Vi vil gerne kigge med

Læs denne lange artikel, der i den grad er ulejligheden værd – inkl. ulejligheden med at registrere sig hos The Economist – så behøver du ikke læse andet Corona-baggrund i hele næste uge. Den forklarer om de forskellige typer af modeller, som epidemiologerne bruger – deres brugbarhed og deres mangler. Den ser grundigt på enten-eller argumenterne og på, hvilke udkommer de forskellige mulige tilbagevendingsscenarier kan få. Herunder to citater til at give dig læselyst:

If more data improve models, so does allowing people to look under their bonnets. The Dutch have published the details of the model they are using; so has New Zealand. As well as allowing for expert critique, it is a valuable way of building up public trust.”

“The fact that some of the people now arguing that the exorbitant costs of decisive action against covid-19 will lead to poorer public health in the future were, after the financial crisis, supporters of an austerity which had the same effect is not without its irony.”

Jeg er nok generelt mindre kritisk overfor regeringen mht dens Coronahåndtering end mange af mine venner – indtil videre. Det er ikke det samme, som at jeg ikke, på min lægmandsmåde, er uenig i nogle af deres tiltag, men jeg har for de fleste tings vedkommende tillid til, at de ændrer kurs, hvis de finder ud af, at et tiltag ikke duer.

Til gengæld er jeg enormt kritisk over for, at de ikke lægger ALT frem. Det er desværre karakteristisk for næsten alle politikere i Danmark i disse år – aktindsigt er allerhøjest et nødvendigt onde for dem – ikke en indlysende demokratisk ret. Derfor billedet herover.

Corona

Når ordentlige mennesker mødes

Vi har snart set mange beretninger fra sygeplejersker, læger og patienter. Denne her rørte mig mere end de fleste andre. Den patient bør minde os alle sammen om, hvad der virkelig er vigtigt her i livet. Hvor er jeg dog glad for, at den fremmede mand overlevede og kommer hjem til sin hårdt prøvede hustru.

Dr. Fauci

Jo, jeg har da været imponeret af Dr. Fauci, som så mange andre, men ikke blæst bagover. Det blev jeg så til gengæld, da jeg så klippet herunder. Nu tyder det så også på, at hans dage er talte – Trump har RT’et et tweet med hashtagget #firefauci.

Forskellene mellem landene i Europa

CNN giver et overblik over de forskellige måder landene i Europa, inkl. Danmark, nu genåbner. Der er store forskelle. Der bliver simpelthen så meget materiale for forskerne bagefter, at de aldrig løber tør for data!

War talk

Vi skal passe lidt på med krigs-analogierne, advarer professor emeritus i “War studies” fra Kings College Lawrence Freedman. Corona og krig har måling af dødstal til fælles, men fjenden er fælles for alle mennesker på kloden, så derfor har vi brug for så meget samarbejde og fællesskab som muligt.

Kritik

Min gamle ven Kenan Seeberg har bl.a. skrevet om Sundhedsstyrelsens zigzag-kurs i denne POV-artikel. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig i det hele, og i hvert fald vil jeg gerne høre, hvilke alternativer der er til at sende børnene i institution og skole.

Apropos aktindsigt

NYT har fået fat i mailudvekslinger ml en masse sundhedsbosser i USA. De var meget meget tidligt klar over, at den var grueligt gal! Opsummerende artikel og rå emails. Tak til @evaschjoldager på Twitter for at pege på den (og nogle interessante forskere).

Corona-konspirationer

Zetland giver dig lige en hurtig gennemgang af de mest udbredte konspirationsteorier vedr. Corona. Der er både 5G, Bill Gates, deep State og andre spændende forklaringer.

Værdien af et menneskeliv

“Fremtiden vil ikke vurdere os på, om vi for en periode valgte at svække den økonomiske vækst ved at sætte prisen på menneskeliv meget højt. Den arv, som fremtiden vil tage til sig, er, at vi valgte at lindre menneskelig lidelse.” Citat fra et fint essay i POV af filosoffen Peter Johannes Schjødt (@peterschjodt).

Samfund/miljø/politik

Den unævnelige

Forfatteren Jacob Skyggebjerg (som jeg aldrig har læst noget af) har været under cover i Stram Kurs. Det er der kommet en alenlang artikel i Atlas ud af, som ikke er bag paywall. Jeg synes, artiklen er alt for lang, men selvfølgelig får vi et interessant indblik i Paludans ikke-særligt-brogede følgerskare.

