Hvorfor går vi ikke i teatret?

Artikel fra PdF-Politiken. Skønt abonnine kan jeg ikke tilgå den via www, og kan derfor ikke linke, hverken inden for eller uden for paywall.
Artikel fra PdF-Politiken. Skønt abonnine kan jeg ikke tilgå den via www, og kan derfor ikke linke, hverken inden for eller uden for paywall (17/5).

Jeg har læst den her artikel, så du ikke behøver tegne abonnement for en måned. Den handler om, hvorfor folk gider museer mere og mere og teatre mindre og mindre. Flere kloge hoveder er inviteret til at mene noget om det. Kirsten Drotner, professor ved Syddansk Universitet, siger: “museerne og teatrene er direkte sammenlignelige, fordi de henvender sig til samme borgersegment, de veluddannede og midaldrende.” Museerne får ros for at være blevet bedre til at kommunikere i øjenhøjde med deres besøgende. Professor emeritus Jørn Langsted fra Aarhus Universitet fremhæver, “at teaterbesøget kræver mere af publikum end det at gå på museum eller i biografen. Det kræver koncentration og fordybelse.” Endelig udtaler lektor i teatervidenskab på KU, Stig Jarl, at teatrene er “røget ind i et produktionsræs med et for stort udbud af forskellige forestillinger”.

Priser og de stramme tidsrammer nævnes kun perifert.

Jeg er uenig i, at publikum til teater og museum er “direkte sammenlignelige”. Fx kan børnefamilie gå på museum, de kan ikke ofte gå i teatret – eller det er i hvert fald noget andet teater, end artiklen her omhandler. Og man kan gå på museum som gratis søndagsforlystelse, mens det at tage mor, far + 2 unger i teatret er lige så dyrt som Bonbonland. Og jeg spekulerer på, om professoren har været til SMK Fridays (hun nævner dem), hvor der er pakket med unge mennesker? Jeg er også uenig med Langsted, som jeg ellers ofte er enig med. Han siger, at et teaterbesøg er mere krævende end museum og biograf. Altså, det synes jeg ikke, man kan generalisere om! Jeg så Laurie Anderson-filmen forleden og har fx set den etiopiske film Lammet. Eller Niki de Saint Phalle på Arken. De kræver da mindst lige så meget som de fleste teaterforestillinger!

Som mine faste læsere vil vide, er jeg ivrig kulturforbruger, men går ret sjældent i teatret. Hvorfor?

  • De fleste forestillinger går kun i en kort periode og for det Kgl. Teaters vedkommende kun på særlige dage. Kl. 20 på hverdage, kl. 14 på lørdage. Ikke om sommeren, hvor man ellers har tid.
  • Teater er dyrt, sådan ca. fra 200 kr. og op.
  • Teater skal planlægges, ofte længe i forvejen.
  • Jeg kender ikke så mange, der både har lyst, tid og råd til at gå med mig i teatret.
  • Det er – i modsætning til fx koncerter, der ellers også er dyre – mange penge at betale for noget, man ikke ved, hvad er. Biffen koster 90 kr. og man kan beslutte sig i sidste øjeblik.

På museerne kan man planlægge med kort frist, og mange af dem, særligt dem som nævnes i artiklen, fx SMK, har den ret enestående fordel, at de har gratis adgang. Det er så snart slut, desværre. Men alligevel: helårsadgang til fx Louisiana for to personer koster 600 kr. inkl. en masse fordele. Hvor mange teaterbesøg får to personer for 600 kr.?

Jeg er udmærket klar over, at det er dyrt at drive teater. Der er rigtigt mange mennesker på lønningslisten til sådan en forestilling. Men ligesom museerne har fornyet sig ganske kraftigt over de sidste tyve år, så kunne teatrene måske tage et lignende ryk? Der gøres en del forsøg, også vellykkede af slagsen, men der kunne godt eksperimenteres mere. Og som Stig Jarl spørger jeg også, om der behøver være så mange forestillinger hvert år? Nogle forestillinger går kun i få  uger – hvordan skal man dog nå at opdage dem overhovedet? Festivaler, musik-, film- mad-, you-name-it- er et hit i alle aldersgrupper. Måske kunne man eksperimentere lidt mere med det? Én billet, adgang til så meget teater, du kan spise, i en uge. Eller noget. (Og ja, jeg ved godt, der allerede findes teaterfestivaler).
State Library of Victoria (Stained Glass of William Shakespere)
Nu hvor jeg sad og researchede til denne blogpost, faldt jeg over et fedt nyt initiativ for unge, nemlig gratis Shakespeare i HC Ørstedsparken. Lad os da tage ungerne med til det i stedet for Bonbonland! Jeg pakker en madkurv, hvis du kommer med skovturstæppe og unger med åbent sind.

