Rigmandsidentitetspolitik

Det er, når millionærer/milliardærer m/k helt seriøst føler sig som en forfulgt minoritet. Der er nogle citater i den her artikel, som er så langt ude, at man næsten ikke kan tro det.

Og apropos de rige. Artiklen her fortæller om Rich Asshole Syndrome. Konklusionen på flere undersøgelser er, at det ikke er røvhuller, der bliver rige, men at man (kan) blive et røvhul af at blive rig. Jeg har selv mødt en del eksempler på, at rige mennesker føler, at de er noget særligt og har særlige rettigheder – kun fordi de er rige. Men har da heldigvis også mødt eksempler på det modsatte.

Samfund/miljø/politik

Et par velfortjente flade til David Trads

David Trads har skrevet en snæversynet kommentar om Greta Thunberg. En mor til et førskolebarn svarer veloplagt igen. Verbale øretæver er de bedste! Tak til Helle Høstrup for at pege på den.

Björn Ulvaeus

Den gamle Abba-kæmpe har også noget at sige til alle dem, der skælder ud på Greta Thunberg. Hun er vor tids Pippi, siger han.

Skotland giver den gas

Eller altså, det gør de netop ikke, for de har netop vedtaget verdens skrappeste klimalov. Endelig nogle politikere, der rent faktisk GØR noget! Det skal du selvfølgelig læse om i The Scotsman.

Modvægt til 3F i lufthavnen

Der er eksempler nok på, at fagforeninger og deres repræsentanter opfører sig forfærdeligt eller har mål, der er ude af trit med en moderne virkelighed. Men der er også eksempler på, at arbejdstagere ikke kommer nogen som helst vegne uden fagforeningen: Efter #metoo og Strauss-Kahn sagen har flere fagforeninger, der organiserer hotelpersonale, krævet, at hotellerne indkøber panikknapper, som kan bæres i bæltet eller haves i lommen, til personalet. Overgreb er udbredt på hoteller verden over, og flere store kæder har nu indkøbt knapperne. Men kun efter pres. En stuepige udtaler: jeg vil hellere have sådan en knap end lønforhøjelse.

Kraftig stigning i antallet af civile ofre

Uden at vi hører særligt meget om det, er antallet af civile dræbte i USA’s mange krige og krigszoner røget op gennem taget under Trump. Artiklen dokumenterer både drabene og de mange gange Trump selv har sagt, at han ikke har noget problem med det. Via Bongorama.

Omprioriteringsbidraget skulle jo fjernes

Men Zenia Stampe har gravet i Regeringens tal. Det er ikke kønt, hvad hun dokumenterer. Ja, faktisk er det løgn, hvad de påstår. (linket er til Facebook).

Taxonomi

Zetland har en historie om, hvordan biologer har fået øjnene op for, at vi ikke føler trang til at passe på det, vi ikke har ord for. Så nu iler de med at give dyr og planter navne, som vi kan forholde os til.

Viden

Mælk – to drik or not to drik

Jeg bruger kun en lillebitte sjat i kaffen og ellers drikker jeg ikke mælk. Jeg bruger kun lidt mælkeprodukter til madlavning, men til gengæld er jeg vild med smør og ost. Det hele spiser og drikker jeg på basis af, om jeg kan lide det eller ej – og sekundært med øje på antallet af kalorier. Nu, hvor jeg tillige har fået forståelsen for, at mejeriprodukter også har en meget betydelig negativ indvirkning på klimaet, er jeg glad for, at mit indtag er så relativt beskedent.

Men det har ikke noget med mit helbred at gøre.

Hvorfor drikker så mange sodavand hver dag?

Sodavand er noget skidt, hvis du skulle være i tvivl. Stort (korrelations)studie viser to års tidligere død for dem, der drikker meget sodavand – uanset om det er sukret eller light. Læs i artiklen, hvad det betyder, at det er et korrelationsstudie.

