Slips

Paolo Veronese – magtfuldt outfit, helt uden slips

Foranlediget af en artikel i Berlingske i dag (bag paywall, sorry), har vi haft en lille slipsediskussion på Twitter. Kort fortalt forudsiger artiklen, at slipset er på vej ud foranlediget af Silicon Valley-bosserne og har nogle ganske gode eksempler fra danske virksomheder – det bedste er DONG’s ledelse i 2016, alle iført slips (undtagen den enlige kvinde i direktionen, selvfølgelig) og samme ledelse, nu af Ørsted i 2017, hvor ingen af dem har slips på.

Mænd om slips

Udtalelser som disse to er vist typiske, tror jeg

Mig om slips

Jeg er helt med på, hvad Michael og Dion mener, og med et bestemt sæt af forudsætninger, har de jo også ret. Men hvem er det, der bestemmer, at mænd ikke kan variere deres udtryk meget mere?

Må hellere lige pointere, at jeg ikke går ind for “frit slag” – jeg synes, at det tøj man bærer, skal være respektfuldt i forhold til konteksten. Der er steder, hvor man kan slå sig i tøjret og steder, hvor man bør beherske sin frihedstrang af respekt for andre. Jeg havde fx engang en svigerfar, der brugte sin frihed til at møde op til en stor guldbryllupsfest i den nærmeste familie iført Kansas-overall. Det, synes jeg, er virkelig respektløst.

Men hvis nu vi kigger ud på de danske arbejdspladser og andre steder, hvor mænd ellers bærer slips – hvor mange af dem har det så som et ufravigeligt krav? Ikke mange, er mit gæt.

De spræller ikke, mændene

Men af grunde, som jeg faktisk ikke helt forstår, men hvor jeg tror, at begrebet ‘magt’ spiller en rolle, vælger de fleste mænd helt at undlade at sprælle i nettet. Næh, de møder op, dag ind og dag ud, i skjorte, lange benklæder, slips og jakke. Dem, der skejer ud, gør det med enten super lækre skjorter og smagfulde slips eller skjorter i skrigende neonfarver og virkeligt grimme slips (tænk Kristensen Berth fra DF). Og så er der signal-slipsene – tænk bare på historien om Dronning Elisabeths brocher.

I de kreative brancher og i fritiden skejer mænd så ud med t-shirts med motiver, der signalerer, hvad de går op i. Musik og sport er nok de mest udbredte. Men altså, det er sgu da helt vildt fantasiløst!

Hvorfor er der så få mænd, der skejer ud? Bare lidt? Personligt har jeg et blødt punkt for mænd i nederdele (i skotsk stil) eller mænd med shorts og jakke.

Da jeg i foråret var i New York City kunne jeg ikke undlade at bemærke, hvor mange flere velklædte mænd, der var på gaderne end herhjemme. Alle stilarter, alle aldre, alle farver. Det var en fryd for øjet.

 

 

Kom nu mænd. Gi’ den gas!

Share

Cooper & Gorfer: Weather Diaries

Fjerportrættet/Steinunn (Cooper & Gorfer, Det Kgl. Bibliotek, 2015)
Installation: Fjerportrættet/Steinunn (Cooper & Gorfer, Det Kgl. Bibliotek, 2015)

Denne udstilling har været at se på Det Kgl. Bibliotek i månedsvis. Men det jeg havde læst om den – en udstilling med færøsk, grønlandsk og islandsk avantgarde modefotografi – forekom mig slet ikke tillokkende. Så

  • selvom jeg er medlem af Diamant-klubben – og
  • det derfor er gratis at komme ind – og
  • selvom jeg bor lige rundt om hjørnet – og
  • selvom jeg altid søger efter et mål for mine gåture – og
  • selvom jeg er interesseret i både kunst og fotografi

var det alligevel lige før, jeg ikke fik set den. Jeg tænker, at markedsføringen har kørt på nogle elementer, der ikke appellerer til mig. Jeg spurgte på Diamanten, om udstillingen havde været en succes, og det sagde de, den havde. Men relativt til hvad, monstro? Hvis fotografierne havde været udstillet på Louisiana, tror jeg, de ville have tiltrukket sig enorm opmærksomhed. Mon Diamantens markedsføring er for elitær i sin tone?

Anyway, jeg er SÅ glad for, at jeg fik set den, for den er virkelig flot og maner til eftertanke på flere planer. Rent teknisk er alle kreationerne totalt overlegne, selvom jeg ikke er lige begejstret for dem alle og har svært ved at få øje på den “dybere mening” med nogle af dem. Andre, derimod, er jeg helt pjattet med, fx den grønlandske perle-ekvilibrist Nikolaj Kristensen, der leger med den grønlandske perletradition og får små kunstværker ud af det, der nok er naive, men med tungen i kinden. Cooper & Gorfer kan virkelig noget med både iscenesættelse og blot og bar teknik – fotografierne er næsten stoflige. Klik på et eller flere links herover og se nogle af de fantastiske billeder, eller gå på det Kgl. Bibliotek og se dem selv, husk blot, at denne fantastiske kulturinstitution har lukket om søndagen…

Share