Første verdenskrig og menneskerettigheder

I denne uge har der været mange historier og features med fokus på 100-året for 1. verdenskrigs afslutning. Jeg er dybt fascineret af den og af det, der gik forud, fordi den krig var langt mere kompleks end 2. verdenskrig og i øvrigt dens forudsætning. Det bedste, jeg har læst i ugen, var lektor fra KU Adam Paulsens kronik i Politiken om, hvordan 1. verdenskrig og dens ulykkelige afslutning med Versailles-traktaten ligger bag mange af de konflikter, vi stadig ser i verden i dag. (paywall)

I samme ånd er denne aldrig før offentliggjorte billedserie fra New York Times fra “Armistice Day“.

Og nu vi taler om krig: Den seneste uge har vi hørt om en opblussen i den palæstinensisk/israelske konflikt. Og hvis vi har lagt øret til jorden, har vi også hørt, hvordan mange medier har skrevet, at det var palæstinenserne, der brød våbenhvilen, selvom det faktisk ikke var sandt. Videoen herunder demonstrerer med isnende tydelighed, hvordan man opnår den grad af indflydelse på “uafhængige” medier.

Samfund/miljø/politik

Menneskeretsdomstolen

Vi hører for tiden flere og flere politikere tale om et opgør med Menneskeretsdomstolensom bare trækker alt muligt ned over hovedet på nationalstaterne”. Læs eller lyt til Zetlands meget interessante gennemgang af, hvad der egentlig er sket i Menneskeretsdomstolen den seneste tid. Det var nyt for mig – og meget interessant.

Palmeolie

Island lavede en Julefilm – en reklamefilm om de miljømæssige konsekvenser af vores (over)forbrug af palmeolie. Den er blevet fjernet fra TV af, ehm, ikke helt gennemskuelige grunde. Se den fine lille film og læs hos The Guardian om de mudrede og – igen igen – militært-isenkram-motiverede grunde til, at filmen ikke bliver vist. 

Borgerløn

Medium har samlet en håndfuld vægtige artikler om borgerløn eller UBP (universal basic pay). Jeg fik kun læst de tre første, inden Mediums paywall røg for. Den tredje, den der hedder Why we should Value Invisible Labor, var den, der kom bedst rundt om emnet, synes jeg.

Not all dead white men

Zuckerbergs (ja, ham) søster er klassicist og har dykket ned i, hvorfor Ækle Mænd på Internettet dyrker de gamle grækere, og hvordan de gør det. Hun får da lige nævnt Jordan Peterson i forbifarten. Artiklen er fra Guardian.

First World problem

Engangskrus til take-away kaffe er et omsiggribende miljøproblem. Artiklen fra The Outline gør det klart, at hver enkelt af os må finde en løsning, der duer for os, men også at kaffepusherne kunne nudge os mere og selv gøre en større indsats. Men de kan godt lide deres brandede krus…

Parthenon af forbudte bøger

Artist Uses 100,000 Banned Books To Build A Full-Size Parthenon At Historic Nazi Book Burning Site

Teknologi

Hvad siger du, når din arbejdsgiver foreslår *frivillig* implantering af microchip af “sikkerhedsgrunde” og for at gøre dit liv nemmere, så du ikke skal bruge magnetkort til at tjekke ind længere og kan åbne låste døre ved at holde din hånd op foran den? Mon ikke, det smarteste er at sige nej? Artiklen er fra Guardian.

Viden

Placebo

New York Times rapporterer om den nyeste forskning i placebo. Det er VILDT spændende! Der er simpelthen et – eller måske flere – gener involveret!

Designerbabyer

Hvor er det lige, vi trækker grænsen? Hvilke sygdomme må vi teste for (og frasortere æg pga), og hvilke ikke? Artiklen fra Medium slår dog fast, at i USA er der allerede skabt et A og et B-hold, hvad angår test af æg og fostre, for det er kun de temmelig velhavende, der overhovedet har råd til in vitro fertilitetsbehandling, udtagning af æg og tests.

Opbevare solenergi?

Måske har forskerne fundet Columbus-ægget? Læs hos Sciencealert.

Ny måde at lære matematik på?

Videnskab.dk beskriver forsøg i Jylland med ny indlæringsmetode i matematik, hentet i Singapore og baseret udelukkende på didaktisk og pædagogisk forskning og ikke det mindste på synsning. Det lyder godt nok spændende!

Forknølet

Bliver man forkølet af at være kold? Her er det ikke entydige svar fra Videnskab.dk, men læs det alligevel! Har du ikke tid, er her forskernes opsummering af de gode råd:

Hvis du vil undgå forkølelse, er det en god idé at holde dig varm og vaske dine hænder, når du har været på afslappet besøg hos de rigtigt gode venner for at spise et sundt måltid mad, som giver dig energi til at løbe hjem, hvor du bliver så træt, at du sover som en engel om natten.