Viden

Langsigtede (økonomiske) konsekvenser

Italiensk professor i økonomihistorie har set på, hvad der skete rundt om i verden efter de forskellige epidemier, der har plaget vores klode. Det er overordentligt interessant, for der er stor forskel på de langsigtede konsekvenser, selv for lande, der overfladisk set ligner hinanden og/eller er naboer. Den konsekvens, professoren drager, er, at hvis vi – i fx. EU – samarbejder om at genrejse økonomien, vil vi få langt bedre resultater (for alle) ved at hjælpe hinanden i stedet for at lade de svageste i stikken. (Jeg er ikke blind for, at artiklens forfatter selv er italiener).

Om os

The parents are NOT all right

Når selv de allermest privilegerede forældre fortvivler over at forsøge at balancere arbejde, hjemmeskoling og børnenes velfærd, tænk så på, hvordan det er i hjem, der har mere på spil og færre afværgemanøvrer at gøre godt med. En (amerikansk) mors overvejelser.

80/20 – Hara Hachi Bunme

I Okinawa i Japan har de den største procentdel af mennesker over 100, og mennesker i Okinawa bliver generelt meget gamle og er sunde og raske længere. Det er jo værd at stræbe efter. Vi ved godt, at levealderen generelt er lang i Japan, og det skyldes med alt overvejende sandsynlighed, at de spiser flere grøntsager og fisk og mindre præfabrikeret mad, end vi gør. Men hvad gør så forskellen i Okinawa – jo, det Zen-Buddhistiske princip om kun at spise, til man er 80% mæt. Der findes en talemåde: 80% af maden er god for din krop, de sidste 20% er god for din læge. Læs om det i UnseenJapan.com.

Herhjemme har jeg praktiseret det i længere tid – maden serveres på køkkenbordet, hvor vi tager og derefter sætter vi os hen til spisebordet. For mit eget vedkommende bruger jeg en ikke-så-stor tallerken og har så det princip, at jeg kun må tage én gang. Det ville virke bedre, hvis jeg kunne holde mig til samme princip på arbejde og kunne holde mig fra snacks og chokolade før og efter maden 🍿🍫

“Fork” kommer fra latin “Furca”

Og? Spørger du med god ret. Furca betyder Trefork på latin – dvs. djævlens redskab. Derfor var gafler forbudt og forbandet i Europa frem til det 15ende århundrede. Den blev opfundet i Mellemøsten mange hundrede år før. Den historie og flere andre om almindelige ting i hjemmet kan du læse i denne sjove artikel fra The Smithsonian – et nyhedsbrev fra Smithsonian-museet i Washington DC.

Vent 24 timer

Når vi bliver sure eller vrede over noget – blandt venner eller kolleger eller fra andre mennesker på internettet – så er det allerbedste råd at vente 24 timer med at reagere. På det tidspunkt er man rolig og kølig nok til at vurdere, om det måske kunne være, at ingen respons er det bedste svar?

Kunst og kultur

Her vil jeg gerne bo

Yomogidai House, Japan. Tomoaki Uno architects. 📷 Ben Hosking

Jeg bliver for tiden udsat for en del målrettet reklame fra ArchDaily på Facebook. Det er noget af det eneste målrettede reklame, som jeg ikke kan lade være med at kigge på, og jeg er “bukket under” og er begyndt at følge dem. De fleste af de huse, de viser frem, er dog så enorme og ekstravagante, at jeg bliver ladt lidt irriteret tilbage. Kan arkitekter og arkitektmagasiner dog aldrig finde begejstring ved at bygge/vise byggeri, der er lavet til almindelige mennesker med almindelige indkomster?

Det her hus har nok heller ikke været til min økonomi, men det må alligevel have været til at komme i nærheden af. Jeg er vild med den Zen-agtige følelse, jeg får, så snart jeg “træder inden for”.

David Bowies sidste år

En god og grundig artikel fra Rolling Stone, hvor bl.a. Tony Visconti bliver interviewet, kortlægger Bowies sidste 10-15 år.

Paul Auster

Literary Hub bringer en helt dugfrisk fortælling fra Paul Auster – en grum historie om en by, overtaget af ulve. Som altid – velskrevet og veldrejet.

Læsning

Man skulle tro, jeg ville få læst en masse bøger i denne tid, men det sker faktisk ikke. Måske fordi jeg læser så meget andet? ⬆️ Men i den forgangne uge er jeg da blevet færdig med en tyrkisk roman af Elif Shafak. Jeg har faktisk glemt, hvordan jeg blev introduceret til den. Men den var god!

