Internettets brokkehoved er muteret

I “de gode gamle dage” talte vi om den sure mand i netundertrøje, der sad foran skærmen derhjemme og brokkede sig over alt muligt på internettet. Han er der selvfølgelig stadigvæk og har fået følgeskab af en særlig type rethaveriske kvinder. Begge typer er enormt trættende.

4CHAN

Men dem, der virkelig skræmmer nu, er de unge mænd, der lader sig opsuge af det hængedynd, som er Youtube og 4Chan. Det sidste er værre end det første, men der bliver heldigvis mere fokus på det – her en historie fra BBC.  Læs eller lyt også til denne (lidt ældre) artikel fra Zetland, der fortæller, hvordan Youtubes algoritmer lynhurtigt går fra relativt harmløst indhold til voldsomt polariserende, løgnagtigt og – ja, radikaliserende indhold. Jeg kom til at tænke på den, fordi jeg hørte Orienterings indslag om 4Chan tirsdag, hvor Frederik Kulager (ophavsmand til den ovenfor nævnte historie) var med i studiet. Lyt med og hør om de 160.000 unikke danske brugere, der besøger 4Chan hver måned. Herunder ses DR’s grafik over de mest benyttede ord på /pol, der er den mest populære side på 4Chan.

Samfund/miljø/politik

Annoying people

Future Navigator leverer et af mine favorit-nyhedsbreve. Det kommer ikke ret tit, men det er super gennemarbejdet og lækkert både af udseende og indhold. Det her handler om folk, der irriterer os. Upsiden er, at den irritation kan bruges konstruktivt. Læs det sjove og oplysende nyhedsbrev og skriv dig op til at modtage det selv.

Demokratiets død

Demokratiet dør en stille død, hvis vi bare lader stå til. Demokratierne i Vesten er i en eksistenskrise, der kan ende med at udradere dem indefra. Truslen kommer nemlig paradoksalt nok fra stemmeboksene. Artikel (bag paywall) hos Politiken. Artiklen er baseret på et interview med Harvard-professor og specialist i demokratiers krise, Yascha Mounk.

Mere palmeolie

25 minutters læsning i New York Times til at gøre dig klogere på, hvorfor palmeolie er præcis lige så forfærdeligt et produkt, som man hører fra klimaforkæmpere. Og hvordan det, der oprindeligt lignede noget, der ville reducere vores CO2-udslip, endte med det modsatte.

Instant delivery

– er skønt, ikke? Hvorfor det også er noget lort, kan du høre om i denne podcast fra The Daily. Jeg var chokeret, må jeg sige. Ikke at jeg troede, at arbejdsforholdene hos de store internethandlende var specielt gode, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var sådan her. Hvorfor var det nu, vi engang fik fagforeninger? Nå jo, det var derfor. (direkte link til iTunes)

Klimaoptimisme

Wired har besluttet sig for at være klimaoptimister – og at skrive meget og jævnligt om det. Artiklerne vil kunne findes under Twitter-hashtagget  #WIREDonClimateChange.

Teknologi

Amazon har fingrene i alt (for meget)

Tanken om at Amazon skal have snuden ned i min helbredsjournal giver mig kuldegysninger. The Verge skriver om det.

Viden

Crispr

Har tidligere skrevet om CRISPR, der er det hotte nye genmodificeringsredskab, som forskere tumler med. Her er syv ting, forskerne i øjeblikket prøver på. Må jeg for egen regning sige, at når man læser om mulighederne, så tænker man, at forskning og forsøg bør være ret tæt kontrollerede af staten og ikke ligge under for (for mange) kommercielle interesser. Og den stat skal helst være demokratisk kontrolleret, apropos de seneste dages nyt om genmodificerede babyer i Kina.

Replicerbarhed (jo, det er et ord)

Virkeligt mange videnskabelige forsøg kan ikke gentages – mao, der er ikke belæg for deres resultater. Indlæggets forfatter diskuterer, hvad der er at gøre ved det. Det kan læses i New York Times.

