Dheepan

Dheepan_posterHvis jeg kunne tvangsindlægge Inger Støjberg og alle hendes venner i og uden for regeringen til noget, så skulle det være at se denne film, der med god grund vandt guldpalmerne sidste år.

Der er ikke tale om en ynkehistorie om flygtninge, men vi foretager simpelthen et dyk ned i den verden, hvor indvandrere, flygtninge, kriminelle og andre af samfundets outcasts befinder sig. Som jeg også skrev i går, udmærker al god kunst sig ved at være loyal over for de personer, den beskriver. Således også her. Hverken Dheepan eller hans “kone” eller “datter” er uskyldsrene eller opfører sig særlig eksemplarisk, det samme gælder alle de øvrige karakterer i filmen. Men vi ser, hvor de alle sammen kommer fra, uden at vi behøver bifalde deres handlinger eller forstå dem. Filmens instruktør Jacques Audiard kender dem alle sammen og fortæller os om dem.
Jacques Audiard
Dheepan handler om en tidligere Tamilsk Tiger, som har brug for en familie for at komme ud af Sri Lanka hurtigt. Desværre er hans egen familie død i krigen, så han må skaffe sig en ny. Han finder en kvinde og hun finder en pige af passende alder, og det lykkes dem at komme til Frankrig med falske papirer. Hovedparten af filmen foregår i et ufatteligt nedslidt socialt boligbyggeri, hvor Dheepan får jobbet som vicevært og de bliver installeret i en forfalden lejlighed, hvor de skal finde ud af, om de skal blive ved med at lade som om, de er en familie, eller om de skal forsøge sig med faktisk at være en. Der er konflikter med de bander, der kontrollerer området, og anspændte møder med venner og fjender fra det gamle land.

Ja, faktisk kommer vi nok rundt om de fleste typer af problemer og konflikter, som flygtninge møder i det nye land, hvor de starter på stigens underste trin i enhver forstand. Visse politikere får det til at lyde så nemt at løsrive sig fra sit miljø, sin religiøse/kulturelle baggrund, fattigdom, sprogvanskeligheder, etc. Men som det fx ses i TV-serien The Wire, som jeg tænkte på flere gange, mens jeg så Dheepan, er det en hel del lettere sagt end gjort. Det er både skræmmende og rørende!

Filmen kan stadig ses i Grand og Øst for Paradis, folk uden for de store byer må nok desværre snyde sig til den. Eller vente-vente-vente, så kommer den nok på DR2 en skønne dag.

 

Share

En provokation

Suzanne Brøgger og Kim Fupz Åkeson ved Gyldendals støttearrangement for Venligboerne 5/10 2015.
Suzanne Brøgger og Kim Fupz Aakeson ved Gyldendals støttearrangement for Venligboerne 5/10 2015.

Kunstneren og provoen Smike Käszner gav forleden en ordentlig opsang til både den kreative klasses Facebook-omklamring af flygtninge og DF-typernes evige sang om hjælp i nærområderne. Jeg har det fint med en opsang, for jeg kan sagtens identificere mig med hans godgørende kreativ-klasse flygtningevenner, der reelt aldrig gør andet end at sende 100 kr. på SMS eller like et opslag fra Dansk Flygtningehjælp. Smike harcellerer over, at vi snakker stolper op og stolper ned om at integrere flygtninge, men hvad gør vi selv? Har vi venner blandt flygtninge og indvandrere? Og han har jo ret i, at det er sindssygt nemt at sidde i en dejlig lejlighed i indre by eller en villa i Hellerup eller Holte og have meninger om, hvordan man integrerer flygtninge og indvandrere i Danmark. Vi møder dem i reglen kun, når vi forvilder os på Nørrebro eller i kiosker, i Matas, i supermarkedet eller kører med bus eller taxa. Dér gør vi os stor umage for at tale pænt til de brune mennesker, men vi taler jo netop til dem, ikke med dem.

Alligevel synes jeg, han skyder ret meget ved siden af. Hele projekt Venligboerne består i høj grad af folk fra den kreative klasse, der har besluttet sig for selv at gøre noget, når nu det ikke hjalp at sætte kryds ved folketingsvalget. De afholder lektiecaféer, danskundervisning, juridisk rådgivning, hjælper med udfyldning af papirer, giver introduktioner til det digitale Danmark, forærer flygtningene møbler, computere, mobiltelefoner, osv. Simpelthen mennesker, der gør meget mere end at like på Facebook – og der er mange, mange tusind af dem! Dem er der så en masse, der har travlt med at nedgøre, kalder dem godhedsindustri eller spelthippier eller noget tredje. Det giver jeg intet for. Marie Krarup kan selv være klam, kan hun!

