Valgkalenderen

Jeg minder om, at der kun er én grøn valgdato tilbage i Hans Engel og TV2’s valgkalender, som jeg delte for snart mange uger siden. Og det er selvfølgelig på dagen for EU-parlamentsvalget. Så mon ikke, vi kan konstatere, at der er 29 dage til valget, der i så fald bliver på en søndag.

Samfund/miljø/politik

Hudfarvet

Det er nu blevet et ord, man skændes om på tværs af de sædvanlige skillelinjer. En sort mand tweetede et billede af sin finger med et (for ham) hudfarvet plaster på og fortalte, at han var blevet forunderligt rørt over synet. Jeg retweetede det selv og fik selvfølgelig de sædvanlige modargumenter. BBC opsummerer diskussionen her.

Masser af babyer

EU-parlamentet har lavet et skønt stykke følelsesporno for at få os til at stemme FOR Europa.

Alle vinkler skal jo belyses, ved vi nok

Og derfor har Venstre været mange måneder om at forfatte spørgsmål til klima-borgerforslaget, som de endda har indsendt for sent. Det betyder så d e s v æ r r e, at Folketinget ikke kan nå at stemme om borgerforslaget inden valget. Og at medierne derfor heller ikke rigtigt har nogen grund til at skrive om det. Venstre er SÅ kede af det. Virkelig.

Progressiv kapitalisme

For snart mange år siden opdagede jeg et amerikansk magasin ved navn Vanity Fair. Det var lidt af en åbenbaring, fordi det er et glittet magasin med en million reklamer og high-end modereportager OG lange, gennemresearchede artikler om vigtige emner. Jeg var helt solgt. Også til den Nobelprisvindende økononom Joseph Stiglitz‘ månedlige klumme om økonomi – første gang nogensinde jeg læste artikler om den slags. Her skriver han om ansvarlig kapitalisme – denne gang i NYT.

Problemet med whistleblowers

Vi bliver nødt til at blive ved med at tale om vestlige demokratiers meget udemokratiske måde at behandle whistleblowere på.

Instagram

To store amerikanske medier har skrevet ret grundigt om Instagram og influencers og den senere tids små forandringer på platformen og af den måde, influencers opfattes på og opfatter sig selv på. The Atlantic skriver om Instagrams vej væk fra ‘det perfekte billede’ og The New Yorker skriver om fænomenet Influencers fra Shakespeare og til i dag.

Det er nok ikke russerne

Men fake news, det er det. En video fremstilles, som om den er optaget i Danmark under optøjerne på Nørrebro, men i virkeligheden er den optaget i Algeriet. Bl.a. er den blevet delt på Stram Kurs’ hjemmeside. Facebook har ikke lige fået fikset det endnu. Læs hos Mandag Morgen.

Yndlingsmuslimer

Regeringen og Kongehusets ydlingsmuslimer har været igang igen – med halshugninger af Shia-muslimer efter summariske rettergange. En del medier har bragt historien. Sauderne kan øjensynligt ikke går for vidt.

Generation identitær

Jo, Redox er stærkt venstreorienterede, men det tager du bare højde for, når du læser deres analyse af den højreradikale paneuropæiske bevægelse Generation Identitær.

Teknologi

Singularitet

Joi Ito (chef for MIT) har skrevet et essay om singularitet (troen på at kunstig intelligens vil overgå menneskelig intelligens). Han tror ikke på det, men tror i stedet på “extended Intelligence”. Jeg er med ham.

Kodak color er hvid!

Der har altid været problemer med at gengive mørke ansigter på farvefotografier. Her troede man, at der var “naturlige” grunde til det, men det viser sig, at Kodak brugte billedet af en hvid kvinde, som udgangspunkt for kalibrering af farver ved fremkaldelse. Det var ikke mennesker med brun hud, der forårsagede, at Kodak ændrede strategi, men derimod klager fra producenter af chokolade og træmøbler. Jo jo. En interessant historie fra NYT.

Viden

Anvendes inden

Madspild. Mange mennesker kigger på datoen på pakken og smider så mad ud, der sagtens kunne spises – uden at have kigget nærmere på det eller lugtet til det. Fx holder æg sig meget længe – uger længere end datoen på pakken. Det gælder også uåbnet crème fraiche og yoghurt fx. Læs denne artikel om, hvor arbitrær og cover-my-arse-agtig datering på fødevarer er og få reduceret dit madspild.

Du bliver ikke fed af frugt

Mange diæter opfordrer til frugtfrygt. For uhada, frugt er jo fyldt med frugtsukker, og alle ved, at man bliver fed af sukker. Men læs lige her og spis et æble til.