HOldninger til sexchikane på arbejdspladsen

Fra Harvard Business Review kommer en undersøgelse af mænds og kvinders holdning til sexchikane på arbejdspladsen. Det positive først: mænd og kvinder er ret enige om, hvad der er sexchikane, og hvad der ikke er. Dvs. at myten om ufølsomme mænd og oversensitive kvinder er – en myte. Det negative er, at #metoo har fået de kedelige følgevirkninger, at mange mænd ikke længere vil ansætte smukke kvinder, at de ikke vil ansætte kvinder i jobs, hvor de fx skal rejse sammen, og at de undgår at invitere kvindelige kolleger med, når teamet går på bar. Fundet i nyhedsbrevet #notallmails.

Teknologi

Overvågningskapitalisme

Er det en ting? Dorte Toft refererer et interview med Ex-Harvard-professor Shoshana Zuboff, forfatter til bogen Overvågningskapitalismens Tidsalder. Måske overdriver professoren, skriver Dorte, men altså, vi skal sgu være bange!

Nu vi er ved overvågning

Zetland brillerede i denne uge med at have den klart bedste gennemgang af sagen om teledata.

Franske ansigter

I Frankrig nøjes de ikke med at scanne ansigter på stadion eller i lufthavnen. Næh, de har planer om at rulle ansigtsgenkendelsessoftware ud over hele landet – ikke engang næste år, nej, næste måned. Artikel fra Bloomberg.

Big data

Fra World Economic Forum kommer et studie om de indbyggede problemer, som big data har med køn.

Kunst og kultur

En genert japaner bydes velkommen

Mage til skønt stunt og en fantastisk reklame for Bigbandet. Jeg blev helt blød og glad af at se det.

Rumlig kunst i Næstved

Var jeg ikke blevet inviteret, skal jeg indrømme, at jeg aldrig ville have opdaget denne udstilling. Men hvor er jeg glad for, at jeg nu fik øjnene op for denne fine kunstner. Trine Boesen hedder hun, og hun har en stor særudstilling i Rønnebæksholm Kunsthal. Hendes malerier og installationer kredser om det nære og det fjerne – vi ser kendte objekter sejle rundt i rummet som planeter eller kometer – eller netop objekter. For hvert værk jeg så, kunne jeg bedre lide kunstneren.

Jeg ved godt, man ikke må “stjæle” kunstneres værker på nettet, men jeg håber, at Trine Boesen vil tilgive mig. Jeg vil gerne vise mine læsere, hvad jeg taler om.
Share

Juleserendipitet uden jul

Jeg skrev ‘god jul’ i sidste uge, fordi jeg troede, jeg ville få for travlt til at serendipiere (jo jo, jeg ved godt, det ikke er et ord) i denne uge, men nu er jeg FORUD med arbejdet. Man troede sgu da ikke, det ku’ ske! Og jeg er glad og fyldt med overskud, fordi mennesker omkring mig har været gode og rare den seneste uge.

Desuden har der været nogle rigtigt gode artikler m.m., som I da skal have til juleferien.

Jeg fik fx stor optur af at læse denne artikel af en Harvard-professor i Inc., og jeg ved, at flere af mine faste læsere vil glæde sig over den også – fordi de har det ligesom mig. Artiklen handler om, hvorfor man skal skabe plads til rebellen på arbejdspladsen. Jeg har altid været sådan en og er blevet fyret for det mere end én gang, ligesom jeg har set det ske for andre. Men jeg har også oplevet at blive omfavnet af ledelsen og føle, at mine skæve evner blev brugt og værdsat. Det er chefer, jeg stadig har lyst til at kramme, når jeg møder dem…

Samfund/miljø/politik

Hvis vi ikke køber det, bliver det ikke produceret

Det handler om tøj. Artiklen i Fast Company tager udgangspunkt i Ivanka Trumps grimme tøjmærke, som nu ikke er mere. Og hvorfor er det ikke det? Fordi vi holdt op med at købe det. Den går videre til at give andre eksempler på, hvordan den ændrede kundeadfærd påvirker producenterne. Og her taler vi både om slavearbejde, skadelige stoffer og CO2-aftryk. Min kære veninde, stylist og kunsthistoriker Judy Finderup skriver jævnligt på sin blog om, hvordan vi kan have en flot og brugbar garderobe uden at overforbruge.

