Data extraction facilitators

Hvad er det, spørger du? Og jeg siger *influencers*. For det er jo det, de er. Ikke at jeg selv havde formuleret det så skarpt, men det har denne elegante artikel fra Wired, som også gør opmærksom på, at mens kvinder er influencers, så er mænd content creators. I artiklen får du også svar på, hvordan det kan være.

Valget – lad os lige få det klaret

Analyse af valgaftenens taler

Den er selvfølgelig fra K-Forum, men ikke så fjollet og sprogmunter som de plejer at være. Hvis du har set en, der er sjovere, så send mig den lige.

DR vandt i grafik

Det er virkelig flot og overskueligt. Resultaterne sådan som DR’s dygtige grafikere præsenterer dem.

Mere flot grafik

Malene Hald har også leveret et flot stykke grafik – ja, det er nærmest et kunstværk. Det viser alle partiernes op- og nedgange ved alle valg siden 1953 – og det er umiddelbart overskueligt samtidig med at det ser så godt ud, at man har lyst til at hænge det op på væggen.

Skarp analyse

Altingets chefredaktør har på Twitter leveret en af de skarpeste analyser af Løkkes projekt, jeg har set.

Grønne spørgsmål til S

Det vil virkelig klæde Socialdemokratiet at se at få svaretdisse spørgsmål til deres miljøpolitik, formuleret af Zetlands Mads Nyvold.

Effektivisering af LA

Mange har travlt med at fortælle bl.a. mig, at man ikke må hovere, at det er synd for taberne af valget. Det er jeg i princippet enig i, men nogle af dem, der tabte i onsdags, har selv brugt de fire foregående år på at håne og ydmyge både navngivne og unavngivne mennesker i Danmark, hvoraf mange slet ikke har været i en position, hvor de kunne svare tilbage. Det har været pinefuldt at være vidne til. Derfor tillader jeg mig at grine, når Rokokoposten laver sjov med LA.

Samfund/miljø/politik

30 år efter Tienanmen

De rystende billeder fra Kina dengang satte sig ekstra spor, fordi DR’s udsendte Mette Holm var så dygtig til at sætte det hele i perspektiv for os. Det var første gang, jeg hørte hendes navn, og siden glemte jeg det aldrig. Her tager hun os med tilbage.

Nej tak til bæredygtighedspolitiet

Jeg så lige en lang tråd på en Alternativet-politikers Facebook om, at hun havde fløjet til Aalborg flere gange med sit arbejde, og så kunne hun OVERHOVEDET ikke tillade sig at have nogen som helst mening om noget med miljø. Hold.Nu.Op. Det er lovgivning, politikerne skal lave, så toget bliver billigere og hyppigere og flyet dyrere. Grøn Forskel kommer med en opsang.

Madame Vestager

Wired bringer et portræt af konkurrence-kommisæren.

Politiske centimeter

Alle ved, at amerikansk politik er helt crazy. Men jævnligt får den lige et vrid mere på skruen, så man tænker, at nu er enden nået. Men det er den aldrig. Amerikansk politiker afviser meter-systemet med disse bevingede ord: “this weird, utopian, inelegant creepy system that we alone have resisted”.

Cruise er ikke en god erstatning for flyturen

De store cruise-skibe forurener helt sindssygt meget, fastslår et nyt studie jvf. Fast Company.

Apropos Chernobyl

Mange af os har siddet tryllebundet og set HBO-serien om Chernobyl. Nyheden om revner i et gammelt atomkraftværk i Skotland gør derfor indtryk.

Teknologi

Youtube slukker

for ekstremistisk indhold. Det kommer næppe til at gå stille for sig. The Verge beskriver, hvad vi er ude i her.

AirPods igen

Det viser sig, at man godt kan komme af med sine airpods på ansvarlig vis. Aflever dem i en Apple Store. Apple har aftale med forskellige recycling virksomheder, der i et vist omfang kan få genbrugt vigtige dele. Det er på ingen måder optimalt, men dog ca. 100 gange bedre end at smide dem i skraldespanden. Hvis du er nørdet nok til at ville vide mere om det, så læs i OneZero.