 

 

 

Share

Eye Attack på Louisiana

Som altid en flot udstilling – og herligt at se, at Louisiana virkelig kendte sin besøgelsestid, dengang disse værker blev skabt, for rigtigt mange af dem er fra samlingen og ganske velkendte for det trofaste Louisiana-publikum.

Bridget Riley: Movement in Squares, 1961
Bridget Riley: Movement in Squares, 1961

Mange af værkerne, måske særligt dem af Bridget Riley (f. 1931), ligner noget, man kan lave på en computer med lidt skillz og fantasi, men de er jo rent faktisk udført med lineal, maling og opfindsomhed alene. Mindblowing!

I dag mødte jeg en dame, der også havde set udstillingen. Hun var blevet så svimmel af at se på nogle af værkerne, at hun opgav frokosten bagefter pga kvalme! Så slemt syntes jeg nu ikke, det var, men nu er jeg også overordentlig glad for mad.

Francois Morellet, Sphére, 1962
Francois Morellet, Sphére, 1962

Den 14-årige og hans kammerat morede sig meget over, at mange af mobilerne larmede så meget. Mig: “Prøv du at bygge en maskine, der kan køre hver dag i 40 år uden at blive slidt!”

I udstillingen er der et rum, hvor opart perspektiveres i forhold til samtiden. Der var bl.a. denne fine illustration.

2016-02-18 12.21.59
1966

 

Vi nåede også Fire under Snow, en udstilling af videokunst. Vi havde det meget forskelligt med værkerne – nogle stod vi bare og gloede på og kunne ikke se pointen, andre syntes vi (og det er inklusive de to teens) var helt fantastiske. Ikke mindst Candice Breitz’ ’Working Class Hero (A Portrait of John Lennon)’ fra 2006. Wauw, et vildt værk! Vi sad foran det meget længe.

Share

Yayoi Kusama

Panoramafoto ind i græskarboksen på Louisiana. Foto: Dane
Panoramafoto ind i græskarboksen på Louisiana. Foto: Dane #ininfinity

Så har vi også været på Louisiana og se på prikker og græskar. Og ja, det er en svimlende flot udstilling. Uendelighed er et gennemgående tema hos den vedholdende, men også forstyrrede Kusama. Det forstår man fuldstændig, når man har set udstillingen. Hun laver virkelig aldrig én af noget – snarere én million! Hvis du ikke fik set dokumentaren om hende på DRK (den er der desværre ikke mere), så se lige videoen herunder – så forstår du!

I det hele taget er det et dejligt skridt væk fra den sædvanlige vestlige kunst udført af hvide mænd at tage på Louisiana. Ud over Kusama-udstillingen kører den store Afrika-udstilling stadig. Den indeholder mange originale bud på kunst, design og mode fra et andet sted, end vi er vant til. Afrika-udstillingen slutter 25. oktober, så det kan nås, hvis man skynder sig.

Share

Museer i Jylland

Det regnede temmelig meget under vores ferie i Jylland, ikke mindst den del vi tilbragte på Rømø i Sønderjylland. Derfor var vi også meget ude at køre.

Kommandørgården på Rømø, indgangsparti
Kommandørgården på Rømø, indgangsparti

Vi besøgte Kommandørgården på Rømø, der er en “aflægger” af Nationalmuseet. Et meget, meget fint lille-bitte museum i en smuk, gammel gård. På de kanter betyder en “kommandør” en kaptajn, og disse smukke gårde tilhørte kaptajner på hvalfangerskibe, på langfart, etc. De levede godt nok livet farligt, men de tjente også gode penge, hvilket tydeligt afspejler sig i de smukke gårde på Rømø, Fanø og langs den sønderjyske vestkyst.

Agnes Slott-Møller: Jomfru Blidelil, 1913
Agnes Slott-Møller: Jomfru Blidelil, 1913

Vi kørte til Ribe, hvor vi så domkirken, klatrede op i tårnet og til sidst belønnede os selv med en frokost på Hotel Dagmar. Ikke så meget pga de kulinariske fristelser – omend frokosten faktisk var over forventning – men fordi jeg huskede, at der hænger flere malerier af en spændende maler fra min yndlingsperiode i (kunst)historien (ca. 1880 – 1920), Agnes Slott-Møller. Det var fantastisk at se malerierne, men trist at se den dårlige stand de er i, og den måde de er ophængt på, der udsætter dem for alt muligt, de ikke har godt af!

