Facebooks newsfeed

Det er en stor og omfattende ændring, og det kan blive en gamechanger. Det bliver det ikke nødvendigvis, men det kan det. Jeg er virkelig spændt. Mon det betyder, at medierne skal oppe sig og til at konkurrere på ægte nyheder frem for clickbait? Der kan dog gå op til et år, før det udrulles her. Det giver #dkmedier mulighed for at studere, hvordan det går for deres søstermedier i USA.

Samfund/miljø/politik

Palmeolie

Det er noget skidt, og vi skal gøre vores bedste for at undgå det. Selvfølgelig skal vi ikke hælde det såkaldte biodiesel på vores biler, men vi skal også forsøge at undgå det i maden. Det er ikke så nemt, men artiklen fra Videnskab.dk prøver at hjælpe os: Alkyl alcohol, Capric triglyceride, Ethoxylated STS er bare 3 blandt mere end 200 navne for palmeolie, som kan stå på ingredienslisten ifølge organisationen Palm Oil Investigators.

Læs organisationens liste over navne på palmeolie. De mest almindelige navne er ’palmeolie’, ’vegetabilsk olie (palme)’, ’palmekerneolie’.

Og forbrugerrådet Tænk har en liste over produkter, der ofte indeholder palmeolie. Vi spiste en øko-vege-færdig pizza fra Netto forleden dag. Jeg må snarest tjekke, om den skal ryge på forbudt-listen. Den smagte ellers ganske udmærket :-(

Naomi Klein

har skrevet en ny bog, som hun her lader sig interviewe om. Hun taler bl.a. om sammenhængen mellem miljøproblemerne og den stigende trussel fra det yderste højre.

Iran og USA

Den seneste krigeriske udmelding af nærmest uendeligt mange mellem de to lande fandt sted forleden. Det var, da Mike Pompeo tweetede, at man mener, det var Iran, der stod bag bombningen af de saudiske olieinstallationer, skønt en yemenitisk gruppe har taget ansvaret.

Fjendskabet mellem de to lande går meget langt tilbage. Også meget længere end gidseltagningen i 1979 – nemlig til CIA’s fjernelse af landets demokratisk valgte leder i 1953. Det har jeg hørt to podcasts om, som jeg ikke kan anbefale nok. De er en del af serien Throughline fra NPR – en serie, der ser på nutidige hændelser gennem fortidens briller. Linket er til Apple podcasts, men Throughline kan findes alle steder.

We’re f*cked
Handelskrigen

Zetland gør her sit bedste for at forklare, hvad der er op og ned i handelskrigen. Det gør de faktisk udmærket.

Omkostninger ved Brexit

De 1000 ting ingen tænkte over, da de stemte for Brexit. Den værste er selvfølgelig Nordirland, men at britisk forskning vil blive ramt benhårdt på pengepungen er en anden. Historie i Guardian.

Ikke tid? Er I rigtigt kloge?

Miljøministeriet, Energistyrelsen og andre centrale beslutningstagere i klimakampen “har desværre ikke tid til at sætte sig ind i ny forskning på området”. WTAF??? Videnskab.dk prøver at samle kæben op.

Er trump syg?

Denne tidligere rådgiver for tre præsidenter og livslange republikaner mener det. Han nævner ikke Alzheimer – men det er det, jeg hele tiden tænker på.

The Atlantic

Artiklen herover var fra The Atlantic. Et virkeligt godt medie. Men nu skal vi spare på antallet af Atlantic-artikler, vi læser, for fra nu af får vi kun fem om måneden. Det er samme princip som fx Wired og Washington Post betjener sig af. Og derfor serendipiteten linker til flere WP-artikler først på måneden end sidst… Jeg synes ikke, det er den værste form for paywall. Hvad synes du?

På bedre tanker

En tidligere White Supremacist fortæller sin historie. Den er god at blive klog af.

Viden

Skrammelforskning

Alt for meget forskning er for dårligt. Der er mange andre grunde til det, end at dem, der har finansieret den, vil have bang for their buck. Det har Zetland interviewet en klog mand om.

Skrammelforskning II

En professor i human ernæring påpeger fejl og mangler i ernæringsforskningen og sammenligner den meget sigende med medicinsk forskning. Hans basale råd er mere eller mindre at ignorere ugens spis/spis-ikke råd og holde sig til en diæt, der indeholder så lidt præfabrikeret mad som muligt.