Børns digitale rettigheder

Den nye formand for Medierådet for Børn og Unge, Stine Liv Johansen, er en af de danske forskere, der er allerklogest på børn og digitale medier. Hvis du selv har børn under 12, så burde det faktisk være lovpligtigt at læse denne leder/kronik, der tager udgangspunkt i børns rettigheder.

Om os

#Kutoo

Det her er SÅ cool. Tænk på de høflige underdanige japanske kvinder og læs så det her. CHANGE is coming!

Mere Japan

En mand (amerikaner) har spadseret tværs over Japan og her er hans rapport. Turen har gjort noget ved hans tidsopfattelse – det er VIRKELIG interessant. Og så er han ikke blevet mindre forelsket i Japan, end han var i forvejen.

Slap af, så gør din hund det samme

Studie viser, at når du er stresset, så bliver din hund det også.

Kunst og kultur

Bjarke talks

En næsten ny TED-talk fra Danmarks arkitekt-superstjerne Bjarke Ingels, hvor han redegør for sine visioner for fremtiden.

Bauhaus i 100 år

Skal du til Tyskland i år, så er her en oversigt over alle de udstillinger, du kan se rundt om i landet, der har Bauhaus som tema.

Madonna i 60 år

New York Times bringer et omfattende portræt af en dame, som i hvert fald har betydet en masse for mig personligt. Vi er jævnaldrende, og jeg beundrede hendes kolossale mod og viljestyrke. Men jeg har aldrig ejet en plade med hende.

en Stålsat kvinde i biografen

Jeg har set den skønne islandske film Kvinde på Krigsstien. Den danske titel lyder langt mere falde-på-halen-agtig, end filmen faktisk er.

Ham på billedet ⬆︎

Er han influencer eller content creator? Du bestemmer, når du har set denne helt igennem utrolige video.

Share

12-talpigernes hævn

Præstationsprinsesser

På svensk kaldes 12-talspigerne for “præstationsprinsesser”, men ordet er præcist ligeså negativt ladet, som det er på dansk.

Den prominente svenske borgerlige politiker Birgitta Ohlsson, der bl.a. har været Sveriges EU-minister, har skrevet Duktiga Flickors Revansch, et glødende kampskrift for feminismen og for de dygtige piger, hun selv var én af.

Som ung liberal startede hun et feministisk netværk (Felira: feminist, liberal, radikal). Deres motto var:

“Er du træt af venstrefløjens statsmonopol på feminisme? Får du det dårligt over højrefløjens kvinde-hjem-til-kødgryderne politik? Er du træt af borgerliges manglende evne til at se kønsrollestrukturer? Feminist, liberal og radikal? Så er Felira noget for dig.

Bogen er både en selvbiografi og et glødende kampskrift til forsvar for 12-talspigerne – de dygtige piger. Hun afviser fuldstændigt, at de dygtige piger/kvinder på nogen måde skulle være et problem for samfundet – tværtimod, de er en resurse, som vi bør skamme os over ikke at udnytte til fulde.

Udvalgte myter om dygtige piger

  • De får anoreksi af at studere så intensivt. En forskergruppe på Lunds universitet har lavet et omfattende studie, der fuldstændigt tilbageviser teorier om, at højtpræsterende – piger eller drenge – skulle være mere psykisk skrøbelige end andre.
  • Deres fremgang skyldes den feminiserede skole. Deres fremgang skyldes helt enkelt, at de bruger mere tid end drenge på skolearbejdet.
  • Deres karriere går skævt, når de bliver mødre. Både rigtigt og forkert. Rigtigt, fordi kvinder i høj grad er socialiseret til at tage hovedansvaret for børnene, men forkert, fordi det drejer sig mindre om børnene, end om strukturen i den familie og omgangskreds, de er en del af.
  • Deres dygtighed bekræftes af mænd. Nix bix. Det er kendt fra mange studier, at mandlige studerende  gennemsnitligt overvurderer egne og andre mænds evner og undervurderer kvinders, mens kvinder overvurderer mænds evner og undervurderer deres egne og andre kvinders. Sørgeligt men sandt.
  • De er hvide middelklassekvinder. Nej, dygtige og flittige piger findes i alle samfundsklasser – noget der er blevet meget tydeligt de senere år, hvor piger fra indvandrer- og flygtningefamilier stormer frem på gymnasierne og universiteterne. Det, der holder nogle af dem tilbage, er forældede normer i det miljø, de kommer fra.

