Den tid på året

Julen er en hedensk drukfest fra vikingetiden. Det vidste vi jo godt, for det var vel næppe jøden Jesus, der befalede os at spise svinekød til hans fødselsdag… Læs om festen i Videnskab.dk. God jul til læserne af bloggen her, og holder du ikke jul, så håber jeg, at du kan finde godt selskab med andre, der heller ikke gør.

Samfund/miljø/politik

Sandhed

James Comey agiterer med dette korte essay for, at SANDHED skal være årets ord.

Sandt eller falsk?

Du har sikkert set det, for du er et ordentligt menneske, der søger sandheden, men Videnskab.dk har udgivet et manifest om, hvordan man finder ud af, om en nyhed er sand eller falsk. Det er ikke raketvidenskab, men det ville være skønt, hvis alle skrev sig det bag øret.

Øko eller ej

Her kan du læse alle tallene bag de andre mediers sensationelle nyheder om, at det er lige meget, om man vælger en økobøf eller en konventionel bøf. Realiteterne er ikke særligt sensationelle, for som så meget andet, er det et kompliceret regnskab at gøre op. Men altså – på den store klinge vinder ingen bøf, dernæst kommer økobøffen. 

Had din smartphone

Jo jo, vores elskede mobiler er kæmpe klimasyndere. Fordi de fleste af os ikke er klar til den mobilløse askese, så kan vi gøre en dyd af nødvendigheden og lade være med at skifte telefonen ud, før den rent faktisk afgår ved døden (ah, okay, måske lidt før). Og så huske at aflevere de gamle telefoner til genbrug. Det er Fast Company, der har historien.

Har nogen opildnet De Gule Veste?

Moscow Times spørger, om russerne også her har været ind over med misinformation eller opildnen.

Teknologi

L****apps

Ikke overraskende bruger firmaerne bag telefonapps dine lokationsdata til alt muligt andet, end det, de siger, de bruger det til. Man bliver sgu så træt! Læs i The Outline.

Viden

Gratis viden?

Dansk forsker i Oxford har opdaget “glemt” paragraf i Menneskerettighedserklæringen, som måske betyder gratis forskningsnyheder til alle! Den nyhed stod også i Videnskab.dk.

Kloge børn

Børn forstår alt muligt. Vi skal ikke tale ned til børn, det er dumt. Desuden kan du lære noget om leveren. En forsker forklarer sin syvårige om leveren. Det er en video fra Videnskab.dk.

Bakterier

Romerriget handler om bakterier. Alle, der abonnerer på rigide renholdningsregimer, skal lytte med her, hvor Knud Romer har to bakterieforskere i studiet. Det er både sjovt og vanvittigt oplysende. Min billedsøgning (for at finde billedet herover) bekræfter i øvrigt vores forestillinger om bakterier. Næsten alle billederne er af farlige bakterier! Således også bakterien på billedet, der er en stafylokok.

Om os

Guys, not guys

I ugens løb delte Louise Kjølsen denne forklaring om, hvorfor vi måske skulle undgå udtrykket ‘guys’ om en forsamling, der består af både mænd og kvinder.

#NotAllMails

Danmark har et feministisk nyhedsbrev, der er både velskrevet og oplysende. Denne seneste udgave kommer med en opfordring til os om at tale ordentligt til hinanden. Og “os” er i dette tilfælde os, der kalder os selv feminister. Men der er andre interessante nyheder og observationer også.

Kunst og kultur

Film fra før der var film

Nogle af impressionismens superstjerner blev faktisk fanget på film i deres høje alderdom. Især bliver man rørt over Renoirs gigtplagede hænder.

Finsk natur

En finsk fotograf har taget de mest vidunderlige og pudsige billeder i den vilde og voldsomme finske natur. De er lige til at blive glad af at se på

Hjemløsemarchen i 1928

Havde du heller aldrig hørt om Hjemløsemarchen? Du er ikke alene. Forfatteren Michael Valeur har sat sig for, at det skal vi, så han har skrevet en roman om den, ‘Hjemløs’. Historieselskabets genopståede podcast har interviewet Michael om marchen og bogen, som jeg selv har læst og kan anbefale.