Sko af, sko på

Tag skoene af inden for. Eller lad være. Risikograduering

Erindringspolitik

Fra Forskerzonen.dk en artikel om “erindringspolitik”, hvor historiske begivenheder bruges til at illustrere nutidige emner. Forskerne beder os om altid at tænke på, hvem der vil have os til at huske – eller glemme.

Teknologi

Overvågning

Jeg er ikke nogen stor fan af overvågning, men lige her kunne jeg godt tænke mig at gøre en undtagelse. I Paris tester de et system som ved hjælp af triangulering kan finde frem til biler, der støjer helt vildt – og sende dem en bøde, uberørt af menneskehånd. Her hvor jeg bor OG der hvor jeg arbejder, plages vi af mænd i støjende biler.

Goodreads

Det er jo ret elendigt som socialt medie betragtet, men det eneste vi har, når vi gerne vil holde styr på de bøger, vi læser og dele vores oplevelse med andre. Artiklen slutter med oplysningen om, at to læsende softwareudviklere pusler med tanken om at skabe et nyt netværk for det læsende folk. Det ville da være skønt!

Mindre spildtid

En håndfuld gode råd til at minimere den tid, telefonen er i din hånd. Jeg har allerede gjort noget af det, men oorrrkkkk, der er lang vej hjem!

Airbnb, nej tak

Okay, that’s it, jeg vil ikke bruge Airbnb igen. Min egen seneste airbnbn-oplevelse i Narvik var dyr og dårlig, men inden det har jeg kun haft gode oplevelser. Jeg har ikke selv lejet ud. Til gengæld har jeg snart hørt så mange skrækhistorier om selskabets elendige håndtering af problemer, at jeg simpelthen ikke vil indlade mig på det igen. Læs her!

Om os

Tyven i biblioteket

En af den slags historier, der næsten er for gode til at være sande. Jeg elsker historier om tyverier af antikviteter og gamle bøger – i hvert fald når de ender godt.

Arvesynd

Mænd og kvinder beskrives forskelligt i litteraturen – mænd defineres af deres handlinger, kvinder af deres udseende. Det er der ikke noget mærkeligt eller forkert i, for det meste litteratur er skrevet for relativt længe siden og afspejler en anden tid. Men – og det er et kæmpestort men – kunstig intelligens trænes på basis af disse data, hvilket selvfølgelig betyder, at AI, som vi alle kan lide at opfatte som neutral, ikke er det. Det forældede syn på, hvad mænd og kvinder er og kan, følger med som arvesynden. Historien fundet i det feministiske nyhedsbrev #notallmails.

Kunst og kultur

En lille bog om kærlighed

Den er skrevet af filosoffen Søren Gosvig Olesen, og jeg anbefaler den for den er god, men jeg ville virkeligt gerne møde ham, så vi kunne tale lidt om, “hvordan feminister er”. For det har han lidt galt fat i, synes jeg. Det kunne skyldes, at han ikke har mødt en?

Hannah Arendt

Kære intelligente og vidende læsere. Hannah Arendt dukker op i det jeg læser og lytter til med stadig kortere mellemrum. Jeg tror, det siger noget godt om det, jeg læser og lytter. Men jeg mærker, at jeg snart har brug for at vide og forstå mere om hende. Kan nogen anbefale mig en Pixi-bog, en artikel, et essay, som kan tydeliggøre det for mig, hvad hun stod for – lidt mere end bare et Wikipedia-opslag? Jeg er med på, at Google er min ven – men Google kan ikke det, som I kan. Google tror, den kender mig, men det gør den ikke. I hvert fald ikke så godt som I gør.

Brad Pitt

Det kan ikke være filosofi og alvor alt sammen, så her er et interview med Brad Pitt. Det er over gennemsnittet for den slags.

Jokeren

Vi har allerede hørt om Joaquin Phoenix’ fantastiske optræden som Jokeren og hørt, at han helt sikkert får en Oscar, og vi har måske allerede læst raving reviews af filmen fra Venedig. Her er så et lidt mere ædrueligt og rent ud sagt skræmmende take på filmen – i Time Magazine. Linket fundet i det glimrende nyhedsbrev om tv og gaming, Tryk Start.

Her er et andet take – en slap-nu-lige-af-og-tag-en-chill-pill artikel. Dog synes jeg, at han adresserer et andet problem end artiklen herover – nemlig det sædvanlige, at voldelige film/spil/whatever fører til voldelig adfærd. Men det ved de fleste jo allerede godt, at de ikke gør.

