Jeg har stadig ikke set Sæson 3

Men jeg har set den her video, som yngstesøn viste mig – om hvor mange tanker og hvor mange timers arbejde, der er gået til at lave introen til serien. Det er ret fascinerende – og et indblik i en form for arbejde, de fleste af os ikke engang tænker over.

Samfund/miljø/politik

Greta Thunberg had

Hvad siger forskningen om vrede, hvide mænds had til Greta Thunberg? Jo, den siger, at der er en meget stærk korrelation mellem hvid nationalisme, klimabenægtelse og misogyni. Hvor er det dog sørgeligt. Tak til Lone Koefoed og Jennie Ferrera for at linke til den artikel.

Greta Thunberg kærlighed

Kærligheden er det også en hvid mand, der står for. Reimer Bo! Han er vild med hende – er det ikke skønt? Han vil have ligestilling, så hans døtre kan opleve en federe verden, end den hans jævnaldrende kvinder har oplevet. Jeg kan nu pludselig meget bedre lide Reimer Bo.

Gode takter ved G7-mødet

Det havde du ikke opdaget, hva? Det havde jeg heller ikke. Men der er faktisk bevilget en stor sum penge til kvindelige entreprenører i Afrika. Der er solid erfaring for, at de er en god investering.

Ugens komik med den orange mand

Det er simpelthen så sjovt – til musik fra Jesus Christ Superstar. Tak til min lillebror for den.

Den lille prins

Ikke Den Lille Prins – men en anden lille prins er blevet mobbet af en tv-vært for at gå til ballet. Alverdens mandlige balletdansere kom straks til drengens forsvar. Men det, som jeg fandt mest opløftende, var, at tv-værten sagde undskyld for åben skærm. Altså, I ved, sådan ægte undskyld. Ikke noget med “jeg er ked af, at du blev stødt”, men “Undskyld, jeg var en idiot”. Flere af den slags undskyldninger – så bliver verden sgu et bedre sted.

fælles forældremyndighed for enhver pris

Det er f***** verdens dårligste ide. Nu er det gået galt igen.

Den fyrede overlæge

Det kan godt være, at May Olufsson er en vanskelig person at samarbejde med, og at der dermed var gode grunde til at fyre hende. Det kan vi ikke vide. Men når de centre og det utroligt vigtige arbejde, hun var chef for, samtidig nedlægges, så kan man godt tillade sig at stille spørgsmål!

Viden

Overvægt øger risikoen for depression

Overvægt øger risikoen for depression. Og forskerne er næsten helt sikre på, at det skyldes den følelse af skam og mindreværd, som ofte følger med overvægten. Det siger noget om, hvordan overvægt skal bekæmpes  – og det er ikke med udskamning. 

Og ja, forskningen kommer fra Aarhus Universitet, så jeg tjekkede lige, hvem der havde betalt, inden jeg delte den her. I har bragt den mistro ned over jeres egne hoveder, Aarhus Uni!

Feedback i skolen

Til ingens overraskelse sniger der sig bias ind, når lærere skal give feedback til eleverne i Folkeskolen. Det er vigtigt at notere sig, at det ikke er bevidst, når drenge får bedre feedback end piger, og middelklassebørn får bedre feedback end børn fra ringere kår. Men det sker altså, viser ny forskning.

Om os

Oh, at være en unfluencer

En sjov og reflekteret klumme om det fænomen, at en person man ikke er vild med – eller hvis smag man ikke er vild med – flasher noget, man selv er vild med. “Åh nej, nu kan jeg aldrig købe xxx igen”. Det minder mig om, da jeg var ung, og min mor roste noget tøj, jeg havde på. Så VIDSTE jeg bare, at jeg ikke skulle have det på igen.

Sorg

Et interview med Elisabeth Gilbert om sorg. Hun har fornylig mistet sin elskede og har virkeligt fine ting at sige om, hvordan man lever i og med sorgen. For nej, man kommer ikke over den.

Kung Fu nonner

Et klosterfuld nonner træner Kung Fu på højt niveau. Og så bruger de deres imponerende færdigheder og fysiske styrke til at understøtte det omkringliggende samfund.

Kunst og kultur

The kindness of Kafka

Jeg havde aldrig hørt historien om Kafka og den lille pige, da jeg faldt over den på Facebook forleden (tak til Juan Mahmoud). Da jeg googlede kunne jeg se, at den findes i mange udgaver og at også Paul Auster har refereret den.

