Nepotisme

Et 200 år gammelt kunstværk er med til at minde om, at det at give vigtige embeder som vennetjenester og belønninger er og altid har været en virkelig dårlig ide. “Medusas redningsflåde” hedder maleriet af den ikke så kendte franske maler Théodore Géricault. Det afbilder, hvordan politiske rævekager nogle gange udvikler sig til katastrofer. Læs den meget velfortalte artikel om billedets historie og om, hvordan det bl.a. satte gang i en seriøs diskussion om kolonialisme. Og det var altså i 1819.

Samfund/miljø/politik

Ynk

Information har lagt spalter til en far, der påstår, at det er fuldstændig uretmæssigt, at han kun må se sit barn et par timer hver anden uge – under opsyn. Når man har sat sig lidt ind i, hvordan de der ting foregår, så ved man, at forældre skal være seriøst langt ude, før deres samværsret bliver så begrænset. Men det hører vi selvfølgelig ikke noget om i indlægget. Moderen bor på krisecenter med barnet.

Det skrækkelige er så, at masser af mennesker tager hans ord for pålydende og fx nu tror, at et krisecenter er noget, man bare kan flytte ind på for at faderen får ret til at se barnet. Men sådan spiller klaveret ikke – det er ikke en “ret” at flytte på krisecenter. Det er noget, man kun gør efter grundig screening. Lisa Holmfjord, der er leder af Danmarks krisecentre, forklarer her, hvad det vil sige at blive indskrevet på et krisecenter.

Polarisering

To unge filmmagere har lavet en film om Jordan Peterson. Filmen blev påbegyndt, før han blev verdensberømt og er angiveligt en flue-på-væggen skildring af mennesket Jordan Peterson. Ikke desto mindre har den skabt betydelig turbulens, og det afslører på pinagtig vis, hvor uvillige mange af os er til at lytte til “de andres” argumenter. Selv når de fremføres på en ikke-konfrontatorisk måde. Artiklen beskriver, hvordan kampen mellem identitetskrigere på begge fronter truer med at rive vores samfund i 1000 stykker.

Kunsten har betydning (jo den har)

Ved den mexicansk-amerikanske grænse fratager grænsevagterne immigranterne deres ejendele og smider dem ud. Det gælder også medicin og tandbørster. Det var der jo ikke nogen, der vidste, før en vicevært opdagede det og begyndte at indsamle dem. Og når de så bliver grupperet og farveordnet, så gider store medier pludselig godt at vise dem frem.

Man who has it all

Man who has it all er en karakter med en stor following på Facebook og Twitter. Han vender stille og roligt og med stor humor kønsrollerne på hovedet. Der er ingen docering, ingen besserwisser, ingen agressioner. Men det virker. Tak til Camilla Larsen Schmidt for at tjekke kommentarsporet under denne Facebook-post. Det er simpelthen så sjovt.

Viden

Danmark fra rummet

Videnskab.dk har i denne uge bragt et ret fantastisk billede af Danmark set fra rummet. Du kan også se det ved at klikke her.

Immunterapi mod kræft

Immunterapi, der virker mod kræft, er nu en realitet. Et langt longread fra Wired (jo, altså, det er virkelig ekstra langt) om de nye terapiformer mod primært blodcancere, der nu ser ægte lovende ud. Flere af dem er godkendt af FDA og på markedet. At de så koster millioner er en anden diskussion. Stakkels læger og politikere, der skal træffe disse beslutninger!

Tsunami

Amatørvideoer fra de to store tsunamier i 2004 og 2011 bruges til at beregne hastigheden af kommende tsunamier. Langt bedre advarselssystemer er nu på plads, så det ikke igen kan ske, at 230.000 mennesker dør. Jeg havde glemt, at det var så afsindigt mange. Havde du også? Artikel i Wired, som jeg nu ikke kan læse flere artikler i denne måned. Man får fem gratis.

Medier

Kønsfordeling blandt kilder

Sjovt nok er forklaringen på, at der er så relativt få kvinder i medierne (som kilder) – kompleks. Nu igen, siger du, kan vi da for fanden ikke snart få en helt enkel forklaring på et eller andet. Men nej, kære læser, sådan er verden bare ikke skruet sammen. Fin belysning af en trænet radiovært i POV.

Kunst og kultur
En god og en ikke-særlig-god film

I denne weekend har jeg fået klemt to film ind. Den ene kunne jeg så godt have undværet. Jeg har set den danske film Onkel, der faktisk er ret utrolig. Den er ikke “arty” på nogen måde overhovedet. Og den er heller ikke sjov. Den prøver heller ikke på at være sjov. Den ER bare. Med mindre du har set filmen, hvor Andy Warhol sover, eller selv har optaget en film af maling, der tørrer, så har du næppe nogensinde set så langsom en film. Men langsomheden er filmens særegne styrke. Dramaet, der overhovedet ikke er et drama i nogen som helst gængs forstand, får lov til at folde sig ud – og ind igen – ganske stille og roligt. Det var en vidunderlig oplevelse simpelthen.