Kvinder i mandejobs

Hvad sker der, når kvinder i økonomiske opgangstider rykker ind i mandsdominerede fag? Det er ikke lutter lagkage.

Og i The Atlantic har vi læst en særdeles trist historie om de tilbageslag, kvinder står over for i de mange lande, der oplever en nationalkonservativ vækkelse. Men tak alligevel, Thomas.

Good on you Ada!

Den tredje (og sidste) ligestillingshistorie i dag er et interview med Ballon d’Or-vinderen Ada Hegerberg. Tak til Ronnie for link.

Hvis landbruget forsvandt, hvad så?

Zetland har spurgt sig selv og to meget uenige mennesker om, hvad der ville ske, hvis landbruget forsvandt fra Danmark. De har også haft næsen i en masse statistik. Det er der kommet en god, lang artikel ud af. De to uenige er Maria Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer.

Åd du historien om 3. G indvandrerne?

Det gjorde de fleste medier i hvert fald. Men dog ikke alle. Et par forskere forklarer om undersøgelsens svagheder i Videnskab.dk. Berlingske brugte hele to sider på at udbrede sig om, hvor frygteligt det er, og at integrationen har slået fejl. Undersøgelsen viser skam ting – det er bare ikke den ting.

Den danske sang

Det her var så ugens anden forargelsesbølge. Bemærk, at forargelsen igen handler om brune mennesker, der gør noget forkert. At en to år gammel ikke-historie bringes op samtidig med, at en ikke-særlig-populær finanslov skal vedtages i Folketinget, og at Enhedslistens helt rimelige forslag om samtykke i voldtægtssager nedstemmes, vækker ikke ét eneste medie eller én eneste journalists mistanke. Næh, hele Danmark styrter afsted for at fordømme en brun forsker, som i øvrigt ikke kommer til orde. Det er da meget muligt, at hun overreagerede. Og hvad så? Det er sgu da ikke noget, et helt land skal gå i selvsving over? Læs nogle afbalancerede ord her.

Teknologi

EU-had direkte fra Ungarn

Den ungarnske stat betaler simpelthen for at få fremstillet anti-EU propaganda målrettet specifikt mod Danmark på Facebook. I videoen ses et klip med Guy Verhofstadt, som siger – “Vi har brug for migration.” Citatet er klippet snævert ud af en i øvrigt ukontroversiel udtalelse fra 2014. Læs i Jyllands-Posten.

Huawei

Hvad skal man mene om sagen om Huawei og udrulningen af 5G i Danmark (og resten af verden)? Det kommer nok an på, hvordan man har hovedet skruet på. Men den tekniske side af sagen og betydningen for Kina i verdensøkonomien kan man læse om her hos Technology Review. Artiklen er i øvrigt fundet i IDA’s nye nyhedsbrev, Technorama, der tyder godt.

den er også gal på instagram

Instagram er på ingen måde gået fri af russisk propaganda spredt af IRA. Tværtimod. Facebook glemte bare at nævne det i deres rapport. Historie fra The Outline.

AI julefilm

Kan AI (kunstig intelligens) lave en julefilm? En journalist har prøvet at fodre en bot med 100vis af timer med klamme julefilm. Botten har lavet en synopsis. Helt tosset er det ikke. Det her link var også fra Technorama.

Spåmanden Nørgaard

Computerworld har en hyggelig tradition med at lade havkatten i hyttefadet Mogens Nørgaard forudsige, hvad der sker på teknologifronten næste år. Altså, det er temmelig spidsvinklet, men det er også sjovt på “funny ’cause it’s true“-måden.

Kunst og kultur

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør tager en bittersød afsked med den hidsige blogger og biografdirektør Kim Pedersen. Han er meget generøs, må jeg sige. Chefredaktøren altså, ikke Hr. Pedersen.

Jeg har været meget lidt kulturel i ugen der gik, så ingen film eller bøger. Men efter juleugen skal der nok være røget lidt kultur på kontoen igen.

Share