En lur gør godt

Jeg skriver en del om søvn, og du har helt sikkert regnet ud, at det ikke er fordi, jeg selv sover trygt og godt otte timer hver dag og aldrig er træt… Men så ved jeg jo også, at jeg ikke er den eneste, der kæmper med søvnen – og – at søvn er vanvittig vigtigt for vores helbred, både det psykiske og det fysiske.

Denne her artikel handler så ikke om nattesøvnen, men om alle de fordele, der er ved at sove midt på dagen – at tage en lur. Det bruger vi slet ikke i Danmark – og skal man tro artiklen, er det virkelig ærgerligt, da det nok ville kunne øge produktionen på de danske arbejdspladser og mindske antallet af uheld, fejl og ulykker.

Fun fact: Jeg måtte tage en slapper midt i artiklen, fordi jeg var ved at falde i søvn…

Samfund/miljø/politik

Ode til en gletcher

Den islandske geltcher Okjokull døde officielt i 2014. Nu har den fået en mindeplade. BBC har historien.

Greenwashing

Det fænomen kan ikke undgå at blive mere og mere udbredt, efterhånden som forbrugerne kræver af virksomheder, at de skal have en grøn profil. PWC (i Danmark) har lavet en såkaldt pulsmåling blandt erhvervsledere ift i hvor høj grad, de arbejder på at implementere verdensmålene i deres virksomheder. Der er plads til forbedring.

Aircon

Aircondition er en frygtelig miljøsynder, der bliver mere og mere udbredt, efterhånden som flere får råd – og det bliver varmere. Et paradoks af den mere tydelige slags. Artiklen fra BBC gennemgår alle de metoder – nye og gamle – der findes til at skabe naturlig køling i bygninger.

Ligestilling er godt for klimaet

Hvordan dog det? Det kan du læse om i denne artikel fra FastCompany – fundet via Bongorama. En af forklaringerne er, at bedre uddannede kvinder får færre børn. Færre børn = mindre klimapåvirkning. Men der er også andre forklaringer.

Myter om køn

Nogle af de mange myter om køn er blevet videnskabeligt testet. Og fundet for lette. Det gælder fx myten om, at kvinder er bedre til at multitaske. Det er de slet ikke.

Hvordan forudsiges en menneskes livsindkomst?

Det vigtigste element, når du skal forudsige det, er, hvor det er født. Her er et slående citat fra artiklen:

They (forskerne) found that the incomes of Haitian farmworkers who secured visas to work in America shortly afterwards rose by 1,400% compared with those who stayed in Haiti. Simply moving to a country with the rule of law, good infrastructure, sophisticated companies and so forth—ie, a rich country—made the Haitians dramatically more productive.

0 piger ud af 217 fødsler

Ud af 217 børn født over en tre måneders periode var nul (0) piger. The Independent udruller historien fra et indisk landområde. Piger er en udgift, så dem undgår man helst. De langsigtede konsekvenser – som de fx ses i Kina – har fattige familier ikke råd til at se på.

Jeg fandt historien i nyhedsbrevet #notallmails, som jeg (igen) anbefaler.

Roundup er noget l***

Jeg pakker det ikke ind: Monsanto er nogle skurke, der vil gøre ALT for at undgå, at Roundup bliver kategoriseret som kræftfremkaldende. Afslørende emails er kommet i the Intercepts besiddelse.

The 1619 project

Det er 400 år siden, det første slaveskib ankom til Virginia, der dengang var en britisk koloni. NYT har søsat “the 1619 Project”, der skal kaste lys på alle aspekter af de mange år med slaveri og på, hvordan USA stadig ikke har gjort sig fri af den mørke fortid. Jeg ved ikke, hvor meget af det, man kan læse uden abonnement, men her er linket anyway.

Teknologi

Statslige tests af nye algoritmer

Det er såmænd teknologi-magasinet Wireds chefredaktør, der foreslår det. Interessant leder i denne måneds udgave. Han peger på en institution som FDA (som den danske lægemiddelstyrelse) til at gennemteste algoritmer, inden de slippes løs på befolkningen – fordi de, ligesom utestede lægemidler, kan have uforudsete og farlige virkninger.

