Jeg har stadig ikke set Sæson 3

Men jeg har set den her video, som yngstesøn viste mig – om hvor mange tanker og hvor mange timers arbejde, der er gået til at lave introen til serien. Det er ret fascinerende – og et indblik i en form for arbejde, de fleste af os ikke engang tænker over.

Samfund/miljø/politik

Greta Thunberg had

Hvad siger forskningen om vrede, hvide mænds had til Greta Thunberg? Jo, den siger, at der er en meget stærk korrelation mellem hvid nationalisme, klimabenægtelse og misogyni. Hvor er det dog sørgeligt. Tak til Lone Koefoed og Jennie Ferrera for at linke til den artikel.

Greta Thunberg kærlighed

Kærligheden er det også en hvid mand, der står for. Reimer Bo! Han er vild med hende – er det ikke skønt? Han vil have ligestilling, så hans døtre kan opleve en federe verden, end den hans jævnaldrende kvinder har oplevet. Jeg kan nu pludselig meget bedre lide Reimer Bo.

Gode takter ved G7-mødet

Det havde du ikke opdaget, hva? Det havde jeg heller ikke. Men der er faktisk bevilget en stor sum penge til kvindelige entreprenører i Afrika. Der er solid erfaring for, at de er en god investering.

Ugens komik med den orange mand

Det er simpelthen så sjovt – til musik fra Jesus Christ Superstar. Tak til min lillebror for den.

Den lille prins

Ikke Den Lille Prins – men en anden lille prins er blevet mobbet af en tv-vært for at gå til ballet. Alverdens mandlige balletdansere kom straks til drengens forsvar. Men det, som jeg fandt mest opløftende, var, at tv-værten sagde undskyld for åben skærm. Altså, I ved, sådan ægte undskyld. Ikke noget med “jeg er ked af, at du blev stødt”, men “Undskyld, jeg var en idiot”. Flere af den slags undskyldninger – så bliver verden sgu et bedre sted.

fælles forældremyndighed for enhver pris

Det er f***** verdens dårligste ide. Nu er det gået galt igen.

Den fyrede overlæge

Det kan godt være, at May Olufsson er en vanskelig person at samarbejde med, og at der dermed var gode grunde til at fyre hende. Det kan vi ikke vide. Men når de centre og det utroligt vigtige arbejde, hun var chef for, samtidig nedlægges, så kan man godt tillade sig at stille spørgsmål!

Viden

Overvægt øger risikoen for depression

Overvægt øger risikoen for depression. Og forskerne er næsten helt sikre på, at det skyldes den følelse af skam og mindreværd, som ofte følger med overvægten. Det siger noget om, hvordan overvægt skal bekæmpes  – og det er ikke med udskamning. 

Og ja, forskningen kommer fra Aarhus Universitet, så jeg tjekkede lige, hvem der havde betalt, inden jeg delte den her. I har bragt den mistro ned over jeres egne hoveder, Aarhus Uni!

Feedback i skolen

Til ingens overraskelse sniger der sig bias ind, når lærere skal give feedback til eleverne i Folkeskolen. Det er vigtigt at notere sig, at det ikke er bevidst, når drenge får bedre feedback end piger, og middelklassebørn får bedre feedback end børn fra ringere kår. Men det sker altså, viser ny forskning.

Om os

Oh, at være en unfluencer

En sjov og reflekteret klumme om det fænomen, at en person man ikke er vild med – eller hvis smag man ikke er vild med – flasher noget, man selv er vild med. “Åh nej, nu kan jeg aldrig købe xxx igen”. Det minder mig om, da jeg var ung, og min mor roste noget tøj, jeg havde på. Så VIDSTE jeg bare, at jeg ikke skulle have det på igen.

Sorg

Et interview med Elisabeth Gilbert om sorg. Hun har fornylig mistet sin elskede og har virkeligt fine ting at sige om, hvordan man lever i og med sorgen. For nej, man kommer ikke over den.

Kung Fu nonner

Et klosterfuld nonner træner Kung Fu på højt niveau. Og så bruger de deres imponerende færdigheder og fysiske styrke til at understøtte det omkringliggende samfund.

