Facebooks newsfeed

Det er en stor og omfattende ændring, og det kan blive en gamechanger. Det bliver det ikke nødvendigvis, men det kan det. Jeg er virkelig spændt. Mon det betyder, at medierne skal oppe sig og til at konkurrere på ægte nyheder frem for clickbait? Der kan dog gå op til et år, før det udrulles her. Det giver #dkmedier mulighed for at studere, hvordan det går for deres søstermedier i USA.

Samfund/miljø/politik

Palmeolie

Det er noget skidt, og vi skal gøre vores bedste for at undgå det. Selvfølgelig skal vi ikke hælde det såkaldte biodiesel på vores biler, men vi skal også forsøge at undgå det i maden. Det er ikke så nemt, men artiklen fra Videnskab.dk prøver at hjælpe os: Alkyl alcohol, Capric triglyceride, Ethoxylated STS er bare 3 blandt mere end 200 navne for palmeolie, som kan stå på ingredienslisten ifølge organisationen Palm Oil Investigators.

Læs organisationens liste over navne på palmeolie. De mest almindelige navne er ’palmeolie’, ’vegetabilsk olie (palme)’, ’palmekerneolie’.

Og forbrugerrådet Tænk har en liste over produkter, der ofte indeholder palmeolie. Vi spiste en øko-vege-færdig pizza fra Netto forleden dag. Jeg må snarest tjekke, om den skal ryge på forbudt-listen. Den smagte ellers ganske udmærket :-(

Naomi Klein

har skrevet en ny bog, som hun her lader sig interviewe om. Hun taler bl.a. om sammenhængen mellem miljøproblemerne og den stigende trussel fra det yderste højre.

Iran og USA

Den seneste krigeriske udmelding af nærmest uendeligt mange mellem de to lande fandt sted forleden. Det var, da Mike Pompeo tweetede, at man mener, det var Iran, der stod bag bombningen af de saudiske olieinstallationer, skønt en yemenitisk gruppe har taget ansvaret.

Fjendskabet mellem de to lande går meget langt tilbage. Også meget længere end gidseltagningen i 1979 – nemlig til CIA’s fjernelse af landets demokratisk valgte leder i 1953. Det har jeg hørt to podcasts om, som jeg ikke kan anbefale nok. De er en del af serien Throughline fra NPR – en serie, der ser på nutidige hændelser gennem fortidens briller. Linket er til Apple podcasts, men Throughline kan findes alle steder.

We’re f*cked
Handelskrigen

Zetland gør her sit bedste for at forklare, hvad der er op og ned i handelskrigen. Det gør de faktisk udmærket.

Omkostninger ved Brexit

De 1000 ting ingen tænkte over, da de stemte for Brexit. Den værste er selvfølgelig Nordirland, men at britisk forskning vil blive ramt benhårdt på pengepungen er en anden. Historie i Guardian.

Ikke tid? Er I rigtigt kloge?

Miljøministeriet, Energistyrelsen og andre centrale beslutningstagere i klimakampen “har desværre ikke tid til at sætte sig ind i ny forskning på området”. WTAF??? Videnskab.dk prøver at samle kæben op.

Er trump syg?

Denne tidligere rådgiver for tre præsidenter og livslange republikaner mener det. Han nævner ikke Alzheimer – men det er det, jeg hele tiden tænker på.

The Atlantic

Artiklen herover var fra The Atlantic. Et virkeligt godt medie. Men nu skal vi spare på antallet af Atlantic-artikler, vi læser, for fra nu af får vi kun fem om måneden. Det er samme princip som fx Wired og Washington Post betjener sig af. Og derfor serendipiteten linker til flere WP-artikler først på måneden end sidst… Jeg synes ikke, det er den værste form for paywall. Hvad synes du?

På bedre tanker

En tidligere White Supremacist fortæller sin historie. Den er god at blive klog af.

Viden

Skrammelforskning

Alt for meget forskning er for dårligt. Der er mange andre grunde til det, end at dem, der har finansieret den, vil have bang for their buck. Det har Zetland interviewet en klog mand om.

Skrammelforskning II

En professor i human ernæring påpeger fejl og mangler i ernæringsforskningen og sammenligner den meget sigende med medicinsk forskning. Hans basale råd er mere eller mindre at ignorere ugens spis/spis-ikke råd og holde sig til en diæt, der indeholder så lidt præfabrikeret mad som muligt.

Sko af, sko på

Tag skoene af inden for. Eller lad være. Risikograduering

Erindringspolitik

Fra Forskerzonen.dk en artikel om “erindringspolitik”, hvor historiske begivenheder bruges til at illustrere nutidige emner. Forskerne beder os om altid at tænke på, hvem der vil have os til at huske – eller glemme.

