Vi er bedre end vores rygte!

Et kæmpe studie har set på vores ærlighed. Altså menneskers ærlighed – på tværs af mange lande. De har lavet eksperimenter med fundne punge – med og uden penge i. Afleverer vi dem tilbage?

Resultaterne af disse studier gør mig glad, for vi er langt bedre end vores rygte – og endnu engang gøres de økonomer til skamme, der påstår, at vi altid handler for egen vinding. Det gør vi slet ikke!

 Samfund/miljø/politik

So en knap will ich auch haben

Djøf-bladet fortæller om en magisk knap, der er introduceret i Sverige. Knappen, der kan fjerne køn og alder på jobansøgninger. Mange studier har vist, at det fører til anderledes ansættelser.

De nye ministre

Zetland gennemgår dem for dig.

De demokratiske præsidentkandidater i USA

Zetland (og Kongressen.com) gennemgår dem for dig.

Børn i fængsel

En jurist har tilbragt lang tid med at trawle igennem de ikke-fængsler, som immigrant-børnene i USA sidder i. Altså, det ER jo fængsler, men myndighederne har meget travlt med at sige, at det er det ikke. Det er simpelthen hårrejsende læsning – at noget sådant kan foregå i USA.

Only in Alabama

Shot while black while pregnant. Det skal man ikke, for så bliver man anklaget for mord og sat i fængsel. Kvinde, gravid i femte måned, kommer op at toppes med far til barnet. Han skyder hende. Hun anklages for at være skyld i barnets død ved at “opsøge fare”. *Under his eye*. Den vanvittige historie blev bragt til torvs af #notallmails, et glimrende feministisk nyhedsbrev.

Viden

I en studenter- og festivaltid: Noget om alkohol

Alkohol, hvad gør det ved os? Videnskab.dk’s nye podcast “Brainstorm”, der er støttet af Lundbeckfonden, kigger nærmere på alkohols virkning på krop og hjerne med både kort og langt lys på.

Bagefter alkohol: kaffe

Men det går nedad bakke for kaffebønnerne – de lider som så meget andet under klimaforandringerne. Forskere er i fuld gang med at udvikle mere robuste kaffebuske, så vi ikke skal snydes for vores sorte eliksir.

Flåterne kommer

De bliver mere og mere udbredt, og dermed også forekomsten af Borrelia. Medium har lavet en kæmpe special om flåter og sygdommen, her er link til den lille del, der handler om at forebygge bid, fjerne flåter og behandle sygdommen. Du kan selvfølgelig klikke dig videre til resten af denne kæmpe special.

Hvad tænker arabere?

Et virkelig spændende studie af holdninger i den arabiske verden. Det meste interessante er vel, at de unge bliver mindre religiøse, men der er også andre lidt overraskende grafer. Få rystet lidt op i dine fordomme. Ronnie Rocket fandt artiklen hos BBC.

Om os

Det vigtige og det mindre vigtige

En tænksom mand har været til 30 års klassejubilæum. Spring indledningen over, hvis du ikke har så meget tid, og gå videre til forfatterens 30 konklusioner om verden, baseret på en weekend med gamle klassekammerater. De er faktisk virkeligt interessante. Læs i Atlantic. Også via Ronnie.

Kunst og kultur

Naïve

I sidste uge anbefalede jeg en dejlig popsang med det 30 år gamle band Naïve. Sangen er til gengæld helt ny, og den har et omkvæd, der smelter et gammelt pophjerte. Her er den igen – nu med video. Er stadig vild med: In the morning I adore you still.

Disclaimer: Jeg har kendt den skæggede herre lige så længe, som bandet har eksisteret.

Svenske og norske bøger – og Twitter

Når jeg smutter på ferie næste weekend bliver det med toget igennem Sverige til det nordlige Norge. Jeg læser altid bøger, der foregår i det land/den by, jeg besøger, så jeg spurgte efter anbefalinger på Twitter. Her er, hvad jeg fik. Og sig så ikke, at Twitter kun duer til politiske skænderier. Tak til alle anbefalere. Erlend Loe fik flest forskellige og Ströksnes’ Havbogen blev anbefalet af *alle* på Zetland.

