Hvornår virker kaffe bedst?

Som alle kaffedrikkere ved, er dette et essentielt spørgsmål, hvis svar vi har imødeset med tilbageholdt åndedræt. Her er det. Billedet ovenfor giver dig en idé.

Læg forresten lige mærke til, at hvis du smider din e-mail her til ⬅︎ ⬅︎⬅︎venstre, så kan du få #serendipitet direkte i indboksen hver uge.

Samfund/miljø/politik

Plastik. Vi er NØDT til at gøre noget.

Hollandsk Greenpeace har lavet denne video, der er bedre end alle andre, jeg har set. #mustsee

Grøn spand – flybrændstof

Det her er så win-win-agtigt, at der må være et catch. Køkkenaffald kan omformes til flybrændstof. Det står i Videnskab.dk.

Best Buy

Hvis du har været i USA, så kender du også Best Buy. Sådan en slags amerikansk El-Giganten. Amazon fik næsten udslettet Best Buy, men så slog de tilbage. Historien om det er opbyggelig læsning, man bliver ret glad af, faktisk.

Teknologi

Wifi i the tube

Har du savnet internet i Londons tube? Jeg kan ikke påstå, at jeg har savnet det rigtig meget, men jeg kører jo heller ikke med den hver dag. Nå men, der er 4G på vej og artiklen her har en forklaring på, hvorfor det tager sin tid med Wifi’en (det er prisen, kan jeg godt afsløre).

Google docs for kids

På en skala fra 1 – 10, hvor god er din teen til at bruge Google docs? Nærmer det sig 10, kan der være andre grunde end flittighed i skolen. Læs om de unges nye chatforum i The Atlantic.

Viden

Sukker-krigen

Kan du huske alle de år, hvor den store skurk i fedme-åbenbaringen var – fedt? Her redegøres for, hvad det egentlig var, der skete, som i årtier fritog sukker for dets retmæssige ansvar for den verdensomspændende fedmeepidemi. Interessant om forskere og konsensus. Fra The Guardian.

Kunst og kultur

Forfatterens død

Litterær og filmnørdet Youtube-stjerne går i dybden med Roland Barthes’ teori om værket som separat fra sin ophavsperson. Det er sjovt og informativt og har nogle bøger, mange af os har læst, centralt i fortællingen: The Fault in our Stars og Harry Potter.

Det var en artikel i Wired, der bragte mig på sporet af Lindsay Ellis.
Mere William Morris

En arbejdsmand dekorerede i al hemmelighed hele sit lille hus med William Morris tapeter, stoffer og andet, som han fik inspiration til (og op under neglene) i sit livslange arbejde for velhavere, der indrettede i Morris-stil. Klik på billedserien til venstre for artiklen, for at få et kig ind i det lille men ret fantastiske hus.

Massive attack

Et band jeg altid har elsket bruger DNA og AI til at hacke sig selv. Det lyder vildt.

Bøger

Jeg har hørt to bøger – så forskellige som dag og nat. Jeg kunne bedst lide den, der var mindst “litterær”, nemlig Ken Folletts Fall of Giants. Jeg har også læst Merete Pryds Helles Folkets Skønhed. Jeg var ikke vild med den.

Samtidskunst

Kunstnersammenslutningen Grønningen udstiller i år hos Kunstforeningen Gl. Strand. Jeg ser flere særudstillinger end udstillinger, hvor mange kunstnere er samlet, og jeg synes nok, det er lidt sanseforvirrende at prøve at rumme 40 kunstnere på en times tid. Men de to, der sad fast, var en af mine favoritkunstnere Erik A. Frandsens kæmpe mosaik af en død mand i Afrika og den for mig helt ukendte Hjördis Haack med to billeder, der virkelig satte noget i gang.

Bedrag

Først i dag fik vi set sidste afsnit – travlhed og rejser har forhindret os i at være hjemme samtidig længe nok til at se det. Men det var sandelig ventetiden værd. Jeg har det sådan her med Bedrag: Første sæson var okay god, anden sæson var meh, tredje sæson var lykkens gang – langt bedre end de første to. Herligt, når det sker. Tillykke til DR med endnu engang at præstere en tv-serie, der vil mere end blot at underholde.

Share

Mødet varer 48 minutter

De fleste af os har sikkert læst en eller mange artikler på LinkedIn og andre steder om, hvordan vi kan forbedre de møder, vi alle er nødt til at deltage i på vores arbejde (eller i vores forening). Her har Wall Street Journal samlet den seneste forskning i nogle nifty råd, bl.a. det at mødelederen nøje ser agendaen igennem og vurderer, hvor lang tid mødet bør tage. Og så trækker 10-15 minutter fra. Og holder det – kl. 9:48 afsluttes mødet. Jeg synes, det lyder som en fin ide!

De foreslår også, at tjansen som mødeleder skal gå på skift og selvfølgelig klassikeren – at stå op.