Den anden film var Knives Out med Daniel Craig, som jeg ellers har et blødt punkt for. Jeg gider ikke engang skrive, hvorfor den ikke er god. Det er den bare ikke.

Share

En vest der ikke er gul

En lang men helt ekstraordinært velskrevet historie om de signaler vi sender med påklædningen med udgangspunkt i den nyeste mode på Wall Street. Og om hvorfor det er svært for kvinderne at “følge trop”, når mandemoden bliver mere afslappet på de dyre etager. Artiklen tager udgangspunkt i Instagram-kontoen @midtownuniform, hvorfra billedet herover også stammer.

Prøv at forestille dig en artikel i et dansk magasin (gratis!), der er både seriøs og samtidig så sjov som den her!

Samfund/miljø/politik

Det bedste land at være kvinde i

Åh Sverige, du mine drømmes land. Jeg elsker dig lige så højt, som DF og LA hader dig. Artiklen om dette fantastiske sted står i New York Times.

Mediesensationer

Lad os lige vente med at fare til tasterne, indtil vi ved, hvad sagen drejer sig om. Sov på det, internettet er der stadig i morgen. Vi gør os selv, vores følgere og hele bloody internettet en kæmpe tjeneste så. Og RT aldrig dem, der poster ubehageligt indhold – screenshots screenshots screenshots. Klog artikel af kloge Douglas Rushkoff. “Tweeting one’s outrage is not real activism, anyway. It’s really just a form of social signaling.”

uddannelse

Giv kvinder i Afrika uddannelse og de kvitterer med at få færre børn. Artikel i Videnskab.dk.

Plastic not so fantastic

En ældre herre var på ferie og blev chokeret over mængden af plastikaffald overalt i det såkaldte ferieparadis. Vel hjemkommet skrev han til 123 danske rejsebureauer og bad dem tage ansvar og gøre noget ved forureningen. Go Johannes! (Og Go Hans Henrik Hemming og Ronnie Rocket for at bringe historien til torvs.)

Nanny state

Liberal Alliance-typer kan lide at kalde Danmark – og ikke mindst Sverige – for Nanny States. Men det er Kina, der er verdens førende Nanny State. Landet, hvor borgerne har et score card, og når de har overtrådt reglerne for god opførsel tilstrækkeligt mange gange, så kan de ikke længere forlade landet. Flere gange, så kan de ikke engang tage toget. Historien står i The Guardian.

Teknologi

Åh altså, den spilbranche

Nøj, hvor er de svære at elske – og jeg der ellers altid forsvarer computerspil mod angreb fra forældre og pædagogtyper, der vil give dem skylden for voldelig adfærd blandt drenge.

Men hvorfor kan de ikke få bugt med misogynien? Det har denne artikel fra Washington Post nogle bud på. Måske ligger et af svarene også i, at spillet Rape Day først blev trukket tilbage efter protester… Det kan du læse om hos PCGamer.

Er data det nye olie?

Nej, den metafor holder ikke ved nærmere eftersyn. Hvorfor? Fordi dem der ejer allermest data ikke kunne drømme om at sælge detArtikel i Wired.

Viden

Demens – kan det forebygges?

Ja og nej. Ja, der er nogle ting, der har vist sig at slå ud ved forsøg. Og nej, der er en masse arvelighed og ukendte faktorer involveret, så vi kan ikke fx motionere os ud af risikoen for at få demens. Men at holde sit blodtryk i ave og have sociale interaktioner med andre mennesker ser ud til at være to ting, der måske kan holde glemslen fra døren i nogle år. Artikel i Lifehacker.

Knowledge wants to be free

Nu sker der ENDELIG noget med offentlighedens adgang til videnskabelige publikationer. Et stort universitet har sagt NEJ til Elseviers ublu økonomiske krav. Betyder det noget for dig? Ja, det gør det. Læs i Atlantic hvorfor.

Fri forskning er ikke meningsløst nørderi

Immunterapi er blevet det nye sort i behandling af flere forskellige cancer former. Forskerne, der fandt ud af det, kiggede egentlig efter noget andet. Læs i Wired. Citat fra artiklen: “curiosity-driven research won the prize and brought us new cancer medicines.”

Om os

hvad vi skulle have sagt/skrevet

En kræftoverlever har designet en håndfuld hilsner, hun ville ønske, hun havde fået fra sin familie og sine venner. Det kan man godt skrive sig bag øret.

Kunst og kultur

hånd i hånd

En fotograf var så heldig at være til stede i et galleri, hvor maleren (min favorit blandt de levende) David Hockney og sangeren Joni Mitchell mødtes og holdt i hånd. Awwwww. Se billedet.

Den er grim og den er italiensk

Det er filmen Dogman, jeg taler om. Den er altså ret god, selvom det måske ikke lyder sådan. Der er fx nogle virkeligt sjove hunde med i den. Jeg har skrevet om den.


Share