Alain de Botton

Brain Pickings er et et-personers kærlighedsprojekt, der spreder viden og indsigt om litteratur på Facebook, Twitter og i nyhedsbreve. Her beskriver hun en af Alain de Bottons tidligere bøger (fordi han kommer med en ny nu) om kærlighedens væsen – nærmere bestemt surmuleriet – the sulk. Det er sødt, sjovt og poetisk.

The Goldfinch

Donna Tartts mursten er blevet filmatiseret, men Atlantics anmelder kan ikke lide den. Nu bliver jeg helt bekymret, for jeg var vild med bogen.

The Fab Four

Skal historien, om hvordan Beatles gik i opløsning, skrives om?

Almodóvar

Jeg har set hans nye film, Smerte og Ære. Det bør du også.

Share

Bagud

Sjusk

Jeg får ikke skrevet her om de bøger, jeg læser/lytter og glemmer også at skrive om vores podcast her. Det er da noget sjusk!

Bøger på Goodreads

Nå men, jeg har skrevet kort om de seneste bøger på Goodreads – følg mig gerne derovre, hvis du er interesseret, for det bliver nok lidt småt her. Jeg har læst en bog om fælderne ved datadrevet ledelse (Sensemaking) og lyttet til to meget forskellige skønlitterære bøger, The Nix og Exit West.

Podcast: Godt Ord

Kirsten Marie Øveraas’ og mit podcast Godt Ord udkommer ret fast hver 14. dag, og man kan abonnere i sin foretrukne podcast app eller følge os på Facebook eller Twitter.

Film

Film får jeg heller ikke set så mange af som tidligere, men når jeg gør, så skriver jeg om dem på Grand Teatrets blog.

Share

Fanden på væggen

FandenPaaVaeggenSærdeles spændende helt ny dansk noir krimi af den ferme tegneserietegner Palle Schmidt på det spændende forlag Calibat. Til alle, der kan lide krimier OG til alle, der kan lide noir tegneserier er her et nyt bud på genren. Den bevæger sig hjemmevant rundt i København, og den første halvdel af bogen bringer hele tiden mindelser om Dan Turèll, hvilket er ret godt gået. Anden halvdel af bogen er meget mørkere, end Turèll nogensinde var, så der er vi mere ovre i amerikansk noir.

Nu skal det siges, at jeg ikke har læst mange krimier de seneste år – og slet ikke danske. Jeg er efterhånden nede på kun at følge tre krimiforfattere, nemlig Ian Rankin, Rowlings alter krimi-ego Robert Galbraith og amerikaneren Michael Connelly.

Som i amerikanske tv-serier sker der mord og afstumpet vold til højre og venstre, samtidig med at vi kun alt for godt forstår vores hovedperson, en mand der har fået tæsk af livet. Både hovedpersonen og de mange, meget forskellige og flot tegnede (ja altså, i overført forstand) bipersoner fremstår så tydeligt, som havde Palle faktisk tegnet dem med sin sikre streg.

Personligt havde jeg nok foretrukket, at vi var blevet på Vesterbro og løst krimigåden med mere intellekt end vold, men jeg er klar over, at det slet ikke ligger i tiden. De tre forfattere, jeg nævner ovenfor, betjener sig også af både ækle seriemordere og indædt ondskab.

Palle Schmidt har et rigt sprog, og han bruger det godt. Fanden på væggen fortjener et bredt publikum, både blandt kvalitetskrimilæsere og blandt tegneserielæsere.

Disclaimer: Jeg kender Palle overfladisk, og han har givet mig bogen i PdF-format til anmeldelse. Jeg læste den på en tur over Atlanten.
Tip til forlaget: Skynd jer lige at oprette bogen på Goodreads.com.
Share

Om bøger og formater

Lavery Maiss Auras
Mange fra den læsende del af befolkningen opdeler sig selv i e-bogslæsere, papirbogselskere og lydbogslyttere. Og det kommer jeg nok aldrig til at forstå! Hvad i alverden er der i vejen med at gøre alle tre ting?

Det gode ved papirbøger: De er rare at røre ved, pæne at se på, man kan se, hvor langt man er kommet, man kan lave æselører og skrive sedler eller kommentarer i margenen, man kan dømme sine medpassagerer i tog og bus på coveret af deres bog. Og man kan låne dem ud eller give dem væk, ikke mindst – fordi man ejer dem, sådan rigtigt. Og de giver én anledning til at gå på biblioteket – et sted de fleste af os ikke kommer ofte nok.

