Radix Malorum

Roden til alt ondt, betyder det. Og det er Dante, der mener, at misundelse er netop det. Læs dette essay om misundelse, der altid når sit årlige højdepunkt omkring jul.

Samfund/miljø/politik

Nulsumsspil

I USA (og andre steder) får fostre hele tiden flere rettigheder. Desværre er netop denne type rettigheder tilsyneladende et nulsumsspil, for samtidig får kvinderne – fostrenes mødre – færre rettigheder. Læs artikel fra New York Times, der gennemgår de absurde sager, hvor kvinder er blevet anklaget for mord, fordi deres foster er dødt. Tak til Dorte Toft for link.

Den ondeste satire

Du har nok hørt, at Elizabeth Warren som den første har meldt sig som præsidentkandidat for Demokraterne. Her fortæller en hvid mand, der i øvrigt elsker kvinder, selv er gift og har døtre, hvorfor han allerede er begyndt at hade hende, ligesom han hadede Hillary Clinton. Det hele lyder, som Jordan Peterson kunne have sagt det – men han ville ikke have været satirisk. Tak til Elisabeth Møller Jensen for denne perle.

Snydt igen

Denne artikel fra The Atlantic fortæller, hvordan Trumps tilbagetrækning fra Syrien kombineret med hans nærmest kærlige forhold til Erdogan betyder, at kurderne, der ellers har været instrumentelle i at holde Islamisk Stat stangen, igen har trukket det korteste strå. Hvad er det lige med kurdere og palæstinensere, der ALTID skal trække det korteste strå?

Digital strategi der virker

BBC har lagt en digital strategi, der virker. De holder på og tiltrækker brugerne. Strategien hviler på at tilfredsstille brugernes behov – også dem de måske ikke giver så klart udtryk for. Glimrende artikel hos Medietrends, hvorfra diagrammet er lånt.


Teknologi

Der skal antropologer til

Når antropologer kigger på teknologi, så udvides rammerne for, hvad vi opfatter som teknologi, og samtidig får vi en langt bedre forståelse for, hvad teknologi egentlig er. Læs med hos Videnskab.dk.

McHangama har (igen) fat i noget

Sammen med en kollega skriver McHangama i Foreign Policy om, at brugen af kunstig intelligens er ved at underminere vores demokrati. Det handler selvfølgelig om den stadigt accellererende samkørsel af data, som politikere og embedsmænd er så begejstrede for. Kloge ord i tide. Også denne artikel fandt jeg via Dorte Toft.

Kvalitet/kvantitet

Forsker i børn og internet Stine Liv Johansen understreger (igen), at teknologi, iPads, Fortnite, YouTube ikke er farlige i sig selv. Det, der er farligt, er, når vi overlader børnene til sig selv i timevis uden at holde øje med, hvad de laver. Det handler ikke blot om at styre udenom voldeligt indhold, men i allerhøjeste grad også om, at børnene bliver udsat for massiv reklamepåvirkning. Vi skal styre dem – nogle gange med ret hård hånd – hen imod alt det kvalitetsindhold, der også er på nettet. Artikel fra Medierådet for Børn og Unge.

Wearables

En hurtig gennemgang af nye medicinske “wearables”, der tilbyder forskellige former for hjælp, støtte og lindring, som tidligere krævede medicin og/eller fysioterapi. Bemærk, hvor mange af opfinderne er kvinder. Artikel i Wired.

Viden

social mobilitet og byplanlægning

Når nogle storbyer er meget bedre til social mobilitet end andre, er det smart at kigge nærmere på, hvordan det kan være. Minneapolis i USA er sådan en by. Forklaringen er byplanlægning – ikke straf og ghettoisering. Den grundige artikel står i The Atlantic.

Skovdrift i DK er ikke CO2-neutral

På hjemmesiden gylle.dk forklarer en biolog hvorfor. Og hvad der kan gøres.