Samme dag kommer der så promomail fra MATAS med anbefaling af alt det halløjsa, man kan indtage for at “forebygge” forkølelser. HA!

Om os

Sorg

Den fineste lille video om hvordan man bedst hjælper et andet menneske i sorg eller krise. Jeg har noteret flere ting bag mit øre, som jeg ellers har sagt til andre, men hvor jeg fremover vil bide mig selv i tungen. Tak for den, public service.

First world problem 2

Jubii, flere start-ups fokuserer på lommer i kvindetøj. Ja tak, siger jeg bare. Det er Fast Company, der har historien.

Dumme paywall

Medietrends bringer et interview med en af Twitters stiftere, og det handler om, hvordan abonnementsmodellen, måske i kombination med mikrobetaling er helt uundgåelig. Eller – det mener han.

Facttjekker

Hvad gør du, når du støder på en historie, der bare er så langt ude, at du ikke kan tro, den er sand? Eller, mere vigtigt, når du møder en historie, der bare bekræfter alt det, du synes i forvejen, på den mest perfekte måde? Jeg prøver at holde mig skarp og tjekke hver eneste gang – i hvert fald inden jeg deler. Det bedste sted efter min mening er Snopes.com.

Kunst og kultur

Forfatterskolen

Med mindre man har levet under en sten, kan man ikke undgå at have hørt om balladen på Forfatterskolen. Jeg synes, det lyder så helt igennem rædselsfuldt, at jeg er ganske lykkelig for, at jeg ikke har gået sådan et sted. Det havde jeg ikke magtet. Læs en af elevernes ganske rystende beretning i Weekend-Avisen. (IKKE paywall).

Set og læst

Jeg fik genlæst (lyttet) The Handmaid’s Tale, der lå meget tættere på TV-serien, end jeg huskede. Og set to rigtigt gode dokumentarer om nogle vilde, egomaniske men fantastiske kunstnere.

Infinity om Yayoi Kusama i Grand (den går mindst en uge mere)

Fra vores besøg i Japan i 2015. Kunstens Ø, Naoshima.

og Sex, Fetich og Nøgenhed på DRK om Robert Mapplethorpe. Jeg er en gammel snerpe, der har det svært med Mapplethorpes pornografiske værker. Men jeg elsker simpelthen hans øvrige billeder – og filmen tegner, ligesom Patti Smiths bog om ham, et fantastisk billede af kunstnernes New York City way back when.

***

Falder du over en spændende artikel, du vil dele, så send den til mig i ugens løb.

Share

Kunst i Japan

Vi har været på en ægte dannelsesrejse til Japan. Rejsen var arrangeret af Arkens kunstklub, så det var en grupperejse. Jeg må med det samme tilstå, at grupperejser nok aldrig bliver mig/os, så det gør vi nok ikke igen. Når det er sagt, så var der flere af de kunstoplevelser, vi fik på turen, som vi nok ikke ville have haft modet/fantasien til selv at opsøge på en førstegangsrejse til Japan. Så vi er altså alligevel glade for, at vi gjorde det.

Stemningsbillede fra en af de små kroge på Ghibli-museet.
Stemningsbillede fra en af de små kroge på Ghibli-museet.

I Tokyo var den helt store oplevelse Ghibli-museet, der fejrer filmskaberen Miyazaki og hans Studio Ghiblis værk. Jeg har glædet mig til at besøge det museum, siden jeg læste Christian Monggaards begejstrede beskrivelse af det i Information for flere år siden. Jeg er totalt fangirl, så forvent ingen objektivitet her – jeg elskede hvert øjeblik af besøget og alt, hvad jeg så. Kender du ikke Miyazaki, så skynd dig at købe en af hans film. Skal du til Japan, så snyd ikke dig selv for et besøg på museet. Det er indrettet for børn, så vi voksne måtte ofte dukke os eller næsten kravle. Der er fine displays, som viser, hvordan man lavede animation før computeren – dybt fascinerende for både børn og voksne. Og der er et par rum, der både reelt og ved hjælp af trompe l’oeil-teknik viser, hvordan det foregik, når de mange tegnere sad side om side og arbejdede på filmene.

Museet er, med god grund, en pilgrimsdestination.
Museet er, med god grund, en pilgrimsdestination.

Vi var også på Nationalmuseet, hvor jeg så en særudstilling om Bulgari. Det sjoveste ved den udstilling var at se de japanske kvinder, der generelt hylder the understatement når det gælder smykker og påklædning, flippe helt ud over de mildest talt ekstravagante og ofte nærmest vulgære Bulgari-smykker. Jeg havde forventet at se en større samling Netsuke, men blev skuffet, fordi der kun var en meget lille samling, som alle var af nyere dato.

Vi så også moderne kunst på The National Art Center, en særudstilling med den franske kunstner Niki de Saint Phalle. Ingen tvivl om, at hun var den enfant terrible, som en del af udstillingen var opkaldt efter, men det var ikke noget, der for alvor rørte mig.

