Celebrity foto

Sienna Miller, Rome, 2007, American Vogue. © Mario Testino. Fra Gl. Strands hjemmeside.
Sienna Miller, Rome, 2007, American Vogue. © Mario Testino.

Hvis du har din gang i København, har du set reklamerne i lygtepælene. Modefotograf m.m. Mario Testino udstiller på Kunstforeningen Gl. Strand. Jeg stiftede første gang bekendtskab med ham på en storby-visit. Det kan have været i Zürich, men jeg husker det ikke. Jeg husker til gengæld, at jeg kom forbi et stort, fancy galleri, og at fotostaterne derinde fangede min opmærksomhed. Det viste sig at være en udstilling af Testinos modebilleder, og nogle af dem er virkelig ret fantastiske og enormt spektakulære. Siden har jeg stort set kunnet genkende hans billeder, når jeg ser dem.

(lidt af en flødebolle...)
Mario Testino (Wikimedia)

Udstillingen på Gl. Strand er opdelt i tre dele – modebilleder, nøgenbilleder og royale billeder. Jeg kan klart bedst lide modebillederne. Bl.a. fordi han er god til at bruge modellernes personlighed – meget modsat det vi hører om modeller til podierne, nemlig at de helst IKKE skal have personlighed eller former, men bare være et pænt tøjstativ.

Nøgenbillederne er for kontante for min smag, og jeg bliver lidt træt af de der tynde, tynde, tynde piger – måske kan jeg bare ikke se det erotiske, når der hverken er bryster, behåring eller bagdel. Og hvor er mændene? Dem fotograferer han åbenbart ikke.

Tasha Tilberg, Paris, Dutch Magazine, 1997, © Mario Testino (fra Gl. Strands hjemmeside)
Tasha Tilberg, Paris, Dutch Magazine, 1997, © Mario Testino

Endelig er der de royale portrætter, som jeg er decideret uimponeret af. Især det af kronprinsen, hvor Testino netop IKKE har fanget det der glimt i øjet, der gør, at nogle af os tror på, at kronprinsen har noget at bringe til bordet, når han engang bliver konge. Det har jeg set på mange portrætter af ham, og det mangler fuldstændig i Testinos.

For en, der kommer relativt jævnligt på Gl. Strand, er det sjovt at opleve publikum til denne udstilling. Der er flest kvinder, hvilket der ikke er noget nyt i, men de er en del yngre, end de plejer at være, og der er LANGT mellem ravsmykkerne…

Share

Edvard Weie på Kunstforeningen Gl. Strand

Opstilling med appelsiner
Opstilling med appelsiner, 1922. SMK.
Selvom jeg er medlem og går forbi hver og hver anden dag, har jeg alligevel tøvet med at gå hen og se denne udstilling, for jeg har aldrig været særlig betaget af Weie. Det er jeg vel i og for sig stadig ikke, men alligevel var jeg ret tilfreds med mit besøg og det, jeg fik med hjem.

Som så mange andre kunstnere var Weie plaget af psykisk sygdom og meget sorte perioder. Men i modsætning til så mange andre var han ikke i stand til at male på sin melankoli og måtte derfor stoppe sit virke i længere perioder. Vel lidt ligesom PS Krøyer, tænker jeg. Weie var en af de første modernister i Danmark, og han så skævt til mange af sine samtidige, noget han bl.a. fik afløb for i vrede avispolemikker, hvilket ikke just gjorde ham populær i datidens kunstnermiljø.

Faun og nymfe
Faun og nymfe. 1940-41. SMK.
Denne vrede kan man ikke se i billederne, hvor han, som kurator Lennart Gottlieb udtrykker det, fremmaner poesiens natur. Værket herover (der er malet i mange udgaver) betragtes som hans hovedværk. Men jeg vil være sær og foretrække hans stillebener (er så barnlig, kan ikke lade være med at udtale det ord med tryk på ‘stil).

Som et relativt nyt formidlingsgreb er der sat musik til billederne, Max Richter og Mikael Simpson. Det gjorde ikke rigtigt noget for mig, og kulminationen på Richter-værket måtte jeg ligefrem flygte fra. Angiveligt var Webers Jægerbruden Weies yndlingsopera. Det er ikke min, men jeg havde nok alligevel foretrukket den eller noget andet romantik. Jeg synes dog, der bør gives point for det gode initiativ! Vi kan måske godt få nok af nytænkning i kunstformidlingen, men det er da ikke sket endnu.

Share

Kunstforeningen Gl. Strand – Extract

Så har jeg igen set på kunst. Fordi jeg bor midt i byen og er ude og spadsere hver dag, kommer jeg forbi et utal af museer og gallerier. Jeg går langt fra ind i dem alle sammen, men jeg gør det oftere og oftere. Vi er medlemmer af Kunstforeningen Gl. Strand, så det er oplagt at gå derind, hvis det regner, eller hvis der er brug for lidt kranie-input. Desuden har de en meget velkurateret kunstboghandel og udmærket kaffe og kage.

Den nuværende udstilling har været der et stykke tid, og jeg har egentlig ikke haft specielt meget lyst til at se den, men nu regnede det og…

Extract er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor en håndfuld debuterende kunstnere fra akademier i Danmark, Schweiz og USA får lov at præsentere et eller flere værker. Der er syv kunstnere med denne gang, jeg vil nøjes med at fortælle om de to, som jeg bedst kunne lide og dem, der vandt Young Art Prize i år.

Værk af Sophia Narrett, Extract, Kunstforeningen Gl. Strand
Værk af Sophia Narrett, Extract, Kunstforeningen Gl. Strand
2015-01-13 15.42.40
Detalje fra samme værk

 

De mest spektakulære værker var broderier – helt vildt godt udført, rent teknisk, og temmelig spooky, når man ser nærmere på dem. Genialt at bruge en så “ufarlig” teknik til at præsentere noget, der er både udfordrende og uhyggeligt. Kunstneren hedder Sophia Narrett og er fra Rhode Island School of Design i USA.

Næsten farve- og handlingsløse er en video og nogle fotografier fra Sydkorea af brasilianeren Kika Nicolela, uddannet fra Zürcher Hochschule der Künste i Zürich. Filmen er meget lang – over en time – og jeg så ikke den hele, måske 30-35 minutter af den. Den skrider afsted i samme tempo som en gletcher før global opvarmning, der er ingen musik, blot en masse larm fra vinden i mikrofonen. Den handler om beboerne på en lille ø, der er blevet kørt over af udviklingen, i dette tilfælde da deres levevej, fiskeri, brat forsvandt med byggeriet af en stor dæmning. Fiskerne fortæller, stilfærdigt og udramatisk, henover de gråtonede billeder af mudder og forladte fiskerbåde. Fra tid til anden spadserer en måge eller en eremitkrebs igennem billedet – de eneste dyr, der angiveligt er tilbage. Det lykkes for dette uanmassende værk at gøre et kæmpe indtryk!

Endelig vinderne af Young Art Prize, en dansk/norsk kunstnerduo kaldet Jens & Morten. De er uddannede fra det Jyske Kunstakademi. Deres værk er en kæmpe installation med alle mulige forskellige ting, videoer der kører, etc. Jeg gik længe rundt og forsøgte at lade mig påvirke, men det lykkedes altså ikke.

Share