Esbjerg Kunstmuseum
Esbjerg Kunstmuseum

Vi var i Esbjerg, hvor vi besøgte det flotte museum, der havde en virkelig god udstilling kaldet Kvartet med de fire kunstnere Ruth Campau, Anita Jørgensen, Ann Lislegaard og Nina Saunders. Jeg var klart mest begejstret for Ann Lislegaard, som var repræsenteret med en moderne triptychon og en videoinstallation, begge meget betagende. I et tilstødende lokale var en vild installation af Kirstine Roepstorff, som jeg tidligere har skrevet lidt om. Det er et flot museum med et venligt og imødekommende personale.

Vi var selvfølgelig også nede ved vandet og tage selfies med Mennesket ved Havet.

Koldinghus
Koldinghus

Vi måtte selvfølgelig også krydse hovedlandet for at komme til Koldinghus. En helt fantastisk bygning/restaurering som vores arkitekturglade søn jo bare måtte se. Det var en stor succes på alle måder. Vi var så heldige, at afgangsprojekterne fra Designskolen Kolding var udstillet, og det var virkelig en udstilling af den type, der gav én troen tilbage på menneskeheden (den har ellers lidt nogle knæk på det seneste!). Vi var særligt begejstrede for smertemåleren Handle with Care og kontormiljøet Swirl.

Ugen efter, i den modsatte ende af Jylland, besøgte vi Skagens Museum, der netop er delvist genåbnet efter restaurering. Da jeg ikke kan huske, hvordan der så ud før, skal jeg undlade at kommentere resultatet – som så heller ikke er afsluttet, da der pt ikke er adgang til den gamle del af museet, tegnet af Skagen-arkitekten Ulrik Plesner. Udstillingen Samling & Samtid var meget fin – jeg fandt sammenstillingen af de nye, yngre kunstnere og Skagen-malerne meget vellykket. Jeg havde netop set et program på DRK med kunstneren Benny Dröscher og var begejstret for at se et af hans fantastiske billeder på udstillingen.

Vi spillede også en masse Canasta og kørte ture langs stranden.

Share

Ordrupgaard

Jeg nåede til Ordrupgaard i allersidste øjeblik til at se Fritz Syberg-udstillingen. Jeg bliver nok aldrig verdens største fan af Syberg eller de andre såkaldte Fyn-malere, men jeg opdagede, at jeg var vild med hustruen, Anna Sybergs billeder. Og som så ofte før, når jeg er stødt på disse mand/kone kunstnerpar, får jeg den kætterske tanke, at det måske er hustruen, der har det største talent.

Anna Syberg - Branche de pommier en fleurs
Anna Syberg: Æblegrene, ukendt år, Fåborg museum
Syberg Anna Roser 1902
Anna Syberg: Roser, 1902, Fåborg museum
Hvor meget kunne hun ikke have øvet sig, rejst og modtaget undervisning, hvis hun ikke lige skulle føde syv børn – og tage sig af dem, mens manden udlevede sine kunstneriske ambitioner?

Van Gogh - Rosenbusch
Vincent van Gogh: Roser, 1890. Glyptoteket.
Jeg synes, hendes blomster har samme dybde og følelse som Van Goghs.

Må i øvrigt komplimentere Ordrupgaard for den meget fine kuratering af udstillingen. Man kunne få næsten lige så meget – eller lige så lidt – at vide, som man ønskede; alt sammen fint og ikke in-your-face formidlet. Jeg undrede mig flere gange over gæster, der gik og talte sammen om ting, som de kunne have læst på tekstplancherne, hvis de virkelig gerne ville vide det. Jeg bed mig dog i tungen og holdt min mund…

Men jeg er så ikke særlig vild med Zaha Hadids bygning. Den halvt nedgravede skovsnegl uden for kan endda gå an, men indvendig synes jeg bare ikke, det fungerer særlig godt. Jeg er ellers generelt ret positivt indstillet over for ny arkitektur, også det der er delvist under jorden, men altså…

Og så fik jeg endelig, endelig set Finn Juuls hus. Det er lidt sjovt med de der superarkitekters huse fra midten af forrige århundrede – de er små, de trykker sig i landskabet, men alligevel har mange af dem den dér udefinerbare it-faktor. Dette hus udmærker sig ved de forskudte niveauer, noget, der altid fungerer utroligt godt. Til gengæld småfniser man jo lidt af det lille, triste køkken. Og gardinerne! Man skal på plejehjem for at se noget, der er grimmere. Og dér hænger de i al deres uskønne prunkløshed lige ved siden af høvdingestolen og værker af Jorn, Lundstrøm og Mortensen.