  • Erlend Loe: Doppler m.fl., Max, Mischa og Tet-offensiven, Dyrene i Afrika
  • Göran Tunström
  • Familien Thunberg: Scener ur hjärtat
  • Selma Lagerlöf: En herregårdshistorie
  • Geir Gulliksen: Historien om et ægteskab, Se på os nu
  • Per Petterson
  • Morten A. Ströksnes: Havbogen
  • Anne B. Ragde serie m 5 bøger
  • Tom Malmquist: I varje ögonblick är vi fortfarende vid liv
  • Erika Fatland: Grensen
  • Roy Jacobsen: De usynlige, Hvidt hav og Rigels øjne.
  • Trude Marstein: Intet at fortryde, Weekend
  • Leif GW Persson: Gustavs grabb
  • Åsa Larsson: Rebekka-serie
  • Åsa Lantz: Kald mig Rosa Parks
  • Lena Andersson
  • Lina Wolff: De polyglotte elsker 
  • Mona Høvring: Noget der hjælper
  • Tarjei Vesaas: Fuglene 
  • Rune Christiansen: Ensomheden i Lydia Ernemans Liv

Dem, jeg har markeret med fed, er de to, jeg har købt. Måske bliver det til flere undervejs – who knows? Følg med på min tur på Instagram, hvis du har lyst – @labeet.

Kunsten i pølseenden

Jeg kom endelig på Arken og fik set Piccininis forunderlige verden. Det er jeg glad for – for hendes børn får mig til at se de mærkelige skabninger med deres øjne. Uskyld og forventning. Så dejligt.

Share

Tag en kaffe-lur

Jeg holder meget af kaffe – det ved de fleste, der kender mig bare en lillebitte smule. Nu har jeg læst om fænomenet “en kaffelur”, så det skal I også. Drik en hurtig kop, tag en 20 minutters powernap, og vågn op med fornyet energi. Ah, men altså, det er så smukt.

Samfund/miljø/politik

Wikileaks ≠ Assange

Jer, der ikke gider lytte – too bad. Zetland Helikopter findes kun i lytteudgave. Peter Kofod (gæst i #Serendipiteten for tredje uge i træk) er med for at give kvalificeret baggrund. Lyt med her og få hele historien forfra, grundigt og sagligt.

Målbevidst reduktion af fattigdom

Canada har reduceret fattigdom over hele landet, så der nu er færre fattige i landet end nogensinde før. Mange ting i Canada er usammenlignelige med forholdene i Danmark, men holdningen til fattigdom er det afgørende her. New York Times har historien.

Parallelsamfund

Der siges simpelthen så mange dumme ting om parallelsamfund. Her er en af dem: Kaare Dybvad: “Jeg vil ikke være den, der forsvarer rapporten, for de her indikatorer er ikke perfekte. Men jeg er uenig i, at der ikke er nogen i Danmark, der bevidst søger en afsondring fra resten af samfundet. Det mener jeg helt klart, at der er,” siger han.

Han refererer til en rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om parallelsamfund, som forskerne skyder ned som helt igennem useriøs. Om Dybvad-citatet ovenfor: Forskerne siger ikke noget om, hvorvidt der findes mennesker i DK, der bevidst søger en afsondring fra samfundet. Forskerne siger, at rapporten ikke dokumenterer det.

Murdoch-imperiet

NYT har interviewet 150 forskellige interessenter og gravet i 1000vis af dokumenter for at afdække historien om Murdoch-familiens aftryk på den globale politiske højredrejning.

Det nytter faktisk

Jo, det nytter noget, hvad du gør, hvad lille Danmark gør for klimaet. Diffusionsteorier er i spil her. Zetland har kigget grundigt på det.

Plastikposer mod stofposer

Plastikposerne vinder, MEN… læs hele artiklen, der i øvrigt bygger på et dansk studie. Noget af det bedste er faktisk de der poser af polyester, som rulles sammen i en lille pose. Jeg har to og kan meddele, at de holder lææænge. Jeg har haft den ene i ti år og brugt den ofte. Den ryger også i vaskemaskinen.

Mænd er ikke babyer

Det synspunkt kommer næppe bag på mine læsere. Vi skal både øge og sænke forventninger til mænd (og kvinder). Øge forventningen til mænds evner for husholdning og følelser og sænke forventningen til, at de skal opføre sig “mandigt”. Og det modsatte for kvinder. Det burde jo i virkeligheden overhovedet ikke være svært, men til gengæld enormt attraktivt.