Om os

Gamle billeder

En fotograf begyndte at opkøbe gamle kameraer og dernæst at fremkalde de film, der meget ofte sad i dem. Det er nu nærmest blevet hans beskæftigelse. Se en lille film om hans arbejde.

Kunst og kultur

Gudrun Hasle

Se Gudrun Hasles kunst ganske gratis (hvis du er i København, altså). Hun udstiller i Politikens forhal. Hun er en af Danmarks mest ekstraordinære og usædvanlige og samtidig tilgængelige kunstnere. Hendes medie er broderi, noget hun gør med intensitet og rasende energi.

Når man læser de “billedtekster” hun skriver til værkerne – som nogle gange KUN er tekst – må man læse dem højt for sig selv for at forstå dem. Gudrun Hasle er nemlig stærkt ordblind, men det sk**** hun på og skriver/broderer bare løs.

1989

Golden Days festivalen handler denne gang om det skelsættende år 1989. Det står enormt tydeligt i min erindring – både på grund af de to hovedbegivenheder, murens fald og massakren på Tienanmen, men også på det personlige plan, fordi jeg fik mit første barn i starten af det år.

Der er mange gratis arrangementer, man kan forlyste sig med.

To film, en håndfuld forfilm og reklamer

Jeg har set Once Upon a Time… in Hollywood og den spanske film Petra. I dag har jeg også husket forfilm og reklamer – scroll ned i anmeldelserne, hvis du vil læse med.

Share

Topledere dropper lycraen

For nogle år siden “skulle” man som topleder vise omverdenen, at man havde 100% kontrol, og det gjorde man ved at dyrke en eller anden form for ekstremsport. Maraton, triathlon, Ironman, etc. Den trend er på retur, fortæller DJØF-bladet, og en mere indadskuende trend er på vej. Topledere har tænkt nærmere over, hvad de 15-20 timer, de brugte på hård træning i en i forvejen presset kalender, ellers kunne bruges til. Jeg tænker straks: Familien. Men man kunne jo også læse en bog eller noget.

Samfund/miljø/politik

Tragikomisk

Det er ikke Rokoko-Posten og ikke The Onion og ikke The Borowitz Report, næh, det er ramme alvor. Se de skønne billeder af mænd, der modtager priser fra mænd for deres fremragende indsats for kønsligestilling. I Emiraterne.

vejledning i ministeriel rapportlæsning

I dagens Danmark har vi simpelthen brug for en vejledning i, hvordan vi undgår at lade os snyde af “rapporter” fra ministerier. Det ville være grinagtigt, hvis det ikke var så sørgeligt.

Steffen Groth har i POV påvist, at Berlingske simpelthen fik en anden rapport end den, der blev sendt til Danmarks Statistik. Så det var på ingen måde sådan, at Berlingske bare “læste det, de havde lyst til at læse” i rapporten om 3. generations indvandrere. Næh, de blev fodret med fordrejede data.

Teknologi

mors kreditkort er fair game for Facebook

Vi vidste det jo sådan set godt, men nu er det afsløret: Facebook har med fuldt overlæg presset børn til at bruge deres forældres kreditkort på in-app køb.

Digital sikkerhedstjekliste

Okay, du er SÅ træt af at høre om, at dit privatliv bliver overvåget, og i sidste uge skrev jeg, at dit e-mail password er lækket. Hold.Nu.Op. Ja, det ville jeg egentlig godt, men det holder jo ikke op med at komme imod os som en flodbølge, og vi skylder alle os selv og hinanden at være bare lidt mere forsigtige end at forlænge passwordet fra 1234 til 123456. Tjeklisten leveret af nyhedsbrevet Trykstart.

Viden

#fakenews

Det første store studie om fake news viser mere end noget andet, at det er meget vanskeligt at måle eksponeringen for fake news. Men der er evidens for, at det i højere grad er et fænomen på højrefløjen end på venstrefløjen.

algoritmen bag al læring

Leveret af Nobelpristager i fysik Richard Feynman. Kan du forklare det til en otte-årig, har du forstået det.