Efter at have hørt dette interview i Zetland med den tyske forfatter Daniel Kehlmann, blev jeg mindet om, at jeg har haft hans roman Tyll stående på min læseliste i mindst et år. Nu skal det være, tænkte jeg, og glad blev jeg, da den var på tilbud i Audible.co.uk i en dansk udgave. En tysk bog oversat til engelsk er alligevel for dumt. Den er glimrende oplæst, men altså, Lindhardt & Ringhoff, sidder Jesper Bøllehus i et studie og læser op, eller sidder han derhjemme? For lydniveauet ryger op og ned, og ind imellem er der ligefrem baggrundsstøj. Som sagt, hans indlæsning er meget fin, men den skæmmes af teknik.

Romanen, til gengæld, som jeg ikke er kommet ret langt i, er en af dem, der får mig til at juble indvendigt over, at jeg er læser. For ellers ville jeg jo gå glip af den! Jeg bliver helt varm indeni ved tanken om alle de bøger, der bare venter på, at jeg skal opdage og læse dem.

Share

Bro culture

Bro culture, bro fist, boys’ corner, boys will be boys, drengerøvskultur. Det lyder alt sammen såre uskyldigt, og det er det også – nogle gange. Men det er også noget skidt, fordi bro culture er ekstremt ekskluderende og – for svage sjæle – den direkte vej til kvindehad og racisme.

Her er et portræt af og et interview med en af de allerstørste eksponenter for Bro Culture, Pew Die Pie. Han påstår hårdnakket, at han er upolitisk, men der er jo ikke noget, der er upolitisk – slet ikke racistiske jokes. Omkvædet, som ethvert mobbeoffer har hørt til bevidstløshed, “det var jo bare for sjov”, er simpelthen så slidt, og så kan de tale om YouTube’s inner circle ligeså meget, de vil. Det rokker ikke ved, at racistiske jokes fremført for millioner af begejstrede drenge og unge mænd har en effekt. Og den er ikke positiv. Tak til Dorte Toft for den historie.

Samfund/miljø/politik

En sjov præsidentkandidat?

Jeg grinede simpelthen højt, da jeg så det her klip, hvor Elisabeth Warren får et spørgsmål om homoægteskaber.

AOC

Se hele Alexandria Ocasia-Cortez’ tale ved C40 mødet i København i ugen, der gik. Det er din tid værd – et modigt og velformuleret ungt menneske. Og bagefter kan du melde dig ind i Signal gruppen på Facebook. Et sted hvor alt kan diskuteres, men kun hvis du taler pænt. Ellers er det ud.

Ottende gang

Det er ottende gang på 100 år, at USA svigter kurderne. Som indlæggets forfatter skriver: Man kan da ikke beskylde os for ikke at være konsistente… Via Linse Daugaard på Twitter.

Og nu vi er ved Ugens Store Trump-fejltrin, så er her en artikel, der påstår, at det måske var hans dummeste hidtil, fordi han nu også har fået sine egne på nakken.

De seje Hong Kong-kinesere

Tænk at de tør – jeg må nok indrømme, at jeg ikke besidder mod nok til at gå i gaderne, hvis risikoen for at blive slået halvt fordærvet og derefter forsvinde i et kinesisk fængsel er SÅ høj.

Oprør på Papua

Havde du hørt om det? Det havde jeg heller ikke. Og hvordan kan det være? Jo, Facebook er en villig hjælper for regimet i undertrykkelsen af opråb fra oprørerne. BBC forklarer, hvordan det foregår.

Oversvømmelser i Japan

Her er en billedreportage fra The Japan Times – det sætter ærligt talt min egen vandskade lidt i perspektiv. Mange har mistet alt – nogle endda livet. Tak til Ronnie Rocket for link.

Pas på! Det er en kulhydrat!

Kulhydrater er nødvendige. Man skal ikke “passe på” kulhydrater. Man skal begrænse indtaget af kalorier, hvis man har brug for at tabe sig. Helt enkelt. Hør et par forskere forklare, hvad det er med de der kulhydrater. Fødevarestyrelsen er afsender.

“Bæredygtigt” landbrug

Det er jo simpelthen sådan en charmerende interesseorganisation, der ikke bare fremmer underlødig forskning, men ligefrem lægger sag an mod en forsker, der siger dem imod. Heldigvis bakker Aarhus Universitet, der ellers har fremstået i et ret uheldigt lys, forskeren op. Efter liiiidt nudging. Artikel i Information (ikke paywall).