Teknologi

Overvågning

Jeg er ikke nogen stor fan af overvågning, men lige her kunne jeg godt tænke mig at gøre en undtagelse. I Paris tester de et system som ved hjælp af triangulering kan finde frem til biler, der støjer helt vildt – og sende dem en bøde, uberørt af menneskehånd. Her hvor jeg bor OG der hvor jeg arbejder, plages vi af mænd i støjende biler.

Goodreads

Det er jo ret elendigt som socialt medie betragtet, men det eneste vi har, når vi gerne vil holde styr på de bøger, vi læser og dele vores oplevelse med andre. Artiklen slutter med oplysningen om, at to læsende softwareudviklere pusler med tanken om at skabe et nyt netværk for det læsende folk. Det ville da være skønt!

Mindre spildtid

En håndfuld gode råd til at minimere den tid, telefonen er i din hånd. Jeg har allerede gjort noget af det, men oorrrkkkk, der er lang vej hjem!

Airbnb, nej tak

Okay, that’s it, jeg vil ikke bruge Airbnb igen. Min egen seneste airbnbn-oplevelse i Narvik var dyr og dårlig, men inden det har jeg kun haft gode oplevelser. Jeg har ikke selv lejet ud. Til gengæld har jeg snart hørt så mange skrækhistorier om selskabets elendige håndtering af problemer, at jeg simpelthen ikke vil indlade mig på det igen. Læs her!

Om os

Tyven i biblioteket

En af den slags historier, der næsten er for gode til at være sande. Jeg elsker historier om tyverier af antikviteter og gamle bøger – i hvert fald når de ender godt.

Arvesynd

Mænd og kvinder beskrives forskelligt i litteraturen – mænd defineres af deres handlinger, kvinder af deres udseende. Det er der ikke noget mærkeligt eller forkert i, for det meste litteratur er skrevet for relativt længe siden og afspejler en anden tid. Men – og det er et kæmpestort men – kunstig intelligens trænes på basis af disse data, hvilket selvfølgelig betyder, at AI, som vi alle kan lide at opfatte som neutral, ikke er det. Det forældede syn på, hvad mænd og kvinder er og kan, følger med som arvesynden. Historien fundet i det feministiske nyhedsbrev #notallmails.

Kunst og kultur

En lille bog om kærlighed

Den er skrevet af filosoffen Søren Gosvig Olesen, og jeg anbefaler den for den er god, men jeg ville virkeligt gerne møde ham, så vi kunne tale lidt om, “hvordan feminister er”. For det har han lidt galt fat i, synes jeg. Det kunne skyldes, at han ikke har mødt en?

Hannah Arendt

Kære intelligente og vidende læsere. Hannah Arendt dukker op i det jeg læser og lytter til med stadig kortere mellemrum. Jeg tror, det siger noget godt om det, jeg læser og lytter. Men jeg mærker, at jeg snart har brug for at vide og forstå mere om hende. Kan nogen anbefale mig en Pixi-bog, en artikel, et essay, som kan tydeliggøre det for mig, hvad hun stod for – lidt mere end bare et Wikipedia-opslag? Jeg er med på, at Google er min ven – men Google kan ikke det, som I kan. Google tror, den kender mig, men det gør den ikke. I hvert fald ikke så godt som I gør.

Brad Pitt

Det kan ikke være filosofi og alvor alt sammen, så her er et interview med Brad Pitt. Det er over gennemsnittet for den slags.

Jokeren

Vi har allerede hørt om Joaquin Phoenix’ fantastiske optræden som Jokeren og hørt, at han helt sikkert får en Oscar, og vi har måske allerede læst raving reviews af filmen fra Venedig. Her er så et lidt mere ædrueligt og rent ud sagt skræmmende take på filmen – i Time Magazine. Linket fundet i det glimrende nyhedsbrev om tv og gaming, Tryk Start.

Her er et andet take – en slap-nu-lige-af-og-tag-en-chill-pill artikel. Dog synes jeg, at han adresserer et andet problem end artiklen herover – nemlig det sædvanlige, at voldelige film/spil/whatever fører til voldelig adfærd. Men det ved de fleste jo allerede godt, at de ikke gør.

Alain de Botton

Brain Pickings er et et-personers kærlighedsprojekt, der spreder viden og indsigt om litteratur på Facebook, Twitter og i nyhedsbreve. Her beskriver hun en af Alain de Bottons tidligere bøger (fordi han kommer med en ny nu) om kærlighedens væsen – nærmere bestemt surmuleriet – the sulk. Det er sødt, sjovt og poetisk.

The Goldfinch

Donna Tartts mursten er blevet filmatiseret, men Atlantics anmelder kan ikke lide den. Nu bliver jeg helt bekymret, for jeg var vild med bogen.

The Fab Four

Skal historien, om hvordan Beatles gik i opløsning, skrives om?