Nogle virksomheder har styr på deres sh**

Heriblandt Patagonia. I det her interview i Fast Company med Patagonias ejer forklarer han, hvorfor det er indlysende for ham at dedikere virksomheden til at hjælpe med at redde planeten. Hvis du spørger dig selv, hvorfor Patagonia er (halv)dyrt, så er svaret her.

BrainNet

Nu kan vi dele vores tanker – direkte fra hjerne til hjerne. Huh, det’ vildt! Artikel i Science Alert.

Planter med kanin-DNA

Ikke bare er det muligt, det er også godt (for indeklimaet). Artikel i Videnskab.dk.

Den bedste nyhed

En ualmindelig stædig kræftforsker har løst børne-leukemiens gåde. To faktorer spiller ind: Dels en medfødt mindre mutation på et gen, dels, og det er det vigtige, at barnet ikke har haft en infektion i sit første leveår. Forskeren argumenterer for mere snavs, mindre bakteriedræbende halløjsa, mere kontakt med andre børn. Artikel i The Guardian.

Om os

50 gode podcasts til de trængende

The Atlantic har samlet sine favoritter. Der er mange gode i blandt.

Svensk oprydning

Måske er svenskerne virkelig lidt mere morbide end os andre? Anyway, de står faddere til en ny oprydningstrend, döstädning. Ryd op i dine ting med tanke på, at dine efterladte skal bruge tid, mens de sørger over din død, på at rode igennem dine gamle udstillingskataloger og diverse pinlige ting, du har anskaffet dig til sex/slankning/peeling/whatever. Da min (mor)mor døde, efterlod hun sig 100 m2 med ting og sager, lige fra 1000 vaser og service til en mindre hær til ældgamle IKEA-kataloger og avisudklip fra 40 år. I plastikposer… Til gengæld, da min (mor)far døde, efterlod han sig kun det, han gerne ville have jeg skulle arve/se eller som jeg havde brug for. Intet andet. Gæt, hvad der var rarest!

Ud med alt det, vi ikke bruger! Læs den sjove artikel i Nexttribe.

Share

“Fremtiden” har allerede indfundet sig

Dette er det første i en serie blogposts om børn på nettet. Jeg kommer rundt om det hele, Facebook, mobning, spil, fact-finding, etc. med et nyt overskueligt afsnit hver dag. Indledningsvis prøver jeg at tegne et billede af den verden, vores børn vokser op i:

Det, der er svimlende fremtid for de fleste af os, er allerede en realitet på mange virksomheder i Silicon Valley og lignende steder rundt om på kloden. Du har måske hørt om Siri, den (engelsk)talende assistent, der er integreret i nyere IPhones. Siri er en del af en revolution, der hastigt udrulles over hele nettet og ikke vil begrænse sig til smarte telefoner.

Siri er nemlig (en primitiv form for) Kunstig Intelligens (AI = Artificial Intelligence). Det er der skrevet utallige artikler, afhandlinger og bøger om af folk, der ved hundrede gange mere om det, end jeg gør. Jeg kan kun anbefale, at man sætter sig lidt ind i det. Men groft sagt, så er forskellen på Siri og Google, at Googles algoritmer* giver dig mange svarforslag baseret på det eller de ord, du har indtastet i søgefeltet. Hvor Siri giver dig ét svar – som forhåbentlig er det rigtige. At Googles algoritmer efterhånden vil nærme sig kunstig intelligens og dermed i højere og højere grad vil være i stand til egentlig at besvare spørgsmål, er en anden sag. Man taler om “det semantiske web”, hvilket egentlig bare betyder, at computeren begynder at kunne “forstå”, hvad der egentlig menes med ord og sætninger, når de udtrykkes i en bestemt sammenhæng.