Viden

Strik og modvirk demens

Strikke, sy, synge i kor. Altsammen modvirket det demens. Jaaaaah! Videnskab.dk fortæller om forskningen. Og hvis det nu alligevel viser sig ikke at virke, så har vi haft det sjovt og hyggeligt imens!

Speed-støvsugning

Hvis du løber op ad trapperne derhjemme eller foretager uptempo støvsugning – måske til høj musik – får du en sund form for motion, fortæller de her motionsforskere.

Afgifter virker

Afgifter på sundhedsskadelige varer virker. Jo, de gør, og stop med “den tunge ende nedad”. For hvad er det, der OGSÅ vender den tunge ende nedad? Det er sygdomme og død forårsaget af præcis de samme varer.

Citat fra artiklen: “Skatter rammer måske umiddelbart skævt, men det gør kroniske sygdomme som følge af alkohol, rygning eller usund levevis også. Langt de fleste rammer folk med de laveste indkomster – og derfor får de fattigste så at sige også den største lettelse ved en skattestigning.”

Sorte huller og livets mening

Det her er simpelthen det skønneste, jeg har hørt hele ugen. Astrofysikeren Tina Ipsen fortæller medrivende og samtidig temmelig forståeligt og nede på jorden om relativitetsteorien, sorte huller og livets mening.

Teknologi

Profit

Hvorfor går det galt for tech-giganterne, når de skal passe på vores sikkerhed på den ene og den anden måde? Svaret står herover. Det uddybes i artiklen i New York Times.

Kaspersky gør godt

Det russiske softwarefirma Kaspersky har image-problemer efter omfattende og nok ikke helt grundløse beskyldninger om, at de har hjulpet den russiske regering med påvirkning. Men nu går de altså ind i kampen mod stalking-software. Læs historien om Eva Galperin, der pga et enkelt tweet, er blevet en slags enpersonshær i kampen mod digital stalking.

Om os

Master Fatman

Der er skrevet mange smukke ord om Morten Lindberg. Mine favoritord er skrevet af Peter Schjødt – de handler mest af alt om kærlighed.

Patagonias brand-dilemma

Måske kan du huske en overskrift på bloggen for nogle uger siden om veste, der ikke er gule? Her kan du læse, hvordan Patagonia nu gør en aktiv indsats for at stoppe, at “finance bros” gør Patagonia-veste til deres.

Lille Langebro

Se Lille Langebro blive løftet på  plads på ét minut. Jeg var selv nede og følge sceneriet i flere omgange (jeg bor lige ved siden af) – jeg kan attestere, at det i virkeligheden var meget langsomt og omhyggeligt arbejde.

Kunst og kultur

Selvfedme

Jeg er ligeså oprørt som de fleste andre medieinteresserede danskere over regeringen /DF’s svinestreg over for Radio24syv. Men jeg er så også ved at kaste op over deres selvfedme nogle gange. Det er jeg så ikke den eneste, der er.

Hvorfor læse?

Om at læse. Skal man stræbe efter at læse 100 bøger om året? Eller skal man “bare” stræbe efter at læse bøger, der gør godt? I dette indsigtsfulde essay om at læse, står der til sidst: don’t read to make yourself successful. Read to make yourself happy.

Copyright og kulturarv

Den kloge museumsinspektør Merete Sanderhoff fortæller om EU’s Copyright-direktiv i et kulturarvsperspektiv. Det er både godt og skidt. Hun forklarer det, så enhver kan forstå det.

Ugens film

var selvfølgelig Dronningen. Jeg er stort set enig med den samlede anmelderstand og alle, jeg kender, der har set den. Jeg nåede også at se den spanske film Alle Ved Det af Asghar Farhadi. Spændende og ganske overraskende plot med de ret lækre Javier Bardem og Penélope Cruz i hovedrollerne.

Ugens bog

var en fæl skuffelse. Kamma, om Kamma Rahbek (Bakkehuset på Frederiksberg) af Maria Helleberg. Kedelig, kedelig, kedelig. Og elendigt oplæst som lydbog. Øv bøv. Jeg begyndte også på Chili Turèlls oplæsning af Karen Blixens Skæbne-Anekdoter. Det var så forfærdeligt, at jeg lynhurtigt måtte give op. Hvordan KAN de dog udgive sådan noget? Til gengæld læste jeg som en slags modgift en for mig hidtil ukendt novelle af Blixen kaldet Spøgelseshestene. Den kan anbefales. Fin, overraskende, mærkelig.