Kunst og kultur

The kindness of Kafka

Jeg havde aldrig hørt historien om Kafka og den lille pige, da jeg faldt over den på Facebook forleden (tak til Juan Mahmoud). Da jeg googlede kunne jeg se, at den findes i mange udgaver og at også Paul Auster har refereret den.

Nationalmuseet

Forleden var jeg med mine arbejdskolleger på en privat rundvisning i den del af Nationalmuseet, der hedder Prinsens Palæ (den del, der vender ud mod Frederiksholms Kanal). Det var sjovt og informativt, og vi var med nede i kælderen og få et førstehåndsindtryk af, hvor svært det er at “bevare kulturarven”. Over det hele så man de her små farveprøver, der er det synlige tegn på, at en konservator har været forbi. Den slags detaljer holder jeg meget af.

Farveprøver fra bagtrapper og kældre i Prinsens Palæ.

Ved samme lejlighed fik jeg så set Jim Lyngvilds vikinger. Modstræbende må jeg indrømme, at de er flotte og effektivt formidlende. Det kunne man også høre på de gæster, der hele tiden var i rummene.

Richard Mosse

Nåede lige at se Richard Mosse-udstillingen på Kunstforeningen Gl. Strand (slutter om 14 dage). Da jeg så udstillingen med ham på Louisiana for nogle år siden, gjorde hans billeder et stort indtryk på mig, og den lange video, der vises på Gl. Strand, er endnu stærkere. Læs om ham (links ⇡) og hans stærke kunst, der alt sammen handler om virkeligheden – fx krig og flygtninge – men han bruger helt anderledes metoder end kunstnere flest.

100 år gammelt slang

En masse nye ord så dagens lys under Første Verdenskrig. Mange af dem var selvfølgelig betegnelser på nye våben m.m., men der opstod også en række slangudtryk, flere af dem pga forvirring mellem fransk og engelsk samt bevidste undersættelser fra tysk. Her er nogle af de mest populære – mange af dem bruger vi stadig.

#Septemberbøger

Hvis du er på Instagram, så følg ovenstående hashtag. Jeg tror, det er Ringsted Bibliotek, der har opfundet det, og det går ud på, at hver dag i måneden har sit bogtema, og så poster man en bog fra samlingen (som godt kan være virtuel – det er jo internettet), der matcher temaet. I dag søndag “den bog jeg er ved at læse”, i morgen “en sort bog”. Det er en sjov leg – fuld af inspiration til fremtidig læsning og fuld af indsigter i Instagram-vennernes smag og liv.

Share

Data extraction facilitators

Hvad er det, spørger du? Og jeg siger *influencers*. For det er jo det, de er. Ikke at jeg selv havde formuleret det så skarpt, men det har denne elegante artikel fra Wired, som også gør opmærksom på, at mens kvinder er influencers, så er mænd content creators. I artiklen får du også svar på, hvordan det kan være.

Valget – lad os lige få det klaret

Analyse af valgaftenens taler

Den er selvfølgelig fra K-Forum, men ikke så fjollet og sprogmunter som de plejer at være. Hvis du har set en, der er sjovere, så send mig den lige.

DR vandt i grafik

Det er virkelig flot og overskueligt. Resultaterne sådan som DR’s dygtige grafikere præsenterer dem.

Mere flot grafik

Malene Hald har også leveret et flot stykke grafik – ja, det er nærmest et kunstværk. Det viser alle partiernes op- og nedgange ved alle valg siden 1953 – og det er umiddelbart overskueligt samtidig med at det ser så godt ud, at man har lyst til at hænge det op på væggen.

Skarp analyse

Altingets chefredaktør har på Twitter leveret en af de skarpeste analyser af Løkkes projekt, jeg har set.

Grønne spørgsmål til S

Det vil virkelig klæde Socialdemokratiet at se at få svaretdisse spørgsmål til deres miljøpolitik, formuleret af Zetlands Mads Nyvold.

Effektivisering af LA

Mange har travlt med at fortælle bl.a. mig, at man ikke må hovere, at det er synd for taberne af valget. Det er jeg i princippet enig i, men nogle af dem, der tabte i onsdags, har selv brugt de fire foregående år på at håne og ydmyge både navngivne og unavngivne mennesker i Danmark, hvoraf mange slet ikke har været i en position, hvor de kunne svare tilbage. Det har været pinefuldt at være vidne til. Derfor tillader jeg mig at grine, når Rokokoposten laver sjov med LA.