Det dårlige ved papirbøger: De fylder, de støver, man skal have en lampe for at læse, de er (nogle gange) tunge at bakse med, man kan ikke slå ord op, mens man læser.

Det gode ved E-bøger: Man kan have mange med sig, de fylder intet, man kan læse i mørket, man kan slå ord og begreber op på sekunder (godt nok kun på engelsk), man kan markere steder i teksten og tilføje noter, man kan købe en ny bog på 30 sekunder, e-bøger er tit billigere end papirbøger. Nogle gange endda gratis.

Det dårlige ved E-bøger: Man kan ikke prale med sin gode smag i det offentlige rum eller aflure andres gode/dårlige smag, man savner den taktile følelse af, hvor langt man er kommet, det er irriterende at bladre tilbage og (især) frem, de er svære at overskue, og man ejer dem ikke.

Det gode ved lydbøger: Man kan lytte overalt, ikke mindst på cykel og i bil, også når man er for træt eller syg til at læse, en god lydbog tilføjer en ekstra dimension til læseoplevelsen, jeg har fordoblet antallet af bøger, jeg får “læst”, efter at jeg systematisk er begyndt at høre lydbøger.

Det dårlige ved lydbøger: En dårlig oplæser kan ødelægge selv den bedste bog, mange bøger findes ikke som lydbog, lydbøger er ofte meget dyre, det er nærmest umuligt at “bladre”, og man kan ikke sætte bogmærker.

Skønlitteratur køber jeg stort set aldrig som papirbøger mere. Jeg er glad og tilfreds med størrelsen på min bogsamling, jeg har ikke behov for flere reoler. Langsomt fylder kunst- og historiebøger og andre fagbøger samt kogebøger mere og mere, mens skønlitteraturen fylder mindre i reolen. Hver gang én papirbog går ind, skal en anden ud (sådan gør jeg også med tøj og sko). Jeg har prøvet enkelte gange at købe fagbøger som e-bog, men det fungerer kun sjældent for mig. Der er simpelthen for meget, jeg ikke kan med dem, til at det giver mening. Det gælder i endnu højere grad lydbøger.

Når jeg hører om en (skønlitterær) bog, tjekker jeg først, om den findes som lydbog, dernæst prøvelytter jeg den. Det er et must med lydbøger, for det er faktisk uudholdeligt at lytte til en, hvis man ikke bryder sig om oplæseren. Til gengæld kan en god oplæser bringe oplevelsen op på et helt nyt niveau. Jeg bruger Audible, hvor jeg har abonnement, så jeg “får” en lydbog om måneden. Jeg bestemmer helt selv, hvilken det skal være. Deres lytte-app er i topklasse. Danske lydbøger har jeg ikke hørt mange af, men et par enkelte er det blevet til på E-Reolen. Deres app er desværre temmelig irriterende at bruge, så jeg undgår den helst. Jeg er fristet af, at Mofibo nu tilbyder så mange lydbøger.

Der er ny forskning, der siger, at man får mindre ud af en bog, hvis man læser den som e-bog. Jeg vil ikke afvise, at det er tilfældet, jvfr. ovenstående betragtninger om fagbøger. Men omvendt, hvis jeg kaster blikket ned over de sidste 20-25 bøger, jeg har “læst” (på Goodreads), så kan jeg langt fra altid huske, hvilket format jeg læste dem i, og der er heller ikke nogen tydelig sammenhæng mellem, at jeg husker en bog godt, og at den så var på papir. Mange vil også fortælle dig, at lytning ikke er lige så “fint” eller “rigtigt”, som at læse. Men tro dem ikke. Anderledes ja, men ikke bedre. Endelig er alle de bøger, vi læser, jo heller ikke så fantastiske, at vi behøver huske dem, til vi dør. De få bøger, der virkelig kryber under huden på os, kan vi jo altid senere anskaffe i det format, vi holder mest af!

