor meget overbevisende på. Det handler om, hvordan man kan bruge akkumuleret viden om oldtidsbyen Palmyra til at løse nutidige problemer. Glyptoteket har i øvrigt en udstilling om Palmyra for tiden.

Om os

Grønne fingre

Vi er vilde med grønne planter. Instagram er stedet, hvor vi køber, lader os inspirere og bliver gode planteforældre.

Hot at være single

I Japan, hvor det at være single

ellers har været stigmatiseret, er trenden ved at vende, så det måske snart bliver hot. Men altså mest for de yngre. Hvornår mon det bliver hot for resten af os? Via Ronnie.

Medier

Nyhedsbreve – *surt opstød*

Jeg har før anbefalet Kristoffer Dahy Ernsts intelligente og elegante ugentlige nyhedsbrev for Føljeton. Jeg gør det hermed igen – ligesom jeg har anbefalet en håndfuld andre nyhedsbreve her i Serendipiteten. Men jeg skal da indrømme, at det er årsag til en let irritation, at ingen af dem, jeg har anbefalet, nogensinde har sagt tak endsige returneret anbefalingen.

Kunst og kultur

TV for de små

Et par Zetland-skribenter, der ikke selv har børn, har foretaget en politisk analyse af tidens mest populære børne-tv. Det er både sjovt og øjeåbnende.

Mere Parasite

Her er en video med en dybdegående analyse af Parasite bragt frem i lyset af Bongorama. Du bør KUN se den, hvis du har set filmen.

The Art of War

En kvindelig professor ved navn Michael (er De forvirret? Det er jeg også) har nyoversat The Art of War sammen med en gruppe af sine PhD-studerende. Hun siger nogle meget interessante ting om den tekst i dette interview. Fx. “The Art of War is pretty much an anti-war treatise.

Share

Vitaminsæson

Så er det igen den sæson, hvor vi griber til ALLE midler for at undgå forkølelser og junke solskin ind i årerne. Jeg har selv lige bestilt D-vitamin og calcium. Det kunne jeg godt have sparet mig, for flere nye meta-studier viser, at næsten ingen vitaminer eller andre tilskud har en dokumenteret virkning. Men altså, de fleste skader heller ikke, så… Endnu engang påpeger forskerne, at vitaminer m.m. skal indtages i “naturlig” form, dvs. i de fødevarer, hvori de er naturligt forekommende.

Ugens Jarlov

Komikeren Michael Schøt siger det ret godt: Vi foretrækker faktisk, at fremmedkrigerne sidder i fængsel her i Danmark, hvor vi har styr på dem, frem for at de render rundt i Europa og Mellemøsten på fri fod med deres terroristvenner!

Samfund/miljø/politik

Han faldt fra en balkon

Lederen af De Hvide Hjelme døde efter fald fra balkon. #faldfrabalkon er en hændelse, der med forbløffende hyppighed rammer folk, som Putin og hans nærmeste ikke bryder sig om. Læs i The Guardian.

Behrouz Boochani løsladt

Vinderen af Australiens største litterære pris og indsat i Manus Prison (En flygtningelejr på en ø mange tusinde kilometer væk fra det australske fastland) er på fri fod efter seks år. Han kan være i New Zealand i en måned – derefter er hans skæbne igen uvis. Han er kurdisk iraner. Den prisvindende bog, der beskriver flugten og opholdet i flygtningelejren, er uafrystelig.

Falsk Time-forside

Man skulle tro, at falske CV’er ville være ude af billedet nu, hvor alt kan googles, men ikke i det Hvide Hus, åbenbart. Jeg bryder mig ikke om at antyde, at en kvinde har fået et job pga sit gode udseende, men i det Hvide Hus tror jeg det gerne. I hvert fald blev hun ansat på et gennemforfalsket CV inklusive en forfalsket forside på Time Magazine. Nå ja, og så havde hun gode forbindelser.

EU’s budget

På Zetland er de nået til andet afsnit af Philip Flores’ vidende og oplysende serie om EU. Denne gang om det syvårige budget. Det tørre bliver interessant, når Philip fortæller.

Læk fra Kina

Twittertråd fra NYT om et større læk af dokumenter fra Kina. De viser, hvad de kinesiske magthavere virkelig tænker om Rohingyaerne. Det er ikke kønt.

Løsladt krigsforbryder

Nå, du troede måske det var en Syrienskriger? Næh nej, det er et særdeles råddent æble i den amerikanske hær, som Trump nu har benådet og dermed overtrumfet det militære retssystem. Twittertråd inkl. link til artikel i NYT.