Viden

Luftforurening i København

Google har målt den. Vi har brug for flere træer, ikke færre, Københavns Kommune!

begrønning virker, nemlig

På CO2-udslippet, på temperaturen, på helbredet, på humøret – og dermed på produktivitet og økonomi. Hey, hop, sikken Maggi-terning. Artikel fra Videnskab.dk.

Lyn-regenerering af koralrev

En forsker har ved lidt af en tilfældighed, ja, nærmest et uheld, opdaget en metode til at regenerere koralrev med lynets hast. Så måske har verdenshavene stadig en chance.

Bakteriesamarbejde

Det lyder måske skræmmende, men det er det slet ikke. Tvært imod. Forskere har fundet ud af, at blandt bakterier er venlighed og samarbejde vejen til succes. Det ku’ vi godt tænke lidt over!

Om os

Lad børnene fejle

Mine børn er lidt ude over stadiet, hvor dette råd er relevant, men derfor kan jeg jo godt give det videre. Børn skal have lov til at tabe i spil, få 4 i en danskopgave og fejle på fodboldbanen, uden at vi straks står der med undskyldninger galore og løfter om at finde en anden skole eller sport i en fart. Også selvom det er virkelig træls, når ungen får en offentlig nedsmeltning pga en tabt sportskamp. Tro mig, dér har jeg været!

Kunst og kultur

Mediestøtte til HBO

HBO modtager massiv produktionsstøtte fra Public Service puljen, kan man læse i filmbladet Ekko. Bidrager de til den, spørger du? Hvad tror du selv?

Ud og stjæle heste

Jeg så den forleden og har kæmpet med den lige siden. For jeg kan sgu ikke rigtigt være med i rosekoret! Jeg har ikke læst bogen, skal jeg lige skynde mig at sige, og jeg synes, det er en flot film med helt igennem vidunderlige skuespillere og overdådige naturscenerier. Men pludselig følte jeg mig altså i hjertet træt af film om tavse, stoute mænd, der løber sig staver i livet, fordi de ikke kan finde ud af at åbne munden og altid skal være så sk*** seje.

Uden sammenligning i øvrigt har jeg fået set første afsnit af den nye tv-serie på DR, Fred til Lands. Og det er jo mere af det samme (indholdsmæssigt, jeg var ikke imponeret af skuespil og filmhåndværk her)! Mænd og drenge, der kører helt af sporet, fordi de ikke taler sammen eller med de kvinder, der står parate rundt om dem. Jeg er træt af det.

Undskyld.
Share

Data extraction facilitators

Hvad er det, spørger du? Og jeg siger *influencers*. For det er jo det, de er. Ikke at jeg selv havde formuleret det så skarpt, men det har denne elegante artikel fra Wired, som også gør opmærksom på, at mens kvinder er influencers, så er mænd content creators. I artiklen får du også svar på, hvordan det kan være.

Valget – lad os lige få det klaret

Analyse af valgaftenens taler

Den er selvfølgelig fra K-Forum, men ikke så fjollet og sprogmunter som de plejer at være. Hvis du har set en, der er sjovere, så send mig den lige.

DR vandt i grafik

Det er virkelig flot og overskueligt. Resultaterne sådan som DR’s dygtige grafikere præsenterer dem.

Mere flot grafik

Malene Hald har også leveret et flot stykke grafik – ja, det er nærmest et kunstværk. Det viser alle partiernes op- og nedgange ved alle valg siden 1953 – og det er umiddelbart overskueligt samtidig med at det ser så godt ud, at man har lyst til at hænge det op på væggen.

Skarp analyse

Altingets chefredaktør har på Twitter leveret en af de skarpeste analyser af Løkkes projekt, jeg har set.

Grønne spørgsmål til S

Det vil virkelig klæde Socialdemokratiet at se at få svaretdisse spørgsmål til deres miljøpolitik, formuleret af Zetlands Mads Nyvold.

Effektivisering af LA

Mange har travlt med at fortælle bl.a. mig, at man ikke må hovere, at det er synd for taberne af valget. Det er jeg i princippet enig i, men nogle af dem, der tabte i onsdags, har selv brugt de fire foregående år på at håne og ydmyge både navngivne og unavngivne mennesker i Danmark, hvoraf mange slet ikke har været i en position, hvor de kunne svare tilbage. Det har været pinefuldt at være vidne til. Derfor tillader jeg mig at grine, når Rokokoposten laver sjov med LA.