Share

Hvornår virker kaffe bedst?

Som alle kaffedrikkere ved, er dette et essentielt spørgsmål, hvis svar vi har imødeset med tilbageholdt åndedræt. Her er det. Billedet ovenfor giver dig en idé.

Læg forresten lige mærke til, at hvis du smider din e-mail her til ⬅︎ ⬅︎⬅︎venstre, så kan du få #serendipitet direkte i indboksen hver uge.

Samfund/miljø/politik

Plastik. Vi er NØDT til at gøre noget.

Hollandsk Greenpeace har lavet denne video, der er bedre end alle andre, jeg har set. #mustsee

Grøn spand – flybrændstof

Det her er så win-win-agtigt, at der må være et catch. Køkkenaffald kan omformes til flybrændstof. Det står i Videnskab.dk.

Best Buy

Hvis du har været i USA, så kender du også Best Buy. Sådan en slags amerikansk El-Giganten. Amazon fik næsten udslettet Best Buy, men så slog de tilbage. Historien om det er opbyggelig læsning, man bliver ret glad af, faktisk.

Teknologi

Wifi i the tube

Har du savnet internet i Londons tube? Jeg kan ikke påstå, at jeg har savnet det rigtig meget, men jeg kører jo heller ikke med den hver dag. Nå men, der er 4G på vej og artiklen her har en forklaring på, hvorfor det tager sin tid med Wifi’en (det er prisen, kan jeg godt afsløre).

Google docs for kids

På en skala fra 1 – 10, hvor god er din teen til at bruge Google docs? Nærmer det sig 10, kan der være andre grunde end flittighed i skolen. Læs om de unges nye chatforum i The Atlantic.

Viden

Sukker-krigen

Kan du huske alle de år, hvor den store skurk i fedme-åbenbaringen var – fedt? Her redegøres for, hvad det egentlig var, der skete, som i årtier fritog sukker for dets retmæssige ansvar for den verdensomspændende fedmeepidemi. Interessant om forskere og konsensus. Fra The Guardian.

Kunst og kultur

Forfatterens død

Litterær og filmnørdet Youtube-stjerne går i dybden med Roland Barthes’ teori om værket som separat fra sin ophavsperson. Det er sjovt og informativt og har nogle bøger, mange af os har læst, centralt i fortællingen: The Fault in our Stars og Harry Potter.

Det var en artikel i Wired, der bragte mig på sporet af Lindsay Ellis.
Mere William Morris

En arbejdsmand dekorerede i al hemmelighed hele sit lille hus med William Morris tapeter, stoffer og andet, som han fik inspiration til (og op under neglene) i sit livslange arbejde for velhavere, der indrettede i Morris-stil. Klik på billedserien til venstre for artiklen, for at få et kig ind i det lille men ret fantastiske hus.

Massive attack

Et band jeg altid har elsket bruger DNA og AI til at hacke sig selv. Det lyder vildt.

Bøger

Jeg har hørt to bøger – så forskellige som dag og nat. Jeg kunne bedst lide den, der var mindst “litterær”, nemlig Ken Folletts Fall of Giants. Jeg har også læst Merete Pryds Helles Folkets Skønhed. Jeg var ikke vild med den.

Samtidskunst

Kunstnersammenslutningen Grønningen udstiller i år hos Kunstforeningen Gl. Strand. Jeg ser flere særudstillinger end udstillinger, hvor mange kunstnere er samlet, og jeg synes nok, det er lidt sanseforvirrende at prøve at rumme 40 kunstnere på en times tid. Men de to, der sad fast, var en af mine favoritkunstnere Erik A. Frandsens kæmpe mosaik af en død mand i Afrika og den for mig helt ukendte Hjördis Haack med to billeder, der virkelig satte noget i gang.

Bedrag

Først i dag fik vi set sidste afsnit – travlhed og rejser har forhindret os i at være hjemme samtidig længe nok til at se det. Men det var sandelig ventetiden værd. Jeg har det sådan her med Bedrag: Første sæson var okay god, anden sæson var meh, tredje sæson var lykkens gang – langt bedre end de første to. Herligt, når det sker. Tillykke til DR med endnu engang at præstere en tv-serie, der vil mere end blot at underholde.

Share