Også på vej er IOT – the Internet of Things – når der er mini-transmittere i alting. Vi kender allerede intelligente biler (der kan mærke, når vi er for tæt på bilen foran, eller det er glat på vejen), men næste generation er allerede på markedet. Det biler med wi-fi i kabinen og direkte rapportering til producenten om bilens “performance”. Googles intelligente bil har allerede været ude at køre uden chauffør mange gange – senest på Manhattan. Det intelligente køleskab er allerede ved at være fortid (man har kunnet købe det, men ingen gad), til gengæld er der ingen ende på lamper, der tænder sig selv, når du er på vej hjem, gafler, der vibrerer, når du spiser for hurtigt og armbånd, der bipper, når du ikke har rørt dig nok i løbet af en dag.

En yderst positiv applikation af kunstig intelligens står en ung forsker på MIT (Massachusetts Institute of Technology, nok verdens førende IT-universitet) for. Han arbejder på at udvikle en hel serie algoritmer, der skal opdage mobning på sociale netværk og aktivere en eller flere handlinger. Det kan fx være, at når mobberen trykker “send”, så har algoritmen opsnappet de grimme ord, og der popper en talebobbel op, hvor der fx kunne stå: “Hovsa, synes du ikke den besked er lige lovlig grov? Har du tænkt på, hvordan modtageren af sådan en besked vil have det? – du har 60 sekunder til at fortryde. Din besked vil ellers blive indberettet til xxx.” Det kunne også føre til en direkte indberetning til fx Facebook uden mobberens viden.

Firmaet Pebble har lanceret “ure”, der tager over fra telefonen, så vi nu slet ikke kan lægge den digitale side af vores liv fra os og Google har lanceret Google Glass, et par briller, der fungerer som filmkamera og fotografiapparat og som samtidig er intelligente, så du kan sende tweets, e-mails og Facebook-opdateringer direkte fra brillen med stemmekommandoer.

Noget, der næsten allerede er blevet hverdag, men dog stadig er i rivende udvikling, er 3D printing. Selvom jeg faktisk har set en 3D printer i aktion og læst utallige artikler om hvad og hvordan, så må jeg stadig knibe mig selv lidt i armen. Det er bare så vildt, at man kan designe en dims til et høreapparat på computeren og så printe den bagefter!

Hvad vi for længst har fået adgang til her i Danmark er On Demand fjernsyn, der streames via nettet og kun kommer ind i fjernsynet, hvis vi sender det derind via en boks, vores telefon eller tablet – eller hvis vi har et Smart-TV. Danske forbrugere kan allerede streame tv-serier og film via danske Yousee samt Netflix og HBO og selvfølgelig via TV2 og DR. Jo hurtigere internet vi får overalt i landet, jo hurtigere vil denne form for TV-kigning vinde indpas. Vi kan derfor hurtigt regne med, at kun ganske få TV-programmer i fremtiden vil være fælles begivenheder, som de fleste stadig er i dag. Mit bud er, at store sportsbegivenheder og lignende, der kan trækker millioner af seere, vil blive sådan en slags events, som man køber sig adgang til enkeltvis, og som inkluderer Facebook-sider, Twitter-hashtags osv. Alt andet kommer kommer vi og vores børn til at se, når det passer ind i vores travle program – hvilket formentlig kommer til at betyde, at enorme forandringer er på vej i den måde TV-programmer tænkes og udføres på.

På vej er også services, der gør forældre i stand til at fjernovervåge børnenes brug af nettet derhjemme. Personligt er jeg ikke tilhænger af at bringe overvågningssamfundet helt ind i familien, men om kort tid er muligheden der altså. De overvågningsprogrammer, der allerede findes på markedet, er både dyre og dårlige og i øvrigt kun til computeren.

Når vores børn bliver store nok til at få et job og starte på videregående uddannelser, foregår al kommunikation med det offentlige via nettet. Det er derfor smart, hvis vi sørger for, at de vokser op til at blive kompetente web-brugere, der let kan se, når en e-mail fra banken nok alligevel ikke er fra banken, og som kan lægge budget i en app på telefonen, så de ikke skal låne penge af mor og far ved slutningen af hver måned.   – Nå, jeg fortaber mig – det skal de nok alligevel!

* Algoritme: Veldefinerede instruktioner (i programmeret form) til at udregne en funktion.

Share