Samfund/miljø/politik

30 år efter Tienanmen

De rystende billeder fra Kina dengang satte sig ekstra spor, fordi DR’s udsendte Mette Holm var så dygtig til at sætte det hele i perspektiv for os. Det var første gang, jeg hørte hendes navn, og siden glemte jeg det aldrig. Her tager hun os med tilbage.

Nej tak til bæredygtighedspolitiet

Jeg så lige en lang tråd på en Alternativet-politikers Facebook om, at hun havde fløjet til Aalborg flere gange med sit arbejde, og så kunne hun OVERHOVEDET ikke tillade sig at have nogen som helst mening om noget med miljø. Hold.Nu.Op. Det er lovgivning, politikerne skal lave, så toget bliver billigere og hyppigere og flyet dyrere. Grøn Forskel kommer med en opsang.

Madame Vestager

Wired bringer et portræt af konkurrence-kommisæren.

Politiske centimeter

Alle ved, at amerikansk politik er helt crazy. Men jævnligt får den lige et vrid mere på skruen, så man tænker, at nu er enden nået. Men det er den aldrig. Amerikansk politiker afviser meter-systemet med disse bevingede ord: “this weird, utopian, inelegant creepy system that we alone have resisted”.

Cruise er ikke en god erstatning for flyturen

De store cruise-skibe forurener helt sindssygt meget, fastslår et nyt studie jvf. Fast Company.

Apropos Chernobyl

Mange af os har siddet tryllebundet og set HBO-serien om Chernobyl. Nyheden om revner i et gammelt atomkraftværk i Skotland gør derfor indtryk.

Teknologi

Youtube slukker

for ekstremistisk indhold. Det kommer næppe til at gå stille for sig. The Verge beskriver, hvad vi er ude i her.

AirPods igen

Det viser sig, at man godt kan komme af med sine airpods på ansvarlig vis. Aflever dem i en Apple Store. Apple har aftale med forskellige recycling virksomheder, der i et vist omfang kan få genbrugt vigtige dele. Det er på ingen måder optimalt, men dog ca. 100 gange bedre end at smide dem i skraldespanden. Hvis du er nørdet nok til at ville vide mere om det, så læs i OneZero.

Børns digitale rettigheder

Den nye formand for Medierådet for Børn og Unge, Stine Liv Johansen, er en af de danske forskere, der er allerklogest på børn og digitale medier. Hvis du selv har børn under 12, så burde det faktisk være lovpligtigt at læse denne leder/kronik, der tager udgangspunkt i børns rettigheder.

Om os

#Kutoo

Det her er SÅ cool. Tænk på de høflige underdanige japanske kvinder og læs så det her. CHANGE is coming!

Mere Japan

En mand (amerikaner) har spadseret tværs over Japan og her er hans rapport. Turen har gjort noget ved hans tidsopfattelse – det er VIRKELIG interessant. Og så er han ikke blevet mindre forelsket i Japan, end han var i forvejen.

Slap af, så gør din hund det samme

Studie viser, at når du er stresset, så bliver din hund det også.

Kunst og kultur

Bjarke talks

En næsten ny TED-talk fra Danmarks arkitekt-superstjerne Bjarke Ingels, hvor han redegør for sine visioner for fremtiden.

Bauhaus i 100 år

Skal du til Tyskland i år, så er her en oversigt over alle de udstillinger, du kan se rundt om i landet, der har Bauhaus som tema.

Madonna i 60 år

New York Times bringer et omfattende portræt af en dame, som i hvert fald har betydet en masse for mig personligt. Vi er jævnaldrende, og jeg beundrede hendes kolossale mod og viljestyrke. Men jeg har aldrig ejet en plade med hende.

en Stålsat kvinde i biografen

Jeg har set den skønne islandske film Kvinde på Krigsstien. Den danske titel lyder langt mere falde-på-halen-agtig, end filmen faktisk er.

Ham på billedet ⬆︎

Er han influencer eller content creator? Du bestemmer, når du har set denne helt igennem utrolige video.

Share

Man ku’ godt ta’ en Tour-de-Kunstmuseum igennem Danmark!

 

Fancy selfie - Agnes Slott-Møller (1862-1937): bogplakat
Fancy skygge-selfie – Agnes Slott-Møller (1862-1937): bogplakat

Mens knægten fløj med sin drone i Guldager, kørte jeg en tur til Vejen Kunstmuseum, fordi jeg på Instagram havde set, at de havde en særudstilling med japansk grafik. Som det vil være faste læsere bekendt, er jeg lidt Japan-tosset.