Nationalmuseet

Forleden var jeg med mine arbejdskolleger på en privat rundvisning i den del af Nationalmuseet, der hedder Prinsens Palæ (den del, der vender ud mod Frederiksholms Kanal). Det var sjovt og informativt, og vi var med nede i kælderen og få et førstehåndsindtryk af, hvor svært det er at “bevare kulturarven”. Over det hele så man de her små farveprøver, der er det synlige tegn på, at en konservator har været forbi. Den slags detaljer holder jeg meget af.

Farveprøver fra bagtrapper og kældre i Prinsens Palæ.

Ved samme lejlighed fik jeg så set Jim Lyngvilds vikinger. Modstræbende må jeg indrømme, at de er flotte og effektivt formidlende. Det kunne man også høre på de gæster, der hele tiden var i rummene.

Richard Mosse

Nåede lige at se Richard Mosse-udstillingen på Kunstforeningen Gl. Strand (slutter om 14 dage). Da jeg så udstillingen med ham på Louisiana for nogle år siden, gjorde hans billeder et stort indtryk på mig, og den lange video, der vises på Gl. Strand, er endnu stærkere. Læs om ham (links ⇡) og hans stærke kunst, der alt sammen handler om virkeligheden – fx krig og flygtninge – men han bruger helt anderledes metoder end kunstnere flest.

100 år gammelt slang

En masse nye ord så dagens lys under Første Verdenskrig. Mange af dem var selvfølgelig betegnelser på nye våben m.m., men der opstod også en række slangudtryk, flere af dem pga forvirring mellem fransk og engelsk samt bevidste undersættelser fra tysk. Her er nogle af de mest populære – mange af dem bruger vi stadig.

#Septemberbøger

Hvis du er på Instagram, så følg ovenstående hashtag. Jeg tror, det er Ringsted Bibliotek, der har opfundet det, og det går ud på, at hver dag i måneden har sit bogtema, og så poster man en bog fra samlingen (som godt kan være virtuel – det er jo internettet), der matcher temaet. I dag søndag “den bog jeg er ved at læse”, i morgen “en sort bog”. Det er en sjov leg – fuld af inspiration til fremtidig læsning og fuld af indsigter i Instagram-vennernes smag og liv.

Share

Celebrity foto

Sienna Miller, Rome, 2007, American Vogue. © Mario Testino. Fra Gl. Strands hjemmeside.
Sienna Miller, Rome, 2007, American Vogue. © Mario Testino.

Hvis du har din gang i København, har du set reklamerne i lygtepælene. Modefotograf m.m. Mario Testino udstiller på Kunstforeningen Gl. Strand. Jeg stiftede første gang bekendtskab med ham på en storby-visit. Det kan have været i Zürich, men jeg husker det ikke. Jeg husker til gengæld, at jeg kom forbi et stort, fancy galleri, og at fotostaterne derinde fangede min opmærksomhed. Det viste sig at være en udstilling af Testinos modebilleder, og nogle af dem er virkelig ret fantastiske og enormt spektakulære. Siden har jeg stort set kunnet genkende hans billeder, når jeg ser dem.

(lidt af en flødebolle...)
Mario Testino (Wikimedia)

Udstillingen på Gl. Strand er opdelt i tre dele – modebilleder, nøgenbilleder og royale billeder. Jeg kan klart bedst lide modebillederne. Bl.a. fordi han er god til at bruge modellernes personlighed – meget modsat det vi hører om modeller til podierne, nemlig at de helst IKKE skal have personlighed eller former, men bare være et pænt tøjstativ.

Nøgenbillederne er for kontante for min smag, og jeg bliver lidt træt af de der tynde, tynde, tynde piger – måske kan jeg bare ikke se det erotiske, når der hverken er bryster, behåring eller bagdel. Og hvor er mændene? Dem fotograferer han åbenbart ikke.

Tasha Tilberg, Paris, Dutch Magazine, 1997, © Mario Testino (fra Gl. Strands hjemmeside)
Tasha Tilberg, Paris, Dutch Magazine, 1997, © Mario Testino

Endelig er der de royale portrætter, som jeg er decideret uimponeret af. Især det af kronprinsen, hvor Testino netop IKKE har fanget det der glimt i øjet, der gør, at nogle af os tror på, at kronprinsen har noget at bringe til bordet, når han engang bliver konge. Det har jeg set på mange portrætter af ham, og det mangler fuldstændig i Testinos.

For en, der kommer relativt jævnligt på Gl. Strand, er det sjovt at opleve publikum til denne udstilling. Der er flest kvinder, hvilket der ikke er noget nyt i, men de er en del yngre, end de plejer at være, og der er LANGT mellem ravsmykkerne…

Share

Edvard Weie på Kunstforeningen Gl. Strand

Opstilling med appelsiner
Opstilling med appelsiner, 1922. SMK.
Selvom jeg er medlem og går forbi hver og hver anden dag, har jeg alligevel tøvet med at gå hen og se denne udstilling, for jeg har aldrig været særlig betaget af Weie. Det er jeg vel i og for sig stadig ikke, men alligevel var jeg ret tilfreds med mit besøg og det, jeg fik med hjem.

