Så forstå det dog!

Knægten i denne video snakker godt nok meget og længe, men han har altså ret. Al den forskning, jeg har fundet om børn og computerspil, understøtter de erfaringer, han selv har gjort. Men hans sidste bemærkninger om fedme – det er altså noget vrøvl ;-) Tak til Nikoline Agger (og hendes søn) for at dele den med mig.

Hvis du ikke tror på det, så se videoen herunder med neurologen Daphne Bavelier.

Computerspil er trådt i stedet for TV for mange yngre – og i en del tilfælde er computerspil faktisk mere udviklende end TV. I øvrigt er 42% af alle gamere nu kvinder/piger og gennemsnitsalderen for en gamer er 34. Der er altså stor chance for, at den pæne unge mand, der betjener dig i banken eller pædagogen i fritidshjemmet gi’r den gas derhjemme med World of Warcraft eller Black Ops. Jeg tror nok, jeg foretrækker en fritidspædagog, der spiller computerspil frem for en, der bruger en tilsvarende mængde tid på at stene De Unge Mødre eller Luksusfælden.

Share