Viljestyrke/selvkontrol

Her er en artikel, der fortæller om den forskning, der finder sted i fænomenet viljestyrke. Det mest interessante er, at de taler om at planlægge sig ud af mange af de kampe, vi ellers har med vores selvkontrol. Som han skriver “at sætte vækkeuret i den modsatte ende af værelset fra, hvor man sover, for at komme ud af den dårlige vane med at snooze, er ikke viljestyrke, det er planlægning.” Det princip kan man applicere på mange ting her i livet.

Artiklen er fra 2016, men jeg er sikker på, at Google kan hjælpe med at finde det nyeste nye, hvis man skulle have lyst til at læse mere.

Og apropos viljestyrke – så er svær overvægt i meget højere grad end tidligere antaget genetisk betinget. Artikel fra NYT.

Genmodificeret majs er ikke farlig at spise

I min optik er de farer, der måske lurer ifm genmodificering af afgrøder, slet ikke om de er farlige at spise, men om afgrødens nye egenskaber har utilsigtede virkninger i naturen. Læs i Videnskab.dk.

Om os

Regneark

Tips og tricks til Google spreadsheets. Der er nogle gode nogle imellem!

Library of things

Et tingotek fyldt med den slags ting, som man har vildt meget brug for en gang om året eller en gang hvert femte år og derfor virkelig ikke burde eje. Sådan et burde der være i hver eneste karre i byerne og i hver eneste landsby. Historie fra The Guardian.

Kunst og kultur

Tysk film – du sku’ se en

Jeg har skrevet om Værk uden SkaberBiografbloggen. Jeg nød hvert øjeblik af de 3 timer og 15 minutter.

Jeg går sjældent i teatret
Marie-Lydie Melono Nokouda og Johannes Lilleøre. Foto: Thomas Cato

Men jeg har været i Teatret ved Sorte Hest og se forestillingen I nat kommer krigen hjem, som man ikke lige kunne smide fra sig. Den handler om angrebet på Charlie Hebdo og stiller alle de spørgsmål, vi savner svar på, når disse angreb sker. Forestillingen indledes med ordene:  ”Det første, jeg tænker, er, at det er forfærdeligt. Det næste, jeg tænker, er, at jeg må prøve at forstå. Jeg må tegne en lige linje fra Fort Europa, kolonialismen, Kurt Westergaard og radikal Islam til Charlie Hebdo. Jeg tænker, jeg må sige noget klogt. Jeg tænker, jeg må poste noget på Facebook, der viser, at jeg har tænkt noget klogt.” 

Share

Juleserendipitet uden jul

Jeg skrev ‘god jul’ i sidste uge, fordi jeg troede, jeg ville få for travlt til at serendipiere (jo jo, jeg ved godt, det ikke er et ord) i denne uge, men nu er jeg FORUD med arbejdet. Man troede sgu da ikke, det ku’ ske! Og jeg er glad og fyldt med overskud, fordi mennesker omkring mig har været gode og rare den seneste uge.

Desuden har der været nogle rigtigt gode artikler m.m., som I da skal have til juleferien.

Jeg fik fx stor optur af at læse denne artikel af en Harvard-professor i Inc., og jeg ved, at flere af mine faste læsere vil glæde sig over den også – fordi de har det ligesom mig. Artiklen handler om, hvorfor man skal skabe plads til rebellen på arbejdspladsen. Jeg har altid været sådan en og er blevet fyret for det mere end én gang, ligesom jeg har set det ske for andre. Men jeg har også oplevet at blive omfavnet af ledelsen og føle, at mine skæve evner blev brugt og værdsat. Det er chefer, jeg stadig har lyst til at kramme, når jeg møder dem…

Samfund/miljø/politik

Hvis vi ikke køber det, bliver det ikke produceret

Det handler om tøj. Artiklen i Fast Company tager udgangspunkt i Ivanka Trumps grimme tøjmærke, som nu ikke er mere. Og hvorfor er det ikke det? Fordi vi holdt op med at købe det. Den går videre til at give andre eksempler på, hvordan den ændrede kundeadfærd påvirker producenterne. Og her taler vi både om slavearbejde, skadelige stoffer og CO2-aftryk. Min kære veninde, stylist og kunsthistoriker Judy Finderup skriver jævnligt på sin blog om, hvordan vi kan have en flot og brugbar garderobe uden at overforbruge.

Kvinder i mandejobs

Hvad sker der, når kvinder i økonomiske opgangstider rykker ind i mandsdominerede fag? Det er ikke lutter lagkage.