Folk, der vælger at bruge deres tid og deres penge på at hjælpe andre, der har været mindre heldige i livet, kan aldrig nogensinde stå til hån i min bog. Det håber jeg heller ikke, de gør i Smikes.

I øvrigt er argumentet om, at man ikke kender og omgås “de andre” ret udbredt – et ægte DF-cirkelargument. Og ja, jeg kender kun ganske få mennesker, der står ved, at de stemmer Venstre eller DF. Vi deler ikke livssyn. Jeg kender også kun ganske få mennesker, der kun interesserer sig for fjernsyn og fodbold. For vi deler heller ikke livssyn. Det samme gælder overklassetyper, der hyler om skattebyrden, mens de pudser på deres 50.000 kroners carboncykel. Til gengæld kender jeg en del mennesker, der graver en eksistens ud på kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension eller som ingen uddannelse har. Det er fordi, man godt kan være på sulteydelse eller have forladt skolen efter 9. klasse uden at have opgivet sin værdighed eller sin interesse i politik, samfundsforhold, etiske spørgsmål, litteratur, kunst, kultur, gastronomi eller de andre ting, som jeg interesserer mig for, og som jeg derfor opsøger hos andre.

BT har kørt en kampagne med fokus på, hvor “multikulturalisterne” bor – nemlig i Hellerup, etc., i store villaer med meget langt til nærmeste indvandrerghetto. Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors svarede igen med et sydende indlæg – og hvor har han ret. I øvrigt – alle DF-typerne, der vil have grænsekontrol og afskære flygtninges adkomst til Danmark, hvor mange indvandrere og flygtninge har de selv som naboer? Og hvad med chefredaktionen på BT? Bor de sammen med deres forargede læsere? Næh, vel gør de ej. Det er simpelthen et skinargument.

Men altså – de “andre” gider sgu da heller ikke mig! De synes, jeg er en snob og tror ikke på min ægte begejstring for en bog, en film, et kunstværk. De synes, at deres interesser er “de ægte” og folkelige. Det er fint nok for mig, men jeg accepterer ikke en gammelkommunistisk tankegang om, at “folkets kultur” (og sikke dog et forvrøvlet begreb!!!) er bedre end min. Mine interesser er bedre end deres – for mig!

Den anden halvdel af Smikes argument – om nærområdehykleriet – er vi nok ret enige om. Selvom jeg må sige, at alle, der har stemt på blå blok, har medskyld i, at hjælpen til nærområderne nu nedskæres i stedet for at øges, for det lagde hverken Venstre eller DF skjul på før valget.

Og så er der i øvrigt folkevandring i eftermiddag fra Udlændingestyrelsen ved Fredens Park til Christiansborg, hvor politikerne er i gang med at fejre sig selv og folkestyret. Deltager du?

 

 

Share

Man kunne jo forestille sig

(summary in English below)

at Folketingets nye flertal ville starte med at trække en streg i sandet og lægge alle former for symbolpolitik på hylden. Der er desværre mange eksempler – ikke kun fra VKO – på symbollovgivning, der er beregnet på en helt speciel situation eller befolkningsgruppe. Jeg håber oprigtigt, at “rød blok” har taget ved lære af de forgangne 10 år, hvor mangen en symbollov har ramt en masse andre mennesker, end dem de var ment for, typisk muslimske indvandrere. Eksempler på sådanne love er garanteret legio, men jeg kan selv komme i tanker om 24-års reglen, reglen om genopdragelsesrejser og knivreglen.

Denne post handler om loven om genopdragelsesrejser fra 2004. VKO og Socialdemokraterne (der skulle SKAMME sig) vedtog sammen en lov, der skulle afskrække familier fra at sende deres børn på genopdragelsesrejse til hjemlandet. Jeg har forsøgt at læse loven, men den er propfyldt med henvisninger til andre paragraffer, og jeg har jo også et arbejde at passe. Men ideen er, at hvis et barn eller en ung er for længe væk fra Danmark eller kommer til Danmark i for høj en alder, er de ikke længere “integrerbare” og skal derfor udvises, uanset at de har deres nærmeste familie her i landet.