Om os

Mediernes fremtid

3 kloge og vidende mennesker taler om mediernes fremtid på K-Forum: Clement Kjærsgaard, Ulrik Haagerup og Lea Korsgaard. Værd at bruge tid på.

Kunst og kultur

Jeg har set en film, læst en bog og fundet en ny podcast. De er alle pænt over gennemsnittet. Filmen var Paprika Steens julefilm Den Tid på Året, der er noget af det bedste komedie, jeg har set længe og måske den bedste danske julefilm nogensinde? Læs min anmeldelse på biograf.blog.

Bogen er der ikke meget jul over, men sne er der, for den foregår i Helsinki. Det er Kjell Westös seneste, Den Svovlgule Himmel. Næsten ligeså god som forgængeren.

Podcasten er nået til tredje episode, den hedder Broken Records, handler om musik og er med Malcolm Gladwell og Rick Rubin. Jeg er jo ikke den store musiklytter mere, men de her samtaler handler i høj grad om musik fra min heyday, og så synes jeg altid, at det er fantastisk at høre interessante mennesker tale sammen.

Hov vent, jeg har også været på Copenhagen Contemporary og set to flotte installationer. Superflex har lavet en mindre udgave af en installation, som de havde i turbinehallen på Tate sidste år, og der er en videoinstallation fra Doug Aitken, som tidligere har udstillet på Louisiana. Min gode udstillingsveninde og jeg blev opslugt af Song1, som installationen hedder og sad/stod derinde i lang tid og nynnede med. Der er stillet skamler frem til os, der ikke kan holde ud at stå op så længe!

 

Share

Kjell Westö: Luftspejling 38


En virkelig god bog af den klassiske slags. Ikke en krimi, ikke en thriller, ikke sci-fi eller soft-porn, men heller ikke højpandet. Med lidt god vilje kan man måske kalde den en historisk roman, men det er ikke det, der falder mig først ind, når jeg skal beskrive den, selvom den foregår i Finland i mellemkrigsårene.

Jeg har bestemt ikke været lige begejstret for alle vinderne af Nordisk Råds Litteraturpris, men forrige års, Kim Leine, og sidste års falder i den grad i min smag. Til gengæld brød jeg mig hverken om Lars Saabye Christensen eller Sofi Oksanen, selvom jeg godt ved, at mange af mine litterære venner er vilde med dem begge. En del har jeg slet ikke læst. Det skader i hvert fald ikke at få læst en bog eller to (der ikke er en svensk krimi) fra vores egen del af verden, jeg er selv meget slem til at vælge bøger på engelsk og derfor engelske eller amerikanske forfattere.

En anmelder inde på Saxo.com skriver, at hun godt kunne lide bogen, men at den sidste del af den blev ødelagt for hende, fordi hun gættede plottet. Det fatter jeg så slet ikke. I en ordentlig roman er plottet selvfølgelig vigtigt, men det er da ikke det afgørende? For mig betød det kun lidt, hvem “skurken” var – det var den psykologiske indlevelse i de to stille eksistenser, der er hovedpersoner i bogen, samt beskrivelsen af den anspændte situation i 1938 i et land, der deler grænse med Rusland (dengang Sovjetunionen). Hvis man var mod tyskerne, var man per automatik med russerne, som man havde et (velbegrundet) anstrengt forhold til! (Os eller dem retorikken er ikke ny).

Bogen er mundret oversat til dansk (fra svensk). Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er Saxos e-bogslæser eller Batzer & Co.‘s e-bogsformat, der ikke er godt, men faktum er, at når man forstørrer teksten lidt op, så hopper typografien. Jeg behøver ikke udpensle, hvor irriterende det er, vel? Jeg har ikke tidligere læst noget i e-bogsformat fra Batzer (tror jeg da), og det var første gang, jeg prøvede Saxo’s læser, som i lighed med Riidr’s ikke kan huske, hvor langt jeg er kommet på tværs af devices.

 

Share