Og i The Atlantic har vi læst en særdeles trist historie om de tilbageslag, kvinder står over for i de mange lande, der oplever en nationalkonservativ vækkelse. Men tak alligevel, Thomas.

Good on you Ada!

Den tredje (og sidste) ligestillingshistorie i dag er et interview med Ballon d’Or-vinderen Ada Hegerberg. Tak til Ronnie for link.

Hvis landbruget forsvandt, hvad så?

Zetland har spurgt sig selv og to meget uenige mennesker om, hvad der ville ske, hvis landbruget forsvandt fra Danmark. De har også haft næsen i en masse statistik. Det er der kommet en god, lang artikel ud af. De to uenige er Maria Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer.

Åd du historien om 3. G indvandrerne?

Det gjorde de fleste medier i hvert fald. Men dog ikke alle. Et par forskere forklarer om undersøgelsens svagheder i Videnskab.dk. Berlingske brugte hele to sider på at udbrede sig om, hvor frygteligt det er, og at integrationen har slået fejl. Undersøgelsen viser skam ting – det er bare ikke den ting.

Den danske sang

Det her var så ugens anden forargelsesbølge. Bemærk, at forargelsen igen handler om brune mennesker, der gør noget forkert. At en to år gammel ikke-historie bringes op samtidig med, at en ikke-særlig-populær finanslov skal vedtages i Folketinget, og at Enhedslistens helt rimelige forslag om samtykke i voldtægtssager nedstemmes, vækker ikke ét eneste medie eller én eneste journalists mistanke. Næh, hele Danmark styrter afsted for at fordømme en brun forsker, som i øvrigt ikke kommer til orde. Det er da meget muligt, at hun overreagerede. Og hvad så? Det er sgu da ikke noget, et helt land skal gå i selvsving over? Læs nogle afbalancerede ord her.

Teknologi

EU-had direkte fra Ungarn

Den ungarnske stat betaler simpelthen for at få fremstillet anti-EU propaganda målrettet specifikt mod Danmark på Facebook. I videoen ses et klip med Guy Verhofstadt, som siger – “Vi har brug for migration.” Citatet er klippet snævert ud af en i øvrigt ukontroversiel udtalelse fra 2014. Læs i Jyllands-Posten.

Huawei

Hvad skal man mene om sagen om Huawei og udrulningen af 5G i Danmark (og resten af verden)? Det kommer nok an på, hvordan man har hovedet skruet på. Men den tekniske side af sagen og betydningen for Kina i verdensøkonomien kan man læse om her hos Technology Review. Artiklen er i øvrigt fundet i IDA’s nye nyhedsbrev, Technorama, der tyder godt.

den er også gal på instagram

Instagram er på ingen måde gået fri af russisk propaganda spredt af IRA. Tværtimod. Facebook glemte bare at nævne det i deres rapport. Historie fra The Outline.

AI julefilm

Kan AI (kunstig intelligens) lave en julefilm? En journalist har prøvet at fodre en bot med 100vis af timer med klamme julefilm. Botten har lavet en synopsis. Helt tosset er det ikke. Det her link var også fra Technorama.

Spåmanden Nørgaard

Computerworld har en hyggelig tradition med at lade havkatten i hyttefadet Mogens Nørgaard forudsige, hvad der sker på teknologifronten næste år. Altså, det er temmelig spidsvinklet, men det er også sjovt på “funny ’cause it’s true“-måden.

Kunst og kultur

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør tager en bittersød afsked med den hidsige blogger og biografdirektør Kim Pedersen. Han er meget generøs, må jeg sige. Chefredaktøren altså, ikke Hr. Pedersen.

Jeg har været meget lidt kulturel i ugen der gik, så ingen film eller bøger. Men efter juleugen skal der nok være røget lidt kultur på kontoen igen.

Share

Klage til kunstnerne!

Ja, selvfølgelig skal kunstnerne først og fremmest lave kunst. Og nej, jeg forventer ikke, at kunstnere blogger og Instagrammer i ét væk, det er jeg faktisk nok helst fri for. Men altså, hvorfor gør I det SÅ svært at følge lidt med i, hvad I laver?kørner facebook

Hver gang jeg støder på en kunstner, som jeg rigtig godt kan lide, googler jeg dem selvfølgelig. Mange kunstnere har en hjemmeside, ikke sjældent er de ret flotte. Og det er jo godt. Men hvis der ikke tilbydes mere – altså ikke en Facebook-side, en Instagram-konto man kan følge, eller et nyhedsbrev man kan abonnere på, så forventes det altså, at man går rundt og husker på kunstnerens navn og kigger på deres hjemmeside med jævne mellemrum. Sorry guys, but that’s not gonna happen! Det kan så indvendes, at man kan abonnere på galleristens nyhedsbrev eller følge dennes Facebookside. Ja, og det gør jeg skam også. Men mange kunstnere er ikke så heldige at have en fast gallerist. Og forlader en kunstner et galleri til fordel for et andet, så opdager man det typisk ikke. Det sker heller ikke sjældent, at en kunstner er tilknyttet et galleri, men så løst at man ikke får besked om, at de fx har billeder med på en gruppeudstilling eller har udsmykket en offentlig bygning eller lignende.