Kunst og kultur

Det sker ikke så tit

Flygtning strandet i fem år på en af Australiens mildest talt ugæstfrie øer for flygtninge – inspirationen til regeringens Lindholm – skriver sin fortælling, én SMS ad gangen, og vinder Australiens største litterære pris. Jeg har købt den med det samme. Tænk, hvis vi kunne gøre ham rig, så han kunne hjælpe både sig selv og andre flygtninge og samtidig sige et par bandeord til den australske og andre regeringer. Tak til Gabriela for den historie.

Beautiful Boy

Jeg har set den, og det burde alle forældre – og alle de, der mener, at det er forældrenes skyld, når børn bliver narkomaner.

Share

Juleserendipitet uden jul

Jeg skrev ‘god jul’ i sidste uge, fordi jeg troede, jeg ville få for travlt til at serendipiere (jo jo, jeg ved godt, det ikke er et ord) i denne uge, men nu er jeg FORUD med arbejdet. Man troede sgu da ikke, det ku’ ske! Og jeg er glad og fyldt med overskud, fordi mennesker omkring mig har været gode og rare den seneste uge.

Desuden har der været nogle rigtigt gode artikler m.m., som I da skal have til juleferien.

Jeg fik fx stor optur af at læse denne artikel af en Harvard-professor i Inc., og jeg ved, at flere af mine faste læsere vil glæde sig over den også – fordi de har det ligesom mig. Artiklen handler om, hvorfor man skal skabe plads til rebellen på arbejdspladsen. Jeg har altid været sådan en og er blevet fyret for det mere end én gang, ligesom jeg har set det ske for andre. Men jeg har også oplevet at blive omfavnet af ledelsen og føle, at mine skæve evner blev brugt og værdsat. Det er chefer, jeg stadig har lyst til at kramme, når jeg møder dem…

Samfund/miljø/politik

Hvis vi ikke køber det, bliver det ikke produceret

Det handler om tøj. Artiklen i Fast Company tager udgangspunkt i Ivanka Trumps grimme tøjmærke, som nu ikke er mere. Og hvorfor er det ikke det? Fordi vi holdt op med at købe det. Den går videre til at give andre eksempler på, hvordan den ændrede kundeadfærd påvirker producenterne. Og her taler vi både om slavearbejde, skadelige stoffer og CO2-aftryk. Min kære veninde, stylist og kunsthistoriker Judy Finderup skriver jævnligt på sin blog om, hvordan vi kan have en flot og brugbar garderobe uden at overforbruge.

Kvinder i mandejobs

Hvad sker der, når kvinder i økonomiske opgangstider rykker ind i mandsdominerede fag? Det er ikke lutter lagkage.

Og i The Atlantic har vi læst en særdeles trist historie om de tilbageslag, kvinder står over for i de mange lande, der oplever en nationalkonservativ vækkelse. Men tak alligevel, Thomas.

Good on you Ada!

Den tredje (og sidste) ligestillingshistorie i dag er et interview med Ballon d’Or-vinderen Ada Hegerberg. Tak til Ronnie for link.

Hvis landbruget forsvandt, hvad så?

Zetland har spurgt sig selv og to meget uenige mennesker om, hvad der ville ske, hvis landbruget forsvandt fra Danmark. De har også haft næsen i en masse statistik. Det er der kommet en god, lang artikel ud af. De to uenige er Maria Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer.

Åd du historien om 3. G indvandrerne?

Det gjorde de fleste medier i hvert fald. Men dog ikke alle. Et par forskere forklarer om undersøgelsens svagheder i Videnskab.dk. Berlingske brugte hele to sider på at udbrede sig om, hvor frygteligt det er, og at integrationen har slået fejl. Undersøgelsen viser skam ting – det er bare ikke den ting.

Den danske sang

Det her var så ugens anden forargelsesbølge. Bemærk, at forargelsen igen handler om brune mennesker, der gør noget forkert. At en to år gammel ikke-historie bringes op samtidig med, at en ikke-særlig-populær finanslov skal vedtages i Folketinget, og at Enhedslistens helt rimelige forslag om samtykke i voldtægtssager nedstemmes, vækker ikke ét eneste medie eller én eneste journalists mistanke. Næh, hele Danmark styrter afsted for at fordømme en brun forsker, som i øvrigt ikke kommer til orde. Det er da meget muligt, at hun overreagerede. Og hvad så? Det er sgu da ikke noget, et helt land skal gå i selvsving over? Læs nogle afbalancerede ord her.