Første dom om Roundup som årsag til kræft

En vicevært fra en amerikansk skole har lagt sag an mod Monsanto, fordi han efter tre års sprøjtning med Roundup har fået lymfekræft, som han snart dør af. Han vandt sagen ved en lokal domstol i Californien, fortæller Information. Monsanto har selvfølgelig appelleret, men aktien faldt dramatisk efter dommen.

Optrapning i Gaza

En beretning om, hvordan det går i Gaza, og hvad realiteterne er bag mediernes rapportering af Israels såkaldte nålestiksoperation mod en terrorist. Og kan jeg så i øvrigt lige sige, at få ting gør mig så sur, som når folk, der kritiserer Israel, kaldes for antisemitter. Det er de IKKE, de er antizionister, hvis de er noget – men ofte er de ikke engang det. Inden du tænker eller – værre – råber igen, så læs lige op på de her forskellige begreber. Ifølge FN er 237 israelere og 5.523 palæstinensere blevet dræbt i konflikten siden 2008. Se lige på tallene. Tak til Gabriela for link.

Viden

Lidt er meget bedre end ikke noget

En lille smule løb eller træning er helt utroligt meget bedre end ingen. Så drop din forestilling om, at hvis du ikke træner 5 gange ugentligt, så kan det også være lige meget. Det kan det ikke ifølge dette kæmpestore studie.

Teknologi

Overvågning

Jeg har læst lyttet Edward Snowdens selvbiografi, og jeg er helt oppe og ringe over den. Jeg har SÅ meget lyst til at stoppe den ned i halsen på Mette Frederiksen og alle, der tænker som hende. Læs læs læs.

Om os

Terrorangreb forhindret i Italien?

Vi bliver snydt – tit. Jeg har Snopes.com på “fastdial” og følger dem på Twitter for at følge med i, hvilke løgnehistorier, der cirkulerer derude for tiden. Ser jeg en nyhed på Twitter eller Facebook, som jeg ikke også ser i internationale medier, tjekker jeg også Snopes. Når det gælder historien om et højreorienteret terrorangreb i Siena, som er blevet forpurret af politiet, så er jeg imidlertid kommet til kort. Kan nogen hjælpe?

Medier

Pinlige Ekstrabladet

Ekstrabladet – og måske andre medier også? – maler et billede af sidste uges dobbeltmorder som en stakkel, der simpelthen blev drevet af en kvinde til at begå mord. Jeg linker ikke, men sprogbrugen er ganske ensidig, og der er ikke meget sympati for de døde kvinder og deres efterladte børn og familier. Særligt slibrigt bliver det selvfølgelig, at en af de myrdede kvinder har en kendt bror. Som modvægt er her en ung mands fortælling om hans fars mord på hans mor og lillesøster og de britiske tabloiders dækning, der var præcis som Ekstrabladets. Føj, hvor sku’ de skamme sig! Dorte Toft fandt den historie.

Kunst og kultur

Leonard Cohen revisited

Judi og jeg skulle lige hurtigt se første del af Leonard Cohen-udstillingen på Gl. Strand. Det der med “hurtigt” kom ikke til at ske, for vi måtte simpelthen se de to fantastiske film til ende, der udgør hovedbestanddelen af udstillingen. De er så godt klippet, at man bliver helt svimmel, og de dokumenterer på helt forskellig vis, hvilket alsidigt geni han var. Det mest fantastiske var dog en installation af Ari Folman, som du ser et lille glimt af herunder. Husk lyd.

Vi skal snart mødes igen for at se anden del i Nikolaj Kunsthal og filmen Marianne & Leonard i Grandteatret. #vikanikkefånok

Iransk film

Jeg gad virkelig godt, at de nuværende iranske protester fik smidt de autoritære præster på porten, så Iran igen kunne blive det land, det fortjener at være. Når jeg ser filmen 3 Kvinder og da jeg så Jafar Panahis forrige film, Taxi Teheran, bliver jeg forelsket i et helt folk, et helt land.

Har du nyhedsbreve nok?

Ellers vil jeg gerne anbefale Morgenpost, et nyhedsbrev fra Føljeton, kurateret af Kristoffer Dahy Ernst. Det er helt vildt klogt og med hovedet i skyerne og samtidig måske lidt mere forbrugsglad, end jeg er. En nydelse er det at læse og det er lækkert layoutet – der kan jeg slet ikke være med!

Rosinen i pølseenden

(et vildt mærkeligt udtryk i øvrigt!) er en podcast-anbefaling fra Zetlands Theis Ehler Molin, som jeg grådigt lyttede til alle tilgængelige afsnit af i går. Dolly Parton’s America. Find den i din podcast-app – det er podcasting på ekspertniveau. Professionelt udført, sjovt, klogt, rørende.

Share