I Kyoto besøgte vi Manga-museet. Det var jeg ret skuffet over, for jeg havde måske forestillet mig at få en indføring i Manga-universet med noget kronologi, etc., men museet bestod mest af et kæmpe Manga-bibliotek, hvilket sikkert er fantastisk, hvis man ved, hvad man leder efter, men det gjorde vi ikke…

En times bustur uden for Kyoto ligger det smukke og temmelig mærkelige Miho museum bygget af den kinesiske arkitekt I.M. Pei.

En tunnel, kun for fodgængere og museets egne små el-biler, fører fra p-plads og café op til selve museet.
En tunnel, kun for fodgængere og museets egne små el-biler, fører fra p-plads og café op til selve museet.

Den 14-årige følte sig utilpas ved den religiøse propaganda, der viser sig i de videoer, der vises, og i restauranten og museumsbutikken, men jeg nægtede at lade det påvirke min oplevelse af stedet. Fru Mihoko har “opfundet” en religion eller spirituel bevægelse ikke ulig Buddhisme, og ikke langt fra museet ses en kæmpe klods i landskabet samt en “kirke”, der er hovedsæde for fruens religion.

Men altså, museet er vanvittig smukt og indeholder faktisk ret få genstande. Der er vaser, skærme, malerier, skulpturer, krukker og  andet fra flere historiske perioder og mange verdensdele. Det er enormt befriende med så få genstande, så man ikke når at få museums-overload. Når de samtidig er udstillet i så enkle og elegante omgivelser, som dem Pei har skabt, blev det en ren fornøjelse.

Den sidste af vores kunstoplevelser var også den absolut største. Vi tog på en heldagstur til kunstøen Naoshima, der huser hele syv museer og en lang række kunstværker spredt ud på hele øen. Ideen om at gøre en ø i “udkants-Japan” til et tilløbsstykke for kunst- og arkitekturinteresserede fra hele verden blev naturligvis fostret af en rigmand, der så kontaktede den japanske arkitekt Tadao Ando, der nok er mest kendt på disse kanter for pyramiden foran Louvre. De tre museer, vi nåede at besøge,  var alle tegnede af Ando. Vi besøgte først det lille museum, der er dedikeret til ham selv, dernæst Benesse House, der huser en samling moderne kunst af behagelig størrelse. Jeg nævner i flæng, Giacometti, Sam Francis, Robert Rauchenberg, Richard Long, David Hockney, Jasper Johns…
Chichu art museum01s2560
Endelig turens højdepunkt, det helt enestående Chichu Art museum (klik på linket!). Hele museet er dedikeret til tre kunstneres værker – ja, det er skabt omkring disse. Ingen af os havde nogensinde oplevet noget lignende. De tre kunstnere er Claude Monet (jo, du læste rigtigt), Walter de Maria og lyskunstneren James Turrell. Chichu betyder “under jorden”, så alt lys i museet er enten naturligt ovenlys eller helt kunstigt. Begge dele lige overjordisk fantastisk! Ingen af mine elendige mobilfotos kan yde museet eller kunstnerne nogen som helst retfærdighed, så jeg anbefaler igen at klikke på linket herover. Billedet fra museets indgang er fra Wikimedia Commons.

Et af kunstværkerne på øen var et af Kusamas græskar.2015-10-22 13.26.17

Vi vil gerne til Japan igen, nu vi har erfaret, hvor let det er at rejse der. Og hvis det lykkes os at komme tilbage, skal vi helt sikkert tilbringe mere end en halv dag på Naoshima. Vi bemærkede, at man kunne leje cykler, så det vil vi gerne prøve. Selvom landskabet er ret kuperet, er øen ikke særlig stor, og der er ikke langt mellem seværdighederne.

Share

Yayoi Kusama

Panoramafoto ind i græskarboksen på Louisiana. Foto: Dane
Panoramafoto ind i græskarboksen på Louisiana. Foto: Dane #ininfinity

Så har vi også været på Louisiana og se på prikker og græskar. Og ja, det er en svimlende flot udstilling. Uendelighed er et gennemgående tema hos den vedholdende, men også forstyrrede Kusama. Det forstår man fuldstændig, når man har set udstillingen. Hun laver virkelig aldrig én af noget – snarere én million! Hvis du ikke fik set dokumentaren om hende på DRK (den er der desværre ikke mere), så se lige videoen herunder – så forstår du!

I det hele taget er det et dejligt skridt væk fra den sædvanlige vestlige kunst udført af hvide mænd at tage på Louisiana. Ud over Kusama-udstillingen kører den store Afrika-udstilling stadig. Den indeholder mange originale bud på kunst, design og mode fra et andet sted, end vi er vant til. Afrika-udstillingen slutter 25. oktober, så det kan nås, hvis man skynder sig.

Share