Teknologi

EU-had direkte fra Ungarn

Den ungarnske stat betaler simpelthen for at få fremstillet anti-EU propaganda målrettet specifikt mod Danmark på Facebook. I videoen ses et klip med Guy Verhofstadt, som siger – “Vi har brug for migration.” Citatet er klippet snævert ud af en i øvrigt ukontroversiel udtalelse fra 2014. Læs i Jyllands-Posten.

Huawei

Hvad skal man mene om sagen om Huawei og udrulningen af 5G i Danmark (og resten af verden)? Det kommer nok an på, hvordan man har hovedet skruet på. Men den tekniske side af sagen og betydningen for Kina i verdensøkonomien kan man læse om her hos Technology Review. Artiklen er i øvrigt fundet i IDA’s nye nyhedsbrev, Technorama, der tyder godt.

den er også gal på instagram

Instagram er på ingen måde gået fri af russisk propaganda spredt af IRA. Tværtimod. Facebook glemte bare at nævne det i deres rapport. Historie fra The Outline.

AI julefilm

Kan AI (kunstig intelligens) lave en julefilm? En journalist har prøvet at fodre en bot med 100vis af timer med klamme julefilm. Botten har lavet en synopsis. Helt tosset er det ikke. Det her link var også fra Technorama.

Spåmanden Nørgaard

Computerworld har en hyggelig tradition med at lade havkatten i hyttefadet Mogens Nørgaard forudsige, hvad der sker på teknologifronten næste år. Altså, det er temmelig spidsvinklet, men det er også sjovt på “funny ’cause it’s true“-måden.

Kunst og kultur

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør tager en bittersød afsked med den hidsige blogger og biografdirektør Kim Pedersen. Han er meget generøs, må jeg sige. Chefredaktøren altså, ikke Hr. Pedersen.

Jeg har været meget lidt kulturel i ugen der gik, så ingen film eller bøger. Men efter juleugen skal der nok være røget lidt kultur på kontoen igen.

Share

12-talpigernes hævn

Præstationsprinsesser

På svensk kaldes 12-talspigerne for “præstationsprinsesser”, men ordet er præcist ligeså negativt ladet, som det er på dansk.

Den prominente svenske borgerlige politiker Birgitta Ohlsson, der bl.a. har været Sveriges EU-minister, har skrevet Duktiga Flickors Revansch, et glødende kampskrift for feminismen og for de dygtige piger, hun selv var én af.

Som ung liberal startede hun et feministisk netværk (Felira: feminist, liberal, radikal). Deres motto var:

“Er du træt af venstrefløjens statsmonopol på feminisme? Får du det dårligt over højrefløjens kvinde-hjem-til-kødgryderne politik? Er du træt af borgerliges manglende evne til at se kønsrollestrukturer? Feminist, liberal og radikal? Så er Felira noget for dig.

Bogen er både en selvbiografi og et glødende kampskrift til forsvar for 12-talspigerne – de dygtige piger. Hun afviser fuldstændigt, at de dygtige piger/kvinder på nogen måde skulle være et problem for samfundet – tværtimod, de er en resurse, som vi bør skamme os over ikke at udnytte til fulde.

Udvalgte myter om dygtige piger

  • De får anoreksi af at studere så intensivt. En forskergruppe på Lunds universitet har lavet et omfattende studie, der fuldstændigt tilbageviser teorier om, at højtpræsterende – piger eller drenge – skulle være mere psykisk skrøbelige end andre.
  • Deres fremgang skyldes den feminiserede skole. Deres fremgang skyldes helt enkelt, at de bruger mere tid end drenge på skolearbejdet.
  • Deres karriere går skævt, når de bliver mødre. Både rigtigt og forkert. Rigtigt, fordi kvinder i høj grad er socialiseret til at tage hovedansvaret for børnene, men forkert, fordi det drejer sig mindre om børnene, end om strukturen i den familie og omgangskreds, de er en del af.
  • Deres dygtighed bekræftes af mænd. Nix bix. Det er kendt fra mange studier, at mandlige studerende  gennemsnitligt overvurderer egne og andre mænds evner og undervurderer kvinders, mens kvinder overvurderer mænds evner og undervurderer deres egne og andre kvinders. Sørgeligt men sandt.
  • De er hvide middelklassekvinder. Nej, dygtige og flittige piger findes i alle samfundsklasser – noget der er blevet meget tydeligt de senere år, hvor piger fra indvandrer- og flygtningefamilier stormer frem på gymnasierne og universiteterne. Det, der holder nogle af dem tilbage, er forældede normer i det miljø, de kommer fra.