Samfund/miljø/politik

30 år efter Tienanmen

De rystende billeder fra Kina dengang satte sig ekstra spor, fordi DR’s udsendte Mette Holm var så dygtig til at sætte det hele i perspektiv for os. Det var første gang, jeg hørte hendes navn, og siden glemte jeg det aldrig. Her tager hun os med tilbage.

Nej tak til bæredygtighedspolitiet

Jeg så lige en lang tråd på en Alternativet-politikers Facebook om, at hun havde fløjet til Aalborg flere gange med sit arbejde, og så kunne hun OVERHOVEDET ikke tillade sig at have nogen som helst mening om noget med miljø. Hold.Nu.Op. Det er lovgivning, politikerne skal lave, så toget bliver billigere og hyppigere og flyet dyrere. Grøn Forskel kommer med en opsang.

Madame Vestager

Wired bringer et portræt af konkurrence-kommisæren.

Politiske centimeter

Alle ved, at amerikansk politik er helt crazy. Men jævnligt får den lige et vrid mere på skruen, så man tænker, at nu er enden nået. Men det er den aldrig. Amerikansk politiker afviser meter-systemet med disse bevingede ord: “this weird, utopian, inelegant creepy system that we alone have resisted”.

Cruise er ikke en god erstatning for flyturen

De store cruise-skibe forurener helt sindssygt meget, fastslår et nyt studie jvf. Fast Company.

Apropos Chernobyl

Mange af os har siddet tryllebundet og set HBO-serien om Chernobyl. Nyheden om revner i et gammelt atomkraftværk i Skotland gør derfor indtryk.

Teknologi

Youtube slukker

for ekstremistisk indhold. Det kommer næppe til at gå stille for sig. The Verge beskriver, hvad vi er ude i her.

AirPods igen

Det viser sig, at man godt kan komme af med sine airpods på ansvarlig vis. Aflever dem i en Apple Store. Apple har aftale med forskellige recycling virksomheder, der i et vist omfang kan få genbrugt vigtige dele. Det er på ingen måder optimalt, men dog ca. 100 gange bedre end at smide dem i skraldespanden. Hvis du er nørdet nok til at ville vide mere om det, så læs i OneZero.

Børns digitale rettigheder

Den nye formand for Medierådet for Børn og Unge, Stine Liv Johansen, er en af de danske forskere, der er allerklogest på børn og digitale medier. Hvis du selv har børn under 12, så burde det faktisk være lovpligtigt at læse denne leder/kronik, der tager udgangspunkt i børns rettigheder.

Om os

#Kutoo

Det her er SÅ cool. Tænk på de høflige underdanige japanske kvinder og læs så det her. CHANGE is coming!

Mere Japan

En mand (amerikaner) har spadseret tværs over Japan og her er hans rapport. Turen har gjort noget ved hans tidsopfattelse – det er VIRKELIG interessant. Og så er han ikke blevet mindre forelsket i Japan, end han var i forvejen.

Slap af, så gør din hund det samme

Studie viser, at når du er stresset, så bliver din hund det også.

Kunst og kultur

Bjarke talks

En næsten ny TED-talk fra Danmarks arkitekt-superstjerne Bjarke Ingels, hvor han redegør for sine visioner for fremtiden.

Bauhaus i 100 år

Skal du til Tyskland i år, så er her en oversigt over alle de udstillinger, du kan se rundt om i landet, der har Bauhaus som tema.

Madonna i 60 år

New York Times bringer et omfattende portræt af en dame, som i hvert fald har betydet en masse for mig personligt. Vi er jævnaldrende, og jeg beundrede hendes kolossale mod og viljestyrke. Men jeg har aldrig ejet en plade med hende.

en Stålsat kvinde i biografen

Jeg har set den skønne islandske film Kvinde på Krigsstien. Den danske titel lyder langt mere falde-på-halen-agtig, end filmen faktisk er.

Ham på billedet ⬆︎

Er han influencer eller content creator? Du bestemmer, når du har set denne helt igennem utrolige video.

Share