Almodóvar

Jeg har set hans nye film, Smerte og Ære. Det bør du også.

Share

#Iranelection

What’s with the # (hash-tag) you ask (if you’re not on Twitter). The above is the key word for any tweet about the Iranian election and the ensuing unrest.

Just read someone saying “You can’t trust all tweets about Iran”. No! Did anybody really think so? Can you trust anything fully? I don’t think so and I find this Iran-twitter-revolution thing totally fascinating and a great leap forward WITHOUT necessarily believing every tweet I get about the goings on there.

There are a number of reasons why:

  1. The people inside Iran can’t always get news verified before they post. Each Iranian tweeter values his or her own sources and tweets what he/she finds credible. When things get very heated, they might tweet something that is exaggerated or will later turn out to be false. That doesn’t discredit these people entirely!
  2. People outside who’re trying to make sense of tweets from inside are well-meaning people (mostly). They want to support the people inside Iran by RT’ing (re-tweeting, means forwarding) their messages to their own group of followers. Also called viral power.
  3. Apparently there are (this is NOT verified) government officials in Iran trying to infiltrate Twitter by posing as Mousavi-supporters. One must have one’s bullsh.. guard up.
  4. And then of course there are all the people here in the West who loves a “good story” more than anything. And in this particular species’ view, a “good story” is one with lots of blood and misery. They will exaggerate anything they hear and in no time stories will be blown out of proportion. This is something which also happened before the web, if I may just remind the Luddites out there.

So no, you cannot believe anything you read on Twitter, on my blog, in the Daily Mail (particularly not…), in the Times, on BBC Online or anywhere else. You must apply your own critical sense. After a while you realise that it is more often true what you find on BBC Online than what you read in the Daily Mail. OK. Now you know this. It’s still not a reason to now believe everything that’s on the BBC website. What you do know now though, is that when it makes sense to check something you read in the Daily Mail against what’s on the same subject in the Times, the other way round will only rarely pay off.

If you want to join in, start by reading the always sensible but engaged Cory Doctorow’s advice on how to go about tweeting #iranelection. Another trustworthy source of news from Iran is Andrew Sullivan on The Atlantic. The most web-forward British paper is The Guardian, a journo there is live-blogging.

And – green is the colour of hope in Iran, so get out the greens!

Share

What will Obama do? (and something about parenting)

Andrew Sullivan does some deliberation and a bit of wishful thinking in The Sunday Times. It hasn’t been published online, but probably will be tomorrow or some time next week. Here’s a couple of quotes to wet your appetite:

On Israel, perhaps, we will see the biggest shift. Obama has so far been preternaturally silent on the Gaza bombardment, in deference to the “one president at a time” mantra and because he knows full well that if he were not about to become president, the Israelis would not have launched their attack.

(…)

Obama almost certainly believes, for example, that no one is enjoying the Gaza disaster more than Iran’s government, and that Tehran’s more radical mullahs fear nothing more than fighting an election at home while Obama appeals to the Iranian people over their heads. It is perfectly reasonable to be confident that Obama threatens President Mahmoud Ahmadinejad in ways that Bush never managed. I hope at least.

I hope that too!!!

Make a search for this article on The Times webiste some time tomorrow (try “Andrew Sullivan Obama”) or enjoy his sharp and immensely popular blog on The Atlantic.

On an entirely different subject I enjoyed and agreed with (would I have enjoyed it if I didn’t agree?) another article, this one by Rachel Johnson. Actually, she quite often annoys me, but in a way that makes me read her columns anyway. She blogs too. The article is about a certain kind of British middle class parents, of whom I’ve already met quite a few. They are a bit scary!!! She writes:

We’ve all become grimly used by now to the excesses of hyper-parenting – it’s been richly documented over the past decade as more and more university-educated parents, often former career girls turned full-time mothers, have diverted energy and ambition from the boardroom to the playroom. Even so, this now constant, almost compulsory, blurring of boundaries between parent and child takes the horror to the next level.

(…)

Moreover, according to the clinical psychologist Oliver James, parents who bathe in the glory of a child’s performance can be hugely damaging. “It’s disastrous if children’s achievements are used as vehicles for the parents’ prestige,” he says. “Then the withdrawal of love is only a tiny mistake away.”

(…)

If you subsume your identity into that of your child, you are, according to the psychologists, enmeshed. That’s shrink-speak for “disturbed” and it means you can’t get your kicks in your own right but only through your offspring and their achievements, and are flagging up a desperate form of displaced narcissism. And yes, you probably need urgent help.

I’m sure my Danish readers are all going: “You must be kidding!” But no, I’m not – this is British reality. I’m hoping that my Danish voice of reason will always be there to kick me in the behind should I start acting like this. But I believe that I could never live my life through my children. I have ambitions for my own life, which are not yet fulfilled!

Share