Stå sammen på arbejdspladsen!

Pas på de strukturer, der forsøger at sætte jer op imod hinanden, advarer Ohlsson. Det er ikke kun mænd, der gør det. Husk, at intet kan stoppe dygtige kvinder, der er loyale over for hinanden, så hav hinandens ryg – det lønner sig til sidst.

Hun træder også i en rigtig myretue – det hun kalder deltidsfælden. Med de gode og billige muligheder vi har her i Skandinavien (i modsætning til fx England og USA) for at få vores børn passet på betryggende vis, er der ingen som helst grund til at gå på deltid, hvis man ønsker sig en form for karriere og gerne vil have samme muligheder senere hen, som mænd har. Det gælder selvfølgelig også for pensionen, som bliver stærkt decimeret efter et antal barsler og nogle år på deltid. Så med mindre man er uambitiøs rent arbejdsmæssigt eller har en mand, der tjener nok til at supplere ens pension, mens man passer de fælles børn, så er der kun ét råd, og det er: afsted! Der er ingen dokumentation for, at børn der passes hjemme af mama, bliver lykkeligere eller bedre mennesker.

Meritokrati

Det er forfatterens yndlingsord. Og hun henviser til Harvard-forskeren Iris Bohnets banebrydende forskning om, hvordan man kan undgå bias i rekruttering, forfremmelser og præstationsevalueringer. Her er en kort video, der opsummere Bohnets råd til virksomhederne:

Et af Ohlssons gode råd er at sørge for at få en præcis jobbeskrivelse og præcise mål for, hvad man skal opnå, så det kan dokumenteres, hvad man har præsteret, og det altså ikke er op til chefens “fornemmelser”. Sørg også for selv at notere status på de projekter, du har ansvar for, når du starter, så du selv ved præcist, hvor du står. Dokumentér det hele. (Disse råd gælder i øvrigt også for mænd med dårlige chefer.)

Vælg den rette mand

Et ret godt tip, faktisk! Det burde ikke være så svært hurtigt at finde ud af, om den nye kæreste har det okay med kvinder med magt, indflydelse og økonomien i orden, om han har den stamina, der skal til, for at holde sin del af barslen (også selvom han er på en arbejdsplads, hvor det ikke er velset) og om han kan finde på at starte vaskemaskinen helt af sig selv. Hun citerer en ældre liberal feminist for de ret vise ord: “Manden er bedre end mandssamfundet”. For vi feminister kan godt lide mænd, og det er ikke den individuelle mand, der opretholder en status quo, der holder de dygtige piger nede – det er samfundsstrukturer, som vi sammen kan nedbryde.

Er det en god bog?

Ja, men med forbehold. Grundlæggende er jeg vild med en liberal kvinde, der er så glødende feminist – efterhånden som jeg læste bogen, blev jeg tiltagende misundelig på et Sverige, hvor feminisme er et bredt samfundsprojekt og ikke en af samfundets prügelknaber. I den store Stockholmske boghandel Akademibokhandeln er der en stor sektion med bøger om køn og feminisme – de er ikke gemt væk og står side om side med historie og madlavning. Men den selvbiografiske del af Duktiga Flickors Revansch synes jeg faktisk ikke er så spændende, bortset fra den sidste del, hvor hun lukker lidt op for posen om, hvordan det er at være kvinde på de meget bonede gulve. Men måske er det bare fordi, jeg ikke kender særlig meget til svensk politik. Eller fordi jeg generelt ikke er vild med selvbiografier.

Jeg glæder mig virkelig meget til Margrethe Vestager skriver sin selvbiografi! Jeg håber og beder til, at den også bliver et feministisk manifest, og at hun har fortrudt, at hun var med til IKKE at gennemføre øremærket barsel til mænd, da muligheden bød sig – hun som ellers er sådan en fortaler for faktabaseret politik.

Share