Katsushika Hokusai (1760-1849), Irissen met sprinkhaan (1820)Filmen her bliver vist på udstillingen. Det var nærmest umuligt at tage ordentlige billeder af de grafiske værker i udstillingen, dels fordi mange af dem var i bøger, dels fordi lyset var meget dæmpet af hensyn til værkernes høje alder. Men i dette galleri ses mange fine eksempler. Personligt holder jeg mest af dem med dyr og blomster.

Forvandlede Blomster 1899 by Jens LundSelve Vejen Kunstmuseum var en kæmpe positiv overraskelse for mig. Jeg vidste ikke, at det var dedikeret til billedhuggeren Niels Hansen-Jacobsen (1861-1941), som jeg næsten ikke kendte, bortset fra den uhyggelige Trold der lugter Kristenblod, der vistnok står i Glyptotekets have. Museets største rum og hans skulpturer minder begge meget om Tegners museum og skulpturer, og de er da også nært beslægtede, fortalte man mig. Museet er i øvrigt fyldt med kunst fra min absolutte favorit-periode i dansk kunst, perioden omkring forrige århundredeskifte. Og der var meget kunst og – især – keramik af kvindelige kunstnere, hvoraf mange var mig helt ukendte. En anden for mig ukendt kunstner var rigt repræsenteret, Jens Lund (1871-1924).

Engang vil jeg tage på tur med en ligesindet og besøge alle Danmarks små og knap-så-små kunstmuseer på én tur. Ind imellem skal vi spise god mad og sove på gode kroer. Hvem vil med? Og hvem ved, om bogen, der reklameres for på plakaten øverst, er til at skaffe for menneskepenge?

 

Share

Designmuseum Danmark – Japanisme

James Tissot - Young Ladies Looking at Japanese Objects
Young Ladies Looking at Japanese Objects af James Tissot, 1869

Siden jeg læste The Hare with Amber Eyes, har jeg for alvor fået øjnene op for den kolossale indflydelse, japansk kunst og kunsthåndværk har haft på europæisk kunst, siden der i 1853 igen blev åbnet for handel mellem Europa/USA og Japan. Japanisme blev en ting, og det europæiske antikvitetsmarked flød nærmest over med japansk kunsthåndværk. Ingen adelsmand eller burgøjser kunne undvære et japansk møbel eller træsnit i samlingen, hvis de skulle være med på noderne. Selvfølgelig smittede den særlige japanske stil straks af på tidens kunstnere, hvilket Japan-udstillingen på Designmuseum Danmark til fulde demonstrerer. I modsætning til visse andre museer i Danmark havde Kunstindustrimuseet, som det dengang hed, virkelig fingeren på pulsen og fik indkøbt en fantastisk samling japansk kunst og kunsthåndværk. Udstillingen blander originale japanske genstande med genstande, både fra dengang og senere, der er tydeligt inspireret af Japan. I dag behøver man blot gå en tur i en designbutik for at se, hvordan især keramik stadig er meget inspireret af Japan.

Fransk oplysende plakat
Fransk oplysende plakat uden årstal men med art deco typografi

Stol af Thorvald Bindesbøl
Stol af Thorvald Bindesbøl (tror jeg nok)

Museet har, udover sin faste udstilling om designhistorien, som jeg aldrig rigtigt bliver træt af, to andre udstillinger p.t. En udstilling om mode og tekstil gennem 400 år, der viser alt det bedste fra hver periode. Og en udstilling kaldet Mindcraft med et par håndfulde af Danmarks bedste designere og kunsthåndværkere. De folder sig ud i et univers, der simpelthen er enhver selfie-fotografs våde drøm. Der er spejle overalt!2015-11-21 14.01.20-1

 

 

 

 

Share

Kunst i Japan

Vi har været på en ægte dannelsesrejse til Japan. Rejsen var arrangeret af Arkens kunstklub, så det var en grupperejse. Jeg må med det samme tilstå, at grupperejser nok aldrig bliver mig/os, så det gør vi nok ikke igen. Når det er sagt, så var der flere af de kunstoplevelser, vi fik på turen, som vi nok ikke ville have haft modet/fantasien til selv at opsøge på en førstegangsrejse til Japan. Så vi er altså alligevel glade for, at vi gjorde det.

Stemningsbillede fra en af de små kroge på Ghibli-museet.
Stemningsbillede fra en af de små kroge på Ghibli-museet.