Køkkenet i Finn Juuls hus. Bakkerne, ja tak. The rest, not so much.
Køkkenet i Finn Juuls hus. Bakkerne, ja tak. The rest, not so much.
2015-05-10 15.24.58
Gardiner i Finn Juuls hus.

 

 

 

 

 

 

Mens Ordrupgaard arbejder på den næste udstilling, er der gratis entré til Finn Juuls hus, der så også holder åbent på hverdage, så skal du se det, er det i den kommende uge.

Share

Slow på Glyptoteket

Det var anden gang, jeg var til Slow på Glyptoteket. Jeg skrev ikke om det første gang, fordi jeg ikke fik set eller hørt ret meget, bl.a. fordi jeg fulgtes med en, som man taler godt med. Der var foredrag med Erwin Neutzsky-Wulff, en mand, der er meget delte meninger om. Jeg er blevet fortalt, at man ikke bør mene noget om ham, hvis man ikke har læst hans bøger. Det har jeg ikke, og kommer næppe heller nogensinde til det, så jeg mener ikke noget…

I torsdags var jeg alene, så ikke optaget af at sludre. Jeg lagde ud med dobbelt-foredrag med Glyptotekets direktør Flemming Friborg, hvis syn på kunstformidling, jeg ikke deler. Det har jeg skrevet om tidligere. Den anden var Carsten Thau, som jeg kendte fra nogle arkitekturprogrammer i fjernsynet. De talte om magt med udgangspunkt i bryggeren, J.C. Jacobsen. Og, kære læsere, I fatter simpelthen ikke, hvor lærd det var! I de seneste 10 års tid har jeg lært mig selv at læse og forstå det sprog, der hedder akademisk. Så nogenlunde da. Så jeg forstod faktisk godt, hvad de talte om. Nu vil jeg påstå, at jeg ikke var specielt meget dummere for 10 år siden, end jeg er i dag. Og heller ikke meget mindre interesseret i kunst og en diskussion om magtdemonstrationer i kunsten. Men dengang ville jeg ikke have forstået, hvad de to herrer talte om. Jeg antager derfor, at der må have været en del tilstede ved foredraget (eller, det hedder jo talk på moderne museums-dansk), som ikke helt kunne følge med, da næppe alle de fremmødte har været kunsthistorikere.

Jeg synes faktisk ikke, de kan være det bekendt! Mange akademikere kan sagtens tale dansk, så almindelige mennesker kan forstå det, uden derfor at tale ned til os. Det har jeg været vidne til utallige gange. Så hvorfor er det nødvendigt at kalde en øgruppe for en archipelago?

Nå, *rant over* som vi siger på de sociale medier. Jeg fik også set den nye udstilling Fra Blok til Krop. De første 3/4 af udstillingen er gode, synes jeg, selvom formidlingen virkelig lader noget tilbage at ønske! Det skrev Politikens anmelder, og jeg tænkte, at hun nok bare var sur og kritisk, men man får virkelig INGEN hjælp fra museet til at finde vej fra den ene del af udstillingen til den anden eller til at forstå udvælgelsen. Jeg faldt i snak med en yngre mand foran en ret besynderlig skulptur, fordi vi begge undrede os over den. Han havde ikke engang opdaget, at han var gået ind i en særudstilling med et tema!

Der var en del af skulpturerne, som jeg ikke erindrede at have set før. Måske har de stået i et mørkt hjørne, måske i kælderen. Men denne her er jo vildt dramatisk!

Elna Borch: Døden og den unge pige. 1905. Glyptoteket.
Elna Borch: Døden og den unge pige. 1905. Glyptoteket.

Skulpturen herunder findes i flere udgaver, denne blev bestilt af bryggeren til minde om hustruen Ottilia Jacobsen:

Rudolf Tegner:  Gravmæle over kunstnerens moder. 1899.
Rudolf Tegner: Gravmæle over kunstnerens moder. 1899.

Jeg studsede over denne – eller rettere dens titel.

Aristide Maillol: Den lille cykelrytter, 1907. Glyptoteket.
Aristide Maillol: Den lille cykelrytter, 1907. Glyptoteket.

For intet, ikke engang overdimensionerede lægge eller underdimensionerede overarme leder tanken hen på cykling. Altså, selv ikke i 1907 cyklede man vel nøgen rundt?

Den sidste del af udstillingen virkede helt tilfældigt sammensat. Hvis der var en mening med galskaben, blev den ikke forsøgt forklaret, og var i hvert fald ikke evident.

Jeg var selvfølgelig også oppe og se Glyptotekets nyerhvervede maleri af Degas. Jeg synes faktisk, at hans hesteskulpturer er så meget mere interessante.