Tyskland i mellemkrigstiden

Professor emeritus Ib Bondebjerg fortæller på K-Forum, hvorfor Babylon Berlin, som jeg tidligere har anbefalet, er så god, og hvordan den lægger sig i rækken af betydelige film og tv-serier fra efterkrigstidens Tyskland. Han er en klog mand, der gør sig en del kloge betragtninger om Tyskland og selvransagelsens epoker. Læs, men se først og fremmest serien (på DR). 

Share

Nat på museet

 

glyptoteket

Ja, egentlig mener jeg jo aften – nat lyder bare mere dramatisk. Vore store museer er begyndt at holde aftenåbent i forskellige formater. Louisiana holder aftenåbent tirsdag-fredag (til 22), og det vil jeg virkelig anbefale de af jer, der endnu ikke har prøvet det, for der er langt færre mennesker end lørdag-søndag. Har man tid, lyst og råd, er deres aftenbuffet i reglen et godt bud på et hyggeligt, sund og velsmagende måltid. Og nu er der jo PRIKKER – helt til januar måned.

Men faktisk handler dette om Glyptoteket og deres Slow og om SMK og deres SMK Fridays. De kommer lige efter hinanden (nok ikke verdens allerbedste planlægning…).  Glyptoteket havde ikke linket deres Slow i torsdags til Golden Days’ Festival of Important Shit – eller omvendt. Gad vidst, hvem der ikke taler med hvem? For en aktiv kulturforbruger hang arrangementet derfor lidt og svævede, og jeg havde svært ved at se den røde tråd i de arrangementer, der blev tilbudt. Det forekom mig altsammen enten uvedkommende eller elitært. Tilstrømningen var da også derefter. Jeg nøjedes derfor med at se Man Ray-udstillingen, som jeg af uransagelige årsager ikke havde fået set før. En udmærket udstilling, men måske lidt på den konventionelle side. Man fik ikke rigtigt fornemmelsen af, hvor kantet og usædvanlig Man Ray var i sin egen tid.

Goldendays2015

Dagen efter var jeg til SMK Friday, der handlede om Mesterværker og var knyttet til  Golden Days. Det var et virkelig godt arrangement, og det var ekstremt velbesøgt. Gå hjem og vug, jer typer, der tror, unge hippe mennesker ikke vil gå på museum. For det vil de i den grad godt. Jeg føler mig tit gammel, men dog sjældent, når jeg går på museum. I fredags var der dog kraftig overvægt af folk mellem 20-30. Måske lidt flere kvinder end mænd, men ikke overvældende (scoretip, guys!). Der var spændende musik, interessante “talks”, billige drinks og så al den dejlige kunst i behageligt aftentempo. Diskussionen, af hvad der udgør et mesterværk, er altid interessant. For det er jo lidt hævet over diskussionen om, hvad der er kunst. Prøv at snakke om det over middagsbordet – hvornår ophøjes et kunstværk til mesterværk? Når det har modstået tidens tand og glemslens dyb i 100 år? Kortere eller længere tid? Og kan det være et mesterværk i 50 år og så igen blive glemt?

Mit personlige højdepunkt var da en meget ung kunsthistoriker fortalte levende om et kobbertryk af Rembrandt, som i dagens anledning var hevet frem fra gemmerne og kunne beundres ‘live’. Folk, der kan formidle deres indsigt og begejstring, er noget af det bedste, jeg ved.

Rembrandt van Rijn (1606-1669), Christus helbreder de syge. "Hundredgyldenbladet", About 1649
Rembrandt van Rijn (1606-1669), Christus helbreder de syge. “Hundredgyldenbladet”, About 1649

Og minsandten om vi ikke også var på museum lørdag aften. Jeg tror faktisk, det var en personlig rekord. Festival of Important Shit sluttede af med et bravour-nummer af en bryllupsfestKøbenhavns Museum. Udgangspunktet var selvfølgelig, at kulturarven er meget mere end fancy malerier og Thorvaldsens skulpturer, det er fx også den danske bryllupstradition. Har I nogensinde været til et dansk bryllup med udenlandske gæster, så ved I, hvad jeg mener. Der er sgu da ikke nogen andre, der klipper sokkerne af brudgommen! For mig var denne aftens højdepunkt nok Knud Romers lille, veloplagte foredrag om ægteskabet. Han er frygteligt irriterende, men på en meget klog og vidende måde.