 

Share

Lærde mænd (og en kvinde) diskuterer De Elendige

Det var kedeligt. Kedeligt i forhold til at se et afsnit af House of Cards eller Game of Thrones, men (hvad værre er) meget kedeligere end debatten for nogle uger siden om Joyce, Ibsen og Brandes. I efteråret kom der en ny dansk udgave af Victor Hugo’s Les Misérables, oversat af Hans Peter Lund. Oversættelsen fik seks hjerter i Politiken af Hans Hertel. De fremmødte var de førnævnte samt forlægger fra Forlaget Vandkunsten Søren Møller Christensen og den grafiske tilrettelægger Anne Rohweder. Desuden var Karsten Pharao der for at læse højt af bogen. Det var klart eftermiddagens mest opløftende indslag.

Jeg har ikke læst den – kun i en forkortet Det Bedste udgave som barn. Jeg kommer nok heller ikke til det – den er godt nok tung i optrækket sine steder, nærmest sådan lidt som en opera. < jeg dør, jeg dør, jeg dør >. Og jeg gætter endda på, at Pharao ikke læste de allerkedeligste passager for os.

Når jeg overhovedet vælger at omtale arrangementet, er det på grund af debatten om papirbogens og dermed det dannede menneskes snarlige endeligt der fulgte. Alle var enige om, højlydt og i kor, at begræde papirbogens tunge skæbne, de triste e-bøger, de onde, onde netboghandlere (altså dem der sender papirbøger til os med posten), de frie bogpriser og det almindelige dannelsestab. Som om de hang uløseligt sammen. Og til konstant nikken fra hele forsamlingen af gråhætter. Jeg er selv en gråhætte, men jeg nikkede sgu ikke, for jeg synes, det er noget SLUDDER.

Forlaget Vandkunsten udgiver vanvittigt flotte bøger. Jeg står altid og savler ved deres stand på bogmessen. Men hvor en bog som fx Carsten Niebuhrs Beskrivelse af Arabien for mig er utænkelig som e-bog, pga de fantastiske illustrationer, der bare skal opleves i flot udstyr og på papir, så kan jeg simpelthen ikke se, hvorfor en basse på 1874 sider ikke skal udkomme som e-bog til os med svage arme? Lige nu læser, nej, lytter, jeg til Middlemarch (kun små 800 sider) af George Eliot og jeg har også hentet den som e-bog, så jeg kan genfinde de særligt fornøjelige steder. Hvorfor skulle jeg dog sidde og få ømme arme af at læse den, når jeg alligevel ikke er den lykkelige ejer af en eksklusiv, illustreret udgave?

For mig eksisterer papirbøger, lydbøger og e-bøger ved siden af hinanden, og det ene udelukker ikke det andet. Det er litteratur, jeg elsker. Formatet afhænger af situationen.
Otto Scholderer Lesendes Mädchen

Så i stedet for al den ynk, man altid skal høre på fra forlagsfolk, så kunne de komme ud af starthullerne.

  • Bruge de sociale medier meget mere, fx Twitters #fredagsbog
  • lave nogle ordentlige e-bøger, som ikke er fyldt med horeunger og springende typografi
  • tilbyde pakkeløsninger, så man fx fik e-bogen med gratis, når man købte en papirbog
  • lade være med at droppe redigering og korrektur af deres bøger
  • eller 117 andre tiltag, som enkelte forlæggere og forfattere er dygtige til at udnytte, men som flertallet næsten ikke bruger.

Fx er der flere danske forlag, der ikke opretter deres nye bøger på Goodreads, som mange danske super-læsere ellers bruger med stor flid, og som er et sted hvorfra mange får deres læseanbefalinger. Når man er bekendt med de forsvindende små oplag bøger på dansk i reglen udkommer i, så er det simpelthen for storsnudet at se bort fra fx Twitter og Goodreads. Man kunne få den tanke, at nogle af de andre forlag ikke bruger #fredagsbog, fordi det var Gyldendal, der gjorde det først. Men det er jo ren idioti – alle læseglade Twitter-mennesker bruger det flittigt og er fuldstændig ligeglade med, hvilket forlag der har udgivet den bog, de læser en given fredag.

Grafiker Malene Hald sendte forleden på Twitter en bøn afsted om, at bogfolket ville lære af musikfolket, nu hvor vinylen får sin genkomst. Med det mente hun – og jeg fortolker frit – at hvis man laver lækre, gennemarbejdede papirbøger, som man bliver glad af at få i hånden, så går de aldrig helt af mode. Og da slet ikke den slags, som man vender tilbage til, såsom bøger om kunst, arkitektur, historie og design, der er afhængige af god grafik og flotte illustrationer.

Min egen bøn til forlagene: Udgiv lidt færre bøger, og gør jer lidt mere umage!

 

Share