Degas: To bronzeheste og det nye væddeløbsmaleri i baggrunden. Glyptoteket.
Degas: To bronzeheste og det nye væddeløbsmaleri i baggrunden. Glyptoteket.

Havde i øvrigt en dejlig kunstoplevelse, der ikke handlede om mig selv. Den mand, jeg faldt i snak med, kendte ikke Glyptoteket særlig godt, men var tydeligvis ret betaget af skulpturerne. Jeg anbefalede ham derfor at gå op mod den franske afdeling og se Christian Lemmerzdødsskulptur, der står så smukt halvvejs oppe. Da jeg så mødte ham igen senere, sagde han begejstret, at nu havde han fået en ny favorit-skulptur og tillige et helt nyt syn på Lemmerz. Så kunne jeg gå glad hjem.

Share

Tøjhusmuseet

2015-01-10 14.53.19-1

I lørdags var jeg på Tøjhusmuseet sammen med en flok Wikipedianere. Det var fotodokumentationsdag – en dag hvor nogle af museets mange genstande blev fotograferet, så de senere kan bruges til (forhåbentlig) lærde artikler i dansk Wikipedia. Jeg har været på mindre rundture og til arrangementer på Tøjhusmuseet flere gange, da det ligger ualmindeligt tæt på mit hjem. Jeg er ikke udpræget fascineret af gamle kanoner, men til gengæld optager krigshistorie mig i tiltagende grad, efterhånden som jeg får sat mig ind i historie i det hele taget.

Ved denne lejlighed var vi så heldige, at en museumsinspektør, hvis navn jeg desværre ikke kan huske, viste os omkring i den nu nedtagne udstilling om 1864. Der er vist ikke meget, han ikke ved om den (og andre) krige, så vi gik meget klogere derfra end ved ankomsten. Skønt!

Hvis du aldrig har været på Tøjhusmuseet, bør du unde dig selv et besøg, uanset hvor lidt du er interesseret i krig og krigshistorie, for lokalerne alene er et besøg værd. De er så smukt og nænsomt istandsat og udgør den fineste ramme om alle de gamle ting. I grundplanet er der, udover en utrolig mængde kanoner, en udstilling om Afghanistan-krigen – udformet som en soldat måske har oplevet det. Man starter med at gå ind i en ung soldats værelse hjemme hos far og mor, lige inden han skal udsendes. Derefter “flyver” man med ham i transportflyet og ankommer til Camp Bastion. Osv. Det er virkelig godt lavet.

2015-01-10 14.11.502015-01-10 14.11.35

På overetagen er den permanente udstilling “Danmarks Krige”. Af indlysende årsager er den ret omfattende, vi har virkelig været en krigerisk nation! Jeg forestiller mig, at jeg jævnligt vil gå hen på museet på sådan nogle regnfulde søndage, som der er så mange af her i vintertiden og gennemgå Danmarks krigshistorie lige så stille og roligt. Der er jo gratis adgang, så man behøver ikke tilbringe så lang tid derinde ad gangen.

Også med børn er der masser at se på og tale om – jeg overhørte mange sjove samtaler mellem børn og forældre, mens jeg var derinde.

"Var den sabel så til damer?" "Næh, det var bare tidens mode!"
“Var den sabel så til damer?” “Næh, det var bare tidens mode!”

 

Share

M/S Museet for Søfart

Mellem jul og nytår fik vi endelig besøgt Bjarke Ingelsmuseum under jorden. Det forekommer jo umiddelbart idiotisk at have et søfartsmuseum under jorden, men når først man er der, er der ikke længere noget mærkeligt ved det – nærmest tvært imod.

Elmgreen & Dragset: han
Elmgreen & Dragset: han

Når man drejer om hjørnet fra stationen mod Kronborg, er det Helsingørs nye kulturhus og Elmgreen & Dragsets fine sølvskinnende havdreng, der falder i øjnene. Man skal gå forbi begge dele imod Kronborg, før en enkelt vimpel diskret gør opmærksom på museet. Dernæst åbenbares en lang sliske, der leder ned til herlighederne.

Udstillingerne er fint og moderne kurateret, og det er dejligt at mærke en stolthed over Danmark som succesrig søfartsnation, uden at der lægges skjul på, at en af forudsætningerne herfor var handel med slaver. Jeg tænker tit på, at vi i Danmark er stolte over sådan nogle mærkelige ting. Altså, jeg synes, det er federe at være stolt over at tilhøre en nation af søfarende, dygtige handelsmænd og opdagelsesrejsende, end at vi “tør” have stegt flæsk som nationalret eller engang har vundet EM i fodbold (selvom det var en dejlig dag).