Samfund/miljø/politik

Ligue du LOL og Michael Kimmel

Anette Dina Sørensen ser nærmere på franske Ligue du LOL, mediemænd der har chikaneret kvinder og homoseksuelle i deres “fritid” og på anklagerne mod kønsforskeren Michael Kimmel for at misbruge sin stilling som vejleder. Det er ond læsning, men vigtigt.

Vi skal altså holde op med at købe billigt tøj!

Chris Pedersen delte denne artikel om nye afsløringer om modeindustriens udnyttelse af asiatisk arbejdskraft på Facebook og skrev meget rammende: “Det er mig en gåde, at de bliver ved med at dukke op, og at svaret altid synes at være noget i stil med ‘hos os er vi dybt engagerede i blah, blah, blah, og derfor vil vi nu lancere et initiativ, der skal blah, blah, blah”. Hvorfor ikke bare give kvinderne en anstændig løn og sørge for, at de arbejder under nogle holdbare deadlines? – Alternativt kunne de også bare sige, “vi giver ikke en flyvende fuck for dem på produktionsgulvet. Og det er fordi forbrugerne ikke vil betale prisen. Det ville være ærlig snak og måske i virkeligheden være det, der skulle til, for at vi begyndte at åbne øjnene og tænke os om, før vi købte endnu en dims til weekenden.”

Amazon igen

Det er ikke kun Facebook og Youtube, der pusher AntiVaxx agendaen, men også Amazon, kan man læse i denne Wired-artikel. Så kom der lige én grund mere til at kigge sig om efter et andet sted at handle. Jeg har desværre ikke fundet det endnu. Har du? (lydbøger, e-bøger til Kindle).

Teknologi

Forældreguide

Ny udgave af Forældreguiden om børn på nettet, udgivet af Medierådet for Børn og Unge. Alle forældre kan have glæde af at læse den, også dem, der anser sig selv for IT-savvy.

Magthavere elsker adgang til (dine) data

Det er ikke kun Søren Pape Poulsen, der har fingrene langt nede i borgernes personlige data, de gør det også i Thailand. Og figenbladet er som altid *terror*.

Viden

skal den nye hånd være rigtig eller cyborg?

Man kan snart transplantere alt, og vi ser de lykkelige mennesker med deres nye hjerter, nyrer og – hænder. Det her er historien om et forsøg med at give folk nye hænder. Der er tale om mennesker, der har mistet dem enten efter meget alvorlig blodforgiftning (sepsis) eller efter ulykker eller efter mødet med en IED i krig.

Det vi ikke hører så meget om, er de nogle gange invaliderende bivirkninger, som den livsnødvendige medicin har.

Indtil videre kan det for mange være en bedre løsning med en superprotese, der kan alt muligt. Det kan du læse mere om hos Techcrunch.

Universelle personlighedstræk

Personlighedstræk er da universelle, er de ikke? Måske ikke, fremgår det af ny forskning. Igen står diskussionen om natur eller kultur er det vigtigste i dannelsen af vores personlighed.

Om os

Holdbarhedsdatoen er vejledende!!!

Brug øjne og næse og nogle gange smagsløg til at vurdere, om maden er for gammel. Tænk på, at producenterne bruger holdbarhedsdatoen som en slags forsikring. Mange fødevarer kan holde sig lææææænge efter den dato – fx yoghurt eller æg. Lad som om du er din mormor eller oldemor og vær ikke en slave af holdbarhedsdatoen. Læs vejledning fra Videnskab.dk.

Kunst og kultur

The Great War

Krigen, som vi i Danmark bare kalder Første Verdenskrig. Men skulle man være i tvivl om, hvorvidt der virkelig VAR tale om The Great War, så skal man bare høre denne historie-podcast om krigen. Det var @mediemedicin (Twitter), der bragte mig på sporet. Det er den amerikanske journalist og forfatter Dan Carlin, der har den ekstremt populære podcast Hardcore History, der står bag de seks afsnit af hver 3-4 timers varighed. Jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik! Og for så at gå fuld whammy på perioden, lytter jeg nu efterfølgende til Ken Folletts Fall of Giants. Noget litterært mesterværk er det jo ikke, men han har sine facts i orden og et farverigt og alsidigt persongalleri.

Racistisk?

Det synes jeg ikke. Jeg har set Green Book.

William Morris

Jeg var oppe og se den fine lille udstilling på Nivaagaard, der øjeblikkeligt giver lyst til at tapetsere den halve lejlighed. Hvis du aldrig har hørt om William Morris, så var han en gudsbenådet designer, glødende marxist og naturtilbeder. En meget spændende og sammensat person.

Rembrandt

Oh, at være den der opdager en ny Rembrandt og får købt den på auktion, uden at nogen opdager, hvad de har med at gøre! New York Times har dette longread om den hollandske kunsthistoriker, der oplevede netop det.

Share