Ifølge en dokumentar på P1 om emnet, har loven været bragt i anvendelse 1731 gange på børn under 15 år. Af disse er de 796 begrundet med manglende “integrerbarhed”, mens resten er begrundet med forældrenes manglende evne til at forsørge dem, m.v.

Det gør ondt i hjertet at forestille sig, hvordan forældre og børn i disse familier har det. Og det er hjerteskærende, at man har en lov, der straffer børn for forældrenes “synder”.

8-årige Ripa fra Bangladesh

Helt konkret er jeg optaget af en lille pige fra Bangladesh, Ripa, på 8 år, der nu skal udvises af Danmark pga denne regel. På trods af at hun går i dansk skole og på dansk fritidshjem, bor sammen med sin far og dennes nye kone og deres nye barn, dømmes hun altså “ikke integrerbar” og skal sendes til Bangladesh, hvor der ikke er nogen til at tage imod hende. Læs mere om sagen her.

Jeg er generelt ikke særlig vild med at fokusere på enkeltsager, men

  • HELE denne lov er lige til skrotbunken, fordi den ikke tjener noget legitimt formål
  • Lige om lidt får vi en ny regering, der i hvert fald påstår, at den er modstander af sådan noget
  • Udvisningen er med garanti en overtrædelse af FNs børnekonvention og formentlig også af Menneskerettighedskonventionen, som den tidligere regering var ligeglad med, men som “rød blok” mange gange har sagt, at den vil overholde (læs fx hvad Karen Hækkerup siger her).
  • Der er tale om et lille barn på otte år. Jamen man kan da ikke sende små børn alene til et U-land, kan man?
Det må jo nødvendigvis være de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, der skal punkes i denne her sag. De sidder nu med regeringsmagten og de afgørende stemmer til at ændre denne lov. Og Helle må kunne tvinge det nuværende forretningsministerium til at omgøre den konkrete afgørelse i Ripas tilfælde. Her er så mange e-mail adresser, det er lykkedes at skrabe sammen. Se alle de socialdemokratiske medlemmer af FT her. Skriv til den du bedst kan lide, eller som er valgt i din kreds. TAK!

København: helle@thorning-schmidt.dk, karen.haekkerup@ft.dk
Københavns omegns storkreds: mette.frederiksen@ft.dk, mogens.lykketoft@ft.dk, sophie.andersen@ft.dk
Nordsjællands storkreds: nick.haekkerup@ft.dk
Bornholms storkreds: jeppe.kofod@ft.dk
Sjællands storkreds: henrik.sass.larsen@ft.dk, magnus.heunicke@ft.dk, ole.haekkerup@ft.dk, mette.gjerskov@ft.dk,lennart.damsbo-andersen@ft.dk, carsten.hansen@ft.dk, julie.skovsby@ft.dk
Østjyllands storkreds: henrik.kristensen@ft.dk, maja.panduro@ft.dk,kirsten.brosbol@ft.dk, leif.jensen@ft.dk,torben.hansen@ft.dk
Vestjyllands storkreds: thomas.jensen@ft.dk, mogens.jensen@ft.dk
Nordjyllands storkreds: orla.hav@ft.dk, bjarne.laustsen@ft.dk, flemming.m.mortensen@ft.dk, rasmus.prehn@ft.dk.

Andre bloggere har også skrevet om Ripa, heriblandt Leoparddrengen og Udsigt.

På Twitter benytter vi hashtagget #RipaiDK, når vi omtaler sagen. Det må du også meget gerne gøre. Og hvis du læser, hører eller ser et nyhedsindslag, der omhandler sagen, så må du meget, meget gerne sende link eller omtale til mig som en kommentar til denne post eller sende mig en e-mail på nenelabeet@gmail.com.

Brief summary in English:
A 8yo girl is being expelled from Denmark to Bangladesh, where there are no-one to receive her. The (previous) Danish government introduced a law that was supposed to stop immigrants sending their children to the home countries for re-education. Stupid in itself, but this girl has never been sent away for re-education. How can you send an 8yo away from her dad?

We’re trying to make it an issue on Twitter, using the hashtag #RipaiDK

Share