I Tokyo var den helt store oplevelse Ghibli-museet, der fejrer filmskaberen Miyazaki og hans Studio Ghiblis værk. Jeg har glædet mig til at besøge det museum, siden jeg læste Christian Monggaards begejstrede beskrivelse af det i Information for flere år siden. Jeg er totalt fangirl, så forvent ingen objektivitet her – jeg elskede hvert øjeblik af besøget og alt, hvad jeg så. Kender du ikke Miyazaki, så skynd dig at købe en af hans film. Skal du til Japan, så snyd ikke dig selv for et besøg på museet. Det er indrettet for børn, så vi voksne måtte ofte dukke os eller næsten kravle. Der er fine displays, som viser, hvordan man lavede animation før computeren – dybt fascinerende for både børn og voksne. Og der er et par rum, der både reelt og ved hjælp af trompe l’oeil-teknik viser, hvordan det foregik, når de mange tegnere sad side om side og arbejdede på filmene.

Museet er, med god grund, en pilgrimsdestination.
Museet er, med god grund, en pilgrimsdestination.

Vi var også på Nationalmuseet, hvor jeg så en særudstilling om Bulgari. Det sjoveste ved den udstilling var at se de japanske kvinder, der generelt hylder the understatement når det gælder smykker og påklædning, flippe helt ud over de mildest talt ekstravagante og ofte nærmest vulgære Bulgari-smykker. Jeg havde forventet at se en større samling Netsuke, men blev skuffet, fordi der kun var en meget lille samling, som alle var af nyere dato.

Vi så også moderne kunst på The National Art Center, en særudstilling med den franske kunstner Niki de Saint Phalle. Ingen tvivl om, at hun var den enfant terrible, som en del af udstillingen var opkaldt efter, men det var ikke noget, der for alvor rørte mig.

I Kyoto besøgte vi Manga-museet. Det var jeg ret skuffet over, for jeg havde måske forestillet mig at få en indføring i Manga-universet med noget kronologi, etc., men museet bestod mest af et kæmpe Manga-bibliotek, hvilket sikkert er fantastisk, hvis man ved, hvad man leder efter, men det gjorde vi ikke…

En times bustur uden for Kyoto ligger det smukke og temmelig mærkelige Miho museum bygget af den kinesiske arkitekt I.M. Pei.

En tunnel, kun for fodgængere og museets egne små el-biler, fører fra p-plads og café op til selve museet.
En tunnel, kun for fodgængere og museets egne små el-biler, fører fra p-plads og café op til selve museet.

Den 14-årige følte sig utilpas ved den religiøse propaganda, der viser sig i de videoer, der vises, og i restauranten og museumsbutikken, men jeg nægtede at lade det påvirke min oplevelse af stedet. Fru Mihoko har “opfundet” en religion eller spirituel bevægelse ikke ulig Buddhisme, og ikke langt fra museet ses en kæmpe klods i landskabet samt en “kirke”, der er hovedsæde for fruens religion.

Men altså, museet er vanvittig smukt og indeholder faktisk ret få genstande. Der er vaser, skærme, malerier, skulpturer, krukker og  andet fra flere historiske perioder og mange verdensdele. Det er enormt befriende med så få genstande, så man ikke når at få museums-overload. Når de samtidig er udstillet i så enkle og elegante omgivelser, som dem Pei har skabt, blev det en ren fornøjelse.

Den sidste af vores kunstoplevelser var også den absolut største. Vi tog på en heldagstur til kunstøen Naoshima, der huser hele syv museer og en lang række kunstværker spredt ud på hele øen. Ideen om at gøre en ø i “udkants-Japan” til et tilløbsstykke for kunst- og arkitekturinteresserede fra hele verden blev naturligvis fostret af en rigmand, der så kontaktede den japanske arkitekt Tadao Ando, der nok er mest kendt på disse kanter for pyramiden foran Louvre. De tre museer, vi nåede at besøge,  var alle tegnede af Ando. Vi besøgte først det lille museum, der er dedikeret til ham selv, dernæst Benesse House, der huser en samling moderne kunst af behagelig størrelse. Jeg nævner i flæng, Giacometti, Sam Francis, Robert Rauchenberg, Richard Long, David Hockney, Jasper Johns…
Chichu art museum01s2560
Endelig turens højdepunkt, det helt enestående Chichu Art museum (klik på linket!). Hele museet er dedikeret til tre kunstneres værker – ja, det er skabt omkring disse. Ingen af os havde nogensinde oplevet noget lignende. De tre kunstnere er Claude Monet (jo, du læste rigtigt), Walter de Maria og lyskunstneren James Turrell. Chichu betyder “under jorden”, så alt lys i museet er enten naturligt ovenlys eller helt kunstigt. Begge dele lige overjordisk fantastisk! Ingen af mine elendige mobilfotos kan yde museet eller kunstnerne nogen som helst retfærdighed, så jeg anbefaler igen at klikke på linket herover. Billedet fra museets indgang er fra Wikimedia Commons.