Man kan anmode kunstneren om venskab på Facebook, men det bryder jeg mig faktisk ikke om – jeg kender dem jo ikke, hvorfor skulle de være “venner” med mig? Jeg har gjort det med et par kunstnere, jeg er vild med, og de har sagt ja til min venneanmodning, men altså! Hvorfor sørger I ikke for at have en Facebook-side, viet til jeres kunstneriske aktivitet eller i det mindste for at åbne for muligheden for ensidigt følgeskab.

Jeg synes også, at kunstnerne af og til kunne lægge et fotografi af deres kunst ud på nettet med en åben licens, så der kan knyttes eksempler på deres kunst til omtale af dem, ikke mindst på Wikipedia. Hvis du er kunstner og læser det her og tænker, “nå men, det vil jeg da godt, jeg ved bare ikke hvordan”, så finder du en vejledning her. Vilkårene er naturligvis lidt anderledes for fotografer, hvis værk risikerer ulovligt genbrug. Jeg foreslår at lægge et par værker op med vandmærke i. Ja, det kan fjernes i Photoshop, men der er jo en risiko ved alting. For en kunstfotograf er det vel muligt at udvælge et par billeder, der ikke umiddelbart opfordrer til kommerciel udnyttelse.

I morgen får gallerierne én på hattepulden.

Share

Social på mobilen

Denne serie om børn og deres færden på nettet startede med et kig ind i den nære fremtid.

Som nævnt i et tidligere afsnit, er også de sociale medier for alvor flyttet til de mobile platforme. Det gælder naturligvis Facebook, Twitter, Google+, Pinterest, m.fl. Herunder gentager jeg lige mig selv fra tidligere med en lille gennemgang af de sociale medier, der er baseret på at være mobile.

Instagram – det første sociale medie, der er tilpasset den nye verden, hvor alle har en smartphone med et kamera. En billeddelingstjeneste, hvor billederne/videoerne kan behandles så de ser ekstra lækre eller sjove eller gammeldags ud. Voksne bruger det i udpræget grad til solnedgange og lækker mad. Det er, som det ses af statistikken, mest piger, der bruger Instagram.

instagram

Vine – Også en mobiltjeneste – denne gang med 15 sekunder lange videoer. Det er på mange måder lige så harmløst som Instagram, men også dette kan og vil selvfølgelig blive misbrugt. Igen – du kender dit barn og har nok en god fornemmelse for, om de optager hjemme-porno eller løbehjulsvideoer… Vine er i høj grad blev det medie, der bruges til sjov og ballade. Trænger man til en opmuntring, kan man altid finde hylesjove “vines“, som de allerede hedder, lavet af både børn og voksne.

Snapchat – en ret ny tjeneste, som, må jeg indrømme, giver mig kuldegysninger. Den er mobil ligesom Instagram og Vine, og ideen er, at beskeder og fotos er tidsbegrænsede. Afsenderen fastsætter det antal sekunder, modtageren har til at læse beskeden eller se billedet – derefter sletter det sig selv.
Det siger sig selv, at dette er et “genialt” mobbe-format, fordi beviserne er selvdestruerende. Dog – det bruges mest som et én-til-alle medie, hvor man fx sender et fjollet billede af sig selv til alle sine Snapchat-venner.

4square – også mobil. En tjeneste, hvor man “checker ind” dér, hvor man nu er. Nogle mennesker checker ind religiøst på alle steder, hjemme, på arbejde, i Netto, men de fleste bruger det til at fortælle, at de nu er et særligt sted, sammen med andre 4square brugere, for at anbefale/advare mod et sted, eller til at se, om der evt. skulle være nogen tilstede, som de kender. Det kan fx være til en stor koncert eller til en sportsbegivenhed. Facebook har også introduceret denne mulighed – du har måske lagt mærke til, at nogle af dine venner checker ind rundt omkring i din Facebook-strøm. Tal med børnene, om det nu er en god idé, at de bruger den tjeneste. Det afhænger i høj grad af deres vennekreds.