Sømandens liv gennem århundrederne er levende og engageret beskrevet, så det har interesse for både børn og et mere vidende publikum. Museet har tydeligvis et nært samarbejde med danske rederier – det er dejligt at se, at kommerciel indflydelse ikke påvirker formidlingen negativt.

Ikke en eneste ret vinkel findes i hele museet, ja mange steder er gulvet heller ikke plant. Hvor er det godt tænkt!

 

Share

Anticipation

Tonight my friend Irina Lankova plays Beethoven’s 3rd piano concert at the Royal Holloway. I’m so excited and also nervous on her behalf.

While waiting to be picked up for an afternoon out with my sister-in-law before the concert, I checked Boing Boing. Should do that more often. Always some hilarious postings. Check this about Obamania in Japan and this about yet another corny American museum.

Not so funny is this post by historian and liberal blogger Igor Volsky about how misinformed you are if your only news source is Fox News.

Share

Serendipity

I just love that word, don’t you? Always looking for a chance to use it and tonight, while the boys were watching football, it presented itself. We’d just been watching episode five (on the wonderful BBC IPlayer) of a marvellous TV-series called Victorian Farm. Once the football started I looked around on my Iphone to find BBC’s page for the programme with some info about the three people who “star” in the programme. And huge was my disappointment when I couldn’t find any such page. What I did find – hence the serendipity – was a blog. As previously mentioned I’ve been looking for British blogs of interest, but have only found very few. This one, however, looks SO promising. The woman has a sense of humour, she can write and she has something to write about. AND – she’s a geek! And why did I find it – well of course because she’s written a lovely post, describing the Victorian Farm programme in detail. I’m thankful, because then I don’t have to – it’s a bit cold and I’d much rather be in bed! If you haven’t seen this programme – hurry up and do so. It’s SO good. It can still be seen for a short while on the Iplayer. And there are many other great programmes to be watched there – if you’re Danish or another kind of non-Brit, you can watch it on your computer or even on your Iphone, in astonishingly good quality. Public Service at its best! Victorian Farm has also been made into a book. It looks good.

About serendipity – my friend Gabs sent me a great link the other day, to a Wiki-type dictionary. One of the more unusual features in this dictionary is “The 100 most beautiful words in English” and Serendipity is on it. check it out – I’ll try to memorise some of the words in the list I didn’t already know. Quite a few – English is a rich, rich language!

As a non-Brit I often meet words that I’d really like to start using myself, but then hesitate because I don’t have a clue how to pronounce it. But there’s help, did you know? On Dictionary.com (and other online dictionaries) you can click the little speaker-icon and have a nice man or lady say the word out loud for you. As many times as you like. That’s nice.

Finally, we’ve been to the British Museum today. Dane has a thing a bout Egypt, pyramids and mummies, so we journeyed through the Egyptian section of the museum. I haven’t been there for a very long time, but have visited their absolutely fabulous website a number of times. Have a look and see what a museum website should REALLY look like. Here’s about the Egyptians. Read about the visionary director Neil MacGregor and his plans for the museum here.

Share

The Frost & the Rat

This morning it was the MOST unpleasant weather. It was freezing cold and a thick icy fog covered the land. Yukkk! Poor Dane had his beloved football cancelled (icy pitch) and then of course he was dressed all wrong for selling cakes at the farmer’s market.

Blueberry muffins, carrot/orange cake, Cornish Fairings.
Blueberry muffins, carrot/orange cake, Cornish Fairings.

We had plans to go up to London to visit British Museum to see some mummies (Dane has taken a keen interest in all things Egyptian lately), but it was so horrible outside that we just nipped down to Marks & Spencers for some emergency food and to the hobby store for some paraphernalia for making a RAT. Dane had seen this done on one of his favourite programmes on TV, SMART. Dane presents his creation in the below two videos.

[flickrvideo]http://www.flickr.com/photos/nenelabeet/3185122177/[/flickrvideo] [flickrvideo]http://www.flickr.com/photos/nenelabeet/3185950008/[/flickrvideo]

Share

7 pencils made of paper…

Dane and I have developed a taste for Origami. The pencils to the left are folded by Dane. Soon I’ll make a brag-post with pictures of our best creations. My most refined to date was a Triceratops (that’s a dinosaur) which I made earlier this evening. Dane’s comment: “Oh Mummy, that’s SO COOL!” A reward in it’s own… Inspiration and instruction courtesy of The Natural History Museum where we spent most of the day with good friends visiting from Denmark.