Et af kunstværkerne på øen var et af Kusamas græskar.2015-10-22 13.26.17

Vi vil gerne til Japan igen, nu vi har erfaret, hvor let det er at rejse der. Og hvis det lykkes os at komme tilbage, skal vi helt sikkert tilbringe mere end en halv dag på Naoshima. Vi bemærkede, at man kunne leje cykler, så det vil vi gerne prøve. Selvom landskabet er ret kuperet, er øen ikke særlig stor, og der er ikke langt mellem seværdighederne.

Share

Yayoi Kusama

Panoramafoto ind i græskarboksen på Louisiana. Foto: Dane
Panoramafoto ind i græskarboksen på Louisiana. Foto: Dane #ininfinity

Så har vi også været på Louisiana og se på prikker og græskar. Og ja, det er en svimlende flot udstilling. Uendelighed er et gennemgående tema hos den vedholdende, men også forstyrrede Kusama. Det forstår man fuldstændig, når man har set udstillingen. Hun laver virkelig aldrig én af noget – snarere én million! Hvis du ikke fik set dokumentaren om hende på DRK (den er der desværre ikke mere), så se lige videoen herunder – så forstår du!

I det hele taget er det et dejligt skridt væk fra den sædvanlige vestlige kunst udført af hvide mænd at tage på Louisiana. Ud over Kusama-udstillingen kører den store Afrika-udstilling stadig. Den indeholder mange originale bud på kunst, design og mode fra et andet sted, end vi er vant til. Afrika-udstillingen slutter 25. oktober, så det kan nås, hvis man skynder sig.

Share

Edmund de Waal: The Hare with Amber Eyes

TheHare

Så fik jeg endelig læst denne bog, der, ganske som flere af mine veninder har påpeget, var lige noget for mig. Jeg læste den som e-bog, men lige netop denne bog ville jeg meget gerne eje som illustreret hardback. Jeg brugte så internettet til at illustrere bogen for mig ved konstant at Google de kunstværker, steder og ikke mindst Netsukes, jeg læste om undervejs.

Min egen Netsuke.
Min egen Netsuke.

Siden jeg første gang stødte på de små figurer på Fitzwilliam museet i Cambridge, har jeg haft en svaghed for dem. Vi har sågar en enkelt, som jeg har købt på Ebay. Men det er ikke kun, fordi jeg har en svaghed for Netsukes, at denne bog er lige noget for mig – den har flere andre af de kvaliteter, som jeg sætter allermest pris på.

Den første tredjedel af bogen foregår i min favorit-tidsperiode i Paris – slutningen af 1800-tallet. Hovedpersonen, Charles Ephrussi, er sådan en drømmemand – klog, rig, nogenlunde pæn, belæst og beleven. Og kunstsamler. Alle værker beskrives indgående i bogen, og da de alle er gamle nok til at være i public domain, kan hvert eneste billede Googles. Derfor tog det mig også en rum tid at komme igennem den del af bogen.

Pierre-Auguste Renoir - Luncheon of the Boating Party - Google Art Project
Renoir: Luncheon at the boating party. 1880-81. Det er Charles Ephrussi i den høje hat bagest tv.
Den mellemste del af bogen foregår i Wien. Den er historisk interessant, fordi det er et specielt sted for en jødisk familie at opholde sig i mellemkrigsårene, knap så interessant rent kunstnerisk. Sidste del af bogen foregår i Japan, hvor oprindelsen for bogens omdrejningspunkt, en stor, fin samling Netsukes, afdækkes og oprulles samtidig med, at man får en rørende og indfølt skildring af, hvordan det knækkede Japan kom på fode igen efter krigen.

Den sidste ting, jeg holder meget af ved denne bog, er dens elegante sprog. Hr. de Waal er ikke nogen helt almindelig pottemager (for vi ved jo, at alle pottemagere har honours-degrees fra Cambridge…), han er nærmest en ekvilibrist med det engelske sprog. Det er SÅ dejligt.

Share