Get Glue – endnu en mobil tjeneste. Den er ikke slået rigtigt an i Danmark endnu, men den eller en lignende vil helt sikkert snart blive et hit. Man checker ind på den film eller det tv-program, man sidder og ser, og så kan man se, hvem af ens venner, der har set det/ser det og hvad de evt. synes ligesom man kan se, hvad alle mulige andre ser og synes om. Et ganske ufarligt socialt medie.

Endelig er stort set alle mobilspil, som børn og unge gider bruge tid på, også sociale – i større eller mindre udstrækning.

***

Dette var sidste afsnit i den serie om børn på nettet, som jeg mere eller mindre havde skrevet i forvejen. Men jeg fortsætter med at skrive om dette krydsfelt, nok i høj grad med fokus på dissekering af kædemails, fup, phishing, spam, løgn og latin – for både børn og voksne. Jeg vil derfor sætte pris på alle links I kan sende mig til historier af tvivlsom karakter, mærkelige mails og forunderlige videoer, som I får i trawlet på jeres vej gennem nettet.

Share

Andre sociale medier – 2

  • Google+ – Googles måde at være social på. Som det ses af grafen i gårsdagens post, er Google+ det sociale medie, de færreste forældre ved, at deres teenagere bruger. Det skyldes formentlig, at de fleste forældre heller ikke kender det. Mit gæt er, at teenagere bruger Google Drive i skolen til at skrive opgaver i, og så er det oplagt at “blive” i Google-universet og have en arbejdsgruppe i Google+, hvor man også kan benytte den såkaldte Google Hangout, hvor man kan video-chatte.

  • Pinterest – Fantastisk medie for alle med hang til pæne ting eller for folk, der samler på noget, der gør sig på billeder. Som eksempel kan jeg nævne journalisten og havemennesket Signe Wenneberg – hendes Pinterest-konto er en eksplosion af inspirerende billeder. Pinterest har fået sit navn, fordi den er en slags virtuel opslagstavle (pinboard) med interessante ting på.

  • Instagram – det første sociale medie, der er tilpasset den nye verden, hvor alle har en smartphone med et kamera. En billeddelingstjeneste, hvor billederne kan behandles så de ser ekstra lækre eller sjove eller gammeldags ud. Voksne bruger det i udpræget grad til solnedgange og lækker mad. Det er mest piger, der bruger Instagram. Og Bubber.

  • (Form)spring.me – var egentlig vel ment fra dets grundlæggeres side, som et sted, hvor man anonymt kan stille spørgsmål og få svar. Desværre er det i høj grad blevet misbrugt til omfattende mobning. I foråret forlød det så, at det ville lukke helt ned, men det eksisterer endnu som spring.me. Det ser ud til, at deres sikkerhed har fået en ordentlig overhaling – hvilket vist var meget tiltrængt.

  • Vine – Også en mobiltjeneste – denne gang med 15 sekunder lange videoer. Det er på mange måder lige så harmløst som Instagram, men også dette kan og vil selvfølgelig blive misbrugt. Igen – du kender dit barn og har nok en god fornemmelse for, om de optager hjemme-porno eller løbehjulsvideoer…

  • Snapchat – en ret ny tjeneste, som, må jeg indrømme, giver mig kuldegysninger. Den er mobil ligesom Instagram og Vine, og ideen er, at beskeder og fotos er tidsbegrænsede. Afsenderen fastsætter det antal sekunder, modtageren har til at læse beskeden eller se billedet – derefter sletter det sig selv.

Det siger sig selv, at dette er et “genialt” mobbe-format, fordi beviserne er selvdestruerende. Hvis dit barn oplever problemer, så få dem enten til at slette app’en eller instruér dem i at tage et billede af beskeden med det samme.

  • 4square – også mobil. En tjeneste, hvor man “checker ind” dér, hvor man nu er. Nogle mennesker checker ind religiøst på alle steder, hjemme, på arbejde, i Netto, men de fleste bruger det til at fortælle, at de nu er et særligt sted, sammen med andre 4square brugere eller til at se, om der evt. skulle være nogen tilstede, som de kender. Det kan fx være til en stor koncert eller til en sportsbegivenhed. Facebook har også introduceret denne mulighed – du har måske lagt mærke til, at nogle af dine venner checker ind rundt omkring i din Facebook-strøm. Tal med børnene, om det nu er en god idé, at de bruger den tjeneste. Det afhænger i høj grad af deres vennekreds.

Sidste afsnit om sociale medier i morgen. Dernæst tager jeg fat på mobning.

Share