Som så mange andre kunstnere var Weie plaget af psykisk sygdom og meget sorte perioder. Men i modsætning til så mange andre var han ikke i stand til at male på sin melankoli og måtte derfor stoppe sit virke i længere perioder. Vel lidt ligesom PS Krøyer, tænker jeg. Weie var en af de første modernister i Danmark, og han så skævt til mange af sine samtidige, noget han bl.a. fik afløb for i vrede avispolemikker, hvilket ikke just gjorde ham populær i datidens kunstnermiljø.

Faun og nymfe
Faun og nymfe. 1940-41. SMK.
Denne vrede kan man ikke se i billederne, hvor han, som kurator Lennart Gottlieb udtrykker det, fremmaner poesiens natur. Værket herover (der er malet i mange udgaver) betragtes som hans hovedværk. Men jeg vil være sær og foretrække hans stillebener (er så barnlig, kan ikke lade være med at udtale det ord med tryk på ‘stil).

Som et relativt nyt formidlingsgreb er der sat musik til billederne, Max Richter og Mikael Simpson. Det gjorde ikke rigtigt noget for mig, og kulminationen på Richter-værket måtte jeg ligefrem flygte fra. Angiveligt var Webers Jægerbruden Weies yndlingsopera. Det er ikke min, men jeg havde nok alligevel foretrukket den eller noget andet romantik. Jeg synes dog, der bør gives point for det gode initiativ! Vi kan måske godt få nok af nytænkning i kunstformidlingen, men det er da ikke sket endnu.

Share

Kunstforeningen Gl. Strand – Extract

Så har jeg igen set på kunst. Fordi jeg bor midt i byen og er ude og spadsere hver dag, kommer jeg forbi et utal af museer og gallerier. Jeg går langt fra ind i dem alle sammen, men jeg gør det oftere og oftere. Vi er medlemmer af Kunstforeningen Gl. Strand, så det er oplagt at gå derind, hvis det regner, eller hvis der er brug for lidt kranie-input. Desuden har de en meget velkurateret kunstboghandel og udmærket kaffe og kage.

Den nuværende udstilling har været der et stykke tid, og jeg har egentlig ikke haft specielt meget lyst til at se den, men nu regnede det og…

Extract er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor en håndfuld debuterende kunstnere fra akademier i Danmark, Schweiz og USA får lov at præsentere et eller flere værker. Der er syv kunstnere med denne gang, jeg vil nøjes med at fortælle om de to, som jeg bedst kunne lide og dem, der vandt Young Art Prize i år.

Værk af Sophia Narrett, Extract, Kunstforeningen Gl. Strand
Værk af Sophia Narrett, Extract, Kunstforeningen Gl. Strand

2015-01-13 15.42.40
Detalje fra samme værk

 

De mest spektakulære værker var broderier – helt vildt godt udført, rent teknisk, og temmelig spooky, når man ser nærmere på dem. Genialt at bruge en så “ufarlig” teknik til at præsentere noget, der er både udfordrende og uhyggeligt. Kunstneren hedder Sophia Narrett og er fra Rhode Island School of Design i USA.

Næsten farve- og handlingsløse er en video og nogle fotografier fra Sydkorea af brasilianeren Kika Nicolela, uddannet fra Zürcher Hochschule der Künste i Zürich. Filmen er meget lang – over en time – og jeg så ikke den hele, måske 30-35 minutter af den. Den skrider afsted i samme tempo som en gletcher før global opvarmning, der er ingen musik, blot en masse larm fra vinden i mikrofonen. Den handler om beboerne på en lille ø, der er blevet kørt over af udviklingen, i dette tilfælde da deres levevej, fiskeri, brat forsvandt med byggeriet af en stor dæmning. Fiskerne fortæller, stilfærdigt og udramatisk, henover de gråtonede billeder af mudder og forladte fiskerbåde. Fra tid til anden spadserer en måge eller en eremitkrebs igennem billedet – de eneste dyr, der angiveligt er tilbage. Det lykkes for dette uanmassende værk at gøre et kæmpe indtryk!

Endelig vinderne af Young Art Prize, en dansk/norsk kunstnerduo kaldet Jens & Morten. De er uddannede fra det Jyske Kunstakademi. Deres værk er en kæmpe installation med alle mulige forskellige ting, videoer der kører, etc. Jeg gik længe rundt og forsøgte at lade mig påvirke, men det lykkedes altså ikke.

Share