The rest of this post is devoted to all the nice places on the web you never knew you were missing…

On Slate there’s a quick’n’dirty guide to testing various search engines, obviously prompted by the emergence of the self-proclaimed Google-competitor Cuil (pronounced COOL). It’s quite good and it’s more quick than it’s dirty, if you get my drift. Still, it’s good to bear in mind that if you often search within a specialty realm, it’s a good idea to make your trial searches with well known items within that realm.

Another way to waste some time online is to check if your use of the Internet is gender specific or not. Take the test here, it takes only a few seconds. Apparently I’m 64% male… and that’s without ever having visited a sports page in my online existence. The pointer came from Marginal Revolution – as usual.

Here’s an interesting article about US presidential candidate John McCain. I’m not a taker, so I needn’t be convinced. But reading an article like this, where the author clearly likes McCain and takes him serious as a candidate, is much more interesting than reading hundreds of articles that just make fun of McCain. He’s not to be made fun of, really. He’s one of two contestants for the world’s most influential job – and almost half of all American voters are looking his way at the moment. The article focuses on McCain’s Internet illiteracy. Apparently, he needs an aid to log on to a news site or a blog for him and the man has never sent an e-mail. I don’t believe that has anything – or much at least – to do with age. I know quite a few people of his age or near it who are very proficient on the web. It has to do with a kind of arrogance and stubborn defiance that is far more troubling than age! But read the article for yourself, it appears in the Washingtonian, the local website for all things Washington D.C. Pointer from Ezra Klein.

Tomorrow we head south for the first part of our holiday here in Great Britain.

Share

Days in and days out

My oldest son Emil and his girlfriend Ida are spending some time with us this week. Where we’ve hardly been up to London since we got here, obviously the two youngsters didn’t want to miss out on the big city. And they wanted me and Dane to come along (David was away on business). So we all took the train from Woking to Waterloo. It only takes 20 minutes, so it’s really not such a big deal.

Also our friends Lotte and David were in town with their son, Dane’s best friend, Adam.

We trotted around a bit without any particular aim, but then Ida wanted SHOPPING and Dane wanted HAMLEY’S… So Emil let himself be dragged round crowded clothes shops (sale’s on!) and I let myself be dragged round Hamley’s – five floors of toys. Only the the girlie-floor can be avoided… Anyway, Dane was quite good about it and I got off lightly…

We met up with our friends and spent the afternoon together. We had dinner in an Iraqi restaurant on Edgware road. After dinner we tried to find a place to have a cup of coffee, that wasn’t completely crowded and also would accommodate our two little boys. All the Neros, the Starbucks and the Costas were either crowded or with only inside seating, so we just trotted on and on. In the end we were rewarded – we found a little French Café, the French Bakery, in James Street (off Oxford Street) where we had lovely coffee, good sweets and great service. From Waterloo we made it home in exactly 34 minutes (including taxi from Woking – Dane was too tired to walk – it was after all 11 pm).

We tried to make the most of Emil’s and Ida’s stay, so the next day we did a barbecue with David’s cousin Karen and her two boys Robert and Max. We sat out all evening and enjoyed the rare balmy night.

 

In the weekend we took a longer trip to the CLA Game Fair in Oxfordshire at Blenheim Palace. Emil just absolutely had to visit the app. 50 suppliers of fishing equipment all present in one spot. His hands were practically shaking… (maybe I haven’t told you, but he’s an avid fisherman and has recently started fly-fishing). David is also rather mad about fishing, so Ida and I just tagged along, knowing that there would be lots of other things to look at. Although an extremely hot day, it was still nice and even Dane had a good time.

  

With two new fly-fishing rods aquired the obvious next step was of course going fishing.

No way that Ida, Dane and I wanted to stare at those two throwing their lines all day, so we spent the hot, hot day at Hampton Court Palace. We enjoyed it very much – Ida is a real castle & museum kind of girl, bless her! And Dane was at his very best behaviour, curiously interested in furniture, four poster beds and tapestries. He’s rather fascinated with Henry VIII. But then, he is a most fascinating character, isn’t he?

Now we’ve sent Ida and Emil home and are by ourselves again. David has spent three days doing our tax returns for both Denmark and England. An absolutely horrifying enterprise! All three of us are very happy that it’s done now!

What’s left now is to plan our holiday. You may laugh at this – planning your holiday after August 1st, but it was only in March we came back from six months of fantastic holiday and we’ve decided to go very low key and local this summer. We’ll spend some time with David’s sister and her family at the summer house on the coast in Sussex and then we’ll go and visit David’s older brother in North Wales. Dane has another five weeks left of his summer holidays, so we’ll also make some day trips to get to know this bit of England better.

More pictures with captions (see Emil’s three beautiful salmon trouts) on Flickr.