Stå sammen på arbejdspladsen!

Pas på de strukturer, der forsøger at sætte jer op imod hinanden, advarer Ohlsson. Det er ikke kun mænd, der gør det. Husk, at intet kan stoppe dygtige kvinder, der er loyale over for hinanden, så hav hinandens ryg – det lønner sig til sidst.

Hun træder også i en rigtig myretue – det hun kalder deltidsfælden. Med de gode og billige muligheder vi har her i Skandinavien (i modsætning til fx England og USA) for at få vores børn passet på betryggende vis, er der ingen som helst grund til at gå på deltid, hvis man ønsker sig en form for karriere og gerne vil have samme muligheder senere hen, som mænd har. Det gælder selvfølgelig også for pensionen, som bliver stærkt decimeret efter et antal barsler og nogle år på deltid. Så med mindre man er uambitiøs rent arbejdsmæssigt eller har en mand, der tjener nok til at supplere ens pension, mens man passer de fælles børn, så er der kun ét råd, og det er: afsted! Der er ingen dokumentation for, at børn der passes hjemme af mama, bliver lykkeligere eller bedre mennesker.

Meritokrati

Det er forfatterens yndlingsord. Og hun henviser til Harvard-forskeren Iris Bohnets banebrydende forskning om, hvordan man kan undgå bias i rekruttering, forfremmelser og præstationsevalueringer. Her er en kort video, der opsummere Bohnets råd til virksomhederne:

Et af Ohlssons gode råd er at sørge for at få en præcis jobbeskrivelse og præcise mål for, hvad man skal opnå, så det kan dokumenteres, hvad man har præsteret, og det altså ikke er op til chefens “fornemmelser”. Sørg også for selv at notere status på de projekter, du har ansvar for, når du starter, så du selv ved præcist, hvor du står. Dokumentér det hele. (Disse råd gælder i øvrigt også for mænd med dårlige chefer.)

Vælg den rette mand

Et ret godt tip, faktisk! Det burde ikke være så svært hurtigt at finde ud af, om den nye kæreste har det okay med kvinder med magt, indflydelse og økonomien i orden, om han har den stamina, der skal til, for at holde sin del af barslen (også selvom han er på en arbejdsplads, hvor det ikke er velset) og om han kan finde på at starte vaskemaskinen helt af sig selv. Hun citerer en ældre liberal feminist for de ret vise ord: “Manden er bedre end mandssamfundet”. For vi feminister kan godt lide mænd, og det er ikke den individuelle mand, der opretholder en status quo, der holder de dygtige piger nede – det er samfundsstrukturer, som vi sammen kan nedbryde.

Er det en god bog?

Ja, men med forbehold. Grundlæggende er jeg vild med en liberal kvinde, der er så glødende feminist – efterhånden som jeg læste bogen, blev jeg tiltagende misundelig på et Sverige, hvor feminisme er et bredt samfundsprojekt og ikke en af samfundets prügelknaber. I den store Stockholmske boghandel Akademibokhandeln er der en stor sektion med bøger om køn og feminisme – de er ikke gemt væk og står side om side med historie og madlavning. Men den selvbiografiske del af Duktiga Flickors Revansch synes jeg faktisk ikke er så spændende, bortset fra den sidste del, hvor hun lukker lidt op for posen om, hvordan det er at være kvinde på de meget bonede gulve. Men måske er det bare fordi, jeg ikke kender særlig meget til svensk politik. Eller fordi jeg generelt ikke er vild med selvbiografier.

Jeg glæder mig virkelig meget til Margrethe Vestager skriver sin selvbiografi! Jeg håber og beder til, at den også bliver et feministisk manifest, og at hun har fortrudt, at hun var med til IKKE at gennemføre øremærket barsel til mænd, da muligheden bød sig – hun som ellers er sådan en fortaler for faktabaseret politik.

Share