Immaterielle rettigheder og alt det…

Her på kvindernes internationale kampdag synes jeg jo, at jeg må skrive lidt her på bloggen. Men jeg orker ikke lige den vending diskussionen har taget, så jeg skriver lige lidt om digital copyright i stedet for, ok?

I mit hjørne af Facebook, Twitter og medierne generelt er det noget, vi diskuterer nærmest hele tiden. Jeg skrev for ikke så længe siden om ACTA, og hele problematikken om, hvad der skal/bør/vil ske med rettigheder til digitale produkter optager mig faktisk rigtig meget, fordi konsekvenserne af lovgivningen på området får så vidtrækkende konsekvenser for vores fælles fremtid.

Men oftest ender diskussionen om, hvordan der skal betales for digitale fornøjelser i en gratis-eller-betaling-blindgyde, hvilket er SINDSSYGT irriterende, fordi det er så uproduktivt. Diskussionen burde egentlig kun finde sted blandt folk, der ikke selv har noget i klemme. Hverken fordi de lever af digitale frembringelser, eller fordi de mener, at alt burde være gratis. Jeg har ikke noget i klemme, for jeg er ikke rettighedshaver, og jeg betaler for mit digitale forbrug.

Nogle debattører mener, at der er tale om en generationskløft. Selv hvis jeg ser bort fra mig selv, vil jeg alligevel mene, at det kun er en halv sandhed. Det er selvfølgelig klart, at folk, der kun bruger Internettet ganske lidt, kan have svært ved at forstå diskussionen, og at det primært er blandt den ældre del af befolkningen, at der er mange ikke-brugere eller næsten-ikke-brugere. Men jeg synes nu også, jeg møder storbrugere, der alligevel ikke forstår, hvad det egentlig er, vi diskuterer!

Forkæmperne for et rigidt reguleret net, hvor alle skal betale for alting, mener, at debatten om, hvad vi legalt kan købe her i DK og hvordan vi kan købe det, slet ikke hænger sammen med debatten om illegale downloads. Men den må de altså længere ud på landet med!

Jeg har stort set aldrig downloadet noget ulovligt, jeg er simpelthen sådan en tøs, jeg tør ikke! MEN, det er også fordi jeg faktisk mener, at folk skal have penge for deres arbejde.

Men det skal jo for syv sytten være rimeligt! Og der er efterhånden så mange eksempler på fuldstændigt latterlige krav fra rettighedshavere over for folk, der har brugt et foto, et filmklip, et stykke musik på en “uautoriseret” måde. Se nu bare debatten om Pinterest, hvor en lang række af fotografer stiller sig op som tudefjæs og postulerer, at det at folk pinner deres billeder modsvarer en tabt fortjeneste for dem. Dels er det super-nemt at sørge for, at ens fotos ikke kan bruges i kommerciel sammenhæng. Se fx her. Dels er det jo til grin at tro, at man som fotograf går glip af en indtægt, fordi et billede af EN TING, bliver postet på Pinterest. Det er jo ikke billedet, det er tingen! Og klikker man på en pin, bliver man sendt til den side, hvorfra billedet blev pinnet. Så når der sendes regninger ud, skal reklameværdien lige trækkes fra først…

Det samme gælder musik og til dels film. Branchens påstand om at næsten ethvert ulovligt download svarer til et tabt salg er så langt ude, at jeg ikke fatter, de kan få sig selv til at sige det! (Endnu mere imponerende er det, at de kan få handelsministeren til at gentage det som en papegøje!). Min yngste søn bruger Youtube og streamingtjenester til at afgøre, om han egentlig bryder sig om en sang. Holder den så efter et par gennemlytninger, kommer det: “Mor, må jeg godt downloade den her sang fra ITunes?” “Ja, min skat, det må du godt”. Ældstesønnen er bidt af en gal LP-plade, men da priserne på dem er temmelig pebrede, må han da også sikre sig, at han rent faktisk kan lide albummet, inden han køber det. Han køber VILDT meget musik, og det gør næsten alle de musik-tosser, jeg kender. Men de downloader/streamer også en masse. Det er en ny forretningsmodel, fat det dog! Og gør det nemt og prismæssigt rimeligt at købe, tak. Og lad os ikke føle os snydt så vandet driver, når vi har købt!

Jeg købte i sidste uge Thåströms nye album via ITunes på min laptop derhjemme. Men jeg har glemt at overføre den til min telefon og har den derfor ikke til at lytte til i dag. Hvilket står i grel modsætning til køb af apps i app-storen, hvor jeg kan downloade dem igen og igen, når bare jeg har betalt for dem én gang. Jeg jo til grin for mine egne penge! Og dele albummet med min mand, eller låne det til mine børn, ja, det kan jeg jo SLET ikke, vel!

Film og TV er en kategori for sig. Det kommer slet ikke på tale at begynde at downloade film ulovligt og have store filmbiblioteker liggende på min computer. Og jeg er dødtræt af at købe DVDer, som vist ikke er blevet produktudviklet i årevis – i hvert fald er deres “brugervenlighed” til at dø af grin over, og jeg skal hver gang jeg vil se en film eller TV-serie, jeg har købt og betalt, leve med at blive beskyldt for at ville snyde og med reklamer, sgu! Endvidere er det voldsomt frustrerende, at vi i en global verden, hvor snakken om film og tv-serier går på tværs af landegrænser, stadig skal leve med områdebegrænsede DVDer, og film og TV-serier, vi skal vente på i måneds- og årevis.

Jeg har taget konsekvensen af det og fået mig en VPN adresse i USA, så jeg kan abonnere på Netflix og se det samme udbud af film og TV-serier, som er tilgængeligt for mine amerikanske venner. Og jeg betaler gladeligt og betalte såmænd også gerne mere, hvis det var det. Men hvorfor skal man være lidt af en tech-tosse for at kunne se Netflix og tillige bevæge sig ud i en juridisk gråzone? Hvorfor er det, at alverdens rettighedshavere ikke lader mig købe alle de tv-serier, jeg gerne vil se? De vil måske helst ikke tjene penge? Hvorfor måtte jeg bestille Mad Men 4 på Amazon UK, fordi den ikke var tilgængelig i Danmark?

Det er meningen, at vi skal være rigtigt glade og taknemmelige, fordi vi nu endelig kan købe film på dansk ITunes. Jo tak, jeg er så taknemmelig, at jeg er på grådens rand. Udvalget er til at dø af grin over, filmene koster 169 kr. – jo jo, ethundredeogsekstini kroner – at købe i HD og 49 kr. at leje. Ha ha ha ha.

Argumentet for ikke at udvikle nogle ordentlige, tidssvarende forretningsmodeller er ofte, at de små stakler i underholdningsbranchen simpelthen ikke har råd til at udvikle lækkert, brugervenligt software til os, fordi vi så længe har stjålet alle deres penge. Come on, folks! Prøv lige at se herunder og her, og tør så lige tårerne!

Billedet har jeg tyvstjålet på Facebook

 

 

Share