Share

We’ve got a home

now all that’s missing is the furniture, which should supposedly arrive Thursday or Friday this week (cross your fingers, would you?). We just can’t wait – having vivid dreams of sleeping in our own bed again with our own duvets etc. Oh, what luxury!

Our flat (rented) is in a converted convent. On the pictures you see the whole convent and the part we’re going to live in and the fireplace in what used to be the convent library, but will now be our livingroom! Woah!

We’ve been windowshopping for a variety of necessities, both online and IRL. It has been both fun and exhausting! Except for a bed and a chest of drawers for Dane, we haven’t actually bought anything yet, since it’s probably best to be on the actual premises before you start acquiring stuff. Oh, but that’s not quite true; yesterday we ordered cable-TV, phoneline and (most important!!!) broadband to be installed. It should all be in place by the middle of the following week, so by then we’ll really have moved in…

In the meantime we’ve been enjoying the company of the family, the boys playing endlessly, the grown-ups chatting, cooking, eating, teasing each other and playing cards. Several members of the family play a neat hand of Canasta. I’m still a total novice, having to be reminded of one rule or the other every 10 minutes. But it’s still fun – we were never card players in my family, so I only know how to play a few games.

The second week we were here, we had a much missed visitor: Dane’s best friend Adam came to visit over Easter and it was the happiest of reunions. We were glad to see his parents too, but that was quite overshadowed by the happiness of the two boys.

On a lovely day with the promise of spring in the air, we visited the Brooklands museum, with a vast collection of old and not-so-old airplanes and cars. It was just down Dane’s and David’s alleys, but I have to admit that I got a bit bored after the first 2-3 hours…

Such an impressive and beautiful aircraft – what a pity we’ll never get the chance to fly in it!

Check the flag on the tail of the aircraft!

Today we woke up to what was an expected change in the weather. All the same it was quite a shock to look out of the window and see this:

Sure, it’s pretty, but honestly, it’s April 6th and this is Surrey, England, not Denmark!

Share

Generalisations about Aussies

  • They are easy-going
  • They are friendly
  • They wear hats
  • They don’t wear baseball caps
  • A large percentage of them are of Asian origin
  • Boys and girls wear school uniforms. Also in High School.
  • They are mad about sport, like, eh, cricket…
  • When they have style, they really flaunt it!
  • When they don’t, they flaunt that too…
  • The younger ones are often tattooed.
  • They make a great latte here, and they have something they call a “flat white”, which seems to be more or less the same, but clearly favoured over the latte by the locals.
  • Even the take-away food and the fast-food is great here.

Before we left Brisbane, we went to the Gallery of Modern Art and saw an excellent and very comprehensive Andy Warhol exhibition. They had quite a few of his so-called Time Capsules, the contents of which were rather fascinating. At the museum café we had a marvellous meal served by very attentive waiters. Very nice!

Did I write that it’s hot in Brisbane? I take that back. It’s not hot at all. Here in Port Douglas it’s hot. Probably the hottest and most humid place I’ve ever been to in my life. And the locals tell us that it’s cool, because of the rain. They gotta be kiddin’! When you get off the bus, your glasses steam up. David and I just started giggling when we got out of the bus and couldn’t see anything – just like we’ve tried it hundreds of times in Denmark, getting INTO the bus.

We flew here this morning. It’s app. 1500 km north of Brisbane. But remember, that here in the southern hemisphere, north = closer to Equator = hotter. The main attraction here is The Great Barrier Reef. We will go out there on a couple of day trips to snorkle and sail in a glass bottomed boat.

Our accomodation here is very nice – a sizeable two-floor apartment with fully equipped kitchen and well functioning air-condition. We took the bus into Port Douglas (five minutes) and had a look around. It’s a really nice little town with chic little boutiques, a lot of bars and a number of very nice-looking restaurants. We ate at On the Inlet which boasted “feeding of George the Groper at 5:15 pm every day”. OK, we got some really nice food and first row seats for the feeding. Unfortunately, George must have had a bad hair day, because he kept himself well under the water’s surface, so we only saw his shadow and the ripples in the water when he grabbed the fish heads thrown out to him.

Finally, I’ll let you in on a little secret: I keep picturing (and envying) the Australian women’s closets. They probably have one shelf with long-sleaved sweaters. They have one warm jacket and a pretty scarf to go with it. All other closet space is dedicated to pretty little sundresses, nice skirts and stacks of sleeveless t-shirts. And 15 pairs of sandals, 2 pairs of shoes, 1 pair of sneakers and 1 pair of wellies.

And I think of my closet at home. Where all the space is occupied by bulky sweaters and all the other winter gear, which I put on to avoid freezing. To no avail.

Share