 

 

Share

Knud Romer om romantikken

I den akademiske boghandel Atheneum i Nørregade afholdtes for nylig en serie morgenmøder i samarbejde med Golden Days. Jeg var ikke så interesseret i de andre arrangementer, men jeg måtte opleve Knud Romer tale om Romantikken. Det var jeg ikke ene om, der var simpelthen pakket. Og i modsætning til mange andre af de kulturarrangementer, jeg render til, så var vi gråhætter absolut i undertal. Faktisk var det lidt sjovt, at de hipstere, som Romer gjorde grundigt grin med under sit foredrag, var særdeles godt repræsenterede. En masse smarte unge mennesker, med andre ord.

Jeg synes ikke altid, at Romer er lige tilgængelig. Jeg har fx opgivet at høre hans program Romerriget på 24/7, fordi jeg savner struktur. Jeg mener godt selv, at jeg har de nødvendige forståelsesmæssige forudsætninger for at følge med, når han drøner ud ad en tangent, også selvom jeg ikke altid kender de forfattere eller tænkere, han taler om. Men i radioen kan jeg ikke bevare koncentrationen, og jeg tror også, at hans stemme simpelthen irriterer mig for meget, når den er det eneste, der er. Jeg skal lige sige, at jeg simpelthen elskede hans roman Den som Blinker er Bange for Døden, som jeg købte på trods, fordi han irriterede mig helt vildt i Smagsdommerne…

Han lagde ud med at beskrive Tyskland, som landet med Dichter & Denker, Richter & Henker. Dichter & Denker forstod jeg jo godt, men Richter & Henker? Jeg skrev det ned, så jeg kunne slå det op, når jeg kom hjem. Det var ikke så let, for mit tyske er ikke godt nok til helt at forstå Wikipedia-siden, hvor det forklares. Men en venlig engelsktalende blogger har forklaret, hvordan det stammer tilbage til Dürrenmatt og satirikeren Karl Kraus.

Novalis
Novalis
 

Vi fik besked på at gå hjem og læse “den første romantiker” Novalis, der, som det sømmer sig for en ægte romantiker, døde som kun 28-årig, vanvittig lærd. Jeg elsker lidt den omfattende Wikipedia-artikel, hvor jeg bl.a. fryder mig over de tyske adelsnavne (Heinrich Ulrich Erasmus Freiherr von Hardenberg) og de tyske titler, fx. Supernumerar-Amtshauptmann. Jamen, man kan da kun elske det! Hans mest berømte værk måtte jo nødvendigvis være Hymner til Natten. Med udgangspunkt i denne tragiske unge mand sprang Romer derefter frem og tilbage mellem dengang og nu og beskrev den oprindelige romantik, og hvordan nazismen i høj grad baserede sig på romantiske forestillinger (tænk bare på Wagner!), og paralleller til nutiden var bl.a. Lars von Trier og altså de tidligere omtalte hipstere – som længes efter et mere ukompliceret liv, ét med naturen, hvilket symboliseres med langt skæg og tophue. Man skal vist være Romer eller hipster for at se det!

Et virkelig fremragende eksempel, han gav på moderne romantikere, er de mennesker, der er parate til at ofre alt for at redde en hval – mennesker, der har mistet enhver proportions- og realitetssans. Jeg kan godt lide, at Romer både er vildt fascineret af og meget vidende om romantikerne samtidig med, at han hænger dem ud uden at blinke.

Men det bedste af det hele var, at så mange mennesker gad gå om ad Nørregade kl. 9 om morgenen og stå op i halvanden time og høre på kultiveret tale. Jeg gik glad og opløftet derfra!

Share